Hvad er det helt præcis for ekstraudgifter, som regeringen mener, at kommunerne kan komme ud for som følge af kommunalreformen, siden de nu tilbyder tre mia. kr. i lån til ekstraudgifter som følge af kommunalreformen?

Regeringen har helt frem til den 10. januar 2005 hævdet, at kommunalreformen var udgiftsneutral, og at stordriftsfordelene, større effektivitet m.m. ville kunne dække eventuelle ekstraudgifter. Men nu er regeringen tilsyneladende kommet på andre tanker (jf. f.eks. dagbladet Politiken den 10. januar 2005) og på et møde i Vingsted den 9. januar 2005 lovet kommunerne en låneramme på op til 3 mia. kr. Derfor mener spørgeren, at kommunerne har krav på en afklaring dels af, hvilke ekstraudgifter regeringen mener der kan blive tale om - regeringen må jo have analyseret problemerne på ny, dels af hvor meget den enkelte kommune kan regne med at få, og hvor hurtigt pengene skal tilbagebetales. Endelig bør kriterierne for fordelingen klarlægges. Med hensyn til tilbagebetalingstiden mener spørgeren, at det er vigtigt, om der enten er tale om en 5 års tilbagebetalingstid eller 12-13 års tilbagebetalingstid. Hvis det sidste ikke er tilfældet, vil kommunerne komme under et gevaldigt udgiftspres, for det vil typisk være tidsrammen, hvis man skal tilbagebetale et lån på 3 mia. kr. vha. 368 mio. kr. p.a. (her er spørgeren gået ud fra en rente på 1 pct. + diskontoen).