Spm. nr. S 9

11) Til miljøministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Kan ministeren give eksempler på, at hun har foretaget ændringer på natur- eller miljøområder, der markerer afgørende ændringer af den politik, som ministerens forgænger havde ansvaret for?«

Skriftlig begrundelse

Ministeren har besvaret 18 spørgsmål stillet af spørgeren den
9. september 2004, jf. spørgsmål nr. S 5419-5434 og S 5439-5441, som havde til formål at afklare, om ministerrokaden ville indebære en positiv ændring af regeringens miljøpolitik. Svarene på de 18 spørgsmål giver det fuldstændig klare og entydige billede, at den ny minister uden væsentlige ændringer ganske enkelt viderefører sin forgængers politik.

Jeg ville gerne allerførst byde den nye minister velkommen her i spørgetiden, som jeg håber ministeren får meget fornøjelse af. Det skal vi andre i hvert fald prøve at medvirke til, som vi også har gjort det i forhold til de øvrige ministre.
     Der er jo tale om, at vi fra oppositionspartiernes side
i hvert fald har været meget spændte på: Hvad lå der i det signal med udnævnelsen af den nye miljøminister? Var der tale om, at der her skete et reelt kursskifte? Var det et signal om, at det nu skulle være slut med den, kan vi vel godt sige, ret brutale miljøpolitik, som den tidligere minister førte, nu skulle der føres en ny politik? Eller var der tale om, at nu skulle regeringen udstyres med en smuk facade, og så skulle det i øvrigt alligevel bare fortsætte som hidtil ned ad skråplanet? Det er det, jeg håber, vi kan få belyst gennem det her spørgsmål og det næste her i spørgetiden.

Miljøministeren (Connie Hedegaard):
Allerførst: Tak for den varme velkomst. Jeg ved, at hr. Keld Albrechtsen i hvert fald aldrig svigter, når det gælder at få fyldt Folketingets spørgetid og det både skriftligt og mundtligt - og det er jo en slags kompliment.
     Men allerførst må jeg sige, at jeg overhovedet ikke accepterer spørgerens præmis. Som bekendt har landet jo ikke skiftet regering, landet har fået en ny miljøminister, en konservativ miljøminister, men det er jo altså 2 måneder siden, og efter min bedste overbevisning er det absurd at efterlyse, som det fremgår af spørgsmålets formulering, afgørende ændringer på 2 måneder. Så kvikt ændrer et lands miljøpolitik sig altså ikke afgørende; det gør en regerings miljøpolitik selvsagt heller ikke, og det er der så heller ingen grund til.
     Naturligvis vil der hele tiden være nye mål, og der vil være nye prioriteringer, men faktum er jo, at mange af de mål og handlingsplaner, vi arbejder med, har en tidshorisont på mange år, nogle op til en halv snes år, og det gælder både nationalt og internationalt; tag f.eks. vandmiljøplanen fra i foråret.
     Andre ting er så forligsstof, f.eks. naturforliget fra maj 2003, og det ville da ærlig talt være mærkeligt at lave afgørende ændringer på områder, hvor et flertal i Folketinget inden for de allerseneste år har vedtaget forlig/love eller på anden vis har forpligtet sig på en bestemt politik. Tag bare den skovlov, der lige er trådt i kraft, og den ændrede naturbeskyttelseslov, og man kunne nævne mange flere eksempler.
     Igen er der jo altså ting, som der slet ikke er grund til at ændre. Eksempelvis fortsætter jeg da gerne linjen med at prioritere vand og natur, som det sker med de i alt 200 mio. kr. over de næste 4 år til et særligt initiativ vedrørende natur og vand. Virksomhedsordningen er lige trådt
i kraft, og det er et spor fra min forgænger, som jeg selvfølgelig gerne viderefører. Ordningen tilbagefører som bekendt CO₂-afgifter til projekter inden for områder, der har potentiale for væsentlige miljøgevinster. Men så har en ny minister selvfølgelig også nye prioriteringer. Jeg har eksempelvis prioriteret at få gjort det helt klart, at nedgangslinjen i de økonomiske bevillinger til miljøområdet stoppes; jeg har sat håndhævelse på dagsordenen, bl.a. ud fra et klart ønske om, at systemet i langt højere grad skal være præventivt; jeg har fået regeringens opbakning til, at Danmark i forbindelse med Lissabonprocessen argumenterer stærkt for at prioritere miljøteknologi ud fra en tankegang om, at miljø og innovation inden for miljø kan bidrage til EU's vækst og beskæftigelse, fordi miljø ikke kun er en udgift, men i den grad også er en investering i fremtiden; jeg har også givet grønt lys for, at der blev udsendt en pjece om tilpasning til klimaforandringerne, og som noget nyt, at der nu bliver igangsat et arbejde med en egentlig tilpasningsstrategi. Det sidste, jeg så kan nå at sige her, er, at jeg har fået en ny beføjelse på jordforureningsområdet, så miljøministeren får bemyndigelse til at ændre regionernes prioritering i større jordforureningssager, lidt i forlængelse af den linje, jeg jo også lagde i forbindelse med sagen om Kærgård Plantage.

Nu gjorde ministeren jo desværre meget ud af at beskrive, hvordan hun er bundet på hænder og fødder af alle mulige væmmelige forlig, ja, det var ikke ministerens udtryk, men det er jo nogle forlig, som ministeren har arvet.
     Vi havde jo håbet på, at der bl.a. med hensyn til vandmiljøet kunne blive rettet op på de store mangler, der
f.eks. er, når det gælder, at vi har alt for mange svin på svinefarmene, til at naturen kan bære det. Jeg stiller så spørgsmål til ministeren, og så får jeg det svar, at ministeren altså først i 2009 kan tage stilling til, om det nu er et problem eller ej.

Så det må køre, som det kører, til 2009, og så får vi se.

     Det var jeg lidt ked af, og derfor havde jeg jo med spænding ventet på, om der så i spørgetiden her skulle komme noget rigtig nyt. Det gjorde der så ikke, bortset fra at ministeren henviste til, at hun har en plan om at standse nedskæringerne, ikke i denne finanslov, der skal vedtages for 2005, men måske efter et valg i 2006, hvis ministeren så stadig væk er minister.
     Så jeg synes, vi nu står tilbage med spørgsmålet: Hvad vil ministeren egentlig som hovedlinje? Er der tale om, at der er en ny linje? Jeg synes ikke, det ligner det, men jeg håber da, ministeren kan uddybe det.

Miljøministeren (Connie Hedegaard):
Nu nævner spørgeren jo selv f.eks. vandmiljøplan III, og der må man sige, at den jo altså ikke har haft mange måneder til at virke i. Og det kan jo ikke nytte noget, at hr. Keld Albrechtsen tror, at fordi der kommer en ny konservativ miljøminister, skal det være min opgave at føre den politik, han ikke kunne få flertal for her i Folketinget i foråret, hvor han altså ikke har argumenteret stærkt nok for sin politik. Sådan kan det jo ikke være.
     Der er et forlig på vandmiljøplan III-området. Man har bl.a. ved evalueringen af vandmiljøplan II jo konstateret, at kvælstofudvaskningerne ved vandmiljøplan II var reduceret med
48 pct. siden midten af 1980'erne. Der er gennemført en skærpelse af den generelle regulering med den målsætning at reducere udvaskningen med yderligere 13 pct. i 2015 i forhold til 2003. Nu har man så en ny vandmiljøplan med en yderligere reduktion på 13 pct. Der sigter man så mod en balance mellem en ambitiøs generel kvælstofregulering og en supplerende regional regulering. Det er der altså ikke noget mærkeligt i. Når vi har at gøre med virkelig langtrækkende ting, fordi det har kørt over lang tid, kan den samme regering da ikke komme efter 3-4 måneder og sige, at nu ændrer vi det forlig. Det ved hr. Keld Albrechtsen også godt.

Nu sagde ministeren, at jeg jo ikke kunne forlange, at ministeren allerede efter så få uger skulle kunne præsentere en hel masse resultater, der var gennemført. Det er jeg enig i, det kan vi ikke forlange.
     Men det, jeg synes vi kunne forlange, var, at når regeringen præsenterer den nye minister som en ny miljøpolitisk profil, faktisk lancerer det som en kursændring, skulle der også være noget rent fysisk konkret indhold i det. Og der var vandmiljøet, synes jeg, oplagt, for vi ved jo alle sammen, det håber jeg også ministeren kan bekræfte, at f.eks. den vandmiljøplan, der blev aftalt i foråret, jo ikke kunne sikre gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv i Danmark. Det ved vi jo godt, det mål kan jo ikke nås, og det skal nås til 2009. Og først i 2009, siger ministeren nu, vil hun vurdere situationen. Der kunne et nyt signal jo være: Jeg vil som minister sikre, at vi når målet i 2009, dvs. tage de nødvendige skridt nu.
     Her vil jeg da så godt spørge: Var det en mulighed, at ministeren så kunne komme med den melding?

Miljøministeren (Connie Hedegaard):
Hr. Keld Albrechtsen lægger mig ord i munden, jeg ikke har sagt. Jeg har sagt, at der er lavet et forlig, der løber frem til 2009. Jeg har ikke sagt, at jeg vil sidde med hænderne i skødet indtil 2009, men jeg har sagt, at vi altså er nogle få måneder inde i vandmiljøplan III. Der er ingen mennesker, heller ikke hr. Keld Albrechtsen, der aner, hvordan det kommer til at virke, om det kommer til at give det resultat, vi havde ønsket, eller om det måske ikke gør det. Det er klart, at jeg da er opmærksom på det. Så må jeg jo tage diskussionen med hr. Keld Albrechtsen, hvis det viser sig, at den ikke virker, som eksperterne, der har siddet med det, og som tror på at den virker, siger.
     Det er det samme med en pesticidhandlingsplan. Hvis det viser sig, at den ikke virker tilstrækkeligt, jamen så må vi da kigge på det. Sådan vil det altid være. Men hr. Keld Albrechtsen vil have, at man få måneder efter, når der er lavet en stor politisk aftale, skal skrotte store komplicerede aftaler, der er lavet, bare fordi der kommer en ny person ind på banen, og bare fordi hr. Keld Albrechtsen ikke var en del af det forlig dengang.

Når vi ser på budgettet, henviste ministeren så til de her
200 mio. kr. Det har vi undersøgt omhyggeligt i Miljøudvalget, og jeg tror, at ministeren selv havde den opfattelse, da hun blev minister, at nu skulle det være slut med nedskæringerne, og at der måske endda skulle komme flere penge til f.eks. sådan noget som naturgenoprettelse. Så viser det sig, når vi går det efter i sømmene, at de
200 mio. kr. er stykket sammen af andre nedskæringer, sådan at nettoresultatet i virkeligheden er, at der i finansloven for 2005 gennemføres en samlet nedskæring på Miljøministeriet. Det har ministeren jo så også efterfølgende erkendt.

     Men den nedskæring er ministeren stadig væk indstillet på at gennemføre. Det synes jeg er besynderligt, for hvis det var et virkelig nyt signal, så ville ministeren da gå ud og sige, at vi fjerner den nedskæring i budgettet for 2005. Kunne vi så ikke få et tilsagn om det?

Jeg ved ikke, om hr. Keld Albrechtsen mener, at han selv afslører sådan en stor ting her for offentligheden og for Folketinget. Jeg har ikke efterfølgende erkendt noget som helst. Jeg har været fuldstændig klar over, hvordan de der ting var. Jeg har sagt åbent, vi har sagt i åbne samråd i Miljøudvalget, at ja, det er stykket sammen på den måde, det nu engang er, og jeg kunne ikke drømme om at gå ind og benægte, at det er sådan, det hænger sammen.
     Men jeg har jo også sagt, at de tal lå i finanslovforslaget for 2005 den 2. august, da jeg blev udnævnt. Det ved hr. Keld Albrechtsen jo også udmærket godt. Det er så også baggrunden for, at der, hvor jeg har fokuseret, er at sige, at i den første finanslov, som jeg så som en del af en regering får lejlighed til at kunne have indflydelse på, har jeg nu fået regeringens koordinationsudvalg til at være enig med mig i, at der ikke skal ske yderligere nedskæringer på Miljøministeriets område
i 2006. Der skal ske rationaliseringer og effektiviseringer og sådan noget, som der skal alle steder, men pengene går tilbage til Miljøministeriet med mulighed for også at udvide rammen derudover.

Hermed sluttede spørgsmålet.