Skatteudvalget (SAU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 437 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

SAU Alm.del Spørgsmål 101

Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem en ny flyafgift, hvor hovedparten af indtægterne ikke går tilbage til branchen, og følgende udsagn fra regeringsgrundlaget, hvor kun tobaks- og nikotinafgiften undtages fra princippet om, at provenuet skal føres tilbage krone for krone til erhvervene: ”I det omfang, at regeringen træffer beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift. Tobaks- og nikotinafgifter er undtaget fra dette princip. Princippet gælder ikke for erhvervsbeskatning, hvis provenuet – som med den kommende CO2e-afgift på landbruget – føres tilbage krone for krone til erhvervene.”?

Endeligt besvaret

16-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 102

Vil ministeren redegøre for, hvor mange midler der kunne være indhentet i bidrag fra en passagerbetaling fra 2020 -2023, såfremt luftfartens egne anbefalinger om en klimafond var blevet fulgt?

Endeligt besvaret

16-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 103

Vil ministeren udarbejde en beregning af, hvor stor en andel de skattelettelser, som regeringen har stillet forslag om, der reelt ikke kommer danskerne til gode som følge af den passagerafgift, fordi den modvirkes af forslaget om en passagerafgift? Beregningen bedes foretaget ud fra en oversigt med udgangspunkt i den oversigt over skattelettelser, der er udarbejdet af Velliv, der fremgår af artiklen ”Se din gevinst på skattelettelserne ud fra din egen indkomst” fra Berlingske af den 6. november 2023. Tabellen bedes tilføjet et skøn for andelen af danskere, der befinder sig på hvert indkomstniveau, samt en beregning af, hvor meget den reelle skattelettelse fratrukket udgifter til passagerafgifter på hvert indkomstniveau vil være, hvis der tages udgangspunkt i en husstand på fire personer (to voksne og to børn), der en gang årligt rejser til Thailand og en gang årligt til Paris. Beregningen skal være inklusive omkostningerne til Fit for 55 – EU's plan for en grøn omstilling.

Endeligt besvaret

16-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 104

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen også vil finansiere velfærd med grønne afgifter fra andre sektorer end luftfarten?

Endeligt besvaret

16-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 105

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af det samlede globale CO2-aftryk fra fly, der afgår fra danske lufthavne, den foreslåede passagerafgift vil reducere?

Tilbagetaget/bortfaldet

16-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 106

Vil ministeren redegøre for, om de efterspørgselseffekter, som man forventer i forbindelse med introduktionen af en flyafgift, vil medføre færre fly i luften globalt set?

Tilbagetaget/bortfaldet

16-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 107

Vil ministeren redegøre for, hvorfor man har valgt at indfase passagerafgiften frem for at udfase den, efterhånden som EU-reguleringen af luftfarten, herunder iblandingskrav til bæredygtige brændstoffer, indfases?

Tilbagetaget/bortfaldet

16-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 108

Er det korrekt forstået, at der fremover kræves, at lastbilchauffører medbringer og kan fremvise en faktura for alle EU-varer, der altid har haft status af EU-varer, som køres ud af Frihavnen? Der henvises til infopapiret fra Toldstyrelsen ”Nye regler ved udkørsel med EU-varer fra Frihavnen indføres fra den 1. november 2023”.

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 109

Givet at det er en meget stor ændring, som kræver betydelige ændringer af procedurerne for speditører i Frihavnen, vil ministeren da være villig til at udskyde implementeringen af de nye regler om udkørsel med EU-varer med 12 måneder for at give speditørerne en rimelig tidsfrist til at få nye procedurer på plads?

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 110

Vil ministeren redegøre for omkategoriseringen af skattemæssig status for landejendomme, herunder 1) hvor mange ejendomme på landet, der modtog besked om, at ejendommene skulle skifte skattemæssig status, 2) hvor mange af ejendomsejerne gjorde indsigelse, 3) hvor mange fik medhold i indsigelsen og 4) hvor mange ejendomme har for nuværende skiftet skattemæssig status? Opgørelsen bedes opdelt på omkategorisering fra henholdsvis landbrugsejendom og skovejendom til henholdsvis ejerbolig og erhvervsejendom.

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 111

Vil ministeren opgøre, hvor mange ejendomme der har skiftet skattemæssig status fra landbrugsejendom til henholdsvis ejerbolig og erhvervsejendom, fordelt på kommuneniveau?

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 112

Vil ministeren redegøre for, hvor mange ud af de berørte ejendomsejere, der har tilvalgt overgangsordning vedrørende omkategorisering af landbrugsejendomme til ejerboliger?

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 113

Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag Vurderingsstyrelsen har gjort for at undgå vilkårlighed i omkategorisering af skattemæssig status fra landbrugsejendom til ejerboliger?

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 114

Vil ministeren udvide ”Typeeksempler for virkninger af omkategorisering fra landbrugsejendom til ejerbolig” (skm.dk) med ejendomme på henholdsvis 10, 12 og 14 hektar fordelt på kommuneniveau?

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 115

Vil ministeren vurdere, om det er rimeligt, at ejendomme der fortsat har landbrugspligt omkategoriseres til ejerboliger?

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 116

Vil ministeren vurdere og redegøre for, om der er forskelsbehandling i skatteforholdene for storproducenter i forhold til småbrug i dansk landbrug? Ministeren bedes vurdere, hvor meget landbrug beskattes pr. hk for landbrug på f.eks. henholdsvis 100 hk i forhold til landbrug på 10 hk. I besvarelsen bedes ministeren vurdere, om der er lige konkurrenceforhold for småbrug og storbrug i dansk landbrug.

Endeligt besvaret

20-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 117

Vil ministeren give en status for arbejdet med at indføre en ny naturkategori i forhold til ejendomsbeskatning?

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 118

Kan ministeren redegøre for de administrative konsekvenser for det offentlige ved at afskaffe de periodiske vurderinger for erhvervsejendomme samt landbrug- og skovbrugsejendomme?

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 119

Kan ministeren redegøre for de provenumæssige virkninger, hvis muligheden for skattemæssig succession udvides til mikrovirksomheder, dvs. virksomheder som ikke må overstige to af tre følgende punkter på balancetidspunktet i løbet af to regnskabsår: 1) en balancesum på 2,7 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 5,4 mio. kr. og 3) 10 heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret?

Endeligt besvaret

22-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 120

Er ministeren enig i, at den tidligere beregningsmetode for opgørelse af personers gevinster og tab var forkert? Der henvises til artiklen ”Styrelse ændrer regnemetode for krypto – vil føre til lavere skatteregninger”, som blev bragt i Børsen den 21. november 2023.

Endeligt besvaret

23-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 121

Vil ministeren tage initiativ til, at personer, hvis opgørelser som følge af den gamle beregningsmodel for kryptogevinster er forkerte, får genberegnet deres sager med den nye beregningsmetode?

Endeligt besvaret

23-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 122

Mener ministeren, at det er forsvarligt, at man har anvendt en uhensigtsmæssig beregningsmodel for kryptogevinster i årevis, selvom der er gjort opmærksom på problemet løbende? Der henvises blandt andet til SAU alm. del – spørgsmål 413 (folketingsåret 2021-22).

Endeligt besvaret

23-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 123

Vil ministeren tage initiativ til, at opgørelser af personers gevinster og tab på kryptovaluta baseres på onchain data, og ikke data som borgerne selv deler med Skattestyrelsen?

Endeligt besvaret

23-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 124

Anerkender ministeren, at det tærer på tilliden til de offentlige myndigheder, når Skatteforvaltningen har forholdt sig passivt til problemerne med opgørelser af kryptogevinster i årevis til skade for borgerne, for hvem opgørelsesmetoden har ført til en alt for høj beskatning?

Endeligt besvaret

23-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 125

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af at reducere registreringsafgiften per 5 procentpoint fra 150 pct. ned til 0 pct., dvs. fra 150 pct. til først 145 pct. og derefter til 140 pct. osv.?

Endeligt besvaret

23-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 126

Vil ministeren redegøre for effekten på de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af at reducere elafgiften per 5 øre/kWh fra det nuværende niveau ned til afskaffelse samt en tilsvarende symmetrisk forhøjelse? Effekterne bedes angivet i 2030 samt den varige virkning.

Endeligt besvaret

23-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 127

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af at reducere aktieindkomstskatten per procentpoint fra det nuværende niveau på 42 pct. ned til 20 pct.?

Endeligt besvaret

23-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 128

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af at reducere den lave sats for aktieindkomstskatten på 27 pct. per procentpoint fra det nuværende niveau ned til 10 pct.?

Endeligt besvaret

23-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 129

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af at forhøje progressionsgrænsen for aktieindkomstskat til henholdsvis 100.000 kr., 150.000 kr., 200.000 kr. og herefter for hver 100.000 kr. op til 1 mio. kr.?

Endeligt besvaret

23-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 130

Vil ministeren redegøre for formuefordelingen i Danmark, herunder opgøre formue fordelt på deciler samt opgøre formuefordelingen for 91.-100. percentil? For den 100. percentil ønskes fordelingen opgjort i promiller. Opgørelsen bedes opgjort på følgende formuekomponenter: - Samlet nettoformue - Nettoformue vedr. boliger - Aktieformue vedr. noterede aktier - Aktieformue vedr. unoterede aktier - Øvrige værdipapirer og nettoindestående - Pensioner - Øvrig formue Slutteligt bedes ministeren oplyse, hvor mange personer opgørelsen vedrører hhv. for formuedeciler, øverste percentiler og øverste formuepromiller.

Endeligt besvaret

24-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 131

Vil ministeren opgøre bruttoindkomsten fordelt på percentiler for alle skattepligtige over 18 år i 2010 og 2022, opgjort i 2024-priser? For den øverst percentil ønskes desuden en opgørelse på promiller. Opgørelsen bedes udformet i en tabel og opdelt på henholdsvis 1) bruttoindkomst i alt, 2) personlig indkomst før AM-bidrag, 3) pensionsindbetalinger før AM-bidrag, 4) positiv nettokapitalindkomst 5) positiv aktieindkomst og 6) med en angivelse af antal personer i hvert percentil Desuden bedes median- og gennemsnitsindkomsterne opgjort for hver af de fem angivne indkomstkomponenter for 2010 og 2022 i 2024-priser.

Endeligt besvaret

24-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 132

Med henvisning til besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 21 vil ministeren redegøre nærmere for, hvori de 'tekniske vanskeligheder' der gør fremlæggelsen ressourcekrævende består? Træningsdata m.v. synes ofte at blive stillet til rådighed af tredjeparter med væsentlig færre ressourcer.

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 133

Vil ministeren redegøre for den fordelingsmæssige virkning i 2030 af Liberal Alliances forslag i deres 2035-plan om afskaffelse af topskat, afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradrag og 7.000 kr. skattefrit om måneden målt i Gini-koefficient og virkningen på disponibel indkomst fordelt på Finansministeriets familietypemodeller og fordelt på indkomstdeciler, og de øverste 10 percentiler?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 134

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser i 2030 af Liberal Alliances forslag i deres 2035-plan om afskaffelse af topskat, afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradrag og 7.000 kr. skattefrit om måneden? Beregningerne bedes opgjort både før og efter adfærd og tilbageløb.

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 135

Liberal Alliance foreslår i deres 2035-plan at frigøre 10 mia. kr. i finansieringsbidrag fra besparelser i erhvervsstøtten. Vil ministeren lave en oversigt over erhvervsstøtteordningerne, samt give et eller flere eksempler på lister over ordninger, der ville skulle afskaffes for at frigøre 10 mia. kr. i finansiering til andre politiske formål?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 136

Liberal Alliance finansierer en del af deres 2035-plan gennem en 10-pct. produktivitetsforbedring i den offentlige sektor. Vil ministeren vurdere produktivitetsforbedringen i det offentlige gennem de seneste 20 år? Ministeren bedes derudover vurdere effekten af de i Liberal Alliances 2035-plan foreslåede tiltag til at sikre denne produktivitetsforbedring.

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 137

Liberal Alliance fremfører i deres 2035-plan, at planen vil kunne øge arbejdsudbuddet med 134.000 personer. Vil ministeren oplyse arbejdsudbudseffekten af den nuværende regerings politik samt oplyse, hvilke af de arbejdsudbudsskabende elementer, som Liberal Alliance har bakket op om?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 138

Liberal Alliance foreslår i deres 2035-plan at forhøje pensionsalderen med 1 år udover levetidsindekseringen. Vil ministeren oplyse, hvornår det ville kunne være muligt at implementere Liberal Alliances forslag?

Endeligt besvaret

28-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 139

Hvordan forholder ministeren sig til, at det tilsyneladende er muligt at købe opioider på hjemmesider på ”the dark web” og få dem sendt hjem via almindelig pakkepost og ser ministerens behov for effektivisering af kontrollen på dette område? Der henvises til, at der findes systemer, som kan scanne pakker for ulovligt indhold.

Endeligt besvaret

30-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 140

Tror ministeren, at det har hold i virkeligheden, når en af de hjemmesider, der sælger ulovlige opioider siger, at det med 95 pct. sikkerhed ikke bliver fanget af toldmyndighederne, som en af de ulovlige internethandlere skriver til DR-journalisten i dokumentarserien ”Helt væk på piller” (www.dr.dk, episode 1, 29:00)?

Endeligt besvaret

30-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 141

Hvad mener ministeren kan forklare, at Toldstyrelsen har oplevet en stigning på næsten 500.000 ulovlige piller fra sidste år til året før, jf. artiklen ””Lige så nemt som at bestille pizza”: Det vrimler med illegale opioider på nettet”, www.dr.dk?

Endeligt besvaret

30-11-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 142

Mener ministeren, at kommune- og lokalplaner egner sig til at foretage ejendomsvurderinger på baggrund af? Hvilke tiltag har Skatteministeriet og Vurderingsstyrelsen i samarbejde med kommunerne iværksat for, at plangrundlaget i lokalplanerne er brugbart for de nye grundvurderinger? Anerkender ministeren, at det er en stor administrativ byrde for kommunerne at skulle tilpasse planerne til den nye ejendomsvurderingslov, og er ministeren i så fald villig til at kompensere kommunerne herfor? Ministeren bedes slutteligt kommentere på udtalelsen fra Stine Johansen, direktør i KL: ”Det vil være bekymrende at skulle planlægge landets udvikling af hensyn til skattelovgivningen og ikke de udviklingsbehov, der er i samfundet”, jf. artiklen ”KL: ”Vi er meget forundrede””, Børsen, den 15. november 2023. Der henvises endvidere til artiklerne ”Borgmestre i oprør over ny skattebombe” og ”Efter skattesmæk på grunde: Er ”god” og ”bedst mulig” det samme?”, Børsen, den 14. november 2023.

Endeligt besvaret

01-12-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 143

Vil ministeren beregne provenukonsekvenser ved at indføre et hjemmepasningsfradrag til forældre for børn i alderen 1-3 år, der modsvarer den gennemsnitlige kommunale omkostning ved vuggestuepladser under betingelse af, at omfattede personer ikke er på offentlig forsørgelse eller har arbejdsindtægter samt betingelse om dansk statsborgerskab? Svaret bedes opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Endeligt besvaret

01-12-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 144

Vil ministeren beregne provenukonsekvenser ved at halvere momsen på fødevarer? Svaret bedes opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Endeligt besvaret

01-12-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 145

Vil ministeren beregne provenukonsekvenser ved at genindføre et håndværkerfradrag svarende til 50.000 kr. årligt? Svaret bedes opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Endeligt besvaret

01-12-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 146

Vil ministeren beregne provenukonsekvenser ved at gøre lønnet praktik og skole skattefri, f.eks. på pædagog- og tømreruddannelsen, med undtagelse af voksenlærlinge? Svaret bedes opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Endeligt besvaret

01-12-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 147

Vil ministeren beregne provenukonsekvenser ved at indføre løn under uddannelse til politielever? Svaret bedes opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Endeligt besvaret

01-12-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 148

Vil ministeren beregne provenukonsekvenser efter tilbageløb og adfærd af beslutningsforslag B 70 om nedsættelse af registreringsafgiften (folketingsåret 2022-23, 2. samling), fremsat af Dansk Folkeparti?

Endeligt besvaret

01-12-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 149

Vil ministeren, idet der henvises til artiklen ”Eksperter kritiserer Skats mørklægning af algoritmer til boligvurderinger” (Radar.dk, den 1. december 2023), gøre de bagvedliggende data og algoritmer tilgængelige? Hvis ikke, vil ministeren da kommentere nærmere på, hvorfor de to eksperter i artiklen konkret skulle tage fejl?

Endeligt besvaret

01-12-2023
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 150

Landbruget får gennem den såkaldte bondegårdsregel en lavere beskatning af landbrugsjord og dermed en rabat på ejendomsskatten. Det samme gør sig gældende i forhold til energiafgifter på brændstoffer, jf. mineralolieafgiftsloven. Vil ministeren oversende en liste over de afgifter og skatter, hvor landbrugserhvervet får særlige fradrag eller gunstige skattevilkår? Ministeren bedes samtidig opgøre hver afgift/skat særskilt, og anføre den årlige skattebetaling samt den årlige rabat (udregnet ud fra den skat/afgift som almindeligvis vil være gældende). Svaret bedes gå fem år tilbage i tid.

Endeligt besvaret

01-12-2023
(2023-24)

Din søgning gav 437 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200