Spm. nr. S 776

3) Til statsministeren af:
Jacob Buksti (S):
»Mener statsministeren, at den tidligere miljøminister og nuværende fødevareminister med sin embedsførelse lever op til statsministerens egne begreber om høj standard og moral?«

Nu vil jeg sådan set gerne give statsministeren en mulighed ved at variere temaet lidt, for jeg har en fornemmelse af, at statsministeren har forsøgt at anlægge en stil, hvor han sådan set bare kan svare det samme til alle spørgsmålene. Derfor vil jeg supplerende spørge statsministeren, om statsministeren i forbindelse med sit svar vil komme ind på, hvordan statsministeren opfatter den tidligere miljøministers ageren på Rigsrevisionens beretning om Miljøministeriets forvaltning af velfærdspuljen.

Nu indleder vi anden akt af kalkunjagten, og nu er det altså den tidligere miljøminister, der er mål for jagten. Den eneste variation er, at hr. Keld Albrechtsen blander sig i Socialdemokraternes kalkunjagt, men også her vil vi se, at spørgerne plaffer rundt uden at ramme noget som helst, og det kommer der heller ikke noget ud af.
     Vedrørende Rigsrevisionens anbefalinger kan jeg henvise til, hvad miljøministeren allerede har svaret, nemlig at de selvfølgelig vil blive fulgt op af miljøministeren.

Det er jo mageløst. Der står i Rigsrevisionens beretning om den pågældende velfærdspulje:
     »Ministeren og miljøordførerne fra regeringspartierne og forligspartierne blev på den baggrund enige om, at Miljøministeriet, endnu inden egentlig fordeling af puljen fandt sted, skulle kontakte ordførerne for at blive orienteret om deres særlige prioriteringer.
     På baggrund af kontakten mellem Miljøministeriet og ordførerne blev der taget en række initiativer i ordførernes respektive valgkredse. Det medførte, at Skov- og Naturstyrelsen oprettede 6 ordførersager, som indeholdt flere projekter.«
     Det står der, og det var sådan set det, jeg bad om at få statsministerens mening om. Der står her, at man tager kontakt til ordførerne og tager særlige hensyn til ordførernes valgkredse. Hvad kalder statsministeren sådan noget?

Jeg synes nu, at hr. Jacob Buksti skulle være meget forsigtig med at tale om puljer. Hvis det ikke var, fordi jeg synes, det er spild af penge og ressourcer at undersøge den slags tilbage i tiden, tror jeg, der kunne komme mange lystige ting ud af at undersøge socialdemokraters omgang med puljer i tidens løb. Men ærlig talt: Jeg synes ikke, det er særlig interessant, og jeg agter ikke at gøre noget ved det. Men jeg synes nok, hr. Jacob Buksti skulle være lidt forsigtig.
     Lad mig så gentage, at miljøministeren har sagt meget klart, at der er kommet nogle anbefalinger fra Rigsrevisionen om håndtering af den slags puljer, og at de anbefalinger selvfølgelig vil blive fulgt til punkt og prikke.

Jeg synes, det er meget typisk for statsministeren: Uden at svare noget som helst får vi noget i retning af, at »det bedste forsvar er et godt angreb«.
     Men hvordan kan det være, at statsministeren ikke forholder sig til problemet? Falder det ikke ind under statsministerens begreber kammerateri og vennetjenester? Jeg vil egentlig sige, at vennetjeneste er måske ligefrem et for pænt ord, det er faktisk noget for noget-princippet i en helt ny version grænsende til korruption.
     Det står også i rapporten. Der står, at administrationen af sagerne efter Rigsrevisionens opfattelse har været klart utilfredsstillende, og hvad mener statsministeren om det?

Jeg tror, alle kan høre, at nu er hr. Jacob Buksti virkelig kommet ud på tynd is, når hr. Jacob Buksti begynder at tale om korruption. Korruption var det udtryk, hr. Jacob Buksti brugte, og kan hr. Jacob Buksti virkelig mene det alvorligt? Det viser bare, at vi er langt, langt ude på overdrevet.
     Hvad hr. Jacob Buksti ikke hæfter sig særlig meget ved, ja, simpelt hen holder helt skjult, er jo, at Rigsrevisionen konstaterer, at der i forbindelse med fordelingen af puljerne var valgt den rette bevillingstype, at bevillingsreglerne er overholdt, og at de godkendte projekter falder inden for kriterierne for tildeling af tilskud. I øvrigt er det sådan, at Rigsrevisionen karakteriserer Skov- og Naturstyrelsens sagsbehandling af tilskudssagerne som tilfredsstillende, og det hører også med, hvis det skal være et retvisende billede af, hvad Rigsrevisionen har sagt.

Selv om hr. Jacob Buksti har et spørgsmål tilbage, vil jeg tage medspørgerne nu, og så får hr. Jacob Buksti chancen til sidst.

Statsministeren indledte med et voldsomt angreb på alle dem, der havde stillet spørgsmål. Jeg vil opfordre statsministeren til i stedet at svare på spørgsmålene om de, synes jeg, meget, meget pinlige sager, som statsministeren tilsyneladende ikke har lært noget som helst af.
     Vi vidste jo allerede på et tidligt tidspunkt, at den var gal med den tidligere miljøministers forvaltning af disse såkaldte velfærdsmidler. De var gået derhen, hvor ordførerne havde valgkredse osv., og der var også ministerens egen sag med Sommersted Skole. Hvordan kan det være, at statsministeren derefter lader socialministeren gå ud med en såkaldt ghettopakke, som også pludselig havner i ministerens egen valgkreds? Det er jo ikke holdbart.
     Statsministeren kan ikke få de problemer til at forsvinde ved bare at stå her i Folketingets spørgetid og skælde ud på os andre. Det forsvinder de problemer altså ikke af. Statsministerens regering sidder i en sump af problemer med kammerateri og vennetjenester, og statsministeren gør ikke andet end at prøve at feje de spørgsmål, vi andre stiller, ind under gulvtæppet. Jeg vil godt spørge statsministeren, om det ikke var klogt at være en lille smule mere ydmyg over for de problemer, statsministeren står i til halsen.

Jeg finder anledning til at komme med den generelle bemærkning, at hvis vi skal nå igennem spørgetiden i dag på acceptabel tid, må man overholde taletidsreglerne.

Det er da svært, så nærtagende hr. Keld Albrechtsen pludselig er blevet her denne onsdag eftermiddag. Hr. Keld Albrechtsen optræder her onsdag efter onsdag, så man skulle da tro, at hr. Keld Albrechtsen var blevet hærdet med tiden. Men sikke dog en nærtagenhed.
     Jeg skældte såmænd ikke ud på hr. Keld Albrechtsen. Jeg konstaterede bare et faktum, nemlig at hr. Keld Albrechtsen har meget svært ved at modstå fristelsen til at deltage i en god kalkunjagt. Nu er der en god lejlighed her i eftermiddag til kalkunjagt på nogle ministre, og så blander hr. Keld Albrechtsen sig. Det var ikke et angreb fra min side, det var bare en konstatering af en kendsgerning, og hr. Keld Albrechtsen har jo selv bekræftet, at det er sådan, det er.
     Må jeg sige til hr. Keld Albrechtsen, at spørgsmålet om socialministeren kommer vi til under tredje akt af eftermiddagens kalkunjagt, så det vil jeg vente med at svare på.

Jeg vil nu tillade mig det gæt, at der heller ikke i dag kommer noget svar fra statsministeren. Han kan jo henvise fra det ene spørgsmål til det andet, og på den måde undgå at komme til at diskutere det, som er selve problemet, og som hr. Jacob Buksti var inde på.
     Hvordan kan det være, at statsministeren i den foregående valgperiode holdt store taler om, hvilket umådeligt kammerateri og hvilken flom af vennetjenester der var under den socialdemokratisk ledede regering? Statsministeren har, som hr. Jacob Buksti tidligere citerede, sagt, at hvis der skete noget som helst forkert, ville der blive ryddet op. Men står vi nu ikke i den situation, at efter det, vi har set med kirkeministeren, efter det, vi har set med den tidligere miljøminister, og efter det, vi har set med socialministeren, må statsministeren erkende, at den standard, han selv lagde op til, den kritik, han kom med af den tidligere regering, og det høje moralske niveau, som statsministeren påstod at denne regering skulle ligge på, kan statsministeren og hans ministre altså ikke leve op til?
     Det kan man vælge at se i øjnene, eller også kan man rydde op i sin regering. Men vil statsministeren det?

Det spørgsmål, hr. Keld Albrechtsen stiller her, viser jo netop, hvor udtalt en mangel på seriøsitet der er i det, vi bruger tid på i Folketinget lige nu. Hr. Keld Albrechtsen ved jo udmærket, hvordan det er, nemlig at når jeg har tillid til ministrene og deres embedsførelse, er de medlemmer af regeringen, og hvis jeg ikke har det, er de ikke medlemmer af regeringen. Svaret er meget enkelt.

Statsministeren taler meget om kalkunjagt, men nu er det jo sådan set spørgetid, og der bliver stillet nogle spørgsmål til statsministeren om, hvordan statsministeren mener, ministre bør agere. Nu er kalkuner jo prægtige dyr, der har det med at puste sig op, og når statsministeren selv sætter sig i kategori med kalkunerne, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, om der er nogle af dem, der elsker disse prægtige dyr, som vil føle sig truffet over, at statsministeren sammenligner sig med en kalkun.
     Det er uomtvisteligt, at statsministeren, især i sin grundlovstale i 2001, angreb den daværende regering for kammerateri, pamperi, magtmisbrug og foragt for Folketinget. Synes statsministeren ikke, at den tidligere miljøminister har udvist nøjagtig det samme kammerateri og pamperi af værste skuffe, og bekymrer det ikke statsministeren? Og giver det ikke statsministeren anledning til at overveje, om den minister overhovedet burde sidde i en regering, som har en statsminister, der har en så høj moral?

Rigsrevisionen har kritiseret visse forhold i forbindelse med fordeling af puljer. Det er jo ikke nogen hemmelighed, det er ikke engang nogen nyhed, og miljøministeren har meddelt, at Miljøministeriet vil indrette den fremtidige håndtering af de puljer fuldstændig efter Rigsrevisionens anbefalinger. Der er ikke noget at føje til det.
     Men Rigsrevisionen konstaterer også, at der i forbindelse med denne fordeling er valgt den rette bevillingstype, at bevillingsreglerne er overholdt, og at de godkendte projekter falder inden for kriterierne for tildeling af tilskud. Rigsrevisionen siger i øvrigt også, at Skov- og Naturstyrelsens sagsbehandling af tilskudssagerne har været tilfredsstillende, og det synes jeg hr. Thomas Adelskov også skulle hæfte sig ved.
     Må jeg så sige, at jeg har altså fulgt med i, hvad hr. Thomas Adelskov har bedrevet af politisk arbejde. Jeg skal ikke sige, at jeg har et fuldt dækkende billede, men jeg kan
i hvert fald konstatere ud fra onsdagsspørgetiden, at når jeg ser hr. Thomas Adelskov her i salen om onsdagen, er det altid
i forbindelse med jagt på ministre. Det er meget sjældent i forbindelse med seriøst politisk arbejde, og det er meget sjældent, det er i et forsøg på at præsentere nogle egentlige politiske sager. Det konstaterer jeg bare.

Jeg har jo set, at det kan føre til meget, når man tager ministersager op. Vi har en statsminister, som selv ved givne lejligheder har valgt at bringe sager om ministre og deres embedsførelse op, så det er der altså gode traditioner for kan føre til meget i dansk politik.
     Men i stedet for at diskutere min person synes jeg, at det, vi skal diskutere, er det spørgsmål, der er stillet, og statsministeren citerer simpelt hen forkert. Man skal omgås citater meget varsomt og omhyggeligt, og statsministeren citerer forkert fra Rigsrevisionens rapport. Der står under punkt 6:
     »Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at uanset at Miljøministeriet korrekt valgte at anvende en driftsbevilling fra Velfærdspuljen og overholdt bevillingsreglerne, sikrede ministeriet ikke, at de grundlæggende principper om åbenhed, gennemsigtighed og ligebehandling blev fulgt.«
     Det er det korrekte citat, og derfor er der al mulig grund til, at statsministeren overvejer, om den minister bør sidde i en regering, hvor man er modstander af kammerateri og pamperi.

Det er korrekt, at Rigsrevisionen siger, at Miljøministeriets involvering i behandlingen af de tilskudsansøgninger, som havde relation til visse af forligspartiernes ordførere, var uheldig set ud fra et ligebehandlingssynspunkt, men det er også derfor, miljøministeren har sagt, at den praksis er ændret. Lad mig i øvrigt sige, at som en umiddelbar udløber af hele den sag bad jeg Finansministeriet om at udarbejde klare retningslinjer for håndtering af den type puljer, og sådanne retningslinjer er udarbejdet og udsendt.

Torben Hansen (S):
Nu har statsministeren via sine svar jo afsporet det, der egentlig var spørgsmålet her, men spørgsmålet handlede netop om høj standard og moral og begreberne deromkring.
     Jeg synes ikke, vi helt har fået et entydigt svar fra statsministeren. Det vil vi selvfølgelig gerne have nu. Mener statsministeren simpelt hen, at det er udtryk for høj standard og moral, at der er nogle ordførere, som sammen med ministeren - sådan som man må læse Rigsrevisionens rapport - på ministerens og ministeriets foranledning sætter sig ned og deler sukkerskålen først, inden almindelige borgere og almindelige organisationer overhovedet har en chance for at komme til fadet?
     Mener statsministeren, for at vende tilbage til spørgsmålet i spørgetiden, at det er udtryk for høj standard og høj moral?
     Så bliver der videre sagt i Rigsrevisionens rapport, at de grundlæggende principper om åbenhed og gennemsigtighed og ligebehandling også mangler i behandlingen af de her sager. Mener statsministeren, at det er udtryk for høj standard og høj moral?

Som jeg allerede har sagt tidligere, så lader jeg fuldstændig socialdemokrater om at snakke moral - og med det hykleri, der er knyttet til det.
     Lad mig bare gentage - for det er ikke muligt for mig at føje mere til, hvad jeg allerede har svaret - at miljøministeren jo klart har sagt, at der vil blive fulgt op på de anbefalinger, der er kommet fra Rigsrevisionen. Og alle de steder, hvor Rigsrevisionen er kommet med anbefalinger om klargøring og præcisering af reglerne for tildeling af puljer, vil man følge de anbefalinger.
     Der er ikke mere at føje til det.

Vil hr. Jacob Buksti have sit sidste spørgsmål? Værsgo.

Ja, det vil jeg meget gerne, hr. formand.
     Nu taler statsministeren meget om kalkuner og sådan nogle ting, og derfor vil jeg meget gerne stille statsministeren et spørgsmål. I spørgetiden den 8. oktober 2003 i et svar på spørgsmål nr. S 8 understregede den daværende miljøminister om den her sag, vi diskuterer:
     »Sandheden i den her sag er: Der er intet i den, der er ikke fugls føde.«
     Mener statsministeren også, at der ikke er fugls føde i denne sag, når han får læst alle citaterne, hvor man kan se, at det er sådan, at Rigsrevisionen kender behandlingen af de interne driftssager for utilfredsstillende, at Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Miljøministeriet ikke sikrer, at der blev orienteret bredt om muligheden for at opnå tilskud, og at i administrationen af midlerne sikrer ministeriet ikke, at de grundlæggende principper om åbenhed, gennemsigtighed og ligebehandling blev fulgt?
     Mener statsministeren, at det dækker den tidligere miljøministers udsagn om, at der ikke var fugls føde på den her sag?

Besvarelsen af det spørgsmål tror jeg afhænger ganske af, hvor nøjsom fuglen er.
     Det, jeg kan konstatere, er, at som en direkte udløber af sagen bad jeg Finansministeriet om at udarbejde et nyt sæt retningslinjer for håndteringen af disse puljer. Det er sket. Som en udløber af Rigsrevisionens rapport har den nuværende miljøminister meddelt, at Miljøministeriet vil følge op på anbefalingerne.
     Det er det, der er at sige om den sag.

Hermed sluttede spørgsmålet.