Spm. nr. S 775

21) Til fødevareministeren af:
Jens Peter Vernersen (S):
»Finder ministeren, at en reduktion af grundskylden som kompensation for faldende EU-tilskud er i overensstemmelse med ønsket om at reducere landbrugsstøtten?«

Som jeg sagde lige før, så er det regeringens politik at mindske den direkte støtte til landmændene og samtidig forbedre rammebetingelserne for dansk landbrug, hvori et vigtigt element er lettelse af jordskatterne.
     Dansk landbrugs konkurrenceposition i forhold til andre lande skal til stadighed bevares og styrkes. Det er derfor regeringens politik, at der samtidig, som jeg indledningsvis lige sagde i det andet spørgsmål om den gradvise reduktion i den direkte støtte til dansk landbrug med landbrugsreformen, sker en lempelse af dansk landbrugs indenlandske omkostninger. Det er baggrunden for, som jeg udtrykte det, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har besluttet at nedsætte landbrugets jordskatter.

     Det er muligt, at der er nogle enten i Socialdemokratiet eller andre steder, der er skeptiske over for disse skattelettelser både til erhvervslivet og borgerne, men det er regeringen altså ikke.
     Det er også muligt, da hr. Jens Peter Vernersen nu spørger mig om det, at Socialdemokratiet ikke kan lide, at vi sænker skattetrykket. Det må vi tage til efterretning, uden at det jo ændrer på regeringens ambitioner på området:
Skattetrykket skal ned, og det skal EU's direkte støtte også.

Når jeg har stillet det spørgsmål, om det nu er i overensstemmelse med de ting, der er sagt, at man reducerer grundskylden som kompensation, så er det jo, fordi jeg tror, at borgerne i Danmark havde forstået det på den måde, at regeringen var indstillet på at sænke støtten til landbruget. Jeg tror, ingen havde forstået det på den måde, at når man sænkede EU-støtten, så kompenserede man sådan set via finansloven.
     Jeg tror, at mange, der diskuterer det her udeomkring - for det er jo ikke kun her i Folketinget, vi diskuterer den støtte - sidder og tænker: Jamen hvad er det da for et cirkus, vi oplever? Kan vi ikke stole på det, man siger, når man holder møder og bliver refereret i avisen som forleden, hvor jeg så hr. Jens Kirk refereret for, at vi skal have landbrugsstøtten ned? Så sker der bare det, at man sætter landbrugsstøtten op via finansloven.
     Tror ministeren virkelig, at der er nogen, der kan forstå den sammenhæng?

Jeg er nødt til at sige til hr. Jens Peter Vernersen, at jordskattelettelsen til landbruget ikke kan betragtes som hverken en skjult eller en indirekte statsstøtte til det danske landbrug, alene ud fra det synspunkt, at hvis der var tale om en statsstøtte, skulle den jo godkendes af Europa-Kommissionen, men der er strenge retningslinjer i EU for godkendelse af statsstøtte, og en reduktion af den amtskommunale grundskyld falder ikke engang ind under de regler.
     Jeg mener i stedet for, at det helt enkle spørgsmål er, hvad Socialdemokratiet har imod skattelettelser til erhvervslivet og borgerne. Regeringen ser det altså ikke som et problem, at der bliver givet skattelettelser hverken til landbruget, erhvervslivet eller borgerne. Det er en helt bevidst strategi.
     I forhold til landbruget i andre af EU's medlemslande er der jo i Danmark en relativt høj beskatning af landbrugsjord. Dermed bringes de danske landmænds rammebetingelser nu blot tættere på deres kollegers i andre europæiske lande. Jeg har forklaret også under det første spørgsmål, at jeg synes, der er en fin balance i det, vi gør her.

Nu tror jeg ikke, fødevareministeren skal diskutere, hvem der har bragt skatten ned, og hvem der ikke har. Jeg tror, at fødevareministeren, hvis han har læst de publikationer, der ligger fra finansministerens side, også vil vide, at skattetrykket blev holdt intakt under den socialdemokratisk ledet regering, og hvis man ser på, hvordan det er gået under den nuværende regering, så er der faktisk ikke sket nogen sænkning. Jeg kan meddele fødevareministeren, at skattetrykket fra 1993 til 2004 steg med 0,1 procentpoint - bare for en ordens skyld. Jeg synes ikke, vi skal tage den diskussion på et urigtigt grundlag. Det ligger der faktisk dokumentation for.
     Det korte af det lange er, at uanset hvordan ministeren forklarer det her frem og tilbage, så er sagen jo, at man erstatter en støtte med en reduktion af disse jordskatter. Det er det billede, der tegner sig ude i befolkningen, og der kan det altså ikke nytte noget, at fødevareministeren begynder at tage spørgsmålet op om, hvorvidt vi vil ændre skattesystemet og bringe skatten ned. Det problem har man i øvrigt rigeligt at gøre med i regeringen i øjeblikket, som jeg læser det i dagspressen.
     Lad os nu holde os til det, der er fakta: Man giver en kompensation til vennerne i landbruget, fordi man ændrer på EU-støtten. Det kan jo så være et spørgsmål, om den virkelig bliver ændret. Det er jo sagen. Og fødevareministeren må være nødt til at erkende, at sådan er sammenhængen.

Jeg vil sige til hr. Jens Peter Vernersen, at jeg bare svarede på spørgsmålet om det.
     Jeg tror, at det klart fremgik, at hr. Jens Peter Vernersen opfattede sænkningen af jordskatterne med det antal millioner, jeg nævnte før, som en sænkelse af skatten. Det var jo sådan set bare det, jeg sagde.
     Jeg svarer kun for det område, jeg har med at gøre, og som jeg blev spurgt om i dag, og der vil jeg bare sige, at det jo er fremgået med al tydelighed, at hr. Jens Peter Vernersen mener, at her sænker man skatten.

Hr. Keld Albrechtsen som medspørger.

Jeg vil godt vende tilbage til et spørgsmål, som ministeren åbenbart ikke har meget lyst til at besvare, og det er spørgsmålet, om den her trafik skal fortsætte også i finanslovforslagene for 2006 og 2007, hvis den her regering på det tidspunkt stadig væk er ved magten.
     Jeg forstod ministerens svar sådan, at det havde man faktisk tænkt sig. Så vil jeg bede ministeren, om han ikke godt kan forsyne os med en beregning over, hvor stort det samlede hul i statskassen bliver, som man dermed laver for at forgylde ejerne af landbrugsbedrifterne. Hvor stort bliver det rent faktisk? For det bliver jo adskillige hundrede millioner kroner om året - et ufinansieret hul i statskassen, som regeringen dermed har planlagt.

     Jeg synes i hvert fald, at befolkningen har krav på at få at vide inden et folketingsvalg, at det er den plan, man har. Jeg tror ikke, der vil være et flertal i befolkningen, der synes, det er en særlig god idé, men befolkningen har i hvert fald krav på ...

Så er der ikke mere tid.

... at få det at vide af ministeren.

Jeg vil meget gerne bekræfte over for hr. Keld Albrechtsen, at Fødevareministeriet selvfølgelig vil svare på de ønsker, man måtte have også fra hr. Keld Albrechtsen om at lave beregninger, så snart vi får dem sendt over.

Det siger jeg ministeren tak for. Jeg skal sørge for, at der kommer et spørgsmål over, så vi kan få lavet den beregning. Jeg tror, at den beregning - det håber jeg da - vil give stof til eftertanke også hos ministeren, for ministeren kan jo nå at bremse op. Jeg tror, at når ministeren ser tallene, så bliver ministeren meget ked af det, for så melder det spørgsmål sig: Hvem skal betale den regning? Det vil jeg egentlig godt bede ministeren besvare.
     For er det ikke korrekt, at i første omgang har ministeren bare taget pengene i statskassen? Det er jo ufinansieret, det her. Det er jo bare penge, der fosser ud af statskassen. Vi fejrer i dag årsdagen for en tidligere skatteministers afgang. Han kom engang med en sådan udtalelse om penge, der fossede ud af statskassen. Det er jo præcis, hvad der sker her. Hvem skal betale den her regning til syvende og sidst?

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om hr. Keld Albrechtsens omsorg, slet ikke, og jeg vil kun sige til hr. Keld Albrechtsen, at når vi får spørgsmålet stillet, så svarer vi på det skriftligt, og hvis hr. Keld Albrechtsen også gerne vil have, at jeg skal uddybe yderligere, hvad jeg får ud af de tal, så skal jeg, hvis hr. Keld Albrechtsen stiller spørgsmål, gerne svare på det. Indtil videre må vi vente og se, hvad tallene er. Jeg har dem ikke, men vi kan jo fremskaffe dem, hvis hr. Keld Albrechtsen ønsker det.

Hr. Jacob Buksti som medspørger.

Bare sådan, at vi er helt klar på, hvad det er, ministeren siger, skal jeg bare være sikker på, at det, ministeren sagde, var, at regeringen faktisk tilsvarende ville sænke landbrugets grundskatter i 2006 og 2007 ud fra den samme logik, som ligger her.
     Almindelig hovedregning må jo så bare sige, at når 3 pct. giver 168 mio. kr., så giver de næste procenter sådan ca. 100 mio. kr. pr. gang. Det giver så altså et hul i kassen på ca. 400 mio. kr.
     Jeg vil bare høre, om ikke det er rigtigt opfattet, at regeringens intention er på finanslovene for 2006 og 2007 tilsvarende at kompensere, som man siger, landbruget for de stigende indtægter, de har.

Jeg vil gerne gentage en gang til, at jeg har sagt, at det er vigtigt, at dansk landbrugs styrkeposition i konkurrenceevnen med andre lande bevares og styrkes, og jeg svarede, at som et bidrag hertil er det derfor regeringens politik, at der samtidig med den gradvise reduktion i den direkte støtte til dansk landbrug med landbrugsreformen sker en lempelse af dansk landbrugs indenlandske omkostninger.

Det må jeg jo så betragte som en tilkendegivelse over for landbruget om, at nu kan man se frem til, at der sker yderligere reduktioner.
      Er det sådan, at ministeren eventuelt også kunne sige noget om, at man fortsat vil lade være med at finansiere de her penge - at der altså skal stå et ufinansieret hul?

Nu fastsættes det jo ved de årlige finanslove, og det må man så afvente.

Vi må jo konstatere efter de svar, der er givet her, at når man nu har kompenseret med grundskylden, med jordskatterne, med disse 400-500 mio. kr., og EU-tilskuddene fortsætter med at falde, så vil regeringen kompensere efterfølgende. Det var det, der blev sagt. Med den gradvise reduktion vil man sænke de indenlandske omkostninger. Det vil sige, at man går videre derfra.
     Så er der jo overhovedet ikke tale om nogen som helst forandring i den støtte, der gives til landbruget. Det er jo så konstateret her ved den debat, vi har haft, at al den snak, der har været om, at tilskuddene ville falde væk, er noget, vi godt kan skyde en hvid pind efter, det betaler man indenlandsk. Det synes jeg man kan konkludere. Det har været sagt. Og jeg vil spørge, om ikke det er den forståelse, fødevareministeren har givet os, om fødevareministeren er enig i den forståelse.

Jo, hvis det, vi er enige om, er, at regeringen netop lever op til, at den sænker støtten og også sænker skatten. Det var også det, jeg sagde.
     Derfor vil hr. Jens Peter Vernersen jo netop kunne sige, når han kigger på, hvordan det ser ud med den politik, der føres på det her område, at der sker en sænkning af støtten. Det er jo også det mål, vi hele tiden har sagt vi har.
     Så hvis det er det, hr. Jens Peter Vernersen forstod ud af det, jeg sagde, så kan jeg i hvert fald bekræfte det, jeg lige har sagt nu.

Hermed sluttede spørgsmålet.