Spm. nr. S 10

12) Til miljøministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Er ministeren enig i, at svarene på de spørgsmål, som spørgeren har stillet den 9. september 2004, jf. spørgsmål nr. S 5419-5434 og 5439-5441, viser, at der ikke er sket ændringer i ministerens politik i forhold til hendes forgænger?«

Skriftlig begrundelse

Ministeren har besvaret 18 spørgsmål stillet af spørgeren den
  9. september 2004, som havde til formål at afklare, om ministerrokaden ville indebære en positiv ændring af regeringens miljøpolitik. Svarene på de 18 spørgsmål giver det fuldstændig klare og entydige billede, at den ny minister uden væsentlige ændringer ganske enkelt viderefører sin forgængers politik.

Det her spørgsmål bygger på den problemstilling, at ministeren har besvaret 18 spørgsmål, som jeg har stillet i en samlet pakke, og en række yderligere spørgsmål, hvor jeg har udvalgt centrale områder inden for miljøpolitikken for at prøve at undersøge, om der var en kursændring fra regeringens side, om der var en lidt blødere miljøpolitik, eller om den hårde linje over for det grønne, som regeringen har stået for hidtil, ville fortsætte.
     Jeg må indrømme, at som svarene tegner sig nu, hvor de er ved at være besvaret alle sammen, så ligner det noget en tilståelsessag, som ministeren har med herover i spørgetiden
i dag. Derfor vil jeg bare spørge: Vil ministeren tilstå, at der ikke er noget nyt fra regeringens side på miljøet? Det fortsætter i samme skure som under ministerens forgænger.

Ministeren vil gerne tilstå, at uanset hvilken miljøpolitik denne regering laver, så kommer vi ikke til at gøre hr. Keld Albrechtsen tilfreds. Så jeg tror, at hvis hr. Keld Albrechtsen skal have gennemført noget af sin politik, er det rimeligt at lave den via nogle andre end landets borgerlige regering. Sådan tror jeg altså vi må konstatere at arbejdsdelingen nok vil være mellem os i langt, langt de fleste tilfælde.
     Men igen må jeg jo sige, at jeg ikke rigtig kan acceptere præmissen for spørgsmålene. Det er jo klart, at hr. Keld Albrechtsen gerne vil have, at jeg skal tage afstand fra min forgænger på spørgsmål a, b, c, d, q, og det har jeg altså ikke tænkt mig. Det er en mærkelig præmis og en præmis, som jeg ikke køber.
     Det der med, at hr. Keld Albrechtsen er imod regeringens politik, gælder vel nogenlunde undtagelsesfrit på alle områder, og jeg beklager, at hvis hr. Keld Albrechtsen skal have den ændret, så skal han have det via nogle andre end mig.
     Men som jeg lige har sagt, har jeg faktisk slået nogle overordnede temaer an. Det er nu nok også i det overordnede, man som minister kan præge mest. Det er nogle temaer, hvor jeg vil forsøge at præge fremtidens miljø- og naturpolitik. Jeg gav en del eksempler på det før, men jeg kan da også godt tilføje nogle ting yderligere til listen.
     Jeg har bedt Skov- og Naturstyrelsen om at se på, om det
i forbindelse med en kommende lakseforvaltningsplan er muligt at udpege yderligere vandløbsstrækninger i Ribe Å for at beskytte den danske vildlaks yderligere. Jeg har sat i værk, at vi nu får et bud på, om der kan findes en fornuftig teknisk og økonomisk løsning i Kærgård Plantage, en sag, der har ligget i årtier, uden at nogen - heller ikke hr. Keld Albrechtsen - har gjort noget ved den. Kan den løses, så skal vi gøre det, og kan den ikke løses, så må vi turde sige det til vælgerne. Jeg har også over for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg tilkendegivet, at jeg vil invitere til drøftelse om grænseværdier. Det er for mig at se et helt centralt emne, som vi skal have diskuteret på et sagligt og forhåbentlig også fordomsfrit grundlag. Nu kan jeg se, at lampen allerede lyser her, så jeg vil bare lige sige en ting til: I forbindelse med Lissabonprocessen har jeg foreslået, at kvotedirektivet ændres, så der åbnes mulighed for, at man kan bortauktionere
15 pct. af CO₂-kvoterne, og det provenu, der kommer ind til staterne derfra, kan bruges til vedvarende energi. Det er altså faktisk også en ny ting.

Det med kvoterne glæder jeg mig til at høre om. Men ellers må jeg jo sige, at det sådan set ikke er specielt imponerende, det katalog over ting, ministeren så kommer med. Det er fint med ministerens laks. Det ved ministeren, det støtter jeg også - og Kærgård Plantage.
     Men nu snakker vi altså om hovedlinjen i regeringens miljøpolitik. Ministeren vil også komme med en pjece. Det er også flot. Men det er, ligesom der mangler de bærende ting. Der mangler det helt grundlæggende på vandmiljø, kemikalier.
     Nu nævner ministeren så selv grænseværdier. Jamen er det ikke korrekt, at vi havde et samråd, hvor jeg faktisk spurgte ministeren, om ikke ministeren ville tage skridt til at få strammet op på de grænseværdier? Men det ville ministeren ikke. Ministeren ville godt lave alle mulige udredningsarbejder. Det får vi også bekræftet i dag, men ministeren ville jo rent faktisk ikke gøre noget ved det.
     Så jeg synes, det samlede billede tegner, at vi måske nok har fået en minister, der har nogle gode hensigter, og som godt vil skrive pjecer om det, men når det kommer til den praktiske handling på de centrale spørgsmål, udebliver handlingen.

Jeg kan jo godt undre mig over, at hr. Keld Albrechtsen synes, at det der med sådan en tilpasningspjece - nu blev den vist også gjort lidt mindre, end den var - er en lille ting. Det er faktisk en ret central ting i hele vores klimadiskussion, om vi skal sige: Nå ja, men det går jo nok, eller om man begynder at sige nej. Om vi så førte verdens bedste klimapolitik fra i morgen, så er der ophobet nogle ting i atmosfæren, som vi er nødt til at tage højde for kommer.
     Derfor gav jeg grønt lys for, at der blev udsendt det her klimatilpasningshæfte. Derudover - det stopper jo ikke der, det hørte hr. Keld Albrechtsen jo også godt jeg sagde før - har vi også bedt om, at der nu bliver lavet en egentlig klimatilpasningsstrategi. Det er faktisk en reel ny ting. Det er ikke en lille ting. Et af de største emner, vi overhovedet har med at gøre, er klimaet.
     Nu var hr. Keld Albrechtsen så glad og glædede sig over laksen og habitatet og Kærgård Plantage, så lidt fremad kommer vi da. Men jeg synes egentlig også, at der på nogle af de andre områder var grund til, at hr. Keld Albrechtsen så kunne glæde sig.
     Nu blev kemikalier lige nævnt - nu kan jeg se, at lampen allerede igen blinker - og jeg har jo på et af mine første møder med udvalget givet udtryk for, at når der er politiske drøftelser omkring REACH, vil jeg gerne deltage på konkurrenceevnemøde. Det er faktisk også en ny linje.

Jeg synes også og har respekt for, at ministeren gerne selv vil deltage. Problemet var bare, at i de besvarelser, ministeren kom med netop omkring grænseværdier - og nu nævner ministeren grænseværdier som noget, der skulle være nyt - var svaret altså bare, da vi havde samråd, men det håber jeg så er på vej til at blive lavet om, at ministeren ikke ville tage skridt til at stramme op på det område med grænseværdier.
     Vi vil på baggrund af det, vi nu har undersøgt på de forskellige områder, som ministeren har oplyst som svar på de forskellige spørgsmål, fra oppositionens side selvfølgelig tage skridt til, at vi får en generel miljødebat, en forespørgselsdebat her i Folketinget om hovedlinjen i regeringens miljøpolitik, for det synes jeg er helt alvorligt tiltrængt. Så kan vi jo i den debat grave lidt mere i de enkelte projekter.
     Men jeg vil bare spørge ministeren: Kan ministeren virkelig leve med, at budgetproblemet for 2005 tilsyneladende slet ikke bliver løst, at nedskæringerne ikke bliver fjernet, at vandmiljøplanen skal have lov til at slingre helt frem til 2009, at der ikke sker stramninger i grænseværdierne, at der bliver ved med at blive plastret bebyggelser op i det åbne land, fordi ministeren i sine svar siger, at hun ikke vil ændre på de bestemmelser, som den tidligere minister fik gennemført, og som betyder, at man kan opføre sommerhuse tæt ved kysten osv.?

Ja, det er mange og også komplekse emner, spørgeren rejser
i forhold til, hvor meget tid der er her. Men jeg vil bare sige, at grænseværdier får vi jo f.eks. lejlighed til at diskutere nu her den 1. november, når det såkaldte kriterieudvalg kommer med bud på grænseværdier for jord. Det bliver en helt konkret anledning. Der glæder jeg mig til at se, om hr. Keld Albrechtsen, havde jeg nær sagt, så er til noget på det punkt, når vi når dertil. Så kan jeg jo bare konstatere, at det, der fylder mest i hr. Keld Albrechtsens hoved og bliver ved med at gøre det, er spørgsmålet om budgettet. Personligt mener jeg ikke, der kan koges sådan ret meget mere suppe på det, men man er velkommen til at gøre det. Med hensyn til vandmiljøplan III synes jeg, jeg meget klart har sagt, at der er et forlig, som den nuværende regering står bag, er forpligtet på.

     Jeg synes egentlig også, at af respekt for Folketinget er det vel ikke normalt at indgå forlig, der rækker 5, 6, 7 år frem i tiden og så komme og ville ændre dem allerede efter få måneder. Det er vel heller ikke særlig respektfuldt over for de mennesker udeomkring i det ganske land, der prøver at indrette sig efter, hvad de tror er politikken i en lidt længere periode. Men hvis der er noget af det, der ikke virker tilfredsstillende, må man selvfølgelig altid kigge på det og justere det.

Nu får vi jo den store debat i salen - det vil vi i hvert fald tage initiativ til, og det håber jeg også regeringen synes er en god idé - så afslutningsvis vil jeg bare spørge ministeren, om hun ikke synes, at det i virkeligheden var en slags falsk reklame, statsministeren lagde frem, da han udnævnte en ny minister for ligesom at foregøgle befolkningen, at nu skulle der føres en anden miljøpolitik her i landet.
     Var det i virkeligheden ikke vildledende markedsføring, statsministeren var ude i? Statsministeren udnævner en minister, som statsministeren ved er populær, og som også har mange sympatiske sider - det skal jeg gerne anerkende - men som bliver udstyret med absolut ingenting til at kunne lave en ny politik, er bastet og bundet af alt, hvad den tidligere minister har lavet, og som også har bekræftet i dag, at hun er bastet og bundet og ikke har været i stand til at præsentere virkelige forslag til fremskridt på miljøområdet. Så synes jeg bare, man skal erkende, at det altså er gammel vin på nye flasker, og at der ikke rigtig er noget i det. Det synes jeg en regering skal gøre. En regering skal stå ved, hvilken linje den har, og ikke forsøge at tilsminke kendsgerningerne gennem forskellige manøvrer.

Jeg må medgive hr. Keld Albrechtsen, at jeg er sikker på, at det har holdt hårdt at gemme den dom helt til i dag. Det er jo dybest set det, hr. Keld Albrechtsen har ment fra den første dag, og det er fuldstændig uafhængigt af, hvilken miljøpolitik jeg ville føre, og hvilken miljøpolitik regeringen ville føre. Sådan er spillet bare, og det accepterer vi.
     Jeg synes egentlig: Når man ser ned over nogle af de ting, jeg har haft lejlighed til at nævne i dag, er det så egentlig så tosset, hvad der er nået på 2 måneder? Jeg ved ikke, hvad hr. Keld Albrechtsen har opnået af konkrete politiske resultater til gavn for miljøet i de sidste 8 uger, men hvis vi kan vise en resultatliste, der ser omtrent sådan ud, hver gang der er gået 2 måneder, skal det såmænd nok gå.
     Jeg ser da frem til den store debat. Noget af det, der kan være lidt ærgerligt, er jo de mange, mange kræfter, man som minister skal bruge på at svare på meget, meget bittesmå og somme tider finurlige og polemiske spørgsmål, frem for at vi netop sammen kunne diskutere de lidt større linjer. Jeg ville se meget frem til - jeg kan se, at hr. Keld Albrechtsen nikker - hvis det kunne være et sådant løfte, der blev givet fra den anden side her i dag.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Bortfaldne spørgsmål

Spørgsmål nr. S 5587, der er stillet til finansministeren af hr. Jacob Buksti, og spørgsmål nr. S 5325, der er stillet til udenrigsministeren af hr. Jeppe Kofod, er taget tilbage af spørgerne. Spørgsmålene, der hermed er bortfaldet, lød således:

Spm. nr. S 5587

Til finansministeren (15/9 2004) af:
Jacob Buksti (S):
»Vil ministeren, idet der henvises til ministerens svar på spørgsmål nr. S 5221, bekræfte, at udviklingen i skattetrykket fra 1993-2001 ligesom udviklingen fra 2001-2004 også dækker over en række forskydninger mellem de enkelte delkomponenter, herunder en række forhold, der ikke er udtryk for ændret skattebelastning eller regelændringer, og at udviklingen i skattetrykket derfor i sig selv ikke kan tages som udtryk for skattebelastningen i den pågældende periode?«

Spm. nr. S 5325

Til udenrigsministeren (6/9 2004) af:
Jeppe Kofod (S):
»Vil udenrigsministeren bl.a. på baggrund af sagerne i Malaysia og USA gøre Mærsk-koncernen opmærksom på, at danske virksomheder bør efterleve vedtagne standarder i deres virksomhed ude i verden?« (Spm. nr. S 5325).

Skriftlig begrundelse

Da Maersk Medical var ejer af virksomheden Euromedical i Malaysia, blev de den 1. februar 2002 indklaget for Det Danske Kontaktpunkt for brud på OECD's retningslinjer for multinationale selskaber med baggrund i, at de ikke ville lade medarbejderne være repræsenteret af en fagforening efter eget valg, nemlig Rubber Products.
     Nu er det i USA, at Mærsk-koncernen beskyldes for brud på arbejderrettigheder. Sagen herom har været omtalt i den forløbne uge i Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende.