Landbrugets fonde udgøres af 2 promilleafgiftsfonde, Fonden for økologisk landbrug og 12 produktionsafgiftsfonde. Cirka halvdelen af fondenes midler kommer fra Miljø- og Fødevareministeriets finanslovsbevilling, mens resten kommer fra produktionsafgifter fra landmændene.

Landbrugets fonde uddeler tilskud til aktiviteter, der skal støtte landbrugets udvikling og konkurrenceevne. I 2016 uddeler fondene 575 mio. kr. De største tilskudsmodtagere er institutioner, der hører under landbrugets erhvervsinstitution, Landbrug og Fødevarer.

Fondene administreres af en erhvervsorganisation, hovedsageligt Landbrug og Fødevarer. Fondene ledes af en bestyrelse, hvor et flertal af medlemmerne er fra landbruget. Det er bestyrelsens ansvar at forvalte fondens midler, herunder fordele tilskudsmidler, mens det er NaturErhvervstyrelsens ansvar at føre tilsyn, idet Miljø- og Fødevareministeriet har ressortansvaret.

Statsrevisorerne kritiserer, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har sikret en effektiv og korrekt forvaltning i landbrugets fonde. Fondene har ikke forvaltet i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og principper om fx lige og ensartet behandling af ansøgere og god tilskudsforvaltning. Ministeriets tilsyn har hverken fulgt op på, om ordningen har den ønskede samfundsmæssige effekt, eller om fondenes tilskudsforvaltning har været effektiv og korrekt.

Kritikken er bl.a. baseret på:

• At det ikke er tilstrækkeligt gennemsigtigt, på hvilket grundlag landbrugets fonde uddeler tilskud.
• At flere fonde ikke har behandlet ansøgerne ens, har tilladt overflytning af uforbrugte midler fra ét projekt til et andet og favoriseret faste tilskudsmodtagere med samme beløb hvert år – i strid med lighedsprincippet.
• At fondene ikke har opstillet effektmål, der kan følges op på, selv om det er forudsat i landbrugsstøtteloven.
• At NaturErhvervstyrelsens behandling af klager og henvendelser hovedsageligt har bestået i at indhente redegørelser fra fondenes bestyrelser uden at forlange dokumentation for den konkrete forvaltning. Endvidere er styrelsens tolkning af, hvornår et bestyrelsesmedlem er inhabilt, meget snæver, usædvanlig og problematisk.
• At Miljø- og Fødevareministeriet over en årrække har reduceret resurserne til tilsynsopgaven, dels af resursemæssige årsager, dels fordi man havde tillid til fondenes forvaltning. Samtidig har ministeriet ikke kontrolleret fondenes administration, fordi man har forudsat, at fondene som særlige forvaltningsmyndigheder generelt efterlevede forvaltningsretlige regler, herunder habilitetsregler.
• At Miljø- og Fødevareministeriet ikke har evalueret ordningen, selv om den har eksisteret siden 1972.

Statsrevisorerne finder det særligt vigtigt, at man er opmærksom på forvaltningsretlige principper, når der kan være interessesammenfald i forhold til tilskudsforvaltning.

Ministerens svarfrist: 3 mdr.

Se hele beretningen her