Spm. nr. S 6

7) Til undervisningsministeren af:
Aage Frandsen (SF):
»Har regeringen en strategi for, at alle unge får en ungdomsuddannelse, og i bekræftende fald hvilke uddannelser er det, som de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse, skal have, og i benægtende fald hvilke fremtidsperspektiver forestiller man sig, der er for de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse?«

Skriftlig begrundelse

Der har været forskellige målsætninger for, hvor mange unge der burde have en ungdomsuddannelse. Tallet 95 pct. er i den forbindelse nævnt. Tilsvarende målsætninger er tilsyneladende ikke formuleret af den nuværende regering. Samtidig har man kunnet konstatere, at regeringen har skåret ned på antallet af skolepraktikpladser og har afskaffet Den Fri Ungdomsuddannelse. Begge dele noget, der har forringet mulighederne for, at unge får en ungdomsuddannelse.

Hr. Aage Frandsen spørger, om regeringen har en strategi for, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Det korte svar er ja, og det fremgår i øvrigt af regeringens handlingsplan »Bedre uddannelser«, at regeringen har som mål, at så mange som overhovedet muligt gennemfører en kompetencegivende uddannelse.
     Regeringen ønsker, at vore børn og unge og voksne i øvrigt lærer noget, og at den andel, der ikke får en uddannelse, bliver så lille som overhovedet muligt.

Men det er ikke ligegyldigt, hvad uddannelsen indeholder, og det er heller ikke ligegyldigt, om uddannelsen giver den unge formel studie- eller erhvervskompetence eller ej, og derfor har vi sat fokus på de formelt kompetencegivende uddannelser.

     Vi har også lagt vægt på, at uddannelserne skal kunne bidrage til vækst og give de unge grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det giver f.eks. ikke mening at uddanne unge til arbejdsløshed gennem skolepraktik og samtidig mangle uddannet arbejdskraft på andre områder.
     Hr. Aage Frandsen siger, at regeringens aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet inden for erhvervsuddannelserne har forringet de unges uddannelsesmuligheder. Intet kan være mere forkert. I erhvervsuddannelserne skal de fleste i praktik i en virksomhed. Derfor sigter aftalen og den tilhørende lovgivning mod at skabe balance mellem virksomhedernes udbud og elevernes efterspørgsel efter praktikpladser.
     Det er blevet muligt for os at gribe selektivt ind, så vi kan undgå uhensigtsmæssig brug af skolepraktik. Skolepraktikken er nu målrettet dels de områder, hvor der kan forudses behov for uddannet arbejdskraft, dels de elever, der uforskyldt har mistet deres praktikplads. Herudover har vi skabt nye uddannelsesmuligheder, bl.a. i EUD+, og mindst 20 nye erhvervsuddannelser og 15 nye trin i eksisterende erhvervsuddannelser.
     Endvidere har vi gjort indgangen til social- og sundhedsuddannelserne mere fleksibel, så de praktisk orienterede unge har bedre muligheder for at gennemføre uddannelserne. Endelig vil jeg pege på, at vi har lavet en vejledningsreform, hvis mål jo netop er at sikre, at de unge bliver vejledt til at kunne gennemføre en uddannelse.
     Sidst, men ikke mindst, vil jeg pege på ændringerne i folkeskoleloven, som jo netop har til formål at sikre, at alle unge får de færdigheder, der er behov for for efterfølgende at kunne begå sig i videreuddannelsessystemet.
     Jeg kan derfor slet ikke se noget grundlag for den pessimisme, som hr. Aage Frandsen stiller til skue her i dag.

Når jeg spørger, om regeringen har en strategi, henviser ministeren så til, hvad man har formuleret. Men der ligger jo
i mit spørgsmål, at det er meget sjældent, at man egentlig hører den nuværende regering tale om, at alle skal have en uddannelse. Den tidligere regering, som på mange måder også var en dårlig regering - men det var den bedste, vi kunne få på det tidspunkt - havde det altid omkring uddannelse sådan, at den sagde, at 95 pct. skulle have en uddannelse. Det var ligesom en målsætning. Hvilken målsætning har den nuværende regering? Er den bare, at man skal have flere, eller har man en bestemt målsætning? Der er jo stadig væk en stor del af de unge mennesker, der ikke får en ungdomsuddannelse. Med hensyn til status nu, hvor ministeren opregner en masse ting, som hun har gjort, er det vel en kendsgerning, at
i forhold til, hvor mange der tog en ungdomsuddannelse for nogle år siden, og hvor mange der gør det i dag, er der ifølge statistikken ikke tale om en stigning, snarere tværtimod.

Jeg er da ked af, at hr. Aage Frandsen ikke er opmærksom på, at det rent faktisk er regeringens målsætning, jf. handlingsplanen om bedre uddannelse, at så mange unge som overhovedet muligt får en kompetencegivende uddannelse.
     Jeg er enig med hr. Aage Frandsen i, at det er helt afgørende, at vi sikrer, at alle de unge, der overhovedet har mulighed for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse, også får det. Det er præcis derfor, at vi har iværksat en lang række initiativer, som jeg ganske kort skitserede her, for at nå det mål, at alle de unge, som har mulighed for at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, rent faktisk også gør det.
     Ser vi på tallene, er det rigtigt, at der har været en svag stigning og så et svagt fald. Helt konkret er vi i dag i en situation, hvor 78 pct. af en ungdomsårgang får en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Det er jeg enig med hr. Aage Frandsen i er for lidt.
     Ser vi til gengæld på, hvor mange unge der påbegynder en ungdomsuddannelse, er vi oppe på et tal, der ligger på ca. 96 pct. Det vil altså sige, at der undervejs i ungdomsuddannelsesforløbet er et i mine øjne alt for stort frafald, og det er dér, vi efter min opfattelse skal sætte ind. Det allerstørste frafald findes inden for erhvervsuddannelserne, og det er præcis derfor, vi målrettet er gået ind for at prøve at se på erhvervsuddannelserne.

Det er vel rigtigt, at en del af frafaldet i erhvervsuddannelserne netop skyldes manglende pladser i skolepraktikken, og så frafalder man jo. Hvis man går i gang og ikke kan få en skolepraktikplads, bliver man jo registreret som frafaldet. Derfor er det jo ikke overraskende, at der er et frafald.

     Men jeg synes egentlig, det kunne være rart at få at vide, om regeringen har som ambition, at f.eks. de 96 pct., der starter en ungdomsuddannelse, også bør kunne få en ungdomsuddannelse; at det er en ambition, regeringen har. Det vil sige, at det så drejer sig om at sikre, at unge, som går
i gang med en erhvervsuddannelse, også får en praktikplads, og hvis ikke de kan få en praktikplads, er det da bedre, at de får en skolepraktikplads, for det at gennemføre en uddannelse via skolepraktik er trods alt bedre end at gennemføre en ikkeuddannelse.

Jeg tror, der er noget, hr. Aage Frandsen har misforstået. Hr. Aage Frandsen får det til at lyde, som om unge mennesker falder fra i dag, fordi de ikke kan komme i skolepraktik. Jeg vil bare sige, at de unge mennesker, som er påbegyndt en erhvervsuddannelse, naturligvis har mulighed for også at gennemføre deres erhvervsuddannelse.
     De ændringer, som vi har gennemført i vekseluddannelsesprincippet, sigter mod at sikre, at de unge får en uddannelsesaftale, altså at de får mulighed for at gennemføre deres erhvervsuddannelse i en virksomhed og ikke bliver henvist til skolepraktik med efterfølgende risiko for ledighed. Så vi har valgt at ændre vekseluddannelsesprincippet, sådan at vi får lavet et match mellem virksomhederne, altså der, hvor virksomhederne har et behov, og der, hvor eleverne søger hen.
     Så når hr. Aage Frandsen antyder, at der ikke længere er mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse, er det ganske enkelt ikke korrekt. Der er fortsat samme muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Der er fortsat garanti for, at man som ung kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Men nøjagtig som det hidtil har været tilfældet, er der ikke garanti for, at man kan gennemføre en hvilken som helst erhvervsuddannelse.

Men ministeren vil vel ikke afvise, at antallet af unge mennesker, der kan komme igennem uddannelsen, bliver mindre, når man ikke har skolepraktikmuligheden og der samtidig ikke er et tilsvarende antal rigtige praktikpladser i det private erhvervsliv. Det er der jo ikke givet nogen garanti for, så på den måde er regeringen med til at sørge for, at der er et fald.
     Men jeg fik ikke noget svar på, om regeringens målsætning er, at de 96 pct. af de unge, som sådan set er villige til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, også skal have en ungdomsuddannelse - for det er det, de ønsker, og efter alt at dømme er det jo også det, de har evner til. Så er der så spørgsmålet om, at man både tager hensyn til skolesystemets indretning og den støtte, de pågældende unge skal have, for det er jo en forfærdelig situation for dem, der ikke får en uddannelse, og det er spild af ressourcer, at man holder unge gående, som ikke får den uddannelse.

Jeg vil gerne understrege, at det bestemt ikke er hensigten med ændringerne i vekseluddannelsesprincippet, at der er færre unge, der skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Målet er, som jeg var inde på før, at sikre, at de unge får mulighed for at gennemføre deres erhvervsuddannelse med en uddannelsesaftale, altså får mulighed for at være i praktik i en virksomhed i stedet for at gennemføre deres uddannelse i skolepraktik.
     Så efterlyser hr. Aage Frandsen endnu en gang regeringens ambition. Jeg skal bare gentage, hvad jeg sagde både i mit allerførste svar og også i mit andet svar: Det er regeringens mål og dermed regeringens ambition, at alle unge, som har mulighed for at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, også gør det.
     Hr. Aage Frandsen hæfter sig meget ved et fast procenttal. Det synes jeg ikke er det afgørende. Det afgørende for mig er at sikre, at alle unge, som har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, rent faktisk også gør det. Det er det, der er regeringens mål, og det er det, der står beskrevet i handlingsplanen »Bedre uddannelse« fra sommeren 2002.

Hermed sluttede spørgsmålet.