Den næste sag på dagsordenen var:
51) Anden (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 116:
Forslag til folketingsbeslutning om tillæg til den nedsatte kontanthjælp til unge under 25 år med psykiske lidelser. Af Thomas Adelskov (S), Elisabeth Geday (RV), Anne Baastrup
(SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL). (Fremsat 5/4 2006. Første behandling 9/5 2006. Betænkning 17/5 2006).

Der var stillet 3 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Ændringsforslagene sattes først til forhandling.

Ingen bad om ordet.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1-3 vedtoges uden afstemning.

Forslaget som helhed sattes herefter til forhandling.

Forhandling

I efteråret lovede statsministeren, at man ville gøre en indsats og hjælpe unge psykisk syge på kontanthjælp ved at give dem et særligt tilskud. Konservative ordførere førte sig frem i pressen og blærede sig over en konservativ sejr, hvor man nu ville sikre unge psykisk syge under 25 år et ekstra økonomisk tillæg, så de havde et ordentligt forsørgelsesgrundlag og kunne have ro og tid til at gennemføre deres behandling og ikke skulle slås med økonomiske problemer. Vi har diskuteret denne sag i Arbejdsmarkedsudvalget lige siden. Venstre og De Konservative er løbet fra deres løfter. Det resulterede i, at oppositionen fremsatte et beslutningsforslag i Folketinget, som vi skal stemme om lige om lidt. Det mest interessante er vel i realiteten, at det, der bliver udfaldet af den afstemning, er, at regeringen kommer i mindretal i en sag, hvor vi stemmer om et løfte, regeringen gav i efteråret. Jeg tror, at det for mange vil være en glæde, at det nu er lykkedes at punktere dele af kontanthjælpsloftet og regeringens evindelige tro på, at så længe man bare tager kontanthjælp fra mennesker, så længe man holder dem i økonomisk armod, ja, så skal de nok løbe ud og finde sig et arbejde. Med det beslutningsforslag, vi vedtager om et lille øjeblik, vil vi sikre, at unge mennesker, der er psykisk syge, og som er under 25 år og på kontanthjælp, fremover, når regeringen efter sommerferien får lavet et lovforslag på baggrund af beslutningsforslaget, vil få en økonomi, som de kan leve af, så de vil få ro til at kunne gennemføre deres behandling. Vi vil dermed have punkteret kontanthjælpsloftet, og vi vil have sikret en gruppe af de allersvageste borgere i det danske samfund nogle rimelige, anstændige økonomiske vilkår. Men man kan ikke takke regeringen, Venstre og Konservative for det, det er oppositionen, der har gennemført dette forslag, og det tror jeg mange vil bide mærke i.

Tak til hr. Thomas Adelskov. Så er det fru Elisabeth Geday som ordfører.

Jeg vil på lige fod med hr. Thomas Adelskov glæde mig over, at det lykkedes os at få etableret et flertal i Folketinget for at få vedtaget et tillæg til den såkaldt nedsatte kontanthjælp til unge under 25 år, som er målrettet unge psykisk syge.
     Det har været utallige ulykkelige skæbner, som er blevet præsenteret for os i løbet af efteråret i Arbejdsmarkedsudvalget, og det har stået lysende klart for Det Radikale Venstre, at det har været urimeligt at presse unge mennesker, som eksempelvis lider af skizofreni, med en særlig lav ungesats og tvinge dem til at tage et arbejde eller starte på en uddannelse, selv om det rent faktisk gør deres sygdom endnu værre. Derfor har vi været rigtig glade for, at det er lykkedes os at overbevise Dansk Folkeparti om, at det her beslutningsforslag er det eneste anstændige at gennemføre.

     Jeg har et håb om, at vi kan benytte den alliance, vi har fået på det her område, til at få lempet kontanthjælpsloftet, så vi ikke presser mennesker, som ikke er i stand til at arbejde, enten på grund af fysiske eller psykiske sygdomme, eller fordi de af sociale årsager ikke evner det, altså så kontanthjælpsloftet ikke rammer de personer. Jeg håber, at Dansk Folkeparti også vil hjælpe os med det fremover.

Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Nu er det jo snart ved at være slut på denne folketingssamling, og selv om meget af det har været hektisk, så er der også opnået gode resultater. Et af de resultater, som jeg synes vi kan være tilfredse med at afslutte med, er jo, at vi her har hjulpet en ekstraordinært udsat gruppe af psykisk syge under 25 år.
     Der er blevet talt om, at de var omfattet af kontanthjælpsloftet. Det er de jo ikke, det er ungeindsatsen, de er ramt af, og det har ikke noget med kontanthjælpsloftet at gøre. Det er heller ikke, fordi Dansk Folkeparti ikke mener, at man kan leve af de satser, vi har, at vi støtter forslaget, men der er simpelt hen tale om en ekstraordinært udsat gruppe, der har brug for lidt ekstra hjælp for at komme ovenpå.
     Derfor fik vi lavet den afgrænsning, så vi vidste nøjagtig, hvad det var for en gruppe, der skulle have den her hjælp, og den lavede vi sammen med Socialrådgiverforeningen og pårørendegrupperne. Det er Dansk Folkeparti godt tilfreds med, nemlig at vi kunne lave en klar afgrænsning, så vi ved, hvad det er for unge, der skal have hjælp. Vi vil selvfølgelig også holde øje med, at de så får den hjælp, som de skal have, og at det er den gruppe, som står i forslaget, der får den. Men vi er tilfredse med den løsning, man er nået frem til, og så ser vi frem til, at regeringen kommer med et lovforslag efter sommerferien.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører.

Jeg skal undlade at trække sagen i langdrag og gentage nogle af alle de ting, der allerede er sagt, men jeg synes alligevel, det er værd at drage en lære af den her sag. De grupper i befolkningen, som er ramt af nogle fuldstændig urimelige nedskæringer, og de grupper i befolkningen, socialrådgivere og andre, som arbejder inden for de her områder, og som kan konstatere, hvad konsekvenserne af regeringens politik er, har henvendt sig til os og har henvendt sig til hele Arbejdsmarkedsudvalget, de har fremlagt fakta i de her sager, de har arbejdet for at få deres ideer og forslag igennem, og det er lykkedes.
     Læren er efter min bedste overbevisning for mange af de grupper rundtomkring i samfundet, som bliver ramt af regeringens politik, at det at klage, det at brokke sig, det at komme med alternativer, det at stille nogle forslag nytter. Det synes jeg vi alle sammen skal skrive os bag øret, også alle dem, som lytter til og ser denne forhandling, nemlig at det nytter at klage, når man bliver ramt af urimelige nedskæringer.

Så er det fru Anne Baastrup som ordfører.

Jeg er enig med Enhedslisten i, at vi skal se fremad nu. Det skal jo være sådan, at vi med den her afslutning, hvor vi har fået brudt det første hul i den lave kontanthjælp, kan se fremad. Det skal være sådan, at regeringspartierne fremover, hver gang der er sager om enkeltgrupper, skal finde ud af, hvad det er, det så drejer sig om, hvad det er for kød og blod, der ligger bag, hvad det er for nogle lidelser, den enkelte person bliver udsat for.
     Noget for noget, siger regeringen. Ja, men nu har vi så også oplevet, at det kan lade sig gøre at flytte Dansk Folkeparti, det kan lade sig gøre at flytte De Radikale og Socialdemokratiet væk fra, at alt handler om flere i arbejde og de nedskæringer, der har været undervejs.

     Så jeg vil godt kvittere for det arbejde, vi har haft i Arbejdsmarkedsudvalget, og endnu en gang sige, at nu skal vi se fremad. Det er ikke sidste gang, vi får præsenteret nogle meget konkrete eksempler på, hvordan folk bliver behandlet under den nuværende midlertidige regerings ledelse.
     Vi ser frem til arbejdet i Arbejdsmarkedsudvalget, og jeg er helt sikker på, at der bliver andre områder, hvor vi kan vise, hvilke urimeligheder der ligger skjult her.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges med 68 stemmer (S, DF, RV, SF og EL); 44 (V og KF) stemte hverken for eller imod.

Formanden:
Beskæftigelsesministeren vil få meddelelse om denne beslutning.