Spm. nr. US 29

Anne-Marie Meldgaard (S):
Her i weekenden kunne vi se, at regeringen går ind for genbrug, for økonomi- og erhvervsministeren kom med et forslag om, at man kunne trække i danske borgeres kontanthjælp og også idømme dem bøder, hvis deres børn ikke mødte op til undervisningen i folkeskolen. Det er et forslag, som integrationsministeren prøvede sig frem med for et års tid siden.
     Nu er det jo sådan, at vi har undervisningspligt her i Danmark, og vi har ikke skolepligt. Derfor vil jeg gerne vide, hvordan økonomi- og erhvervsministeren har forestillet sig, at den her ordning om bøder og træk i børnecheck skal administreres.

Jeg kan jo høre, at fru Meldgaard går mere op i teknik end i det, det drejer sig om. Udgangspunktet for mig i denne sag og årsagen til, at jeg melder ud i denne sag, er jo netop børnene. Det er børnene og de unge, vi taler om. Vi må konstatere, at der er alt for mange unge mennesker, også fra de etniske grupper, der forlader folkeskolen, uden at de kan gå ud og få en uddannelse. Det synes jeg ærlig talt Socialdemokratiet skulle tage og bekymre sig en smule om.
     Man har netop i Helsingør konstateret, at det har en større konsekvens. Det var romaerne, der gik i skole én dag om ugen, og så begyndte man at sanktionere ved at skære i deres overførsler. Lige pludselig kom de så i skole fire dage om ugen. Så fik man at vide, at det måtte man ikke, og så er de tilbage én dag om ugen igen. Det synes jeg faktisk er en ganske alvorlig ting, når vi ser på, hvor mange fra de etniske grupper der forlader folkeskolen uden at kunne få sig en uddannelse. Det synes jeg ærlig talt man skulle bekymre sig lidt om.
     Det er sådan, at en god opdragelse giver en god integration, og det er god opdragelse, at forældrene sørger for, at deres børn kommer i skole.

Det er netop for børnenes skyld, at jeg er bekymret over den her ordning. For vi ved jo, at lige præcis den gruppe, som erhvervs- og økonomiministeren omtaler her - det anede mig nok, at det var dem, vi talte om, altså dem med anden etnisk baggrund - er dem, der har færrest penge overhovedet.
     Min bekymring går på, at deres hverdag i hvert fald ikke bliver nemmere, hvis deres familier ikke har penge. Tværtimod kan jeg se et mønster, som vil gå hen og gøre, at det måske er at opfordre til endnu større kriminalitet blandt de her grupper. Jeg kan da ikke forestille mig, at det lige præcis er det, økonomi- og erhvervsministeren ønsker med den baggrund, ministerens parti lægger for dagen omkring ret.

Hvis jeg skal prøve at tegne et billede ud fra det spørgsmål, jeg netop har fået, er det jo, at det var lige før - hvis det er korrekt, hvad fru Anne-Marie Meldgaard siger her - at man skulle sige, at de, der var dybt kriminelle i Danmark, skulle have nogle flere penge i offentlige overførsler, for så skulle de ikke ud at stjæle. Jeg tror dog ikke, at Socialdemokraterne er kommet så langt ud.
     Marienborgmødet gjorde faktisk et stort, stort indtryk på mig. Der sidder repræsentanter fra etniske grupper, der siger: I har ikke stillet krav til os, hvorfor har I ikke stillet krav til os? Nogle af os er faktisk blevet invalideret af, at I ikke stiller krav til os.
     Jeg tror ikke, at vi skal være så bange for at stille nogle krav. Vi har nogle ministergrupper, der sidder og arbejder på krav og konsekvens, også på det her område. Jeg synes, det er fair nok, og jeg køber ikke den historie med, at det gør familierne mere kriminelle, fordi man stiller krav til dem.

Nu behøver man ikke at holde Marienborgmøder for at gå ind i den her problemstilling. Jeg synes også, det er fair nok, at man stiller krav til indvandrerforældre om, at deres børn skal passe skolen. Men jeg har forstået det her forslag sådan, at det er et forslag, som også gælder danske familier.
     Derfor er det vigtigt for mig at få præciseret, hvad det er, man vil gøre for den der enlige mor, som måske er alkoholiseret, hvis barn skal passe hende, eller for den indvandrerfamilie, som faktisk passer sit arbejde, men ikke kan se, at deres barn pjækker fra skole, som for øvrigt opfører sig fuldstændig, som vi ønsker de skal gøre her for at blive integreret.
     Hvordan skal vi styre det her? Er det lærerne, er det pantefogederne, hvem er det, der skal styre den her ordning?

Jeg vil gerne understrege, at den bestemmelse, som jeg har markedsført her i weekenden, selvfølgelig skal gælde for alle forældre, uanset om det er en etnisk fynbo, eller om det er en fra de etniske grupper, der kommer udefra. Det skal være en lovgivning, der skal gælde for alle. Så er det igen et spørgsmål om at være bevidst om ansvaret.
     Jeg kender godt historien om den enlige mor og også der, hvor der er problemer med skolegangen. Jeg må bare sige, at vi er nødt til at stille nogle krav til forældrene om, at deres børn møder op i skolen. Hvis det er sådan, at forældrene ikke magter det, er der jo mange redskaber i lovgivningen, der kan tage vare på det.
     Men jeg er bare nødt til at sige, at vi mener, at der bør være en økonomisk sanktion, hvis man ikke passer sin skole.

Økonomi- og erhvervsministeren kom i et svar ind på, at der faktisk er utrolig mange i systemet i dag, som skal tage vare på lige præcis den opgave. Og er det her en mistillid til, at de mennesker, der sidder rundtomkring i systemet, ikke varetager den opgave, siden man er nødt til at lave et bødesystem?
     Vi har jo allerede indført én ordning: Hvis man er længere tid væk fra skolen, bliver der trukket i børnechecken, altså hvis man tager flere måneder tilbage til hjemlandet på f.eks. genopdragelsesrejser eller bare med forældrene.
     Hvor er grænsen for, hvornår man skal trækkes, eller hvornår der skal gives bøder? Den ene del har vi jo løst. Hvor små fraværssekvenser skal der være, før de her bøder falder?

Nu skal jeg jo lade være med at blande mig i teknikken. Jeg har givet udtryk for nogle klare holdninger på et område, hvor vi stiller krav, og hvis forældrene ikke opfylder kravene, må der være en økonomisk sanktion.
     Så undrer det mig lidt, at fru Anne-Marie Meldgaard ikke prøver på at se en lille smule på det, der skete i Helsingør. Nu har jeg ikke været i Helsingør, men de meldinger, der er kommet derfra, viser, at det jo er fuldstændig tværpolitisk. Det er ikke noget, der er baseret på den konservative borgmester i Helsingør. Nej, det var faktisk noget, hvor man var enig om, at man var nødt til at gå ind og stille nogle krav og også komme med nogle økonomiske sanktioner, hvis de ikke ville møde op med børnene i deres skole.
     Det gav som bekendt resultat, men det flyder nu. Derfor vil jeg sige: Teknik og grænser har vi et ministerudvalg der sidder med.
     Så vil jeg gerne lige slutte af med at sige, at det jo ikke drejer sig om dem, der tager deres barn ud af skolen for at tage på skiferie en uge; det er ikke nede i det niveau, vi er.
     Det er simpelt hen misrøgt, når børnene ikke møder op i skolen.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Så er spørgsmålene til økonomi- og erhvervsministeren sluttet. Tak til økonomi- og erhvervsministeren.
     Så går vi videre til spørgere, der har spørgsmål til udenrigsministeren.