L 2 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Producentansvar for elektronikskrot m.v.).

Af: Miljøminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Samrådsspørgsmål A

I et kommende samråd bedes miljøministeren i relation til L 2 (Producentansvar for elektronikskrot m.v.) redegøre for: • hvilke dele af lovforslaget, som er en implementering af direktivet, og hvor der er tale om særskilte danske initiativer, • om kommunale affaldsbehandlingsselskaber for elektronikskrot ikke ifølge det nuværende lovforslag vil kunne deltage i et bud eller licitation for behandling, samt hvad der står i direktivet herom, • hvor mange offentlige selskaber, som risikerer at blive udelukket fra at deltage i udbud og licitation, • sin holdning til at offentligt ejede selskaber, som opererer på lige fod med private, kan byde ind på løsning af opgaven, • om ministeren vil være indstillet på at ændre loven, så kommunalt ejede selskaber kan deltage i behandlingen af elektronikskrot såfremt dette ikke er tilfældet i det eksisterende lovforslag, • hvem der betaler affaldsselskabernes udgifter til behandling af elektronikskrotaffald, • begrundelsen for at fravige direktivets bestemmelse om at pålægge forhandlerne tilbagetagningspligt, • om ministeren vil overveje at pålægge forhandlerne tilbagetagningspligt for visse kategorier af elektronisk affald, f.eks. IT-udstyr eller mobiltelefoner med tilbehør uden omkostninger for slutbruger eller forhandler, • hvorfor producenterne ikke skal betale de fulde omkostninger, og om det er i overens-stemmelse med direktivet, når kommunale indsamlingsordninger ikke gøres gratis for slutbruger, • om der i forbindelse med kommende ordninger om indsamling af batterier vil indgå overvejelser om indsamling ved husstandene, og vil det i den forbindelse i givet fald blive overvejet samtidigt at inddrage småt elektronisk affald for at minimere tilførslen af dette til forbrændingsanlæg.
Dato: 01-04-2005
Status: Ikke besvaret
Dokumentdato: 01-04-2005
Modtaget: 01-04-2005
Omdelt: 01-04-2005

Samrådsspm. om en redegørelse for L 2 vedrørende producentansvar for elektronikskrot m.v., til miljøministeren

Samrådsspm. om en redegørelse for L 2 vedrørende producentansvar for elektronikskrot m.v., til miljøministeren (pdf-version)
Html-version