B 29 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om forhøjelse af den statslige refusion af kommunale
udgifter til førtidspension.
Fremsat den 22. oktober 2004 af
Villy Søvndal (SF),
Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forhøjelse af den statslige refusion
af kommunale udgifter til førtidspension
Folketinget pålægger regeringen
snarest muligt og inden udgangen af dette folketingsår at
fremsætte lovforslag om, at den statslige refusionsprocent i
forbindelse med kommunernes udgifter til førtidspension
sættes op fra 35 pct. til 50 pct., således at
refusionsprocenten stiger til det niveau, der var gældende
før juli 1999.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse
af B 33 fra folketingsåret 2001-02, 2. samling, jf.
Folketingstidende tillæg A side 1013 og 1014 og Folketingets
forhandlinger side 2023. Dette beslutningsforslag var en
genfremsættelse af B 27 fra folketingsåret 2001-02, 1.
samling, jf. Folketingstidende tillæg A side 848 og 849 og
Folketingets forhandlinger side 748.
Baggrunden for beslutningsforslaget er, at SF
ønsker at fjerne de økonomiske incitamenter, som
kommunerne kan have til at begrænse antallet af tilkendelser
af førtidspension, så det alene er den socialfaglige
vurdering, som har betydning for tilkendelsen. SF er bekymret for
udviklingen, nu hvor kommunerne skal betale 65 pct. af regningen
til førtidspensioner. Den nuværende statslige
refusionsprocent på 35 pct. for udgifter i forbindelse med
tilkendelse af førtidspension har efter forslagsstillernes
opfattelse to alvorlige konsekvenser.
For det første kan mange borgere ikke
få den førtidspension, de er berettiget til. Det
bliver økonomiske og ikke faglige vurderinger, som bliver
afgørende ved tilkendelse af førtidspension. I
Søndagsmagasinet den 22. april 2001 fortalte en
lægekonsulent, hvordan han i flere tilfælde
følte sig presset af kommunen til at ændre i sine
faglige vurderinger af folks helbredsmæssige tilstand. Det er
efter forslagsstillernes opfattelse en uholdbar situation. Derfor
må det økonomiske incitament til tilkendelse af
færre førtidspensioner fjernes. Det skal alene
være faglige vurderinger, som ligger til grund for
afgørelser om tilkendelse af færre
førtidspensioner.
Den anden sikre konsekvens er, at de fattige
udkantsområder taber ved den nuværende
refusionsprocent. Det er et betydeligt regionalt problem. Det
nuværende refusionsniveau rammer kommunerne skævt. Det
vil især være kommuner, der allerede har store
problemer med høj arbejdsløshed, et lavt
kvalifikationsniveau i arbejdsstyrken og en ringe
erhvervsudvikling, der rammes. Udkantsområderne har en
høj andel af personer på førtidspension og har
samtidig svært ved at skaffe fleksjob på grund af deres
erhvervsstruktur. Det giver store udgifter, men også
begrænsning i indtægterne, fordi disse kommuners
skattegrundlag i høj grad præges af
overførselsindkomster. Forslagsstillerne finder denne
regionale udvikling uacceptabel. En omlægning af
refusionsprocenten til 50 pct. vil kunne styrke de fattige
udkantsområder.
Beslutningsforslaget er udgiftsneutralt i forhold
til de offentlige finanser. I forbindelse med omlægningen af
refusionsprocenten i 1999 oplyste Kommunernes Landsforening, at en
refusionsprocent på 35 i perioden 2001-04 ville
påføre kommunerne øgede udgifter i
størrelsesordenen 500 mio. kr., stigende til 1,5 mia. kr.
Staten sparer tilsvarende beløb. Dette er reguleret via
DUT-ordningen. SF€™s forslag indebærer en
tilbageførelse af denne regulering.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forhøjelse af den statslige refusion af kommunale udgifter
til førtidspension
(Beslutningsforslag nr. B 29).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.