Spm. nr. S 13

10) Til socialministeren af:
Line Barfod (EL):
»Når ministeren nægter at undersøge konsekvenserne af hjemmeplejekonkursen, der for nylig ramte Holbæk og andre kommuner, og når ministeren heller ikke vil afdække omfanget af hjemmeplejekonkurser på landsplan, er årsagen så, at ministeren er bange for, at en sådan undersøgelse vil afsløre, at den frit valg-ordning, som regeringen har påtvunget kommunerne, kun giver større omkostninger for kommunerne og ingen serviceforbedringer for de ældre?«

Skriftlig begrundelse

Se ministerens ikkebesvarelser af spørgsmål nr. S 5551-5554 (folketingsåret 2003-04).

For nylig var der et firma, der leverer ældrepleje, som gik konkurs. De leverede bl.a. ældrepleje til 72 borgere i Holbæk Kommune. Det affødte, at borgmesteren i Holbæk var ude at sige, at kommunen nu kan spare 1 mio. kr. Det synes jeg jo lød ret interessant, så jeg stillede en række spørgsmål til socialministeren, og socialministeren har så nægtet at svare på nogen af spørgsmålene med hensyn til at indhente nærmere oplysning om, hvordan det kan hænge sammen, at Holbæk Kommune kan spare så mange penge på, at man ikke længere har det her firma. At ministeren ikke vil svare på folketingsmedlemmers spørgsmål, kan jeg så tage op med Folketingets formand.
     Men jeg vil gerne høre, om grunden til, at ministeren ikke vil undersøge nærmere, hvordan Holbæk Kommune kan spare så mange penge, og om andre kommuner vil kunne spare tilsvarende, er, at ministeren faktisk er bange for, at en sådan undersøgelse af virkeligheden ville afsløre, at regeringens stort anlagte frit valg-projekt, som man kalder sin tvangsprivatisering, faktisk fører til øgede omkostninger for kommunerne samt dårligere service og ikke bedre service for borgerne.

Fru Line Barfod spørger, om jeg er bange for at undersøge følgerne af frit valg-ordningen. Det korte svar til fru Line Barfod er: Nej, det er jeg sandelig ikke. Hverken jeg eller regeringen i øvrigt nærer nogen som helst frygt for undersøgelse af det frie valg på ældreområdet, hverken med hensyn til de økonomiske eller de indholdsmæssige elementer. Tværtimod har det fra starten af været regeringens politik at følge omstillingen på hjemmehjælpsområdet tæt, bl.a. jo for at følge med i, om der er behov for at justere reglerne undervejs.
     Ankestyrelsen og Styrelsen for Social Service er da også ved at gennemføre en undersøgelsesrække over flere år som led
i opfølgningen på frit valg-reglernes gennemførelse i kommunerne. Resultatet fra undersøgelsesrækken skal bl.a. bruges som grundlag for lovrevisionen, som jeg fremsætter lovforslag om til december. Så sent som i juni måned offentliggjorde Ankestyrelsen resultaterne af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommuner, der netop belyste det frie valgs betydning for kommunernes ældrepleje. Og til november offentliggør Ankestyrelsen resultaterne af en undersøgelse af leverandørernes forhold inden for frit valg-ordningen. I den forbindelse kan jeg oplyse, at de løbende tilbagemeldinger, som Ankestyrelsen får fra bl.a. landets kommuner, ikke tyder på, at der er et særligt behov for at gennemføre en landsdækkende undersøgelse af omfanget af konkurser i hjemmeplejen. Med hensyn til økonomien i ældrepakken skal jeg for god ordens skyld henlede opmærksomheden på resultatet af KL's og regeringens fælles undersøgelse, som Finansministeriet offentliggjorde her den l. oktober. Den undersøgelse dokumenterer, at kommunerne har anvendt den ekstra halve milliard kroner årligt til et generelt løft på ældreområdet i forlængelse af ældrepakken og frit leverandørvalg. Så regeringen følger absolut med i udviklingen på hjemmehjælpsområdet.
     I den konkrete sag fra Holbæk Kommune kan jeg kun gentage, at jeg ikke mener, at der er behov for en undersøgelse. Jeg har ikke noget grundlag for at betvivle pressens oplysninger om, at Holbæk Kommune har håndteret sagen professionelt og godt, så borgerne kom til at mærke mindst muligt til den pågældende leverandørs konkurs.

Jeg tror, vi har en meget forskellig opfattelse af, hvad der ligger i, at man følger et område tæt.
     Lige siden den tidligere socialminister indførte ordningen, har vi været mange, der har forsøgt at spørge ind til, hvor mange ressourcer der blev brugt på administration af den her ordning. Vi har prøvet at spørge til, hvor mange flere hjemmehjælpstimer de ældre egentlig fik, for det var jo det, som mange ældre efterlyste. Det har været stort set umuligt at få de oplysninger.
     Jeg kan forstå, at ministeren stadig ikke vil indhente oplysninger fra Holbæk Kommune om, hvordan det går til, at man sparer 1 mio. kr., når der er et firma, der går konkurs. Det synes jeg ellers måtte være ret interessant, hvis det, man er interesseret i, er, hvordan vi får den bedst mulige ældreomsorg for skatteydernes penge, og man ikke er ude i et ideologisk korstog for, at det først og fremmest er private, der skal levere hjemmehjælp.

Jeg vil gerne oplyse fru Line Barfod om, at jeg har besvaret alle de spørgsmål, jeg har modtaget fra fru Line Barfod. Det vil jeg også gøre fremover, og jeg ser med stor glæde frem til de spørgsmål, der kommer fra fru Line Barfods side.
     Jeg vil understrege, at hvis jeg skal iværksætte nogen undersøgelse, så skal der også være et grundlag at iværksætte en sådan undersøgelse på, og det mener jeg ikke der er belæg for i forhold til Holbæk Kommunes håndtering af sagen på det her område.
     Med hensyn til oplysninger om, hvordan midlerne, de 500 mio. kr., er blevet brugt, har Finansministeriet jo netop offentliggjort tallene på baggrund af den undersøgelse, som KL og Finansministeriet i fællesskab havde sat i værk, og den viser jo, at pengene er blevet brugt på området, men selvfølgelig også, at noget er gået til administration. Det er klart, at i det øjeblik, der bliver stillet nogle krav til omstrukturering i kommunerne som led i frit valg-ordningen, jamen så vil der også være nogle udgifter forbundet hermed.

     Men det vigtigste er jo at nå frem til, at markedet også spiller en rolle. Og når man som jeg anerkender markedets dynamik som den bedste vej til at give borgeren mere valgfrihed og mest mulig kvalitet for de ressourcer, der er til rådighed, indebærer det jo så også nogle omlægninger i forhold til den hidtidige praksis.

Jeg benægter ikke, at ministeren har fremsendt et stykke papir, hvor der står noget som svar på de spørgsmål, jeg har stillet, men på det stykke papir står der, at ministeren ikke vil undersøge sagen fra Holbæk, ikke vil undersøge, hvordan Holbæk Kommune har kunnet spare 1 mio. kr. på, at firmaet er gået konkurs, så Holbæk Kommune fremover selv skal levere hjemmehjælp. Det var det, spørgsmålet gik på, og ministeren har skrevet, at det vil ministeren ikke svare på.
     Når ministeren nu taler så varmt for, at markedet skulle betyde bedre service, så vil jeg da gerne høre, hvordan ministeren forholder sig til citatet fra direktøren for det firma, der er gået konkurs. Han sagde i Holbæk Amts Venstreblad den 26. august: Vi har prøvet at effektivisere, men det kan man ikke, når det drejer sig om mennesker, der er ensomme og har behov for pleje.
     Gør det slet ikke indtryk på ministeren, at en mand, der virkelig har prøvet at leve op til alt det, ministeren ønsker om markedsgørelse af det her område, siger, at man ikke kan effektivisere, at det, der er brug for her, er omsorg for mennesker, ikke, at man skal løbe meget hurtigere?

Selvfølgelig gør det indtryk med sådan nogle tilbagemeldinger, og jeg synes jo, det er vigtigt, at vi i forbindelse med den kommende lovrevision netop får taget fat på de problemstillinger, der bliver meldt tilbage om, med hensyn til hvordan regelsættet virker i dag.
     Jeg synes også, det er vigtigt at sige, at der jo næppe er tvivl om, at vi også fremover vil kunne opleve konkurser hos private virksomheder. Det er nu engang en del af vilkårene på det private marked.
     Det, der er vigtigt med hensyn til at undgå konkurser, er jo, at kommunalbestyrelsen kan kræve, at leverandørerne stiller en form for sikkerhed i forbindelse med kontraktindgåelsen - det kan være indefrysning af et beløb eller en aftale med et vikarbureau eller lignende - og den sikkerhedsstillelse skal jo så naturligvis stå i et rimeligt forhold til den forventede omsætning, virksomheden måtte have. Det er jo altid kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at der er et beredskab, så borgeren får den nødvendige hjælp, selv om der sker nogle ændringer i rammerne for leveringen af hjemmehjælpen, f.eks. i denne her situation, hvor leverandøren går konkurs.
     Jeg vil også gerne minde fru Line Barfod om, at med den korte tid, frit valg-reglerne egentlig har været i kraft, er vi allerede nu derhenne, hvor 10 pct. af de ældre helt eller delvis har valgt at benytte private leverandører.

Ministeren er jo netop inde på hele problemet, som jeg gerne ville have haft svar fra ministeren på, nemlig: Hvad koster det kommunerne, at de skal have et beredskab, så der står nogle hjemmehjælpere klar til at tage over, når de private virksomheder ikke kan klare det? Det er jo det, der er hele problemet, når ministeren er så ivrig efter at få private ind.
     Som man også kunne læse i ministerens udtalelse til Politiken i går: »Jeg mener, kommunerne skal koncentrere sig om deres kerneopgaver, nemlig at være myndighed, visitere de ældre - og så overlade til forskellige leverandører at levere den hjemmehjælp.«
     Jeg vil bare gerne høre, om det her betyder, at det, ministeren ønsker, er, at der slet ikke skal være offentligt ansatte hjemmehjælpere, at fremover skal private firmaer stå for det hele.
     Så må vi så bare håbe på, at der ikke er nogen af dem, der går konkurs, for så er der ikke de offentligt ansatte til at tage over, som der heldigvis var i Holbæk, da firmaet gik konkurs deroppe.

Jeg synes ikke, det er et problem, at kommunen skal stille et beredskab til rådighed, jeg synes, det er en forpligtelse, kommunen har, men kommunens hovedopgave er først og fremmest at være myndighed og tage sig af den sociale hjælp, som borgeren har brug for, og det er f.eks. at visitere hjemmehjælp til den ældre, der har brug for hjemmehjælp.
     Så er det for mig ikke så vigtigt, hvem det er, der leverer den hjemmehjælp. Det, der er vigtigt for mig, er, at borgeren har indflydelse på, hvem man gerne vil have til at levere hjemmehjælpen, og det er lige præcis det, vi har fået med frit valg-reglerne. Men det er selvfølgelig vigtigt, at kommunen som myndighed til enhver tid så også vil kunne levere den hjemmehjælp, hvis der f.eks. ikke er andre til at gøre det.
     Jeg synes, at de kommunale hjemmehjælpere yder en god og en flot og en rigtig indsats på området, men de har jo også gavn af, at der netop gennem frit valg-reglerne er mulighed for at sammenligne, for at hente gode ideer hos hinanden; der er nogle at måle sig med. Erfaringen viser jo, at når der er nogle alternativer, så bliver begge bedre til at udføre deres opgave.

Hermed sluttede spørgsmålet.