Udenrigsudvalget (URU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 195 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

URU Alm.del Spørgsmål 1

Vil ministeren redegøre for det igangværende arbejde i Kontaktforum for Religions- og Trosfrihed, og hvordan enhedens arbejde konkret materialiserer sig i regeringens udenrigspolitik med henblik på at hjælpe forfulgte kristne rundt om i verden?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 2

Vil ministeren svare på, hvad regeringen og Udenrigsministeriet konkret gør for at hjælpe og støtte den kristne enklave i Nagorno-Karabakh mod forfølgelser?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 3

Vil ministeren oplyse regnskabs-/forbrugstallet for udviklingsbistanden for 2021 og 2022 (dvs. det samlede forbrug under §6.3. og uden for §6.3.), herunder redegøre for større afvigelser i forhold til finansloven og i skøn over/realiseret BNI? Besvarelsen forventes at rumme svar på, hvorfor der – som oplyst af ministeren under samrådet i Udenrigsudvalget den 12. september 2023 – manglede at blive udbetalt 901,3 mio. kr. i udviklingsbistand i 2022.

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 4

Under samrådet i Udenrigsudvalget den 12. september 2023 oplyste ministeren, at flygtningeudgifterne følges løbende. Vil ministeren – eventuelt med bidrag fra andre ministerier - oplyse, hvor mange flygtninge (herunder fra Ukraine) Danmark pt. har modtaget i år og forventer at modtage i alt i 2023, og hvad han aktuelt forventer, at udgifterne til flygtningemodtagelse over udviklingsbistanden lander på i indeværende år?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 5

Hvilke forudsætninger ligger til grund for opgørelse af den afsatte reserve på 1,2 mia. kr. på FFL24 til dækning af en mulig merudgift over udviklingsbistanden, såfremt der sker en forlængelse af særloven for fordrevne personer fra Ukraine? Vil ministeren herunder redegøre for regeringens antagelser vedr. indvandring og udvandring af fordrevne fra Ukraine i indeværende år?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 6

Vil ministeren – eventuelt med bidrag fra øvrige ministerier – oplyse, hvilken betydning en forlængelse af særloven for fordrevne personer fra Ukraine giver anledning til i forhold udviklingsbistanden for 2023 til 2025, såfremt man baserer sig på regeringens aktuelle forventninger til ind- og udvandring af fordrevne fra Ukraine?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 7

Under samrådet i Udenrigsudvalget den 12. september 2023 omhandlende Danmarks manglende indfrielse af 0,7%-målet for udviklingsbistanden i 2022 forklarede ministeren, at systemet er gået efter i sømmene, og at fejlene primært lå på andre ministeriers områder, men at han gerne faciliterer en skriftlig redegørelse fra de øvrige ministerier. Vil ministeren oversende en sådan redegørelse for, hvad der gik galt for de øvrige ministerier sidste år, og hvilke konkrete tiltag der er taget for, at det ikke sker igen? Vil ministeren samtidig redegøre for, hvilke indberetninger (inkl. tal) fra relevante ministerier og myndigheder, Udenrigsministeriet modtog i løbet af 2022 vedr. forventede og realiserede udgifter til flygtningemodtagelse?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 8

Vil ministeren fremover hvert kvartal dele den løbende opgørelse af regnskabs-/forbrugstallet for udviklingsbistanden (dvs. det samlede forbrug under §6.3. og uden for §6.3.) med Folketinget – herunder redegøre for evt. større afvigelser i forhold til finansloven (så som udgifter til flygtningemodtagelse)? Orienteringen bedes også inkludere det senest opdaterede BNI-skøn – sammenholdt med det i finansloven skønnede BNI.

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 9

I samrådet forklarede ministeren, at han først i marts blev bekendt med, at der var risiko for underforbrug i 2022. Har ministeren taget initiativ til, at han i år vil få forelagt følsomhedsanalyser, der gør det muligt i god tid inden udgangen af finansåret at vurdere, om der er risiko for underforbrug i 2023? Og vil ministeren i givet fald redegøre for, hvilke initiativer der er tale om?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 10

Med henblik på at opnå større politisk sikkerhed omkring, at 0,7 pct. af BNI går til udviklingsbistand, er én af mulighederne at afsætte flere midler til udviklingsbistanden. Vil ministeren bekræfte, at det er muligt at udforme en stigning udviklingsbistanden på en sådan måde, at stigningen ikke forøger kapacitetspresset i den danske økonomi, jf. argumentation som Finansministeriet fremførte for Ukrainefonden ”…aktivitetsvirkningen af Ukrainefonden er omtrent neutral, idet langt størstedelen af midlerne forudsættes at være donationer til Ukraine samt genanskaffelser, der købes i udlandet.” i den økonomiske redegørelse for august 2023?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 11

Vil ministeren bekræfte, at man i regeringens mellemfristede fremskrivning fra august 2023 på baggrund af DREAM’s befolkningsprognose 2023 fra juni i år forventer, at der vil ankomme ca. 10.600 fordrevne fra Ukraine i hele 2023, og det er betydeligt lavere end skønnet på ca. 14.000 personer, der indgik som en af forudsætningerne bag estimation af udgifter til flygtningemodtagelse finansieret af udviklingsbistanden på 3,6 mia. kr. på FL23, jf. Præsentation af udviklingsbistanden på FFL24 d. 6. september 2023 i FIU og svar på URU, alm. del spørgsmål 31 (2022-23)?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 12

Vil ministeren i forlængelse af URU alm. del - spørgsmål 11 opdatere skønnet for udgifter til flygtningemodtagelse finansieret af udviklingsbistanden i 2023, hvis man anvender DREAM’s skøn for nettoindvandring fra Ukraine fra befolkningsprognose 2023 som grundlag, jf. DREAM og Danmarks Statistik (juni 2023): Notat om Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2023?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 13

Vil ministeren også foretage et skøn for udgifter til flygtningemodtagelse, der kan finansieres af udviklingsbistanden, der tager højde for, at der er kommet endnu færre ukrainske statsborgere i 2. kvartal 2023 end i 1. kvartal 2023, som DREAM’s skøn for fordrevne i Ukraine for 2023 fra juni i år baserer sig på?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 14

Vil ministeren begrunde, hvorfor man endnu ikke har opdateret skønnet for udgifter til flygtningemodtagelse finansieret af udviklingsbistanden i 2023, når Udlændinge- og Integrationsministeriet allerede i april i år nedjusterede skønnet for antallet af fordrevne fra Ukraine for 2023, jf. svar på URU, alm. del spørgsmål 56 (2022-23)?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 15

Vil regeringen – f.eks. inden for rammerne af OSCE eller Europarådet – tage initiativer, der kan fremme beskyttelse og bevarelse af kulturskatte i form af bl.a. kirkegårde og mindesmærker i Nagorno-Karabakh i lyset af den seneste tids fordrivelse af områdets armenske befolkning?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 16

Vil regeringen – f.eks. gennem FN, Europarådet og OSCE – støtte tiltag mod Aserbajdsjan i lyset af den aserbajdsjanske regerings fremfærd mod befolkningen i Nagorno-Karabakh?

Endeligt besvaret

04-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 17

Vil ministeren be- eller afkræfte, at Danmark sammen med Luxembourg og Irland har forhindret en hårdere udtalelse mod Hamas’ angreb på Israel, fordi Danmark har nægtet at kalde Hamas for en terrororganisation, jf. rapportering fra den israelske nyhedskanal I24News? Mener ministeren, at Hamas er at betragte som en terrororganisation?

Tilbagetaget/bortfaldet

09-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 18

Det færøske landsstyre har planer om at åbne en færøsk repræsentation i Washington D.C., USA i 2024. Det fremgår af den færøske finanslov, at repræsentationen muligvis skal leje lokaler i House of Sweden, hvor den svenske og islandske ambassade også ligger. Vil ministeren i den forbindelse redegøre for, hvorfor det ikke har været muligt at finde egnede lokaler på den danske ambassade i Washington? Vil ministeren desuden redegøre for, om der er nogle diplomatiske udfordringer i forhold til, at den færøske repræsentation i Washington D.C. er placeret i House of Sweden i stedet for på den danske ambassade?

Endeligt besvaret

09-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 19

Vil ministeren oplyse, hvor meget Danmark har givet i støtte til Gaza inden for de sidste fem år med angivelse af beløb for hvert af årene?

Endeligt besvaret

10-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 20

Kan ministeren gøre rede for, hvor stor en andel af statsstøtten til nødhjælpsorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors mv., der går til at hjælpe ofre i de palæstinensiske områder?

Endeligt besvaret

12-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 21

Hvordan forholder ministeren sig til, at når Danmark bruger udviklingsstøtte til eksempelvis at bygge skoler eller lave andre projekter i de palæstinensiske områder, så er det udgifter, som de palæstinensiske myndigheder sparer, og de dermed kan bruge deres penge på våben?

Endeligt besvaret

12-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 22

Hvordan sikrer ministeren, at Danmarks bidrag til UNRWA hverken direkte eller indirekte medfinansierer undervisningsmateriale, der opfordrer til drab på jøder, sommerlejre for børn under indflydelse af Hamas eller Islamisk Jihad eller på nogen anden måde udnyttes af terrororganisationer? Der henvises bl.a. til “UNRWA Education: Reform or Regression?”, UNWATCH & IMPACT-SE, marts 2023.

Endeligt besvaret

12-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 23

Hvordan forholder ministeren sig til artiklen fra Bild ”Deutschland zahlt weiter für Juden-hass” den 21. april 2023, hvori der fremgår eksempler på, at europæiske og herunder danske skattekroner bruges til at aflønne lærere igennem UNRWA, der bl.a. opfordrer til, at ”Hitler genopvågner”, eller at terrorister udnævnes til martyrer m.v.?

Endeligt besvaret

12-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 24

Mener ministeren, at alle palæstinensere, som modtager støtte og hjælp fra UNRWA, reelt stadig er flygtninge? Og i så fald, hvordan definerer ministeren en flygtning?

Endeligt besvaret

12-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 25

Hvordan sikrer ministeren sig, at danske skattekroner målrettet Libanon ikke ender hos terrororganisationen Hizbollah, eller hos organisationer, foreninger, personer m.v., der støtter Hizbollah?

Endeligt besvaret

12-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 26

Hvordan kunne det gå til, at Hamas-sympatisører i Danmark kunne skænde blomsterne, der var lagt foran den israelske ambassade i Danmark i sympati med de mange ofre i Israel, når der burde være politibeskyttelse ved ambassaden?

Endeligt besvaret

12-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 27

Hvordan vil man sørge for, at danske jøder ikke bliver udsat for endnu mere chikane af Hamas-sympatisører, som man har set det i bl.a. London (”UK antisemitic incidents soar after start of conflict in Israel”, www.reuters.com den 10. oktober 2023)?

Endeligt besvaret

12-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 28

Hvordan sikrer ministeren sig, at undervisningsmaterialet i folkeskolen vedrørende Israel-Palæstina-konflikten er nuanceret og faktuelt baseret?

Endeligt besvaret

12-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 29

Vil ministeren kommentere de holdninger, som repræsentanten for Palæstinas diplomatiske mission i Danmark, Manuel Hassassian, udtrykker, når han sammenligner den nuværende situation i Palæstina med modstand mod Nazitysklands besættelse af Europa (”Krig mellem Israel og Hamas”, fundet på tv2.dk den 10. oktober 2023)? Vil ministeren på den baggrund tage initiativ til diplomatiske reaktioner over for Det Palæstinensiske Selvstyre?

Endeligt besvaret

12-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 30

Vil ministeren kommentere udtalelserne af repræsentanten for Palæstinas diplomatiske mission i Danmark, Manuel Hassassian, som kalder angrebet på Israel for en ”naturlig reaktion” uanfægtet, at der er tale om kidnapninger og mord på civile, herunder kvinder, børn og festivaldeltager? Der henvises til ”Krig mellem Israel og Hamas”, fundet på tv2.dk den 10. oktober 2023.

Endeligt besvaret

12-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 31

Er det ministerens opfattelse, at regeringens påtænkte forbud mod afbrænding og utilbørlig behandling af Koranen stiller danske statsborgere i en bedre situation end eksempelvis svenske statsborgere, hvis land ikke har foretaget lignende indgreb, og mener ministeren i bekræftende fald, at den svenske regering dermed indirekte bærer skylden for mordet på to svenske statsborgere i Bruxelles den 16. oktober 2023?

Endeligt besvaret

18-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 32

Under henvisning til udenrigsministerens svar på URU (2022-23) alm. del – spørgsmål 143 bedes ministeren redegøre for resultatet af Rigspolitiets sagsbehandling, som udenrigsministeren henviser til i sidste sætning af sit svar.

Endeligt besvaret

20-10-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 33

Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmark lever op til sine traktatmæssige forpligtelser, når Danmark nægter at lade det tilbageværende barn i al-Roj fangelejren medbringe sin mor ved indrejse til Danmark, når det følger af dom afsagt den 22. juni 2023 af EU-Domstolen, at en unionsborgers mulighed for at udnytte sin opholdsret kan være betinget af, at en tredjelandsstatsborger i særlige situationer også får en opholdsret? Vil ministeren i den forbindelse redegøre for, hvorfor denne ikke forholder sig til dommen i sin redegørelse af 23. oktober 2023 til Europa-Parlamentets petitionsudvalg? Vil ministeren redegøre for helbredstilstanden for det barn, regeringen har tilbudt at hjemtage fra Syrien uden dets mor, samt redegøre for, hvordan regeringen vil sikre barnets overlevelse? Vil ministeren redegøre for sikkerhedstilstanden i de syriske fangelejre, herunder vurdere, hvor langt lejrene er fra et sammenbrud, der forhindrer de kurdiske styrker i at holde fangerne indespærret?

Endeligt besvaret

02-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 34

Vil ministeren redegøre for, hvor mange statsborgere fra Belarus, der opholder sig i Danmark på en tidsbegrænset opholdstilladelse? Vil ministeren herunder oplyse, hvor mange af disse, der har konventions- eller fremmedpas udstedt af de danske myndigheder, og som derfor ikke har behov for et nationalitetspas fra Belarus?

Endeligt besvaret

03-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 35

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 7. november 2023 om suspension af udviklingsbistand til Palæstina, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål D?

Endeligt besvaret

07-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 36

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 7. november 2023 om om regeringens tilgang i forhold til krigen i Israel/Gaza, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål E og F?

Endeligt besvaret

07-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 37

Agter ministeren at informere Israels ambassadør i Danmark om, at den danske regering misbilliger den chikane og de forsøg på fordrivelse, som bosættere i israelske militæruniformer udøver over for beboere i palæstinensiske landsbyer på Vestbredden i kølvandet på Hamasterrorangrebet, der udgik fra Gaza den 7. oktober 2023? Der henvises til artiklen ”’A new Nakba’: Settler violence forces Palestinians out of West Bank villages”, www.theguardian.com, den 31. oktober 2023.

Endeligt besvaret

15-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 38

Vil ministeren kommentere videoklippet, hvori børn i FN-skoler i de palæstinensiske områder tydeligt tilkendegiver, at de får en uddannelse, som inkluderer opfordring til at bekæmpe og dræbe jøder, og at hele området er deres, og vil ministeren tage initiativ til at undersøge, i hvilket omfang danske skattepenge går til disse FN-skoler, og i fald FN-skolerne har sit på det rene, vil ministeren så redegøre for, hvordan de palæstinensiske børn dog har fået den opfattelse, de har, på netop en FN-skole, jf. opslaget fra Dr. Eli David "Palestinian children talk about the education they get in @UNRWA schools. It's all about killing the Jews. “I want to stab them again and again”, “I want to become a suicide bomber”, etc. Thanks @UN for raising the next generation of terrorists. https://t.co/4XMbMGHgF9" på X (twitter.com) den 14. november 2023 kl. 16:25?

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 39

Det fremgår af UUI alm. del - bilag 24, at Udenrigsministeriet i spørgsmålet om optagelse af én juridisk person på den offentlige forbudsliste for donationer har vurderet, at der var risiko for utilsigtede udenrigspolitiske konsekvenser, hvorfor der er truffet afgørelse om ikke at optage den pågældende juridiske person på listen. Vil ministeren – om nødvendigt i fortrolig form – redegøre for, hvilken juridisk person der er tale om, og hvilke utilsigtede udenrigspolitiske konsekvenser der har været afgørende i denne sag?

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 40

Det fremgår af UUI alm. del - bilag 24, at Udenrigsministeriet i spørgsmålet om optagelse af en juridisk person på den offentlige forbudsliste for donationer har vurderet, at der var risiko for utilsigtede udenrigspolitiske konsekvenser, hvorfor der er truffet afgørelse om ikke at optage den pågældende juridiske person på listen. Vil ministeren redegøre for, hvilken type af risiko der kan være så tungtvejende, at man fortsat vil tillade donationer fra en bestemt donor, selv om denne donor vil modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder i Danmark via donationer?

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 41

Er forslaget til reform af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), som Mette Frederiksen præsenterede under FN’s 78. Generalforsamling, indarbejdet i det foreliggende forslag til Finanslov for 2024? Der henvises til ”Reform af dansk udviklingsfond øger indsats i udviklingslande med op til 15 milliarder kroner”, ifu.dk den 18. september 2023.

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 42

Ifølge IFU indebærer reformen, at IFU’s forvaltede kapital stiger fra 15,6 mia. kr. (2022) til omkring 35 mia. kr. i 2030. Reformen finansieres via to hovedspor: i) kapitalindskud via udviklingsbistanden på 500 mio. kr. årligt i perioden 2024-2030 og ii) adgang til låneramme i Nationalbanken for 13,7 mia. kr. frem mod 2030. Det fremgår desuden af det foreliggende forslag til Finanslov for 2024 (§40.21.02), at når IFU optager genudlån hos Danmarks Nationalbank til finansiering af Verdensmålsfonden, vil eventuelle tab på lån blive dækket over udviklingsbistanden, mens det for Danmarks Grønne Fremtidsfond (§ 40.21.06) fremgår, at ”Der er fastsat en risikopræmie på 1,75 pct. p.a. af nominelt udestående. Heraf betaler IFU for modtagelsen af genudlån en provision til staten på 0,15 pct. af nominelt udestående og de resterende 1,60 pct. finansieres af § 6. Udenrigsministeriet”. Vil ministeren i den forbindelse redegøre for: - hvad er begrundelsen for de to forskellige modeller (hhv. dækning af konkrete tab og risikopræmie)? - hvor høj dækningen har været de sidste 5 år for hver af de to modeller? - hvorfor der skal betales risikopræmie, når der samtidig sker et kapitalindskud i IFU, som vil give bedre mulighed for at absorbere eventuelle tab? - hvorfor risikopræmien er sat så højt som 1,75% for Danmarks Grønne Fremtidsfond? - om der er tidligere eksempler på, at en forøgelse af IFU’s låneramme har ført til krav om betaling af risikopræmie?

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 43

Vil ministeren kommentere artiklen ”»Virkeligheden overgår vore vildeste drømme«: Ngo kritiserer FN-ansattes jubel over massedrab på israelere” bragt på politiken.dk den 17. november 2023 og i forlængelse heraf tilkendegive, hvorvidt ministeren har tillid til de ansatte i UNRWA, og om ministeren mener, at UNRWA afhjælper de ulykkelige konsekvenser af konflikten eller forstærker dem?

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 44

Vil ministeren tilkendegive sin holdning til, at UNRWA finansieres i stort omfang af vestlige lande, inklusive Danmark, mens deres ansatte skriver opslag, der hylder angreb på Israel?

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 45

Vil ministeren kommentere de oplysninger, som fremkommer af Politiken-artiklen den 17. november 2023 ”»Virkeligheden overgår vore vildeste drømme«: Ngo kritiserer FN-ansattes jubel over massedrab på israelere”, herunder at: - opslag fra UNRWA-lærere hylder angrebet på Israel den 7. oktober? - UNRWA-ansatte opfordrer til nedskydning af civile palæstinensere, som forsøger at flygte fra angrebene på Hamas' tilholdssteder? - børn i Gaza optræder som bevæbnede militskrigere, der tager gidsler ved afslutningsceremonier i børnehaver? - en UNRWA-rektor hilsner "den storslåede oktober" velkommen, og om det er foreneligt med neutralitetsprincippet i FN's organisationer?

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 46

Kan ministeren bekræfte, at UNRWA har gennemført de nødvendige trin for at bekæmpe hadtale i deres rækker trods tidligere tilfælde gennem nu flere år?

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 47

Vil ministeren redegøre for, hvad FN – og Danmark - gør for at sikre, at der ikke gemmes våben i UNRWA's skoler, som det tidligere er blevet afsløret?

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 48

Er ministeren enig i UN Watch's opfordring til, at der gennemføres en fuldstændig og upartisk undersøgelse af omfanget af hadtale fra UNRWA-ansatte? Der henvises til ”UNRWA: Hate starts here”, www.unwatch.org, 6. november 2023

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 49

Vil ministeren redegøre for, om regeringen støtter Den Internationale Straffedomstols efterforskning af situationen i Palæstina, som blev åbnet i 2021, og om Danmark påtænker at bidrage aktivt til ICC’s arbejde herom?

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 50

Vil Danmark arbejde for, at Israel tilslutter sig Den Internationale Straffedomstol (ICC), accepterer ICC’s jurisdiktion i forhold til den igangværende konflikt og samarbejder med det eksperthold fra ICC, som indsamler, opbevarer og analyserer information om evt. forbrydelser inden for straffedomstolens mandat i Gaza og på Vestbredden, inklusive Østjerusalem?

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 51

I en række offentlige erklæringer har den belgiske regering fordømt drab begået af Hamas den 7. oktober 2023 og samtidig sat spørgsmålstegn ved lovligheden af en række israelske luftangreb, fordømt den kollektive afstraffelse af den palæstinensiske befolkning og opfordret til målrettede sanktioner og at stille de rette personer til ansvar. Den belgiske regering har desuden udtrykt støtte til Den Internationale Straffedomstols rolle og dens igangværende undersøgelse af situationen i Palæstina. Det belgiske parlament har også fremsat et lovforslag om at forbyde handel med varer fra bosættelserne i de besatte områder (”Belgium Overcomes EU Struggles to Send Strong Message on Gaza: EU States Do Not Need Consensus to Support Sanctions, Accountability”, Human Rights Watch, hrw.org den 16. november 2023). Hvad tænker regeringen om denne tilgang i lyset af manglende enighed mellem EU-medlemslandene, og vil man lade sig inspirere af denne?

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 52

Hvordan vil Danmark bidrage politisk såvel som økonomisk til eksisterende eller nye initiativer for bevisindsamling til brug for retsforfølgning af mulige overtrædelser af folkeretten og menneskerettighederne begået af Hamas og Israel den 7. oktober 2023 og herefter?

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 53

Hvad skal der til for, at Danmark kan bakke op om en FN-resolution om våbenhvile i Gaza? Der henvises til, at regeringen har udtrykt, at Danmark valgte ikke at støtte resolutionen i FN’s Generalforsamling om en humanitære våbenhvile, fordi der ikke var skrevet en fordømmelse af Hamas ind i resolutionen. Vil ministeren i den forbindelse angive, om regeringen mener, at resolutionen har mere principiel betydning end alene spørgsmålet om konflikten mellem Israel og Hamas, herunder en generel tilgang til fredelig løsning af konflikter i tråd med FN’s Charter, respekt for folkeretten og krigens love, og at der allerede eksisterer en bindende FN-resolution fra 2016, der forpligter partnerne til at beskytte civile liv på begge sider af konflikten?

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 54

Kan ministeren bekræfte, at en bred kreds af udviklingslande fra Afrika, Asien og Latinamerika har stillet krav om, at klimabistanden skal være additionel i forbindelse med klimaforhandlingerne om det nye kvantitative mål for klimabistand, som skal gælde fra 2026 og frem?

Endeligt besvaret

24-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 55

Hvordan ser ministeren værdien af konsekvensvurderinger for bæredygtighed af lovforslag, hvis vurderingerne alene er positive?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 56

Hvordan ser ministeren, at konsekvensvurderingerne for bæredygtighed kan blive et aktivt redskab i lovbehandlingen i Folketingssalen?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 57

Hvordan vil ministeren bruge erfaringerne fra 2030-panelets analyse af barrierer og drivkræfter i forbindelse med konsekvensvurderinger af lovforslag i forhold til verdensmålene?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 58

I ministerens svar på FIU alm del - spm. 308 (20222) om kvaliteten og koordinationen af konsekvensvurderinger svarer ministeren, at det er ressortministerens ansvar at udvælge lovforslag og selv vurdere eventuelle konsekvenser ved lovforslag. Skal det forstås som om, at der ikke er et tværgående fokus på udvælgelsen og kvaliteten af konsekvensvurderinger?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 59

I ministerens svar på FIU alm del - spm. 310 (20222) om konsekvensvurderinger henviser ministeren til ressortministerierne i forhold til at svare på om konsekvensvurderinger har medført ændringer i lovforslag. Svaret kan give en forståelsen af, at konsekvensvurderinger tenderer til at være en form for skrivebordsøvelse uden effekt på lovgivningen, når det koordinerende ministerium ikke har kendskab til eksempler på ændringer. Er det rigtigt forstået?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 60

Forventer ministeren, at der vil blive afsat særskilte midler til at nå i mål med regeringens kommende handlingsplanen for indfrielse af verdensmålene?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 61

Hvordan vurderer ministeren, at der fortsat sikres fokus på national handling til indfrielse af verdensmålene efter ressortomlægningen af verdensmålene fra Finansministeriet til Udenrigsministeriet?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 62

Hvordan arbejder Danmark med FN’s generalsekretærs opfordring til at udarbejde en såkaldt ’Rescue Plan for People and Planet’?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 63

Hvornår forventes det afklaret, hvorvidt regeringen vil præsentere en dansk ”Voluntary National Review” (VNR) ved High-Level Political Forum i 2024, og vil regeringen i givet fald involvere 2030-netværket heri?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 64

Hvordan forventer regeringen, at 2030-netværket vil blive inddraget i forberedelserne af ”Summit for the Future” i 2024?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 65

Hvad har regeringen gjort for at få udleveret danskeren Elvira Pitzner fra De Forenede Arabiske Emirater, hvor hun er anholdt og anklaget for utroskab og risikerer flere års fængsel?

Endeligt besvaret

05-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 66

Agter regeringen i lyset af anholdelsen af danskeren Elvira Pitzner i Dubai at opdatere Udenrigsministeriets rejsevejledninger for De Forenede Arabiske Emirater ift. at oplyse om risikoen for at blive afholdt og retsforfulgt for brug på islamisk lovgivning, som adskiller sig fundamentalt fra danske retsnormer, fx fængselsstraf for utroskab?

Endeligt besvaret

05-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 67

Vil ministeren oversende en samlet oversigt over Danmarks bistand til Palæstina, herunder udspecificere de konkrete aktiviteter/projekter i 2023, som er sat på pause med henblik på at sikre, at ingen danske midler går til at støtte terrororganisationer, såvel som de planlagte indsatser i 2024 som ikke er genstand for den aktuelle gennemgang?

Endeligt besvaret

07-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 68

Kan ministeren bekræfte, at regeringen forventer, at alle øvrige udviklingsindsatser i Palæstina i 2024 kan fortsætte som planlagt, hvis de har tilstrækkelige procedurer på plads til at sikre, at midler ikke går til Hamas eller øvrige terrororganisationer?

Endeligt besvaret

07-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 69

Vil ministeren bekræfte, at den forventede varighed af den aktuelle pause og gennemgang af bistanden til Palæstina er frem til midt-december 2023, som nævnt på samrådet den 7. november 2023?

Endeligt besvaret

07-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 70

Har ministeren planer om at give yderligere støtte til Den Internationale Straffedomstol eller lignende med henblik på at dokumentere og sikre retsforfølgelse af mulige overtrædelser af international humanitær lov og menneskerettighedskrænkelser på begge sider af konflikten?

Endeligt besvaret

07-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 71

Vil ministeren give en status på den danske regeringens gennemgang af bistanden til Palæstina? Er den afsluttet, og hvad har den ført til?

Endeligt besvaret

07-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 72

Vil ministeren give en status på EU’s og Sveriges gennemgang af bistanden til Palæstina, og vil ministeren orientere udvalget, når konklusionerne af EU’s og Sveriges gennemgang af bistanden til Palæstina foreligger?

Endeligt besvaret

07-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 73

Kan ministeren bekræfte, at regeringen vil tilbageføre alle midler til øvrige indsatser i Palæstina, hvis den aktuelle gennemgang af bistanden resulterer i, at dele af de planlagte udbetalinger til Palæstina i 2023 ikke kan udmøntes som forventet?

Endeligt besvaret

07-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 74

Vil ministeren oplyse, hvad status er på techambassadørens arbejde i forhold til at sikre dialog med techgiganter, så de lever op til deres samfundsansvar og opererer på fair vilkår i Danmark?

Endeligt besvaret

08-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 75

Vil ministeren oversende sit svar på henvendelsen af den 9. november 2023 fra Dansk Medier (v/Mads Brandstrup) og Dansk Journalistforbund (v/ Tine Johansen), hvor ministeren opfordres til at arbejde for pressens adgang til Gaza samt beskyttelse af de pressefolk, som allerede befinder sig i Gaza, samt oplyse hvilke initiativer regeringen har taget for at presse på for, at den frie presse sikres mulighed for at kunne formidle oplysninger om den faktiske situation i Gaza?

Endeligt besvaret

08-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 76

Vil ministeren redegøre for antallet af danskere, der er blevet tilbageholdt, fængslet og/eller dømt i De Forenede Arabiske Emirater i løbet af de sidste 5 år, herunder hvilke forseelser, der har været tale om?

Endeligt besvaret

14-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 77

Vil ministeren redegøre for antallet af danskere, der er eftersøgt i Danmark, men som opholder sig i De Forenede Arabiske Emirater?

Endeligt besvaret

14-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 78

Vil ministeren redegøre for hele forløbet og baggrunden for den ”rammegodkendelse” eller ”rammevurdering” for dansk våbeneksport til F-35-programmet, som omtales i Informations artikel, »Juridiske eksperter underkender Danmarks kontrol med våbeneksport til Israel«, den 18. december 2023? Vil ministeren endvidere bekræfte eller afkræfte, at denne ”rammegodkendelse” blev givet på baggrund af den notits, der omtales i artiklen, og som i 2013 blev forelagt daværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF) – med kopi til daværende handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF)?

Endeligt besvaret

19-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 79

Vil ministeren redegøre for hele forløbet og baggrunden for praksisændringen i 2000, og hvorfor virksomheder ikke skal oplyse om reeksport i forbindelse med eksport til internationale samarbejdsprojekter som f. eks F-35?

Endeligt besvaret

19-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 80

Vil ministeren redegøre for, om Danmark har bidraget til finansiering af det islamiske universitet i Gaza, hvor Israel mener der har været en regulær træningslejr drevet af Hamas mhp. våbenudvikling og efterretningsvirksomhed?

Endeligt besvaret

19-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 81

Vil ministeren tage diplomatiske skridt over for Qatar, som huser nogle af de Hamas-topfolk, der tog beslutningen om at iværksætte angrebet på Israel den 7. oktober 2023 - det største massemord på jøder siden 2. Verdenskrig - ligesom Qatar finansierer Hamas-bevægelsen, alt imens det lille oliediktatur køber politikere i Europa-Parlamentet?

Endeligt besvaret

19-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 82

Danwatch opgør i artiklen ”I al stilhed har Danmark åbnet op for stigende våbeneksport til Israel” den 23. april 2023 på danwatch.dk, at der i 12 tilfælde siden en praksisændring i 2016 frem til og med 2022 er givet tilladelse til direkte eksport af våben og andet militært udstyr til Israel. Det fremgår af Danwatch-artiklen, at Rigspolitiet har afslået at give aktindsigt i, hvilke konkrete produkter der er eksporteret til Israel, men kan ministeren – når nu offentligheden ikke må vide, hvilke produkter der er tale om – oplyse, om det er sandsynligt, at produkterne eller nogle af dem anvendes ved de igangværende angreb på eller i Gaza?

Endeligt besvaret

20-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 83

Danwatch opgør i artiklen ”I al stilhed har Danmark åbnet op for stigende våbeneksport til Israel” den 23. april 2023 på danwatch.dk, at der i 12 tilfælde siden en praksisændring i 2016 frem til og med 2022 er givet tilladelse til direkte eksport af våben og andet militært udstyr til Israel. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, om danske myndigheder i hvert enkelt af de 12 tilfælde har udarbejdet en risikovurdering af, om Israel vil bruge de pågældende produkter i strid med internationale konventioner. Hvis der foreligger sådanne vurderinger, bedes ministeren redegøre for indholdet af dem. I modsat fald ønskes en redegørelse for, hvorfor der ikke foreligger en vurdering.

Endeligt besvaret

20-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 84

Vil ministeren redegøre for, om der er – og i givet fald hvilke - andre EU-lande, der ligesom Danmark har givet en ”rammegodkendelse” for eksport af militærteknologi til internationale samarbejdsprojekter som f.eks. F-35-kampflyprogrammet? Kan ministeren desuden oplyse, hvilke EU-lande som omvendt stiller krav om konkrete risikovurdering i alle sager om eksport til andre NATO- og EU-lande, herunder som led i eksport til F-35-programmet?

Endeligt besvaret

22-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 85

Vil ministeren i forlængelse af svar på URU alm. del – spm. 43 oversende en liste med UNRWA’s tilbagevisninger af de beskyldninger, der rettes fra UN Watch, så vi alle kan vurdere, hvad der er op og ned i sagen om UNRWA’s hadtale, i stedet for blot at stole på UNRWA?

Endeligt besvaret

22-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 86

Vil ministeren redegøre for, om Hamas deltager i den regelmæssige inspektion af UNRWA’s installationer i Gaza? Såfremt Hamas ikke deltager, hvilke myndigheder foretages inspektionen så i samarbejde med?

Endeligt besvaret

22-12-2023
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 87

Vil ministeren kommentere den følgende sætning: "Hos Udenrigsministeriet forklarer man, at ministeriet ifølge loven kun må hjælpe danske statsborgere ud af Gaza. Samtidig oplyser Udenrigsministeriet i en mail, at der er eksempler på personer uden dansk statsborgerskab, der er blevet hjulpet ud”, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om danske myndigheder har bistået eller transporteret personer uden dansk indfødsret til Danmark fra Gaza i strid med loven? Der henvises til artiklen ”Udenrigsministeriet har sagt nej til at hjælpe Monas familie ud af Gaza: »Jeg føler mig svigtet«” bragt på politiken.dk, den 2. januar 2024.

Endeligt besvaret

03-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 88

Vil ministeren redegøre for, om Danmark har kendskab til eller været til drøftelser i FN om, at al-Shifa-hospitalet i Gaza har været brugt af Hamas og andre palæstinensiske grupper til at styre militante styrker og holde israelske gidsler til fange?

Endeligt besvaret

03-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 89

Kan ministeren bekræfte, at regeringens støtte til Det Danske Hus i Palæstina ikke var omfattet af den pause og kritiske gennemgang, som regeringen annoncerede i forlængelse af Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023 med henblik på at sikre, at ingen danske midler direkte eller indirekte går til at støtte terrororganisationer og -handlinger? Vil ministeren i bekræftende fald forklare, hvorfor regeringen ikke har gransket støtten til Det Danske Hus i Palæstina?

Endeligt besvaret

12-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 90

Vil ministeren redegøre for, om det påvirker regeringens holdning til fortsat at støtte Det Danske Hus i Palæstina, at hverken formanden eller næstformanden for institutionen har taget afstand til Hamas, jf. ”Det Danske Hus i Palæstina har ikke taget afstand fra Hamas”, bragt på jyllands-posten.dk den 12. januar 2024?

Endeligt besvaret

12-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 91

Vil ministeren med henvisning til artiklen ”Tim Whyte: Danmark har historisk støttet retsopgør med verdens krigsforbrydere – og det bør også gælde Israel” i Ræson den 9. januar 2024 svare på, om Danmark vil støtte Sydafrikas anmodning om, at den Internationale Straffedomstol tager stilling til, hvorvidt Israels fremfærd i Gaza udgør et brud på FN's folkedrabskonvention og dermed skal indstilles øjeblikkeligt og efterforskes?

Endeligt besvaret

12-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 92

Vil ministeren redegøre for, hvilke juridiske muligheder en erhvervsvirksomhed, der gør forretninger med en ambassade i Danmark - herunder også ambassader, der senere lukker - har i forhold til at indkræve penge fra ambassaden, hvis ambassaden ikke betaler sine regninger?

Endeligt besvaret

15-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 93

Vil ministeren redegøre for, om Udenrigsministeriet er bekendt med, at De Forenede Arabiske Emiraters nu lukkede ambassade i Danmark har bedraget andre danske virksomheder end Tip Top Ejendomsservice og Kronevagt Security ved at bestille opgaver, som man ikke efterfølgende har betalt for? Der henvises til ”Svigter Jimmi: Arabisk ambassade løber fra millionregning” bragt på ekstrabladet.dk den 12. januar 2024.

Endeligt besvaret

15-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 94

Vil ministeren oplyse, om Udenrigsministeriet er bekendt med, at andre ambassader i Danmark har handlet på samme måde som De Forenede Arabiske Emiraters nu lukkede ambassade ved at bestille ydelser hos danske erhvervsdrivende uden efterfølgende at have betalt for opgaverne?

Endeligt besvaret

15-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 95

Vil ministeren oplyse, om ministeren har oplevet andre uregelmæssigheder med den nu lukkede ambassade fra De Forenede Arabiske Emirater end manglende betaling af ambassadens regninger?

Endeligt besvaret

15-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 96

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 16. januar 2024 om eksport af militært udstyr til F-35-kampfly, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål H?

Endeligt besvaret

16-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 97

Det fremgår af artiklen ”Dansk virksomhed leverer udstyr til Israels militær under krigen i Gaza”, der blev bragt på Information.dk den 16. januar 2024, at Udenrigsministeriet har afvist at svare på, om det nordjyske firma MyDefence’s eksport af droneudstyr til Israel er i tråd med Danmarks internationale forpligtelser. Vil ministeren over for udvalget besvare dette spørgsmål?

Endeligt besvaret

17-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 98

Det fremgår af artiklen ”Dansk virksomhed leverer udstyr til Israels militær under krigen i Gaza”, der blev bragt på Information.dk den 16. januar 2024, at Erhvervsstyrelsen har afvist at svare på, om det nordjyske firma MyDefence’s eksport af droneudstyr til Israel er i tråd med Danmarks internationale forpligtelser, og om styrelsens vurdering af virksomhedens udstyr i 2021 fortsat er gældende. Vil ministeren over for udvalget besvare disse spørgsmål?

Endeligt besvaret

17-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 99

Vil ministeren som opfølgning på det åbne samråd om URU alm. del - samrådsspørgsmål H i Udenrigsudvalget den 16. januar 2024 redegøre for, hvor Udenrigsministeriet finder juridisk belæg for, at anvendelsen af rammevurderinger for direkte og indirekte eksport af militært udstyr til F-35-kampflyprogrammet er i tråd med FN’s våbenhandelstraktat og EU’s regler?

Endeligt besvaret

18-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 100

Vil ministeren bekræfte, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis der gives tilladelser til direkte eller indirekte eksport af militært udstyr til lande, der af Den Internationale Straffedomstol pålægges, men ikke efterkommer midlertidige foranstaltninger for at afværge handlinger, der kan falde inden for definitionen af folkedrab i strid med FN’s folkedrabskonvention fra 1948?

Endeligt besvaret

18-01-2024
(2023-24)

Din søgning gav 195 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200