Sygefravær kan være et følsomt emne, men det er vigtigt at følge med i og drøfte sygefravær i vores organisation. 
 
Det gennemsnitlige sygefravær landede i 2017 på 9,0 dage pr. medarbejder. Tallet kalder på opmærksomhed, fordi det før var væsentligt lavere.    

Vores sygefravær var tidligere under eller på niveau med staten, men de seneste år har vi ligget over staten. 

Det gennemsnitlige sygefravær dækker over store forskelle fra medarbejder til medarbejder og fra enhed til enhed. Det er svært at udlede håndfaste konklusioner på tværs af organisationen. Erfaringsmæssigt har enheder med fysisk arbejde et højere sygefravær end enheder med kontorarbejdspladser.  

I nogle enheder kan et højt sygefravær forklares med, at enkelte medarbejdere har været ramt af længerevarende sygdom. Det giver i de fleste tilfælde ikke anledning til andet end at ønske de pågældende god bedring og sikre gode rammer om deres tilbagevenden. 

Et spørgsmål om kultur
Andre steder er billedet præget af en stor andel korte sygefraværsperioder. Her er der i højere grad grund til at være opmærksom. Mange enkelte sygedage kan hænge sammen med dårlig trivsel, og det er cheferne opmærksomme på at gøre noget ved. Men det kan også skyldes en dårlig indstilling eller en uheldig kultur, som gør sig gældende.    

Cheferne er blevet enige om at gå lidt tættere på medarbejdere med ”klatfravær” og bruge de redskaber, som kan være med til at vende udviklingen. Det gælder både de kontante redskaber som f.eks. sygesamtale og udbrede en forståelse for, at vi hænger sammen i en kæde. Alle har en funktion og løser opgaver, som andre må påtage sig, når en medarbejder er syg. Det er vores opfattelse, at medarbejdere gerne træder til og hjælper, når en kollega er syg, men kollegernes velvilje kan blive slidt, hvis nogle medarbejdere udviser et påfaldende sygdomsmønster.    

Aftale med chefen
Det handler også om at udvise god praksis ved fravær. F.eks. altid at give chefen besked om sygdom og sørge for at overdrage opgaver, at aftale forhold vedrørende barns sygdom med chefen, søge at lægge læge- og tandlægebesøg uden for arbejdstiden og indgå aftaler med chefen, hvis besøget ligger i arbejdstiden.   

De konkrete initiativer, som cheferne vil tage, vil være forskellige og afhænge af situationen. Langt de fleste af jer vil ikke opleve ændringer, men nogle vil få en større opmærksomhed fra chefens side, hvis det høje sygefravær fortsætter. 

Vi skal tilbage til tidligere tiders lave sygefravær. Det skylder vi hinanden. 

60 medarbejdere fra alle enheder er lige nu i gang med at udvikle og beskrive forslag til digitale projekter, som Folketinget skal satse på de næste fire-fem år. Det sker som led i arbejdet med en digital handleplan. Vi har valgt en inddragende proces til opgaven, fordi vi har gode erfaringer med at lade medarbejdere ideudvikle og skabe fornyelse. 

Vores it-udvikling har bevæget sig i ryk, hvor ildsjæle har set et potentiale i at udvikle digitale løsninger til konkrete opgaver. Det har bragt os langt. 

Et eksempel er talegenkendelsessystemet Edixi, som Folketingstidende bruger til at skrive referater af taler i Folketingssalen. Edixi omsætter det talte ord til tekst. Det betyder, at referenterne kan koncentrere sig om at tilpasse teksten i stedet for at skrive den fra bunden. Et andet praktisk eksempel er Tingservice, hvor brugere på Nettinget kan sende en blanket afsted og bestille service eller fejlmelde av-udstyr og lignende.  

Katalog med projekter
Formålet med den inddragende proces er at få alle de gode eksempler frem i lyset, så direktionen får et grundlag for at prioritere.  

Efter procesplanen skal otte grupper hver forfine to-tre projektforslag, som vil ende med at indgå i et samlet katalog. Direktionen udvælger så til september de projekter, som vi ud fra en samlet vurdering synes, vi skal gå videre med. I den proces vil vi lægge vægt på at prioritere projekter, der kan optimere arbejdsgange, frigøre tid til andre opgaver og sikre en bedre service. 

It og anden faglighed tættere på hinanden
Tilrettelæggelsen af arbejdet med den digitale handleplan er også et billede på den måde, som vil karakterisere det fremtidige samarbejde mellem it-enhederne og de faglige og administrative enheder. It og anden faglighed vil smelte sammen. Det er også en udviklingstendens, som vi kan genfinde i vores omverden. 

Digitalisering bevæger sig fra at være et anliggende, der er forbeholdt it-enhederne til at være noget, enhederne tager stilling til som en integreret del af deres opgaver. Det har den konsekvens, at it-medarbejderne skal tættere på enhedernes faglighed, og medarbejderne i de andre enheder i endnu højere grad skal se digitalisering som en del af deres arbejde. 

Her ligger der et fagligt udviklingspotentiale i it-enhederne og de andre enheder – og hos cheferne.

Som institution er Folketinget eksponeret for angreb på vores sikkerhed – både den fysiske og den digitale sikkerhed. Vi har analyseret vores it-sikkerhed ved hjælp af en internationalt anerkendt sikkerhedsstandard. Analysen mundede ud i en række anbefalinger, som vi nu er i gang med at føre ud i livet. 

Folketinget har været udsat for udenlandske cyberangreb mod vores hjemmeside. Vi opdaterer løbende vores programmer, så it-systemerne kan modstå angreb. Den fysiske sikkerhed om Folketinget kommer til udtryk på forskellige måder: ved vores adgangsprocedurer og kortsystem, ved at tjekke breve og pakker og ved at sikre bygningerne med den nye indretning af slotspladsen. 

Pas på phishing
Uanset hvor mange mekaniske sikkerhedsprocedurer, vi sætter i værk, handler sikkerhed i bund og grund om, at vi har en opmærksom adfærd. Som it-brugere er vi indgangen til vores systemer for hackere og it-kriminelle. Vejen til bedre it-sikkerhed går derfor via god uddannelse af medarbejdere, som giver en bedre IT-adfærd præget af sund fornuft. 

Det er baggrunden for, at direktionen har besluttet, at alle medarbejdere og chefer løbende skal gennemgå såkaldt awarenesstræning. Træningen kommer til at foregå ved hjælp af små e-learning moduler, der øver forskellige områder som f.eks. sikkerhed på smartphones, sikker surfing på internettet, hvordan vi laver et stærkt password og opmærksomhed ved phishingangreb. Det er mail, der fisker efter dine data. 

Statistikkerne viser, at 9 af 10 cyberangreb starter med phishing, hvor brugere får tilsendt en tilsyneladende troskyldig mail med en opfordring til at klikke på et link eller åbne en vedhæftet fil. Hvis man gør det, kan man blive franarret personlige oplysninger, som f.eks. adgangskode, eller ens pc kan blive låst, og kan kun åbnes hvis man betaler en løsesum. Phishingmail var tidligere primitive og lette at afsløre, men de bliver mere og mere professionelle og ligner i dag mail fra troværdige afsendere. 

Træningsprogrammer
ITS har afprøvet forskellige e-learning moduler og er snart klar med det læringsprogram, som bliver rullet ud til alle i administrationen. Hvert modul bliver fulgt af nogle små test, der sikrer, at man har forstået indholdet. 

Awarenesstræningen indgår i en større plan for it-sikkerhedsarbejdet. Vi samarbejder med Center for Cybersikkerhed, som rådgiver ITS om det aktuelle trusselsbillede, så vi tilpasser vores sikkerhedsarbejde til det reelle behov.  

Som følge af it-sikkerhedsarbejdet er der allerede indført nogle begrænsninger i brugernes muligheder for selv at installere programmer på pc’erne. Disse begrænsninger vil blive skærpet og betyder, at tilslutning af eksternt udstyr, f.eks. private printere, navigationsudstyr og andet vil blive lidt mere besværlig end i dag. Der er tale om nødvendige justeringer, som skal være med til at gøre vores sikkerhed endnu mere tæt. 

Vi håber, I vil vise forståelse for disse nødvendige tiltag, som i sidste ende kommer dig til gode. Både som bruger af it-udstyr i Folketinget og privat, da vi alle også benytter it-udstyr i fritiden.

Se en oversigt over alle nyhedsbreve fra Folketingets Direktion

• Gå til oversigt

 Gå til siden med Folketingets Administrations Strategilinje