L 122 Forslag til lov om ændring af forskellige hjemmelsbestemmelser om delegation til andre statslige myndigheder m.v. på Fødevareministeriets og Familie- og Forbrugerministeriets områder.

Af: Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V)
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 03-03-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 05-04-2005
Betænkning afgivet 04-05-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 17-05-2005
3. behandlet, vedtaget 19-05-2005
Ministerområde:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Resumé:
Loven indebærer ændringer i 11 af Fødevareministeriets og 1 af Familie- og Forbrugerministeriets love. Loven indebærer en tilpasning af lovgivningen til den nye situation, at myndigheder, der før hørte under Fødevareministeriet, nu hører under både Fødevareministeriet og Familie- og Forbrugerministeriet. Loven skaber således bl.a. hjemmel til, at fødevareministeren kan delegere beføjelser efter loven til en anden statslig myndighed uden for ministerområdet, og at prøver udtaget af Fødevareministeriet henholdsvis Familie- og Forbrugerministeriet kan udveksles de to myndigheder imellem.

Baggrund:

Lovforslaget var en nødvendig konsekvens af ressortomlægningen den 2. august 2004, hvor Familie- og Forbrugerministeriet blev oprettet, og hvor myndigheder, der tidligere hørte under Fødevareministeriet, blev henført til to forskellige ministerområder.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 111 stemmer.