L 50 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

(Administration af barseludligningsordning m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 10-12-2004

Lovforslag som vedtaget

20041_l50_som_vedtaget (html)

L 50 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Administration af barseludligningsordning m.v.).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2004

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

(Administration af barseludligningsordning m.v.)

 

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 m, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Den enkelte kontohaver kan vælge en anden aldersinvesteringssammensætning end den investeringssammensætning, der svarer til kontohaverens faktiske alder på investeringstidspunktet. ATP kan fastsætte nærmere regler herom.«

2. I § 17 r, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Dog godskrives indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister direkte på den enkelte kontohavers særskilte konto.«

3. I § 23, stk. 4, indsættes efter »§ 26 b, stk. 3«: »og 4«.

4. I § 23, stk. 5, ændres »§ 26 b, stk. 4« til: »§ 26 b, stk. 5«.

5. I § 26 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Midlerne kan placeres i et datterselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at levere administrative ydelser til ordninger om udligning af arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med barsel. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

6. I § 26 c, stk. 2, og § 26 e, stk. 5, ændres »§ 26 b, stk. 3-5« til: »§ 26 b, stk. 3-6«.

7. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ankenævnet kan til brug for sin vurdering af sagerne indhente uafhængig sagkyndig bistand.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.