Spm. nr. US 8

Jørn Dohrmann (DF):
Lad os lige tage det lidt i forlængelse af det, som ministeren er inde på her. Når De Konservative melder ud, at landbruget skal være ligesom industri, er det så den reelle miljøbelastning, De Konservative nu ønsker at gå efter? Og betyder det så, at hvis man investerer i bl.a. separeringsanlæg, så kan man slippe for at have harmonikrav og alle de ting, som der reguleres med i dag? Er det en af de ting, som den konservative minister har overvejet, inden hun sagde, at landbruget skal reguleres som industri?
     Så vil jeg også godt komme ind på den sag, der er i Horsens. Ser ministeren ikke, at det er et problem i henhold til Naturklagenævnet, at ministerens eget organ nu ligesom bliver underkendt af Højesteret?

Ja, alt det omkring både investeringer og fradrag, og hvad det vil betyde, hvis vi paralleliserer landbrug og industri, vil jeg meget gerne gå ind i en nærmere drøftelse også med hr. Jørn Dohrmann om.
     Det er jo ikke et færdigt lovforslag, den konservative gruppe har formuleret. Den konservative gruppe har formuleret en principiel holdning, som de så har fået Det Konservative Folkepartis landsråds anerkendelse og vedtagelse af. Det er der, hvor den er lige nu.
     Omkring Horsenssagen: Jo, der vil da vel ikke være nogen, de siger andet, end at det da er ærgerligt, at der er et Naturklagenævn, der bliver underkendt først i Vestre Landsret og derefter af Højesteret, så i den forstand kan jeg jo kun svare bekræftende på hr. Jørn Dohrmanns spørgsmål.

Betyder det så ikke også, at ministeren i fremtiden ligesom vil, hvad skal man sige, træffe afgørelse, inden man egentlig har set, kan man sige, den konkrete ansøgning fra den enkelte kommune? Jeg synes jo selvfølgelig, det er et problem, at en minister, inden vi egentlig har set et konkret tiltag på området, egentlig melder ud, at det vil man aldrig nogen sinde acceptere, altså ikke giver kommunen en chance.
     Så er det jo også, at det spørgsmål melder sig, om ministeren så ikke allerede på nuværende tidspunkt vil komme med samme klare melding, når vi taler om byggeri i strandbeskyttelseslinjen. Er det ikke sådan, at det må stå krystalklart for alle folk, at man ikke skal have den forventning, at man kan få noget af det her byggeri godkendt, altså at man skal overholde loven i yderste forstand?

Jeg mener ikke, man skal overholde loven i yderste forstand, men man skal holde loven, og det gælder da i mangt og meget.
     Det, jeg har gjort, er, at jeg jo ikke har truffet nogen beslutning eller afgørelse i Horsenssagen eller lignende sager på den måde, før de når frem til mit bord. Det, jeg er kommet med, er en principiel politisk tilkendegivelse af, at når landets Højesteret erklærer et byggeri for åbenlyst ulovligt og oven i købet gør det med stemmerne syv-nul, så synes jeg, det er en servicemelding at komme med til dem, der nu sidder og skal finde ud af, hvad de skal stille op med det, at sige: I skal bare vide, at den nye miljøministers grundholdning til denne her type sager er, at man ikke bare kan lade som ingenting. Man kan ikke bare ligesom skrive loven om med tilbagevirkende kraft, lave en ny regionsplan, som om intet var hændt, og så sige, at så kører vi derfra. Det synes jeg er en rimelig principiel politisk melding at komme med.

Jeg er glad for, vi har en minister, der ligesom tør gå fremad og sige, at her skal ske noget på det her område. Men jeg vil gerne sige en ting: Jeg ser, der er et problem i, at man har et Naturklagenævn faktisk under sit eget ministerium, som kommer med nogle, man kan sige anbefalinger om, hvordan et byggeri skal være, og nu kan man så se, at det bliver underkendt af højesteretsdommere, som ministeren så siger, vi er nødt til at lytte til.
     Hvordan vil ministeren sørge for, at det samspil imellem Naturklagenævnet, altså ministerens eget organ, og så ministeren kommer til at fungere optimalt i fremtiden, så vi ikke får de her sager, hvor man står og ikke ved, hvor man er henne? Det er da meget vigtigt for folkestyret, for ministeren, at man ikke bliver ved med at blive inddraget i enkeltsager på det her område. Der ser jeg, det er meget vigtigt, at ministeren tør træffe en principiel afgørelse også i fremtiden for de sager her.

Jeg tror da, vi skal passe på ikke at rode tingene sammen, for selvfølgelig skal landets miljøminister til hver en tid kunne træffe principielle afgørelser også i plansager, som ender på miljøministerens bord. Men jeg mener altså, at spørgeren roder tingene lidt sammen, hvis der bliver sagt, at Naturklagenævnet sådan skal være i et specielt samspil med miljøministeren. Dertil må jeg sige, at det jo ikke er sådan, at miljøministeren på nogen måde skal give pålæg eller direktiver eller noget som helst til Naturklagenævnet.
     I Naturklagenævnet sidder nogle folkevalgte mennesker, der sidder nogle politikere, og der sidder nogle jurister, og de skal træffe deres afgørelser, og - som jeg sagde i mit første svar - er det bestemt ærgerligt, at de bliver underkendt af Højesteret, men det er altså ikke rigtig noget, synes jeg, som man kan rode landets miljøminister, hverken den, der havde ansvaret dengang, eller den nuværende, ind i.

Så er der et sidste spørgsmål til hr. Jørn Dohrmann.

Jo, men jeg tror da, at det må stå krystalklart, at enhver, som ligesom får nogle anbefalinger fra et organ, som skal servicere den politiske kreds, også ligesom har kompetencen i orden til at kunne komme med anbefalinger, og der spørger jeg enkelt: Hvordan vil ministeren sikre sig, at det organ, man nu har nedsat, også kan bruges, så det ikke bliver underkendt
i fremtiden, så vi ikke havner i den samme kedelige situation igen? Kan vi få et klart svar på det område?

Nu er det jo i en sag tilbage fra, jeg tror 1997, at Naturklagenævnet giver denne her tilladelse, som efterfølgende er erklæret åbenlyst ulovlig af Højesteret og, som jeg sagde før, af Vestre Landsret. Jeg mener ikke, at der er noget belæg for at sige, at der i al almindelighed skulle være et problem med kompetencen i Naturklagenævnet. Det tror jeg såmænd heller ikke at hr. Jørn Dohrmann har belæg for at mene.
     Men selvfølgelig vil der hele tiden være opmærksomhed på, om Naturklagenævnet kan løfte de opgaver, det har. Det mener jeg nu i al almindelighed at det kan. Det behandler jo
i snesevis af sager hvert år, og det her er jo heldigvis en på alle måder helt igennem usædvanlig sag - heldigvis også for Naturklagenævnet.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Jo, men jeg tror da, at det må stå krystalklart, at enhver, som ligesom får nogle anbefalinger fra et organ, som skal servicere den politiske kreds, også ligesom har kompetencen i orden til at kunne komme med anbefalinger, og der spørger jeg enkelt: Hvordan vil ministeren sikre sig, at det organ, man nu har nedsat, også kan bruges, så det ikke bliver underkendt
i fremtiden, så vi ikke havner i den samme kedelige situation igen? Kan vi få et klart svar på det område?

Nu er det jo en sag tilbage fra, jeg tror, 1997, at Naturklagenævnet giver denne her tilladelse, som efterfølgende er erklæret åbenlyst ulovlig af Højesteret og, som jeg sagde før, af Vestre Landsret. Jeg mener ikke, at der er noget belæg for at sige, der i al almindelighed skulle være et problem med kompetencen i Naturklagenævnet. Det tror jeg såmænd heller ikke at hr. Jørn Dohrmann har belæg for at mene.
     Men selvfølgelig vil der hele tiden være opmærksomhed på, om Naturklagenævnet kan løfte de opgaver, det har. Det mener jeg nu i al almindelighed at det kan. Det behandler jo
i snesevis af sager hvert år, og det her er jo heldigvis en på alle måder helt igennem usædvanlig sag - heldigvis også for Naturklagenævnet.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Tak til miljøministeren. Og hermed slutter spørgetimen.