Spm. nr. US 32

Jørn Jespersen (SF):
I en række annoncer i de store morgenaviser kan man se udenrigsministerens partifælle Gitte Seeberg - det er hende igen - optræde med nogle budskaber fra Mellemfolkeligt Samvirke under overskriften »Vi gør en forskel«. Og så står der nedenunder: »Ulandsbistand virker«. Nu fremgår det ikke helt tydeligt af annoncerne, om det »vi«, der gør en forskel, er medlemmerne af Mellemfolkeligt Samvirke, eller om »vi« er medlemmer af Det Konservative Folkeparti. Men jeg vil da godt spørge, om udenrigsministeren er enig i udsagnet om, at ulandsbistand virker. Er udenrigsministeren enig med sin partifælle om, at ulandsbistanden rent faktisk virker og har en positiv effekt?

Spm. nr. US 32

Jørn Jespersen (SF):
I en række annoncer i de store morgenaviser kan man se udenrigsministerens partifælle Gitte Seeberg - det er hende igen - optræde med nogle budskaber fra Mellemfolkeligt Samvirke under overskriften »Vi gør en forskel«. Og så står der nedenunder: »Ulandsbistand virker«. Nu fremgår det ikke helt tydeligt af annoncerne, om det »vi«, der gør en forskel, er medlemmerne af Mellemfolkeligt Samvirke, eller om »vi« er medlemmer af Det Konservative Folkeparti. Men jeg vil da godt spørge, om udenrigsministeren er enig i udsagnet om, at ulandsbistand virker. Er udenrigsministeren enig med sin partifælle om, at ulandsbistanden rent faktisk virker og har en positiv effekt?

Ja, det er der da ikke nogen som helst tvivl om, ellers ville vi jo smide 12 mia. kr. af skatteborgernes penge ud af vinduet, og det kunne vi da ikke drømme om. Ulandsbistanden virker.
     Vi talte om Palæstina før, hvor vi har kommuneprojekter, Gazaprojekter, og hvor jeg også synes man skal gå ind og prøve at støtte den palæstinensiske autoritet, så den kan få en rolig start på sin nye tilværelse. Så selvfølgelig virker ulandsbistanden da.
     Vi har også det arabiske initiativ, hvor vi også er med til at prøve at undgå ekstremisme og terrorisme ved at gå ind
i samarbejde med moderate lande, som vil reformere. Jeg er godt klar over, hvad det næste spørgsmål vil blive fra hr. Jørn Jespersen, og det kan han så få lov at stille, men der er naturligvis ikke tvivl om, at ulandsbistanden virker.

Jeg kan godt regne ud, at udenrigsministeren er klar over det næste spørgsmål, men for god ordens skyld skal jeg jo stille det.
     Jeg er glad for, at vi er enige om, at ulandsbistanden rent faktisk virker. Det er jo ikke helt banalt, for der har været mange røster fremme om, at det ikke gør den store forskel, vi får alligevel ikke så meget for pengene, og at Danmark ikke kan frelse hele verden osv. Det er jo også en del af baggrunden for, at den nuværende regering har skåret så voldsomt ned på ulandsbistanden, som den har.
     Men vi er altså enige om, at den virker, at den har en positiv effekt. Så er spørgsmålet: Hvilke ambitioner er der fra den konservative side i regeringen om at øge bevillingerne til ulandsbistanden, sådan at man helt eller delvis kunne få rettet op på de nedskæringer, der har været, og begynde at indtage en ledende position i verden, som Danmark tidligere har haft med hensyn til bevilling af ulandsbistand?
     Hvad er den konservative ambition på ulandsområdet, når vi nu er enige om, at det har en positiv effekt?

Det har en positiv effekt. Det er også med til at bekæmpe - og det er jo hovedformålet - fattigdommen. Det er klart, at det kan Danmark jo ikke gøre alene, men vi kan sætte ind de steder, hvor vi kan, og der har vi også fået rigtig gode resultater.
     Selv lagde jeg jo for med at sige, at vi skal gøre noget mere for kvinderne, uddannelsen af dem, vi skal inddrage kvinderne i samfundsprocessen og lave ekstraordinære kvindeprogrammer. Det lægger jeg meget vægt på. Vi skal også have udviklet deres mulighed for erhverv, jobskabelse.
     Når man tænker på, hvor mange nye mennesker der kommer til i Afrika f.eks., så er det jo meget vigtigt, at der kommer en økonomisk udvikling. Jeg har lige siddet her i torsdags og skrevet under på en samarbejdsaftale med den Afrikanske Union, hvorunder også ligger aftaler med de regionale organisationer, for at få udviklet dem. Og vi giver jo også støtte til dem, for at de også kan være fredsskabende
i områderne. Fred er jo forudsætningen for udvikling. Så det er vi enige om. Vores ambition er naturligvis, at vi skal ligge i førerfeltet. Den nedskæring, der fandt sted, var en engangsnedskæring. Siden har vi, som vi havde meddelt vælgerne - så det har der været valgkamp om - fastholdt PL-reguleringen, således at der hele tiden kommer nye midler ind i ulandsbudgettet. Og den PL-regulering betyder jo altså så også, at intet er blevet skåret ned på grund af budgetforholdet, efter at engangsnedskæringen fandt sted.

Jo, men kan udenrigsministeren ikke godt forstå, at nogle måske synes, at det lidt er et dobbeltspil fra konservativ side, at man på den ene side accepterer meget store nedskæringer af ulandsbistanden på mere end 2 mia. kr., som er fastholdt og bliver ved og bliver ved og bliver ved at blive videreført i finanslovene, samtidig med at man ser fremtrædende konservative optræde med et budskab i de store aviser, der hedder: »Ulandsbistand virker« og »Vi gør en forskel«?

     Hvis det skal tages for pålydende, er det jo en meget negativ forskel, Det Konservative Folkeparti har gjort på det område, fordi man har medvirket til store nedskæringer.
     Derfor er spørgsmålet igen: Er der i virkeligheden ikke andre ambitioner i Det Konservative Folkeparti end at fastholde det nedskårne budget? Har man ingen ambition om at genoprette det? Har man ingen ambition om at genindføre den miljøbistand, som derudover er skåret ned, selv om det var den nuværende udenrigsminister, der som miljøminister skrev under på Danmarks vegne? Har man ingen ambition om at friholde den fattigdomsorienterede ulandsbistand fra udhulingen i form af, at man giver bevillinger til bekæmpelse af terror? Er der ingen ambitioner ud over det, der ligger nu?

Som jeg sagde før, så ligger Danmark i førerfeltet, og vores ambition er, at vi skal forblive i førerfeltet. Der ligger vi sammen med fire andre lande, flere er der ikke i verden.
     Vi sagde til vælgerne før sidste valg, at der var brug for den nedskæring på halvanden milliard, bl.a. for at få gennembrud på hospitalerne, på ventelisterne osv. Så der var intet skjult.
     Derefter har vi jo så fastholdt det niveau, vi var på, dvs. med PL-reguleringen, og det vil så sige, at intet derefter er fjernet, fordi der manglede penge, eller fordi der er blevet skåret yderligere.
     Der er blevet ændret på grund af prioriteringer, som hr. Jørn Jespersen var inde på, terrorbekæmpelse, menneskerettigheder osv., som vi har opprioriteret, ligesom vi også har opprioriteret de seneste budgetter, f.eks. miljøbistanden.
     Terrorbekæmpelsen mener jeg ikke er fremmed for fattigdomsbekæmpelse. Jeg mener, at de største ofre for terroren, når man får en stat til at bryde sammen, faktisk er de fattige. Det er deres skolevej, der ikke er der, det er deres tog, der ikke er der, busser, der ikke er der, det er deres infrastruktur, der ikke er der, det er deres vandforsyning, som sprænges i luften, det er deres skoler, som ikke kommer til at fungere.
     Så jeg mener, at terrorbekæmpelse faktisk også er at gøre det muligt for de fattige at få en eksistens og et arbejde, som kan gøre, at man kan komme ud af fattigdommen.

Så er det hr. Jørn Jespersen for et sidste spørgsmål.

Men det vil altså sige, at når fru Gitte Seeberg optræder med udsagnet »Vi gør en forskel«, så er den forskel ikke større, end at man fastholder det nedskårne budget og fra konservativ side ikke har ambitioner om andet end at fastholde det nedskårne budget.
     Man accepterer en fortsat udhuling af det nedskårne budget, fordi der går midler til terrorbekæmpelse - det har aldrig været meningen med den fattigdomsorienterede bistand - og fordi man nu i OECD forhandler om at få nye kriterier, der gør, at man også kan bevilge penge til Irakkrigen ud af ulandsbudgettet, og man har heller ingen ambitioner om at få genindført den særlige miljøbistand, som den nuværende udenrigsminister selv skrev under på i 1992.
     Så det der udsagn, »Vi gør en forskel«, er til at overse. Er det rigtigt, at man skal forstå udsagnet fra konservativ side på den måde?

Vi gør da en forskel. Vi gør da en forskel med den ulandspolitik, vi fører, hvor vi også tillader os at prioritere og ikke bare levere på samme måde som sidste år. Vi har også prioriteret sektorstøtte til sundheden højere end tidligere, således at sundhedssektoren blev mere suveræn i de lande, vi støttede. I stedet for at vi gik ind og gav målrettet projektstøtte, gav vi til sektoren, således at sygdomsbekæmpelse, hiv-bekæmpelse kunne finde sted over et samlet og over et større område end ved enkeltprojektet.
     Så selvfølgelig foretager vi da hele tiden ting, der gør en forskel.
     Der vil jeg godt understrege igen, at terrorbekæmpelse opfatter jeg faktisk ikke som fjernt fra fattigdomsbekæmpelse. Hvis et land rammes af terror, som
f.eks. da man bombede et hotel i Kenya, hvad forsvinder så? Arbejdspladserne til alle dem, der bor i nærheden, tjenerne, hele restaurationen, hotellet. Så kan man bryde sig om det eller ej, men det betyder da, at en masse arbejdspladser forsvinder på grund af terrorister, som synes, det har været interessant at gå ind og lave terror der. Tag Bali. Hvor mange lokale blev ikke fattige af balibomberne, fordi turisterne blev væk? Så jeg kan ikke rigtig acceptere, at det er fjernt fra fattigdomsbekæmpelse. Hvis vi skal have fattigdomsbekæmpelse, så skal der også være mulighed for at arbejde sig ud af fattigdommen med støtte og hjælp, og der er det altså vigtigt, at man hegner ind og beskytter imod terrorisme.

Den sidste, der har spørgsmål til udenrigsministeren, er hr. Peter Skaarup.