Spm. nr. US 1

Per Clausen (EL):
Nu har der i pressen også været omtalt andre sager i de seneste dage end den, som statsministeren valgte at indlede med i dag, og det kunne give anledning til mange spørgsmål om regeringens familiepolitik, opfattelsen af vigtigheden af dialog i familien, om ligestilling, og om at begge køn skal være involveret i styring af familiens økonomi osv. Men det vil jeg ikke gøre.
     Jeg vil gå over til noget helt andet, nemlig spørgsmålet om globaliseringen, som jo også godt kan referere til det, statsministeren indledte med. Jeg vil spørge statsministeren, om det ikke kan give anledning til overvejelser om en opstramning af reglerne i forhold til østarbejdere, at det tilsyneladende er sådan, at velinformerede danske borgere i meget lang tid kan overtræde de eksisterende regler, uden at myndighederne griber ind, og uden at den pågældende tilsyneladende selv er opmærksom på, at her sker en overtrædelse af lovgivningen.

Efter min opfattelse er de eksisterende regler krystalklare. Men jeg vil gerne sige, at regeringen løbende følger udviklingen, for vi lægger meget vægt på, at den udvikling, der er på arbejdsmarkedet, lever op til de krav, vi stillede forud for udvidelsen af EU, nemlig at der som udgangspunkt er fri adgang for statsborgere i de nye EU-lande til det danske arbejdsmarked, men at det skal være på en sådan måde, at det ikke underminerer de løn- og arbejdsvilkår, der eksisterer på det danske arbejdsmarked. Sådan har vi forsøgt at tilrettelægge regelsættet, som jeg synes er meget klart, men hvis der viser sig uklarheder og behov for opstramninger, så er vi til enhver tid parate til det.

Så vil jeg godt spørge statsministeren, om statsministeren ikke mener, at de sidste dages skriverier antyder, at der er om ikke uklarheder i regelsættet så i hvert fald en manglende effektiv sikring af, at reglerne faktisk bliver overholdt.
     Nu er det jo ikke sådan, at det, der har været omtalt i det seneste stykke tid, som har fået stor omtale, fordi det omfatter en ministers mand, er det eneste eksempel, vi kender på det. I Nordjylland, hvor jeg kommer fra, hører man med jævne mellemrum om, hvordan fagforeningerne må bruge uendelig meget tid på at sikre, at lovgivningen og reglerne på det her område overholdes.
     Der synes jeg måske, at statsministeren skulle overveje, om den aktuelle sag ikke kunne give anledning til, at man afsatte flere ressourcer, overvejede en opstramning af reglerne eller i hvert fald overvejede, hvorvidt det ville være en meget god idé at sikre, at myndighederne afsatte flere ressourcer til at sikre både oplysning og kontrol på det her område.

Man kunne omvendt også sige, at den megen fokus, der er på den aktuelle sag, netop viser, at der er meget opmærksomhed om det. Det skal der i øvrigt også være, for som jeg sagde før, er det regeringens klare linje, at den frie adgang til det danske arbejdsmarked for statsborgere fra de nye medlemslande ikke på nogen måde må underminere de løn- og arbejdsvilkår, der gælder på det danske arbejdsmarked.

Den her sag viser som også en række tidligere sager, at det uden en meget aktiv indsats fra fagbevægelsen tilsyneladende er ganske svært for de offentlige myndigheder at føre en tilstrækkelig kontrol på det her område.
     Så kunne jeg i den sammenhæng godt tænke mig at spørge statsministeren, om han mener, at det i en situation, hvor fagbevægelsen har en meget vigtig og vanskelig opgave med at sikre løn- og ansættelsesvilkår i Danmark mod arbejdsgivere, som forsøger at misbruge østeuropæisk arbejdskraft, der måske ikke har den fornødne styrke til at stå imod, så er tiden at annoncere forslag f.eks. om afskaffelse af eksklusivaftaler
m.v., forslag, som vil svække fagbevægelsen og fagbevægelsens mulighed for at sikre, at de her regler bliver overholdt.

Efter min opfattelse har spørgsmålet om eksklusivaftaler ikke særlig meget med den her sag at gøre og påvirker ikke på nogen måde fagbevægelsens muligheder for at føre kontrol med, hvad der foregår på det her felt.
     Må jeg så i øvrigt have lov at sige, inden hele spørgsmålet om arbejdskraft østfra nu bliver blæst helt ud af proportioner, at den praktiske erfaring faktisk viser, at problemet - hvis man kan tale om et problem - er langt mindre, end hr. Per Clausens partifæller i hvert fald tidligere har påstået at det ville blive. Det har faktisk vist sig, at der er tale om et forholdsvis begrænset antal, der søger og får arbejdstilladelse, og derfor skal man også passe på, at man ikke blæser den her sag ud af proportioner.

Det er korrekt, som statsministeren siger, at vi i Danmark endnu har en fagbevægelse med en sådan styrke, at man er i stand til at holde nogenlunde styr også på det her område. Men hvor galt det kan gå, kan vi se i Tyskland, hvor vi i de her dage hører om, hvordan polske kolonnearbejdere er med til at undergrave danske slagteriarbejderes løn- og ansættelsesvilkår og også tyske slagteriarbejderes løn- og ansættelsesvilkår. Nu kan hverken statsministeren eller jeg gøre noget særligt ved den tyske fagbevægelses styrke, men vi kunne godt i fællesskab forsøge at fastholde, at den danske havde en vis styrke. Det er sådan set det, jeg appellerer til.
     Så vil jeg bare til sidst spørge statsministeren, om statsministeren ikke synes, at den sag, vi nu har set i Tyskland med kolonnearbejdere, og tidligere sager med overtrædelse af snart sagt en hvilken som helst lovgivning om arbejdsmiljø og miljø- og fødevaresikkerhed i Polen, kunne gøre det aktuelt, at regeringens sikrede, at der var et lovkrav om, at danske forbrugere kunne se, hvor fødevarerne kom fra.

Jeg tror nu ikke, det er muligt at give større sikkerhed for det, end hvad der ligger i de regler, der i øvrigt gælder for mærkning og deklarationer, og hvad der ellers gælder af regelsæt på forbrugsområdet.
     Jeg vil godt generelt sige om det her, at vi med udvidelsen af EU også har åbnet adgang for, at statsborgere fra de nye medlemslande kan få adgang til det danske arbejdsmarked, forudsat at de kommer her for at få et arbejde og kan få et arbejde. Men samtidig har vi sikret et regelsæt, som betyder, at de skal arbejde på de vilkår, der i øvrigt gælder på det danske arbejdsmarked. Det vil regeringen holde fast i.
     Vi mener, der er sat et meget klart regelsæt op, men jeg har også her tilkendegivet, at vi følger udviklingen nøje, og bliver der behov for opstramninger, så er vi til enhver tid parat til at foretage dem.

Hermed sluttede spørgsmålet.