L 18 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse. (Ændring af anciennitetsreglernes overgangsbestemmelser, fradrag for feriepenge, ændret pensionsmodregningsregel m.v.).

Fremsat den 7. oktober 2004 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fleksydelse

(Ændring af anciennitetsreglernes overgangsbestemmelser, fradrag for feriepenge, ændret pensionsmodregningsregel mv.)

§ 1

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 26. august 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 417 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven, dog ikke i §§ 14, stk. 1, 18, stk. 2, 4. pkt., og 36 a, ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Direktøren for Arbejdsdirektoratet«, »beskæftigelsesministeren« til: »direktøren for Arbejdsdirektoratet« og »Beskæftigelsesministeriet« til: »Arbejdsdirektoratet«.

2. I § 15, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Overgang til fleksydelse kan tidligst ske 3 måneder efter visitationen til fleksjob.«

3.§ 17, stk. 7, ophæves.

4. I § 18 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. En person, der overgår til fleksydelse, og som efter det fyldte 60. år indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 4. Arbejdsdirektoratet foretager omberegningen efter stk. 4 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen.

Stk. 7. Ved indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det fyldte 60. år har pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 2, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det fyldte 65. år. Principperne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personen har en tilsvarende pligt til over for Arbejdsdirektoratet at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 8 og 9 .

5. § 21 affattes således:

» § 21. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter, herunder selvstændig virksomhed, i fleksydelsesperioden skal have for fleksydelsens størrelse.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om kontrol af arbejde og indtægter for fleksydelsesmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om fleksydelsesmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til fleksydelse.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om drift af selvstændig virksomhed i fleksydelsesperioden.«

6. § 24 ophæves.

7. I § 26 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om løbende indsendelse af oplysninger om arbejde og indtægter og om fristen for indsendelse af oplysningerne.«

8.§ 35, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

9.§ 40, stk. 2 og 3, affattes således:

» Stk. 2. Personer født før 1. april 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. april 1999 til mindst det fyldte 60. år. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag uafbrudt fra visitationen til fleksjob.

Stk. 3. Personer født i perioden 1. april 1959-30. juni 1964 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag uafbrudt fra visitationen til fleksjob.«

10. I § 40 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

» Stk. 6. For personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er fritaget for at betale efterlønsbidrag som følge af, at personen modtager overgangsydelse eller har fået udstedt et efterlønsbevis, jf. § 77, stk. 5, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen efter fritagelsen med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2. Sager, der er afgjort efter § 40, stk. 1, som affattet ved lov nr. 283 af 25. april 2001, kan efter skriftlig anmodning til Arbejdsdirektoratet genoptages og blive behandlet efter § 40, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Fleksydelsesordningen blev indført som led i udmøntningen af aftalen om en førtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked fra december 2000 (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti). Lov om fleksydelse blev vedtaget som lov nr. 283 af 25. april 2001 og trådte i kraft 1. juli 2001.

De hidtidige administrative erfaringer med ordningen har vist, at der er behov for visse mindre ændringer, der bringer loven i bedre overensstemmelse med den oprindelige hensigt, herunder at personer, som ville kunne opnå efterløn efter efterlønsordningens overgangsregler, også vil kunne optjene ret til fleksydelse ved visitation til fleksjob.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

1. Karensperiode for overgang til fleksydelse efter visitation til fleksjob.

2. Omberegning af fradrag for indbetalinger til pensionsordninger efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven.

3. Fradrag i fleksydelse for udbetalte feriepenge.

4. Løbende indsendelse af oplysninger om arbejde ved siden af fleksydelsen.

5. Overgangsbestemmelser for personer født før 1. juli 1964.

6. Medregning af medlemsperioder af en arbejdsløshedskasse uden betaling af efterlønsbidrag til opfyldelse af anciennitetskravet.

I forbindelse med, at fleksydelsesordningen blev overflyttet fra Socialministeriet til Beskæftigelsesministeriet, jf. kongelige resolutioner af 27. november og 4. december 2001, delegerede beskæftigelsesministeren ved brev af 18. juni 2002 kompetencen til at administrere lov om fleksydelse til Arbejdsdirektoratet.

Som følge af denne delegation foreslås det, at beskæftigelsesministerens henholdsvis Beskæftigelsesministeriets bemyndigelser mv. overalt i loven ændres til Direktøren for Arbejdsdirektoratet henholdsvis Arbejdsdirektoratet. Undtaget herfor er dog lovens § 14, stk. 1, om beskæftigelsesministerens hjemmel til at fastsætte regler om betaling og indberetning af ATP-bidrag efter indstilling fra bestyrelsen for ATP, § 18, stk. 2, 4. pkt., hvorefter skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren fortsat fastsætter nærmere regler om pensionsindberetning, samt § 36 a, hvorefter Beskæftigelsesrådet er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter loven.

1. Karensperiode for overgang til fleksydelse efter visitation til fleksjob

Efter de gældende regler kan en person, der visiteres til fleksjob, og som opfylder betingelserne for ret til fleksydelse, umiddelbart overgå til fleksydelse. Dette har vist sig i praksis at være uhensigtsmæssigt i nogle situationer.

For det første bliver beregningsgrundlaget for personen meget usikkert, hvis overgangen til fleksydelse sker kort tid efter visitationen til fleksjob.

Fleksydelsen beregnes som udgangspunkt på baggrund af et gennemsnit af indtægterne i de sidste 12 måneder før overgangen til fleksydelse, dog kun indtægterne efter visitationen til fleksjob. Det vil sige, at hvis visitationen er sket mindre end 12 måneder før overgangen til fleksydelse, beregnes ydelsen på baggrund af de gennemsnitlige indtægter efter visitationen.

Hvis den periode, der ligger til grund for beregningen, er meget kort, kan det betyde, at små udsving i personens indtægtsgrundlag får negative konsekvenser for den fleksydelse, personen kan modtage.

For det andet er der risiko for en overvæltning af kommunale udgifter på staten, når det er muligt at overgå til fleksydelse straks efter visitationen til fleksjob.

De ydelser, som kommunen skal tilbyde en person, der er visiteret til fleksjob (tilskud til fleksjob, ledighedsydelse, kontanthjælp og særlig ydelse), er alle kommunalt medfinansieret. Fleksydelsen derimod er fuldstændig statsfinansieret. En visitation til fleksjob uden reel hensigt om at forsøge at finde et fleksjob vil således betyde en overvæltning af forsørgelsesudgiften til personen til staten.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en karenstid i fleksydelsesordningen, således at man tidligst kan overgå til fleksydelse, når der er gået 3 måneder fra visitationen til fleksjob.

Forslaget medfører ikke en forringelse af den visiteredes retsstilling i 3-måneders perioden, da den pågældende er sikret en ydelse fra kommunen, og fleksydelsen ikke kan blive mindre end denne ydelse.

2. Omberegning af fradrag for indbetalinger til pensionsordninger efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven

Efter de nugældende regler foretages der fradrag i fleksydelsen på grundlag af pensionernes størrelse ved det 60. år. Undtaget herfor er pensionsopsparinger, der er led i et ansættelsesforhold, og som udbetales i fleksydelsesperioden. I disse tilfælde opgøres pensionsfradraget på grundlag af den rent faktiske pensionsudbetaling.

Det vil sige, at ændringer i pensionernes størrelse eller oprettelse af nye pensioner efter det 60. år, ikke har betydning for beregningen af fradraget i fleksydelsen.

Ved lov nr. 1282 af 20. december 2000 om ændring af pensionsbeskatningsloven blev det gjort muligt for selvstændig erhvervsdrivende at oprette såkaldte § 15 A-pensionsordninger efter særligt fordelagtige skatteregler.

Det er alene personer, der opnår en skattemæssig fortjeneste ved afståelse af erhvervsmæssig virksomhed eller en andel heraf, der kan indbetale til en pension efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven. Det gælder også personer, der kan medregne en sådan fortjeneste, der er opnået af ægtefællen, til indkomstopgørelsen. Endvidere omfattes personer, der afstår aktier i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvori den pågældende er hovedaktionær.

Personen skal blandt andet være fyldt 55 år inden afståelsen og have drevet selvstændig virksomhed eller have været hovedaktionær i mindst 10 år inden oprettelsen af pensionsopsparingen. Oprettelsen kan også ske efter det fyldte 60. år.

Da ændringen i pensionsbeskatningsloven blev vedtaget, var det ikke muligt for efterlønsberettigede at indbetale til denne ordning efter det 60. år, med mindre de opfyldte det såkaldte 2-års-krav (i forhold til de 3 præmieringsordninger: højere sats, lempeligere pensionsmodregning og optjening af præmie). Baggrunden herfor var et ønske om at hindre omgåelse af pensionsmodregningsreglerne i efterlønsordningen.

I bemærkningerne blev det imidlertid forudsat, at også personer med ret til efterløn burde have mulighed for at indbetale på en 15 A-pensionsordning, forudsat indbetalingen tillægges opgørelsen af pensionsformuen. En sådan pensionsmodregningsadgang blev indført i efterlønsordningen ved lov nr. 277 af 25. april 2001, hvorefter størrelsen af pensionsfradraget ændres, hvis der foretages indbetalinger til pensionsordninger efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven efter det 60. år. Der blev gennemført en tilsvarende ændring af delpensionsloven.

I fleksydelsesordningen er der ikke hjemmel til at foretage en ændring i fradraget for pensionsopsparinger efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven, hvis der foretages indbetalinger til pensionsopsparingen efter det 60. år.

Bortset fra denne forskel er reglerne om fradrag for pensioner i øvrigt ens i de to (tre) ordninger, med undtagelse af de gunstigere vilkår for fradrag for pensioner en efterlønsmodtager kan opnå ved at overgå til efterløn 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset.

Det foreslås på den baggrund, at der i lov om fleksydelse skabes hjemmel til, at indbetalinger til pensionsordninger efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven efter det 60. år medfører en fornyet beregning af fradraget i fleksydelsen for pensionsopsparinger.

3. Fradrag i fleksydelse for udbetalte feriepenge

Reglerne om fradrag for arbejde og indtægter i efterlønsordningen og i fleksydelsesordningen er meget ens. I efterlønsordningen foretages der ud fra princippet om at undgå dobbeltforsørgelse dog fradrag i efterlønnen, hvis man samtidig med efterlønnen får udbetalt feriepenge (ferie med løn og feriegodtgørelse).

I fleksydelsesordningen er der ikke hjemmel til foretage fradrag for udbetalte feriepenge. I modsætning til efterlønsmodtagere får fleksydelsesmodtagere således både udbetalt fuld fleksydelse og feriepenge.

Det foreslås, at reglerne om arbejde og indtægts betydning for beregningen af fleksydelsen harmoniseres med reglerne i efterlønsordningen, ved at der indføres en hjemmel til administrativt at fastsætte regler herom. Der vil herefter blive fastsat regler om fradrag i fleksydelsen, når der holdes ferie med løn eller feriegodtgørelse, samt særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for arbejde inden for EØS-området, Færøerne og Grønland mv., jf. forslagets § 1, nr. 5.

4. Løbende indsendelse af oplysninger om arbejde ved siden af fleksydelsen

Efter gældende lovs § 24 fastsættes fradraget i fleksydelsen for arbejde en gang årligt (pr. 1. april) således, at der fastsættes et gennemsnitligt månedligt fradrag for arbejde. Hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ændres med mere end 2 timer, skal der ske omberegning af fleksydelsen.

Erfaringerne fra administrationen af ordningen viser, at bortset fra de personer, der har selvstændig bibeskæftigelse ved siden af fleksydelsen, består fleksydelsesmodtagernes arbejde ved siden af fleksydelsen langt overvejende af enkeltstående arbejdsopgaver.

Det betyder, at næsten alle de modtagere, der har lønarbejde, på eget initiativ skal underrette Arbejdsdirektoratet om det udførte arbejde.

I princippet skal Arbejdsdirektoratet herefter foretage en generel omberegning af fleksydelsen på baggrund af arbejdet. I praksis administreres reglerne dog således, at fleksydelsen for den pågældende måned nedsættes, og at det, fleksydelsesmodtageren har modtaget for meget, kræves tilbagebetalt.

Fleksydelsesordningens regler om fradrag for arbejde indebærer således en tung administration. Herunder forekommer det i øvrigt, at en modtager glemmer at oplyse eller først meget sent oplyser om udført arbejde.

Modtagere af efterløn skal ved udløbet af hver udbetalingsperiode oplyse arbejdsløshedskassen om arbejde og indtægter i perioden. Dog kan arbejdsløshedskassen beslutte, at efterlønsmodtagere, der ikke arbejder og alene har indtægter fra pensionsordninger, der er indgået ved beregningen af efterløn, i stedet mindst skal afgive oplysningerne hver 6. måned.

For at sikre en mere smidig administration af reglerne om fradrag i fleksydelsen for arbejde foreslås det at afskaffe reglen om at fastsætte et fradrag en gang årligt, jf. forslagets § 1, nr. 6. I stedet indføres der hjemmel til administrativt at fastsætte regler om løbende indsendelse af oplysninger om arbejde og indtægter, herunder om fristen for indsendelse af oplysningerne, således at fradraget for arbejde og indtægter foretages løbende, jf. forslagets § 1, nr. 7.

5. Overgangsbestemmelser for personer født før 1. juli 1964

Det fremgår af forarbejderne til lov om fleksydelse, jf. lovforslag nr. L135 af 15. december 2000, at overgangsreglerne vedrørende anciennitet så vidt muligt skal svare til de overgangsregler, der gælder i efterlønsordningen. Det fremgår videre, at overgangsreglerne skulle sikre, at personer, der kunne have opnået ret til efterløn efter efterlønsordningens overgangsregler, også skulle kunne optjene ret til fleksydelse ved visitation til fleksjob.

Erfaringerne har imidlertid vist, at ikke alle, der efter efterlønsordningens overgangsregler ville kunne optjene ret til efterløn, også kan optjene ret til fleksydelse.

Problemstillingen vedrører personer født før 1. marts 1952.

Efterlønsordningens overgangsregler, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 2 og 3, giver personer, der er født før den 1. marts 1952, mulighed for at optjene ret til efterløn, hvis de

1) uafbrudt har været medlem af en a-kasse fra 31. marts 1992 og uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999, eller

2) har været medlem af en a-kasse i 20 år inden for 25 år og uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999.

Efter fleksydelsesordningens overgangsregler i den gældende lovs § 40, stk. 1, kan personer, der er født før 1. marts 1952, kun optjene ret til fleksydelse, hvis de

€ uafbrudt har været medlem af en a-kasse fra 31. marts 1992,

€ uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999 og

€ uafbrudt betaler fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

Fleksydelsesordningens krav om uafbrudt optjeningstid indebærer, at nogle personer, der ville kunne have fået ret til efterløn ved 20 års anciennitet inden for 25 år, ikke har samme mulighed for at optjene ret til fleksydelse.

For at sikre lovens oprindelige intention foreslås det, at overgangsbestemmelserne i § 40, stk. 2 og 3, i lov om fleksydelse justeres, så personer født før 1. marts 1952 får samme mulighed som i efterlønsordningen for at få medregnet perioder med a-kassemedlemskab inden for referenceperiode på 20 år inden for 25 år.

Efter de gældende regler har et mindre antal personer fået afslag på ret til fleksydelse fra det 60. år som følge af forskellen mellem efterlønsordningens og fleksydelsesordningens overgangsbestemmelser.

Det foreslås derfor i forslagets § 2, stk. 2, at sager, der er afgjort efter de gældende regler, kan genoptages efter skriftlig ansøgning.

For personer født 1. marts 1952 eller senere har der vist sig behov for en teknisk justering.

I efterlønsordningen kan man optjene ret til efterløn ved 20 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse inden for en referenceperiode på 25 år samt uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag fra 1. april 1999. Personer, der er født i perioden 1. april 1959-30. juni 1964, skal dog have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999.

I fleksydelsesordningen skal personer, der er født i perioden 1. marts 1952-30. juni 1964, have en uafbrudt anciennitet på 20 år, jf. gældende lovs § 40, stk. 2 og 3. Selv om bestemmelserne angiver, at de 20 år skal ligge inden for 25 år, er der med den nuværende formulering af bestemmelserne ikke tale om en reel referenceperiode, som det er tilfældet i efterlønsordningen.

Det foreslås derfor at justere fleksydelsesordningens overgangsregler for personer, der er født den 1. marts 1952 eller senere, så de 20 års anciennitet skal ligge inden for en referenceperiode på 25 år.

6. Medregning af medlemsperioder af en arbejdsløshedskasse til opfyldelse af anciennitetskravet uden betaling af efterlønsbidrag

Efter de gældende overgangsregler i lovens § 40, stk. 4 og 5, får alene personer, der var fritaget for at betale efterlønsbidrag, fordi de var omfattet af de tidligere seniorydelsesregler for over 50-årige, jf. § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lov nr. 1000 af 23. december 1999, og personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, medregnet medlemsperioder af en a-kasse uden betaling af efterlønsbidrag efter den 1. april 1999 til opfyldelse af anciennitetskravet i fleksydelsesordningen.

Personer på overgangsydelse og personer, der har fået udstedt et efterlønsbevis, er efter § 77, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. også fritaget for at betale efterlønsbidrag.

Ved indførelsen af lov om fleksydelse i 2001 har det næppe været hensigten at kræve betaling af efterlønsbidrag for at medregne ancienniteten i fleksydelsesordningen for personer, der har været undtaget fra at betale efterlønsbidrag. I praksis er problemstillingen da også hidtil løst ved konkret at foretage en analog fortolkning af gældende regler.

På det grundlag og med henblik på at lovfæste gældende praksis foreslås, at reglerne om medregning af medlemsperioder uden betaling af efterlønsbidrag udvides til også at omfatte personer, der har været på overgangsydelse, og personer, der har fået udstedt et efterlønsbevis, jf. forslagets § 1, nr. 10.

II. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om indførelse af en karensperiode vurderes ikke at medføre samlede offentlige merudgifter, da der alene vil være tale om en udgiftsforskydning fra fleksydelse (mindreudgift) til ledighedsydelse mv. (merudgift). På grund af forskellige refusionsregler for de 2 ydelser, vil der desuden være tale om en ubetydelig forskydning af udgifter fra staten til kommunerne. Udgiftsforskydningen er forhandlet med de kommunale parter.

Forslaget om fradrag for indbetalinger til pensionsordninger efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser i form af mindreudgifter til fleksydelse.

Forslaget om fradrag for feriepenge vurderes at medføre en samlet mindreudgift til fleksydelse på ca. 5 mio. kr. pr. år.

Forslaget om overgangsbestemmelser for personer født før 1. juli 1964 er en lempelse i forhold til gældende regler med merudgifter til følge. Det skønnes, at kun meget få personer vil blive berettiget til fleksydelse som følge af ændringen. Det vurderes, at den samlede offentlige merudgift på langt sigt ikke vil overstige 5 mio. kr. årligt.

Forslaget om løbende indsendelse af oplysninger om arbejde ved siden af fleksydelsen og forslaget om medregning af medlemsperioder af en arbejdsløshedskasse til opfyldelse af anciennitetskravet skønnes at have helt ubetydelige økonomiske konsekvenser.

Samlet skønnes forslagene at være udgiftsneutrale for det offentlige.

III. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslagene om genoptagelse af sager afgjort efter anciennitetsreglernes overgangsbestemmelse, om fradrag for § 15 A-pensioner, om fradrag for feriepenge og forslaget om løbende indsendelse af oplysninger om arbejde skønnes at medføre en mindre administrativ merbelastning i Arbejdsdirektoratet.

IV. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om indførelse af fradrag for § 15 A-pensionsordninger medfører ikke yderligere administrative og økonomiske konsekvenser for pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VI. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

VII. Høringer

Forslaget har forud for fremsættelsen været til høring i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, De Samvirkende Invalideorganisationer og Det Centrale Handicapråd.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om fleksydelse hører under Beskæftigelsesministeriets ressort og administreres af direktøren for Arbejdsdirektoratet. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministerens henholdsvis Beskæftigelsesministeriets bemyndigelser mv. overalt i loven ændres til Direktøren for Arbejdsdirektoratet henholdsvis Arbejdsdirektoratet. Undtaget herfor er dog lovens § 14, stk. 1, om beskæftigelsesministerens hjemmel til at fastsætte regler om betaling og indberetning af ATP-bidrag efter indstilling fra bestyrelsen for ATP, § 18, stk. 2, 4. pkt., hvorefter skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren fortsat fastsætter nærmere regler om pensionsindberetning, samt § 36 a, hvorefter Beskæftigelsesrådet er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter loven. Kompetencefordelingen kommer dermed til at svare til kompetencefordelingen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 2

Det foreslås, at der skal være forløbet mindst 3 måneder fra visitationen til fleksjob, før man kan overgå til fleksydelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 1.

Til nr. 3 og 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagene i § 1, nr. 6 og 7.

Til nr. 4

Det foreslås, at indbetalinger på en § 15 A-pensionsordning i pensionsbeskatningsloven efter det fyldte 60. år tillægges den pensionsværdi, der er opgjort ved det fyldte 60. år. Det indebærer, at alle indbetalinger på en § 15 A-pensionsordning løbende tillægges pensionsopgørelsen. For hver indbetaling skal Arbejdsdirektoratet foretage en ny beregning af pensionsfradraget. Fradraget i fleksydelsen skal ske med udgangspunkt i den ændrede pensionsværdi. Fradragsberegningen skal ske efter de gældende regler herom, jf. § 18, stk. 4.

Forslaget medfører en pligt for pensionsselskaber mv. til løbende at indberette indbetalinger på en § 15 A-pensionsordning efter det fyldte 60. år. Efter forslaget til nyt stk. 7 får pengeinstitutter, livforsikringsselskaber, pensionskasser mv. pligt til at foretage indberetning ved oprettelse af en sådan ordning efter det fyldte 60. år og ved indbetalinger på § 15 A-pensionsordninger efter det fyldte 60. år. Beløbet, der skal indberettes af pensionsselskaberne mv. er for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger en beregnet årlig ydelse, og depotet for alle øvrige ordninger på tidspunktet for indberetningen, jf. principperne i § 18, stk. 4, 2. og 3. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 5

Bestemmelsen svarer til arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 h. De regler, der fastsættes administrativt, vil så vidt muligt følge reglerne om fleksibel efterløn, herunder at ferie med løn eller feriegodtgørelse medfører fradrag.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.

Til nr. 6

Det foreslås at ophæve gældende lovs § 24 om årlig fastsættelse pr. 1. april af fleksydelsen på grundlag af arbejdstiden i det foregående kalenderår. Efter gældende regler sker der dog en løbende regulering af fleksydelsen, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ændres med mere end 2 timer.

I stedet vil der efter lovens § 26, jf. forslagets § 1, nr. 7, blive fastsat regler, som giver mulighed for løbende at regulere den udbetalte fleksydelse på baggrund af oplysninger om fleksydelsesmodtagerens faktiske arbejdstid. Fradraget fastsættes efter reglerne i § 21, som affattet ved § 1, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til nr. 7

Det foreslås i medfør af forslaget til ny § 26, stk. 2, at fastsætte regler om udbetaling af fleksydelse på baggrund af løbende erklæringer fra fleksydelsesmodtageren om arbejde og indtægter, der medfører fradrag i fleksydelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3 og 4.

Til nr. 9 og 10

Det foreslås, at gældende lovs § 40, stk. 2 og 3, ændres således, at personer, der på tidspunktet for visitationen til fleksjob kunne have optjent ret til efterløn efter overgangsbestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 2 og 3, får en tilsvarende mulighed for at optjene ret til fleksydelse.

Det foreslås videre at lovfæste gældende praksis, hvorefter perioder med a-kassemedlemskab, efter at man er overgået til overgangsydelse eller har fået udstedt efterlønsbevis, tæller med som optjeningstid i fleksydelsesordningen, selv om der ikke er betalt efterlønsbidrag.

Der henvises til i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2005.

Bestemmelsen om en karensperiode på 3 måneder, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, finder anvendelse på ansøgninger om fleksydelse, der indgives efter lovens ikrafttræden.

Der sker omberegning af indbetaling til pensioner efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven, når indbetalingen foretages efter lovens ikrafttræden.

Ændringen af overgangsreglerne vedrørende anciennitet har virkning for opgørelser af anciennitet, der foretages efter lovens ikrafttræden.

For at sikre, at alle personer, der ved visitationen til fleksjob kunne have optjent ret til efterløn, får samme mulighed for at optjene ret til fleksydelse, foreslås det, at personer, der har fået afslag på ret til fleksydelse fra det 60. år efter § 40, stk. 1, i den hidtil gældende lov, skriftligt kan anmode om at få opgjort anciennitet efter de nye regler. Arbejdsdirektoratet vil tage kontakt til de berørte personer om muligheden for at få sagen genoptaget.

Hvis en person, der tidligere har fået afslag på at kunne overgå til fleksydelse fra det 60. år, har meldt sig ud af ordningen, kan der ved ansøgningen om en ny opgørelse af ancienniteten efter lovændringen gives tilladelse til, at der ses bort for afbrydelsen i indbetalingen af fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 40, stk. 6. Tilladelsen forudsætter efterbetaling af et beløb, der svarer til fleksydelsesbidragene for afbrydelsen.

Fleksydelse kan tidligst udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter den nye opgørelse af ancienniteten. De almindelige betingelser for udbetaling af fleksydelse skal i øvrigt være opfyldt, jf. lovens § 22.