Den næste sag på dagsordenen var:
21) Anden (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 109:
Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af Fødevarestyrelsen med henblik på at sikre fødevaresikkerheden og fødevarekontrollen i Danmark. Af Jens Peter Vernersen (S), Elisabeth Geday (RV), Kristen Touborg (SF) og Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsat 31/3 2006. Første behandling 27/4 2006. Betænkning 23/5 2006).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Vi er kommet til anden og sidste behandling af beslutningsforslag nr. B 109 om at tilføre fødevarekontrollen
60 mio. kr. ekstra. Som vi ser det, har regeringen sammen med Dansk Folkeparti svigtet fødevarekontrollen i den tid, de har haft regeringsmagten, altså siden 2001; det er der ikke mange i Danmark, der er i tvivl om. Den, der har sagt det tydeligst, er måske endda Dansk Folkepartis ordfører på fødevareområdet, hr. Christian H. Hansen, der klart har tilkendegivet, at fødevarekontrollen svigter, på trods af at man har en aftale med regeringen om, at man skal have en bedre fødevarekontrol. Hr. Christian H. Hansen har sagt det, på trods af at man har stået bag hver eneste nedskæring, der er blevet foretaget, og som i alt beløber sig i 112 mio. kr. over de 4 år, vi har haft VK-regeringen. I Dansk Folkeparti har man troet man på regeringens forsikringer om, at fødevarekontrollen er i orden: Uanset hvor meget man skærer ned, får man leveret en ordentlig fødevarekontrol. Men det er altså sådan, at også på dette område får man det, man betaler for, og det, man har betalt, har været for lidt. Derfor har vi set de voldsomme og grove svigt i fødevarekontrollen, som er blevet rullet op det seneste års tid. Som nævnt har Dansk Folkeparti bidraget ved at stemme for alle nedskæringer, i alt 112 mio. kr., sammen med regeringspartierne V og K. Det har betydet, at et ganske betydeligt antal medarbejdere har måttet fratræde i Fødevarestyrelsen, og som vi fik rullet op i går under høringen om situationen, står det fuldstændig klart, at man selvfølgelig ikke kan levere den samme kontrol med langt færre medarbejdere. Det blev vel sagt allerklarest af formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Per Thorup, der allerede for et års tid siden fremlagde de problemer for Folketinget, der ville opstå, hvis man fortsatte nedskæringerne.

     I Socialdemokratiet er vi af den opfattelse, at der ikke er brug for mindre kontrol, men mere kontrol, ikke mindst nu, hvor fødevareimporten fra Brasilien, fra Uruguay, fra Argentina, fra Asien, fra Polen og fra Ungarn bliver større og større. Vi har netop set, at i en meget stor andel af disse importfødevarer er der salmonella, helt op til 25-30 pct., i modsætning til det, vi har set med danske fødevarer, hvor andelen med salmonella stort set er bragt ned til nul. Det er også derfor, Socialdemokratiet har sagt, at vi må stille krav til de lande, der sender deres fødevarer til Danmark, så de bliver nødt til at nå frem til det, vi selv har opnået på salmonellaområdet, nemlig en meget, meget lille procent. Ved førstebehandlingen gav forbrugerministeren udtryk for, at med de initiativer, der er taget i konsekvens af de problemer, der har vist sig, kan fødevarekontrollen nu levere de nødvendige bidrag til fødevaresikkerheden i Danmark. Det synspunkt deler vi ikke i Socialdemokratiet. Regeringen har svigtet fødevarekontrollen, og selv om man nu sammen med Dansk Folkeparti tilfører 8 mio. kr., løser man ikke problemerne. Der skal yderligere økonomi til, og vi mener faktisk, at et beløb i størrelsesordenen 60 mio. kr. ville være en god start, så noget af det, man har forsømt, kunne genoprettes. Som nævnt mener regeringen og Dansk Folkeparti, at 8 mio. kr. kan løse fødevareproblemerne her i 2006. Jeg vil bare sige, at hvis 8 mio. kr. kan løse de problemer, vi har, skulle det beløb have været bevilget for lang, lang tid siden. Det, man har at byde på, er eksempelvis fire-fem fødevarepolitibetjente, som skal foretage nogen efterforskning af de alvorligste sager. Jeg tror, at alle, der har set, hvilken størrelsesorden sagerne har, er helt klar over, at det problem løser man ikke med fire-fem fødevarepolitibetjente. Det, der er brug for, er selvfølgelig, at man har en tilstrækkelig kontrol, så man får afklaret, hvor problemerne er, men også at man stiller krav til producenterne, som selvfølgelig har et meget, meget stort ansvar. Ved den høring, vi havde i går om problemerne på fødevareområdet, blev de vel tydeligst klargjort, da en af oplægsholderne, tidligere chef i Levnedsmiddelstyrelsen Jørgen Højmark Jensen, så klart sagde: Besparelser og ikke det, der er brug for, nemlig en ordentlig kontrol, har hele tiden drevet systemet. Det, der også stod klart, var, at egenkontrollen for de små virksomheder bestemt ikke fungerer. Egenkontrollen i engrosleddet er ikke i orden, og virksomheder, der er tilsagt at skulle have to til fire besøg, får altid det laveste antal, altså to besøg, så der mangler meget. Dansk Slagteriarbejderforbund, altså NNF, har på internettet spurgt medarbejderne, hvordan de ser på fødevarekontrollen, og svaret er, at den er blevet langt ringere. 70 pct. af de spurgte mener, at den er blevet langt ringere under denne regering, mens kun 4 pct. mener, den er blevet bedre, og det er alvorligt. Når vi summerer tallet op, ser vi måske 20.000-50.000 salmonellatilfælde om året. Folk kan dø af det, folk bliver langvarigt syge, og folk bliver afkræftede. Der er et stort problem på dette område, og derfor skal der selvfølgelig sættes ind, dels med kontrollen af de fødevarer, der kommer udefra, dels selvfølgelig også med kontrollen af det, vi selv producerer. Derfor skal jeg selvfølgelig opfordre til, at man stemmer for det forslag, vi har fremsat sammen med Det Radikale Venstre, sammen med SF og sammen med Enhedslisten, og dermed stemmer for at tilføre området ressourcer, så der kan ske den genopretning, der er brug for. Vi mener, det er afgørende, at det sker hurtigt, og derfor har vi fremsat forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg forstår, at der er en kort bemærkning, så vi skal lige skifte plads. Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg synes ikke, det er rimeligt, at hr. Jens Peter Vernersen på baggrund af den høring, der var forleden dag, konkluderer
- sådan hørte jeg det nærmest - at fødevaresikkerheden i Danmark sejler. Jeg synes nærmest, at konklusionen må være, at vi grundlæggende har en god fødevaresikkerhed i Danmark, men at der er plads til forbedringer - og der er helt klart plads til forbedringer. Jeg bemærkede også, at det forbund, som hr. Jens Peter Vernersen henviser til, NNF, faktisk på høringen i går sagde, at der var tale om en pressehetz i forbindelse med de skandaler, vi har set på det her område. Jeg vil klart sige, at i Dansk Folkeparti mener vi, at forløbet og de sager, der har været fremme, ikke har været tilfredsstillende, og det er jo netop derfor, vi har indgået en aftale om en nultoleranceplan, og det er netop derfor, vi har nedsat en kommission, en uafhængig gruppe, som skal vurdere området, og som skal kigge på, om styringen har været god nok, og om økonomien har været god nok. Så vidt jeg husker, er Socialdemokraterne sådan set også med til det. Jeg synes, Socialdemokraterne nu skal lade de mennesker sidde og vurdere det her område - Socialdemokraterne har i øvrigt også sagt god for de mennesker, der sidder i den gruppe - og lade dem komme med et udspil, og så drøfter vi det derefter. Det må være den måde, vi gør det på fremover.

Det ændrer ikke nogen ting ved, at NNF har undersøgt, hvordan medarbejderne ser på fødevarekontrollen, og svaret var fuldstændig entydigt: 70 pct. mente, at man under denne regering, VK-regeringen, sammen med Dansk Folkeparti havde fået en ringere kontrol.
     Det kan godt ske, at man kalder det hetz, når aviserne skriver om den virkelighed, der er. Det har man måske også brug for at tilkendegive i Dansk Folkeparti. Jeg mener sådan set, at de sager, der har været rullet op, har været veldokumenterede, de har været fuldstændig klart og præcist beskrevet, og hvis man har været i tvivl, kan man jo se på Fødevareministeriets hjemmeside; der kan man få de samme oplysninger som dem, vi har kunnet læse i avisen.
     Det er rigtigt, at der er nedsat et udvalg, det har man aftalt sammen med Dansk Folkeparti. Det udvalg fik et kommissorium, som ministeren selv har lavet sammen med Dansk Folkeparti. Altså, ministeren har selv bestemt kommissoriet for den undersøgelse, der skal laves.
     Det kommissorium var vi utilfredse med. Vi kom med fire ekstra punkter, vi syntes var helt afgørende, hvis det her skulle have nogen betydning. De fire punkter har jeg forstået at man har tilsluttet sig, og det er sådan set de fire punkter, der er afgørende for, at vi får et ordentligt kommissorium og ikke det makværk, som Dansk Folkeparti i første omgang bidrog med.

Nu kommer det selvfølgelig ikke som en overraskelse, at jeg er uenig i, at det var noget makværk. Det mener jeg bestemt ikke at det var, jeg mener faktisk, det var et seriøst stykke arbejde.
     Men det, at vi gik ind og lyttede til, hvad bl.a. Socialdemokraterne havde at sige på det område, viser jo egentlig, at vi ikke er interesserede i, og at vi ikke ønsker, at man skal køre et politisk spil på det her område, men at man netop i fællesskab skal forsøge at rette tingene op og genoprette forbrugernes tillid til fødevarekontrollen, og det havde jeg forstået at Socialdemokraterne sådan set også havde en interesse i.
     Igen vil jeg bare sige, at det ikke var mig, der sagde, at der var tale om en pressehetz, det var NNF, det forbund, som hr. Jens Peter Vernersen faktisk henviser til.
     Så var der jo også nogle andre interessante ting, der kom frem på den høring, bl.a. at egenkontrollen, som blev indført under socialdemokratisk styre - det er jo en EU-ting, så det ville jo nok være blevet indført uanset hvad - ikke havde været testet godt nok, og det er jo sådan set også et problem.
     Det kom også frem, at omlægningen i 2002, som blev indført under det socialdemokratiske styre, var sket med et underskud, sådan at det fra starten af, fra 2002, da man omlagde det, faktisk ikke kom godt nok i gang. Derfor må Socialdemokraterne også et eller andet sted tage deres del af ansvaret. Det har vi gjort fra Dansk Folkepartis side, og det vil vi også bede om at Socialdemokraterne gør, og så synes vi, at vi skal se fremad, sådan at vi kan få styr på og få genoprettet forbrugernes tillid til fødevarekontrollen. Det må vi alle sammen have en interesse i, i stedet for at man hele tiden forsøger at lave politik på det her. Det handler jo trods alt om at genoprette forbrugernes tillid.
     Det er vi indstillede på fra Dansk Folkepartis side. Er Socialdemokraterne også indstillede på det?

Dansk Folkeparti er jo altså ikke mere indstillet på det, end at det jo blev sagt under førstebehandlingen af forslaget, at man ville stemme imod, at der tilføres en ekstrabevilling. Man kan selvfølgelig stå og sige meget.
     Jeg skal bare minde om, at Dansk Folkepartis hovedordfører og formanden for Folketingets Fødevareudvalg, hr. Christian H. Hansen, jo klart sagde, at han faktisk følte sig snydt af regeringen, fordi han havde fået løfte om, at der ikke ville være problemer med fødevarekontrollen.
     Jeg forstår, at Dansk Folkepartis ordfører nu går ud og forsvarer det, vi har set. Det synes jeg sådan set er modigt gjort, for der er virkelig også meget at forsvare. Det bliver altså ikke bedre af, at man så går i gang.

     Må jeg sige om egenkontrollen, at det jo er noget af det, vi har spurgt ind til for at sikre, at egenkontrollen også virker i de små virksomheder. Det er jo der, problemet er, og det er specielt der, man ikke har en tilstrækkelig egenkontrol. Det, vi har sagt til ministeren, er, at det skulle man gøre bedre.
     Helt galt er det jo, når man ikke kontrollerer egenkontrollen. Det er jo de statslige myndigheder, der skal kontrollere, om virksomhedernes kontrol er i orden. Det gør de ikke, og derfor har vi problemerne.

Jeg vil bare sige, at det jo nok er muligt, at Socialdemokraterne har begået fejl tidligere. Det er også muligt, at Socialdemokraterne, da man var med til at statsliggøre fødevarekontrollen i skøn samdrægtighed med kommunerne, gjorde det på en måde, hvor det fremstod, som om det var billigere, end det var, og at man på den måde startede med en nedskæring. Det kan også godt være, at Socialdemokraterne, da de var med til at indføre egenkontrollen på baggrund af EU-direktiver, ikke havde den rette forståelse for, at der var brug for ekstraordinære midler, for at de små og mellemstore virksomheder kunne løfte denne opgave.
     Men kan hr. Jens Peter Vernersen ikke bekræfte, at det jo er den borgerlige regering, der med udgangspunkt i en dårlig økonomisk situation har skåret yderligere ned, og at det er oppositionspartierne, der nu ønsker at rette op på skaderne?

Jo, på trods af de advarsler, der er kommet fra f.eks. Den Danske Dyrlægeforening, ligger der jo altså et bilag fra forbrugerministeren, der klart viser, hvor voldsomme nedskæringerne har været, og hvor store svigt man har begået
i løbet af de 4 år. Man har skåret 112 mio. kr. ned, og hvis man tror, man kan fjerne 112 mio. kr. af et budget i den størrelsesorden her, uden at det har nogen betydning, så synes jeg, det er, som jeg har sagt tidligere, hamrende naivt. Selvfølgelig har det en konsekvens, at man laver sådan en nedskæring, og det kan vi jo også se har været tilfældet. Det er rigtigt, at man valgte at statsliggøre i stedet for at have kommunale fødevareregioner, og jeg tror, det var fornuftigt, at man kom frem til den konklusion. Der er altid en opstart, men det betyder jo ikke, at man, når man så støder ind i problemer - som man jo helt åbenbart og klart har gjort her, ikke mindst det sidste års tid - ikke tager hånd om dem. Det er ikke sagt mere præcist end af dyrlægeforeningens formand ved høringen: at selvfølgelig får man det, man betaler for. Det var det udtryk, der blev brugt i går:
Selvfølgelig får man det, man betaler for. Og når man vælger at betale mindre, så får man også mindre fødevarekontrol. Sådan er det jo.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Forslaget til folketingsbeslutning forkastedes, idet 45 (S, RV, SF og EL) stemte for, 61 (V, DF og KF) imod.