Spm. nr. S 1812

4) Til statsministeren af:
Søren Søndergaard (EL):
»Hvad kan statsministeren oplyse om tidsrammen for udarbejdelse af regeringens evaluering af sin håndtering af problemerne i forbindelse med flodbølgekatastrofen i Asien?«

Dette spørgsmål er ligeledes til statsministeren og også denne gang af hr. Søren Søndergaard. Der er ingen begrundelse, statsministeren svarer direkte.

Det var hr. Søren Søndergaards spørgsmål nr. S 1812?

Ja.

I spørgsmål nr. S 1812 spørger hr. Søren Søndergaard om tidsrammen for udarbejdelse af regeringens evaluering af håndteringen af problemerne i forbindelse med flodbølgekatastrofen i Asien.

     Det, jeg kan oplyse, er, at evalueringen vil blive ledet af Udenrigsministeriet, og den vil blive iværksat, så snart løsningen af de akutte opgaver tillader det, og det er forventningen fra Udenrigsministeriets side, at evalueringsarbejdet kan gennemføres inden for en tidsramme af 4-5 måneder.

Det er helt klart - og det kan jeg fuldstændig forstå og acceptere og tilslutte mig - at aktuelle opgaver i forhold til denne her katastrofe selvfølgelig ikke skal sættes til side for at lave en undersøgelse; de må klares først, og så må undersøgelsen komme bagefter.
     Men når der så derudover er en tidsramme, der jo reelt hedder efter sommerferien, og hvis det så er sådan, at der er en følelse af, at den her undersøgelse ikke er grundig nok, er det så ikke vanskeligt at begynde på det tidspunkt at foretage en uvildig undersøgelse? Så vil der være gået et halvt år, fra situationen var aktuel. Det er lang tid, når man skal lave den slags undersøgelser. Jeg synes, den tidsramme er meget lang.
     Når man nu har den tidsramme, hvad er så baggrunden for, at man ikke med det samme beder nogle folk udefra om at lave en uvildig undersøgelse, så der kan samles bred opbakning til, at en sådan undersøgelse virkelig er uvildig og gennemgående, sådan at vi fremover kan undgå de problemer, som der måtte have været?

For det første vil jeg gerne sige, at regeringen ingen som helst interesse har i, at den undersøgelse tager længere tid end højst nødvendigt, og jeg kan ikke få det til, at det så først skulle blive efter sommerferien. Det, jeg har fået oplyst, er 4-5 måneder, og det er i hvert fald en færdiggørelse af undersøgelsen inden sommerferien. Det vil også være min klare forventning og mit klare ønske at det er sådan.
     Dernæst vil jeg sige til hr. Søren Søndergaard, at jeg synes, det er meget naturligt, at det nu er Udenrigsministeriet, der har stået for koordinationen af det her, som sørger for at få samlet erfaringerne sammen i fællesskab med de parter, der har været involveret: andre offentlige myndigheder, private aktører på området og de nødstedte, der har været berørt af det her. Det skal også være en undersøgelse af, hvordan samarbejdet har fungeret ud af landet, i de nordiske lande og andre lande.
     Og så synes jeg, at når den undersøgelse foreligger, så kan hr. Søren Søndergaard tage stilling til, om han synes, den er god nok.

Det er jo åbenlyst, at Udenrigsministeriet skal lave en evaluering, det siger sig selv, men der er jo ikke noget som helst problem i, at der sideløbende blev foretaget en uvildig undersøgelse, især ikke fordi det her ellers kan komme til at trække meget langt ud.
     Jeg ved ikke, hvordan statsministerens generelle opfattelse af det er, men min erfaring, begrænsede erfaring, er, at hvis der er nogen, der har lavet noget, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved, om det er godt nok, så er det godt at få nogle udefra til at se på det. I Enhedslisten er det f.eks. ikke vores egen kasserer, som reviderer regnskabet; man har nogle udefra, der kommer og ser på det for at se: Er det her gjort på den rigtige måde? For har man selv været for meget involveret i en ting, så kan man godt blive en lille smule præget af den involvering, ikke nødvendigvis forstået sådan, at man vil skjule noget, men bare forstået på den måde, at der er nogle ting, man måske ikke lige lægger mærke til.
     Derfor synes jeg, det er længe at vente på at lave en uvildig undersøgelse.
     Jeg vil godt høre, om statsministeren er klar over, hvordan man gør det i de øvrige nordiske lande på det her område.

Jeg ved ærlig talt ikke, hvad det er, hr. Søren Søndergaard er ude på, men jeg aner en tone af, at der sådan skulle være noget lusket i den her sag, altså en antydning af, at folk ikke har gjort deres bedste i den her situation, og jeg må sige, at det tager jeg klart afstand fra.
     Jeg tror, at alle involverede virkelig har gjort alt, hvad de kunne, virkelig har gjort deres bedste, men det har jo været en så usædvanlig katastrofesituation, at det er helt naturligt, at man oven på den prøver at drage alle de erfaringer, man kan, i samarbejde med alle de parter, der har været involveret i det her. Og der tror jeg, at jeg kan forsikre hr. Søren Søndergaard, at med så mange, der bliver inddraget i at kortlægge og vurdere forløbet, vil alt altså komme på bordet; det tror jeg at hr. Søren Søndergaard kan være fuldstændig rolig for.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor statsministeren skal antyde, at jeg skulle have lagt op til, at nogle ikke havde gjort deres bedste. Jeg tror, at alle har gjort deres absolut bedste, og mange har sikkert gjort en del mere, både i Udenrigsministeriet og ude på stedet og rejseguider og folk, der er blevet sendt derud, folk ude i Kastrup Lufthavn, der har taget imod, kriseberedskab. Jeg har ingen grund til overhovedet at antyde, at folk ikke har gjort deres bedste.
     Men der kan jo være nogle strukturelle fejl i den måde, man har grebet tingene an på. Det kunne jo f.eks. være, at man fremover automatisk skulle have et centraliseret kriseberedskab, hvor det ikke var Udenrigsministeriet, der sad for bordenden med deres specielle erfaringer, men at der med det samme indgik folk med andre erfaringer. Det har jo ikke noget at gøre med, om folk har gjort deres bedste. Det er et spørgsmål om at lære af det her, sådan at hvis der sker noget en anden gang, at vi så kan gøre det forhåbentlig lidt bedre.
     Det er derfor, at jeg spørger statsministeren: Hvorfor ikke få nogle folk udefra til at komme og se på det, som jeg
i hvert fald har forstået at man i visse andre nordiske lande gør?

Det forslag eller den betragtning, som hr. Søren Søndergaard her fremkommer med, mener jeg da helt, helt naturligt skal inddrages i den her evaluering. Det er da et spørgsmål, alle må stille sig, og det går jeg da også ud fra vil blive bedømt af alle de parter, der skal være involveret i det her: Er der en anden og bedre måde, man kan stille kriseberedskabet op på
i Danmark? Det synes jeg sådan set er det centrale formål med den her evaluering. Men helt ærligt, det behøver man altså ikke stille et dyrt og bekosteligt apparat op for at undersøge. Der synes jeg faktisk, at det er meget bedre, at man netop sætter de parter, som har været direkte involveret, til at evaluere forløbet, give deres bedømmelse af det. Jeg tror, det giver det bedste resultat.

Hr. Keld Albrechtsen som medspørger.

Statsministeren understreger, at alle har gjort deres bedste, og det tror jeg også på man har gjort udeomkring og i ministeriet osv., men det kan jo være, at man ikke har været godt nok forberedt på det, der skete. Det kan være, der er ministre, der har forsømt at få vedtaget beredskabsplaner. Der er i hvert fald oplysninger i pressen om, at der kom forslag om, at der skulle laves beredskabsplaner allerede for et par år siden, men at udenrigsministeren havde afvist det. Derfor synes jeg, at der er god grund til, at nogle andre kigger på det. Det må da også være i statsministerens og udenrigsministerens egen interesse, at de erfaringer, der kan gøres, bliver draget.
     Så siger statsministeren, at Udenrigsministeriet egentlig har dårlig tid til at lave det på nuværende tidspunkt. Det har jeg respekt for, for der er ting, der skal gøres. Det er jo i virkeligheden det, statsministeren siger, at Udenrigsministeriet faktisk ikke har tid til det, og det er da endnu et stærkt argument for, at nogle andre så bliver sat på det.

Det viser jo bare, at hr. Keld Albrechtsen ikke har tænkt det her ordentligt igennem. Skulle vi nu sætte, at vi fulgte hr. Keld Albrechtsens råd om at lade sådan en eller anden undersøgelsesgruppe uden for Udenrigsministeriet undersøge alt det her, hvordan skulle de så undersøge det? Det skulle de så gøre ved, at de skulle ind og afhøre eller i hvert fald tale med alle disse involverede mennesker, og de sidder i øjeblikket med hænderne fyldt for at håndtere opfølgningen af problemer fra den her naturkatastrofe.
     Det hjælper da ikke noget, at man sætter nogle uden for ministeriet til at undersøge det, for de skal have fat i dem
i ministeriet og alle andre involverede parter for at undersøge det. Det ville blive et frygteligt bureaukrati og dyrt, og man får ikke noget ud af det. Jeg synes, det er tankevækkende, at et par juridiske eksperter ved nogle af vores universiteter her for nylig udtalte, at de syntes, den her måde at gribe det an på, som regeringen har foreslået, er den rigtige. Og så kan hr. Keld Albrechtsen jo lave alle de undersøgelser, han vil, hvis han ikke er tilfreds med den evalueringsrapport, der kommer ud af det.

Så er det hr. Keld Albrechtsen, sidste spørgsmål.

Det, som vi gerne vil sikre, er jo også, at der drages erfaringer af det her, for at man får det bedst tænkelige forløb, hvis det ulykkelige skulle ske, at der igen sker en tilsvarende naturkatastrofe, så vi øjeblikkeligt er så godt klædt på, som overhovedet muligt. For at man kan indhøste de erfaringer, er det jo nødvendigt, at man får noteret de ting, der er sket, mens det stadig væk huskes klart.

     Og så er jeg da sikker på, at en sådan uvildig undersøgelse kan gennemføres overordentlig nænsomt over for de løbende arbejdsopgaver. Det er selvfølgelig nødvendigt at ansætte dygtige folk til at lave den, det er jeg enig med statsministeren i, men jeg synes ikke, statsministerens argument holder. Jeg vil spørge statsministeren: Er der ikke en risiko for, at når der går så mange måneder, vil der være væsentlig information, som går tabt undervejs?

Al erfaring viser, at når man laver såkaldte eksterne undersøgelser, tager det meget, meget, meget længere tid, ok, det tager mange flere måneder. Så det vinder hr. Keld Albrechtsen ikke noget som helst ved.
     I øvrigt kan jeg sige, at jeg jo er enig med hr. Keld Albrechtsen i, at det, det handler om her, er, at man drager erfaringer af det, der er sket, for at være så godt som muligt klædt på, hvis noget lignende eller noget næsten lignende skulle ske i fremtiden. Det er det, det handler om.
I det ønske har vi fuldstændig fælles hensigt, og derfor må jeg sige, at hr. Keld Albrechtsen prøver altså her at skabe konflikt om noget, som jeg ikke synes der behøver at være konflikt om, i en situation, hvor jeg egentlig synes, at vi burde stå sammen om at få løst denne her opgave så godt som muligt.

Spørgsmålet er sluttet. Nej, hr. Søndergaard har haft tre bemærkninger, der er ikke flere bemærkninger.

Hermed sluttede spørgsmålet.