Udenrigsudvalget (URU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 212 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

URU Alm.del Spørgsmål 146

Vil ministeren redegøre for mandatet for den uafhængige undersøgelse, som FN’s generalsekretær har nedsat for at undersøge anklager om UNRWA-ansattes medvirken til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2024, herunder om det uafhængige undersøgelseshold forventes at besøge Gaza for at afdække anklagerne mod organisationen? Hvis det ikke er tilfældet, vil ministeren i så fald angive, om en sådan undersøgelse er tilstrækkelig for at genopbygge tilliden til UNRWA?

Endeligt besvaret

04-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 145

Vil ministeren redegøre for de konkrete krav, som Danmark stiller til UNRWA for at genetablere tilliden – og dermed også den økonomiske støtte - som følge af anklager om, at medarbejdere fra organisationen har haft forbindelse til Hamas' terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2024?

Endeligt besvaret

04-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 144

Skal Københavns Politis pressemeddelelse af 26. februar 2024 om, at ”der ikke er det fornødne grundlag for at forfølge en straffesag i Danmark” i forbindelse med sprængningerne af Nord Stream-rørledningerne i september 2022, forstås på den måde, at der ikke vil blive gennemført en straffesag i Danmark, hvis en eller flere gerningspersoner henvender sig til dansk politi og aflægger en tilståelse, der i øvrigt underbygges af sagens faktiske omstændigheder og politiets efterforskning?

Endeligt besvaret

01-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 143

Vil de danske myndigheder, idet de nu har indstillet den strafferetlige efterforskning af sprængningerne af Nord Stream-rørledningerne i september 2022, overlade relevant efterforskningsmateriale til tyske myndigheder på samme måde som de svenske myndigheder efter det oplyste har gjort, da de indstillede deres efterforskning? Der henvises til Københavns Politis pressemeddelelse ”Københavns Politi og PET's fælles efterforskning af sprængningerne af Nord Stream indstilles” af 26. februar 2024 og artiklen ”Schweden stellt Nord-Stream-Ermittlungen ein”, zdf.de, den 7. februar 2024.

Endeligt besvaret

01-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 142

Vil ministeren i fortrolig form oversende sit talepapir fra samrådet den 1. marts 2024 om situationen for den dansk-bahrainske menneskerettighedsaktivist Abdulhadi al-Khawaja, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål K?

Endeligt besvaret

01-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 141

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 28. februar 2024 om Danmarks støtte til FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA), jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål J?

Endeligt besvaret

29-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 140

Vil ministeren redegøre for, hvad han indtil videre konkret har gjort for at få frigivet den danske statsborger Itzhak Elgarat, der den 7. oktober 2023 blev taget som gidsel af Hamas under det bestialske terrorangreb mod Israel, og hvad ministeren planlægger at gøre fremadrettet, så familien snarest muligt kan få Itzhak Elgarat hjem?

Endeligt besvaret

27-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 139

Vil ministeren redegøre for, eventuelt fortroligt, hvor mange danskere der opholdt sig i Gaza inden den 7. oktober 2023?

Endeligt besvaret

26-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 138

Vil ministeren redegøre for, eventuelt fortroligt, hvor mange personer fra Danmark, der er rejst til Gaza efter Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023?

Endeligt besvaret

26-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 137

Vil ministeren redegøre for, om UNRWA er en islamisk institution, idet der på UNRWAS hjemmeside unrwa.org/unrwa-zakat opfordres til at give islamisk almisse kendt som Zakat, der som bekendt i den islamiske retstradition alene må gå til muslimer i nød, og der samtidig ikke opfordres til strategiske partnerskaber e.l. med kristne eller jødiske velgørenhedsinstitutioner verden over, ligesom der i UNRWAs nyhedsbreve og materiale ikke trækkes på kristendommens eller jødedommens religiøse sprog?

Endeligt besvaret

23-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 136

Vil ministeren redegøre for, om danske virksomheders eksport af flydele til det europæiske F-35-reservedelslager i Holland registreres som eksport til USA eller til Holland? Hvis det sidste er tilfældet, vil ministeren opgøre omfanget af den årlige danske eksport til Holland af våben og våbenkomponenter opgjort for årene 2021, 2022 og 2023, og hvor stor en del af denne eksport der udgøres af dele til F-35-fly? Spørgsmålet ønskes besvaret inden besvarelsen af URU alm. del - samrådsspørgsmål L.

Endeligt besvaret

22-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 135

Vil ministeren undersøge, om den danske internet- og satellitvirksomhed Bluetown har leveret satellitudstyr til Houthi-oprørerne gennem samarbejdspartneren Yahsat, som det fremgår af Bluetown’s hjemmeside, og som tilsyneladende leverer til bl.a. Yemen?

Endeligt besvaret

21-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 134

Vil ministeren redegøre for lovligheden af en dansk virksomheds import og eksport til og fra Houthi-kontrollerede områder i Yemen?

Endeligt besvaret

21-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 133

Vil ministeren til udvalget oversende Udenrigsministeriets notater og øvrige skriftlige vurderinger, der i perioden fra 7. oktober 2023 og frem til dags dato folkeretligt forholder sig til Israels aktuelle militæraktioner i Gaza, og hvorvidt samtlige disse militæraktioner ifølge folkeretten er omfattet af Israels ret til selvforsvar?

Endeligt besvaret

20-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 132

Vil ministeren redegøre for sin og ministeriets folkeretlige vurdering af Israels ret til selvforsvar som følge af terrorangrebet i Israel den 7.oktober 2023 under den aktuelle konflikt i Gaza i perioden fra 7. oktober 2023 og frem til dags dato, herunder om alle Israels militære skridt i perioden er omfattet af retten til selvforsvar, samt om vurderingen har ændret sig i takt med konfliktens udvikling og konsekvenser samt det internationale samfunds reaktioner?

Endeligt besvaret

20-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 131

Vil ministeren redegøre for, om de nye oplysninger om, at Hamas angivelig har haft et datacenter under UNRWA’s hovedkvarter i Gaza, der efter omfanget at dømme må have været anlagt, før UNRWA forlod bygningen den 12. oktober 2023, påvirker regeringens beslutning om fortsat at yde støtte til UNRWA, herunder oplyse om de nye oplysninger også vil indgå i de undersøgelser af UNRWA, der er iværksat fra både FN’s side og fra dansk side?

Endeligt besvaret

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 130

Vil ministeren oplyse, hvordan udbetalingerne til UNRWA på omkring 105 mio. kr. falder i 2024, herunder oplyse om regeringen af forsigtighedshensyn vil sætte udbetalingerne på pause, indtil undersøgelsen af UNRWA er færdig?

Endeligt besvaret

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 129

Vil ministeren oplyse baggrunden for, at Dansk Institut for Menneskerettigheder skal være med til at undersøge UNRWA i sagen om ansatte i organisationen, der beskyldes for at have en tilknytning til Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023, samt oplyse hvornår der forventes delresultater og et endeligt resultat af undersøgelsen, herunder oplyse, hvilke særlige kompetencer instituttet har for at bidrage til undersøgelsen?

Endeligt besvaret

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 128

Vil ministeren, i stil med Ukraine-programmet og i lighed med Italien, etablere et program for behandling og operation i Danmark af de hårdest sårede patienter fra Gaza, herunder særligt børn?

Endeligt besvaret

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 127

Vil ministeren arbejde for, at de nordiske lande sammen stiller kapacitet til rådighed, der evt. under et FN-mandat, kan overtage opgaven med at inspicere lastbiler med nødhjælp ind i Gaza for at sikre langt hurtigere og langt mere nødhjælp til civilbefolkningen?

Endeligt besvaret

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 126

Vil ministeren gennemføre og oversende en ny vurdering af behovet for våbenkontrol til Israel, herunder en genvurdering af rammegodkendelsen for dele til F-35-fly, i lyset af afgørelsen ved Den Internationale Domstol og afgørelsen ved den hollandske appelret, som har beordret den hollandske regering til at stoppe for al eksport af F-35-våbendele til Israel?

Endeligt besvaret

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 125

Anerkender ministeren, at Marwan Barghouti kan spille en vigtig rolle i et samlende palæstinensisk lederskab frem mod en to-statsløsning, og vil ministeren arbejde for hans løsladelse fra fængslet?

Endeligt besvaret

13-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 124

Vil ministeren oplyse, hvilken usikkerhed Udenrigsministeriets konklusion om, at de danske myndigheders praksis i sager om eksport af våben og militært udstyr til F-35-programmet og andre bi- og multilaterale projekter i EU-, EFTA- og NATO-lande – der som bekendt indebærer, at der ikke bliver foretaget konkrete risikovurderinger efter kriterierne i EU’s fælles regler og FN’s våbenhandelstraktat – er og har været i fuld overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser, vurderes at være behæftet med?

Endeligt besvaret

09-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 123

Vil ministeren oplyse, hvilken usikkerhed Udenrigsministeriets konklusion om, at de danske myndigheders praksis i sager om eksport af våben og militært udstyr til F-35-programmet og andre bi- og multilaterale projekter i EU-, EFTA- og NATO-lande – der som bekendt indebærer, at der ikke bliver foretaget konkrete risikovurderinger efter kriterierne i EU’s fælles regler og FN’s våbenhandelstraktat – er og har været i fuld overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser, vurderes at være behæftet med?

Endeligt besvaret

09-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 122

Forventer ministeren, at USA kommer til at betale yderligere støtte til UNRWA i løbet af det kommende år? I benægtende fald bedes ministeren kommentere på, hvorvidt han mener, at det er ansvarligt.

Endeligt besvaret

09-02-2024
(2023-24)

Din søgning gav 212 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200