Den sidste sag på dagsordenen var:
14) Første behandling af lovforslag nr. L 19:
Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren. Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 23/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Lovforslaget her handler bl.a. om trafiksikkerhed ved en gennemførelse af et EU-direktiv og omhandler arbejdstiden for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.
     Lovforslaget giver også nogle påvirkninger for transportsektoren, men forslaget går ikke længere end EU-direktivet, og formålet med lovforslaget er for det første at forbedre forholdene for de mobile lønmodtagere og for det andet at skabe mere ensartede konkurrencevilkår i vejtransportsektoren og sidst, men ikke mindst, at gøre trafiksikkerheden bedre på de europæiske veje.
     Venstre kan støtte forslaget, også selv om det her har en betydning for planlægningen m.v. i transportsektoren. Der indføres et loft over, hvor meget man gennemsnitligt må arbejde om ugen, på 48 timer, og arbejdsgiveren pålægges en registreringspligt med hensyn til, hvor meget den enkelte medarbejder arbejder i alt. Gennemsnittet på de 48 timer og i perioder op til 60 timer om ugen og i enkeltsituationer og i særlige tilfælde op til 65 timer er det, man har fundet frem til efter lange forhandlinger i EU, og der er således også en vis fleksibilitet i reglerne.
     Det er vigtigt at pointere, at der således skabes ensartede vilkår på dette område i hele EU, og det er til gavn for vejtransportsektorens medarbejdere og øvrige trafikanter, ligesom det styrker trafiksikkerheden.
     Jeg har også forstået, at organisationerne på området har taget forslaget til sig og er parate til nu at bistå deres medlemmer med at få det ført ud i livet og få det til at fungere i praksis. Der vil naturligvis være en række spørgsmål, som jeg ser frem til at få afklaret under udvalgsbehandlingen.
     Venstre kan på det her grundlag støtte forslaget.

Jeg beder ordføreren blive på talerstolen; der er nogle korte bemærkninger. Det er først hr. Morten Messerschmidt.

(Kort bemærkning). rten Messerschmidt (DF): Jeg ved jo, at Venstre er meget optaget af det her emne og jo hele to gange får lejlighed til at behandle sagen, nemlig dels som regering i Rådet, hvor man har været, og nu i Folketinget, hvor direktivet så skal implementeres, og netop fordi man jo, som jeg har forstået det, er optaget af at sikre arbejdstagerrettigheder, har man jo indgået denne her aftale med Socialdemokratiet, De Radikale og SF i forhold til den forestående forfatning, som vi skal stemme om den 27. september. Det, jeg godt kunne lide at spørge Venstres ordfører om, er, hvordan man rent faktisk, hvis forfatningen måtte blive vedtaget, også fremover vil kunne sikre de danske arbejdstagerrettigheder, for sagen er jo nemlig den, at den aftale, man har indgået med de andre partier, kun gælder, så længe der er enstemmighed i Rådet, som det er i artikel 71, i henhold til hvilken artikel det her direktiv altså er gennemført, men i den nye forfatnings artikel 236 lægges der op til, at det skal vedtages med kvalificeret flertal, og dermed er der ikke mulighed for vetoret. Derfor vil jeg gerne høre, hvordan regeringen og altså Venstre, hvis forfatningen måtte blive vedtaget, hvilket jeg forstår er Venstres politik, fremover vil sikre, at der ikke sker en generel forringelse af mange af de gode regler, som vi har i Danmark, en forringelse, som kommer fra EU, fordi mange af de lande, der er medlem af EU, jo har en helt anden struktur på arbejdsmarkedet. Det kunne jeg godt tænke mig en kommentar til.