B 48 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om naturgenopretning af Åmosen.
Fremsat den 12. november 2004 af
Jørn Jespersen (SF), Aage Frandsen (SF),
Poul Henrik Hedeboe (SF),
Anne Grete Holmgaard (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om naturgenopretning af Åmosen
Folketinget opfordrer regeringen til at
gennemføre naturgenopretning af Åmosen,
Vestsjællands grønne hjerte.
Bemærkninger til forslaget
Åmoseområdet er den centrale del af
Vestsjællands grønne hjerte, et ca. 8.000 ha stort
dalsystem fra Midtsjælland til Store Bælt.
Området er på trods af intensiveringen
af landbrugsdriften stadig et sammenhængende og imponerende
landskab. Åmoseområdet består af tre dele: Store
Åmose, mølleområdet fra Bromølle til
indløbet i Lille Åmose og Lille Åmose til
udløbet i Tissø. Store Åmose har et areal
på 36 km², Lille Åmose har et areal på 7
km², og afstanden mellem de to områder langs
Åmoseåens løb er omkring 5 km. Åmosedalen
er udpeget til habitatområde (nr. 137) i EU.
Genskabelse af våde enge og naturlige
levesteder vil tiltrække flere fugle, dyr og planter og sikre
en større artsrigdom. Det gælder også for
Åmosen, som var et af de sidste steder på
Sjælland, hvor storken ynglede. En genopretning af
Åmosens natur kan også sikre kobbersneppens
tilbagekomst som ynglefugl, og blandt pattedyrene vil odderen igen
kunne få fodfæste på Sjælland.
Store flokke af hjejler og viber vil kunne
genfinde gode rasteområder her. Viben er i dag en truet art
på den nationale gulliste, men Åmosen vil kunne danne
basis for en fremgang på hele Vestsjælland, hvor viben
stadig yngler i stærkt begrænset omfang. Rødben
er et eksempel på en anden fugleart på den nationale
gulliste, som vil kunne sikres fremgang. Det samme vil kunne ske
for en række eng- og sumpfugle.
Åmosen huser en række truede
(rødlistede) planter, bl.a. kongebregne, sort pil og
leverurt. Hertil kommer en række planter, som er
opført på listen over særlig
beskyttelseskrævende planter i Vestsjællands Amt
(1997), f.eks. tuekæruld, femradet ulvefod, fruekær,
mosebølle og butfinnet mangeløv.
Åmosen vil kunne frembyde unikke
naturoplevelser for besøgende, ikke mindst beboere fra de
nærliggende byer Kalundborg, Holbæk, Sorø,
Slagelse og Ringsted. Hovedstadsområdet ligger også
relativt tæt på Åmosen, så 2 millioner
mennesker eller 40 pct. af Danmarks befolkning bor inden for
en times bilkørsel fra dette område. Endelig rummer
den vestsjællandske kyst mange sommerhuse og campingpladser,
så også for turister vil Åmosen kunne blive et
attraktivt besøgsmål.
Åmosen bør gøres
tilgængelig gennem et netværk af cykel- og gangstier
suppleret af opholdsarealer, udsigtssteder og naturvejledning.
Åmosen vil efter gennemført
naturgenopretning give fremragende muligheder for gode, men
stilfærdige naturoplevelser.
Gennem naturgenopretning af Åmosen vil
dalsystemet blive en vigtig biologisk spredningskorridor. Denne
funktion bør udvikles til at spænde hele vejen over
Sjælland ved, at der etableres naturforbindelser til
Susåsystemet med Tystrup-Bavelse Sø.
Store Åmose er Sjællands
største mose. I den østlige del af mosen er der akut
behov for naturgenopretning ved vandsstandshævning. Fortsat
dyrkning og udtørring udgør hovedtruslen for kultur-
og naturværdierne i området.
Vandsstandssænkningen for 40-50 år
siden var på flere meter og har betydet, at værdifulde
typer af naturområder som højmose og hedemose er
gået voldsomt tilbage og i dag kun findes på få
hektar. Afvandingen har desuden betydet forøget tilgroning
med træer og buske.
Efter den ønskede vandstandshævning i
Store Åmose vil dele af den nuværende omdriftsjord
kunne benyttes til kreaturgræsning og naturpleje. Andre
arealer vil blive til sø og sump til glæde for det
naturlige plante- og dyreliv og til glæde for friluftslivet.
Generelt har arealerne lille dyrkningssikkerhed og bidrager i
begrænset omfang direkte til produktion af fødevarer.
Arealerne har imidlertid driftsøkonomisk værdi, da de
kan tælles med som braklægningsjord og som
harmonijord.
Åmosen var engang en lavvandet sø med
mange beboede holme og småøer. Naturgenopretningen vil
kunne bidrage væsentligt til at bevare en i international
sammenhæng unik koncentration af velbevarede bopladser,
fiskepladser og offersteder fra stenalderen.
Åens løb bør frilægges
som en del af naturgenopretningen.
I 2001 udarbejdede Skov- og Naturstyrelsen en
handlingsplan for en etapeopdelt naturgenopretning og beskyttelse
af kulturmiljøet i den østlige del af Store
Åmose , ca.
1.750 ha. Denne plan bør danne udgangspunkt for
første etape i en naturgenopretning, som omfatter hele
Åmosen. Realisering af de omkring 1.750 ha er anslået
til at koste 79 mio. kr. Der vil være behov for statslig
erhvervelse af omkring 500 ha og jordfordeling på
anslået 450 ha.
Der bør endvidere udarbejdes en detaljeret
plan for og et skøn over finansiering, jordfordeling m.v.
for naturgenopretning af hele Åmosens 8.000 ha.
Finansiering kan f.eks. tilvejebringes ved, at der
omdirigeres midler fra landbrugsstøtte til
naturformål.
Sideløbende med igangsættelse af
første etape og udarbejdelse af en plan for
naturgenopretning af resten af Åmosen bør der
udarbejdes en beskrivelse af et naturscenario for hele
Åmosen, således at alle får en idé om,
hvad det optimale naturindhold i området kunne være
€" et naturscenario.
Åmosen er biologisk kvalificeret til
udpegning som naturpark/nationalpark, hvilket blev vurderet som en
mulighed af Wilhjelmudvalget.
Skriftlig fremsættelse
Jørn Jespersen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
naturgenopretning af Åmosen.
(Beslutningsforslag nr. B 48).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.