Værsgo.

Hvordan ser ministeren på offentligt ansattes ret til at ytre sig i den offentlige debat, herunder retten til at gøre offentligheden opmærksom på det, når der f.eks. foregår lovbrud og vanrøgt i ældreplejen, og hvorfor mener ministeren tilsyneladende ikke længere, at der er behov for at tage de initiativer for at styrke de offentligt ansattes ytringsfrihed, som var indeholdt i den politiske aftale af 28. august 2022?

Justitsministeren.

Mange tak for ordet. Jeg vil starte med at sige, at jeg som justitsminister selvfølgelig er meget, meget optaget af, at offentligt ansatte føler sig trygge ved at benytte deres ytringsfrihed. Vi har alle sammen en interesse i at kende til forholdene på de offentlige arbejdspladser, og jeg vil derfor også naturligvis kun opfordre alle offentligt ansatte til at gøre brug af deres ytringsfrihed.

Det er rigtigt, som spørgeren siger, at den daværende regering den 28. august 2022 sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik en aftale om fremme af offentligt ansattes ytringsfrihed. Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om eller hvordan der eventuelt skal følges op på aftalen. Jeg vil også fremhæve, at Folketinget i 2021 vedtog lov om beskyttelse af whistleblowere. Med loven er bl.a. alle offentlige arbejdspladser med 50 eller flere ansatte blevet forpligtet til at etablere en whistleblowerordning.

Det her kan som et supplement til den i forvejen udstrakte grad af ytringsfrihed, som offentligt ansatte nyder, være med til at øge mulighederne for, at offentligt ansatte kan ytre sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads uden at frygte for negative konsekvenser. Med loven har vi taget et vigtigt skridt til at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til eventuelle ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder på den enkelte arbejdsplads.

Spørgeren.

Men det var da i allerhøjeste grad et udenomssvar – med al respekt. For når nu ministeren ikke vil stå inde for den her aftale, som den nuværende regering jo sådan set selv har indgået sammen med Dansk Folkeparti og flere andre partier, så kan jeg simpelt hen ikke forstå, hvordan i alverden man har tænkt sig i fremtiden at undgå de her sager som f.eks. Else Marie Larsen, der blev udsat for groft svigt på et plejehjem i Viby i Aarhus, og hvor ingen turde at råbe op om den situation netop på grund af angsten for at blive fyret. Og hvad er det første, der sker, efter at TV 2 har offentliggjort deres dokumentar om forholdene? Det er, at den ansatte, der har hjulpet TV 2, bliver hjemsendt. Hvordan pokker har man tænkt sig at undgå sådan en situation i fremtiden? Og kan ministeren da slet ikke se, at det er et kæmpe problem, at de her skandaler i det offentlige ikke bliver dækket, fordi medarbejderne er bange for at råbe op?

Justitsministeren.

Jeg vil starte med at sige, at der ikke er et modsætningsforhold mellem Dansk Folkepartis ønske og så regeringens position. Altså, siden aftalen blev indgået, har der været folketingsvalg, og der har været en lang række andre forskellige dagsordener siden folketingsvalget. Så regeringen har ganske enkelt ikke taget stilling til, i hvilken grad og hvordan der skal følges op på aftalen.

Offentligt ansatte nyder allerede i dag en udstrakt grad af ytringsfrihed, og det lovforslag, som det blev aftalt mellem bl.a. Dansk Folkeparti og den daværende regering at fremsætte, ville jo ikke ændre på den retstilstand, som vi allerede har i dag. Altså, lovforslaget skulle være med til at skabe et samlet overblik over reglerne. Det kan sådan set også være nyttigt. Men grundlæggende er jeg enig med spørgeren i, at vi ønsker, at de offentligt ansatte skal bruge deres ytringsfrihed og også være beskyttet.

Spørgeren.

Jamen det lyder da meget, meget mærkeligt, at regeringen ikke har taget stilling til det her spørgsmål endnu. Altså, har regeringen ikke taget stilling til, hvordan man vil sikre offentligt ansattes ret og pligt til at udtale sig, når der sker sådan nogle ting, som der eksempelvis skete på plejehjemmet i Viby? Så håber jeg da så sandelig, at regeringen snart har tænkt sig at overveje det, for det synes jeg da sådan set vi skylder vores ansatte rundtomkring i hele landet, der oplever de her ting. Så det er da bare at få sat det i sving.

Ministeren.

Den opfordring vil regeringen naturligvis tage til sig. Det er jo altid sådan, at aftaler, der bliver indgået kort før en valgudskrivelse, selvfølgelig også er afhængige af, at der er et flertal for og en opbakning til det selv samme efter et valg. Når der så bliver dannet en ny regering, kræver det jo også, at den nye regering tager stilling til de gamle aftaler, som er blevet indgået. Og det afventer stadig væk. Men jeg tager selvfølgelig opfordringen fra Dansk Folkeparti til mig, for jeg tror, at vi grundlæggende deler det samme ønske, nemlig at offentligt ansatte, uanset om det er folk, der arbejder i plejesektoren eller alle mulige andre steder, skal kunne bruge deres ytringsfrihed.

Spørgeren for et sidste spørgsmål.

Jamen i forhold til at der skulle mangle et flertal, er regeringen så ikke en flertalsregering? Det er da bare at sætte i gang. Dansk Folkeparti er da i hvert fald parat til at indgå i nogle konkrete forhandlinger omkring det her. Så det er da bare hurtigst muligt at få indkaldt til dem. Så jeg synes da, det er mærkeligt at sige, at man mangler flertal for det. Er det så, fordi Venstre og Moderaterne er imod den her aftale, når man ligesom mangler sit flertal, eller hvordan skal det forstås?

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Jeg har ingen forudsætning for at lægge til grund, at Venstre eller Moderaterne skulle være imod de konkrete tiltag, men regeringen har ganske enkelt ikke nået at tage stilling til, hvordan vi vil følge op på den aftale, der blev indgået af den daværende regering sammen med en række partier. Men det kommer vi naturligvis til, og vi vil selvfølgelig holde tæt kontakt med Dansk Folkeparti i den forbindelse.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til fru Mette Thiesen, ligeledes fra Dansk Folkeparti, og spørgsmålet, nr. 3, er ligeledes til justitsministeren.

Værsgo.

Tusind tak. På baggrund af dokumentaren »Blev vores datter myrdet?« bragt på TV 2 er ministeren så bekymret for borgernes fortsatte tillid til politiet og måden, de opererer på, herunder efterforsker?

Ministeren.

Tak for ordet, og tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at sige, at den sag, som jeg bliver spurgt til her i dag, naturligvis, ligesom, tror jeg, mange andre, har gjort indtryk på mig. Det er tragisk, når et ungt menneske afgår ved døden, uanset hvad årsagen måtte være. Spørgsmålet går på tilliden til politiet, og i den anledning vil jeg gerne sige, at vores politi hver dag løfter en stor og vigtig opgave i vores samfund. Som justitsminister har jeg jo ofte lejlighed til at møde mange af de dygtige mennesker, der udgør dansk politi. Det står helt tydeligt for mig, at de udfører deres opgaver med en stor dedikation, og jeg har generelt meget stor tillid til politiet. Det gælder både betjentenes daglige arbejde på gaden, men også de dygtige efterforskere og andre ansatte i politiet, der går på arbejde med et ønske om at gøre Danmark til et tryggere samfund.

Heldigvis står jeg ikke alene med den tillid. Justitsministeriet gennemfører hvert år en tryghedsundersøgelse, som også indeholder en måling af trygheden og tilliden til politiet i hele Danmark, i politikredsene i de 98 kommuner og i de særligt udsatte boligområder. Justitsministeriets seneste tryghedsundersøgelse fra juni i år viser, at en rekordstor andel af borgerne har tillid til politiet. Næsten ni ud af ti borgere har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Det er i mine øjne imponerende tal, og det er for mig et vidnesbyrd om den arbejdsomhed, som dansk politi udviser.

Jeg har ikke nærmere kendskab til, hvad der er op og ned i den konkrete sag, som spørgeren spørger ind til. Men at vi grundlæggende har et velfungerende og tillidsvækkende politi, mener jeg ikke, der kan sås tvivl om. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tusind tak. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti er meget stolte over dansk politi generelt. Og grunden til, at jeg stiller det her spørgsmål helt konkret, er, at sådan en sag som den, vi nu har set afdækket i den her TV 2-dokumentar, jo netop er en sag, hvor der er så mange ting, der skriger til himlen, at jeg godt kan forstå, hvis det sår noget tvivl om lige præcis det her konkrete efterforskningsarbejde. Jeg er faktisk bekymret for, og vi er bekymrede for, at hvis der ikke bliver taget hånd om sådan en sag som den her, så kan det skabe en utryghed i befolkningen, i forhold til hvordan man efterforsker.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren: Når ministeren hører om, at pressen ikke kan få aktindsigt; at der bliver givet forskellige forklaringer; at der ikke bliver lyttet til retsmedicinere, men at man laver hurtige konklusioner på baggrund af noget, som man reelt set ikke ved; at man ikke vil begynde at efterforske yderligere, mener han så ikke også, at der er nogle ting, hvor man som ganske almindelig dansker kan sidde derhjemme og tænke: Hvorfor? Hvad er det, der skjuler sig nedenunder her? Hvorfor må vi ikke få hele sandheden at vide?

Det er jo sådan set også derfor, jeg har bedt ministeren om en konkret redegørelse punkt for punkt af de her ting. Jeg har oversendt det til ministeren skriftligt, og jeg glæder mig rigtig meget til ministerens svar, fordi jeg i hvert fald har en bekymring for, at hvis sådan en sag som den her får lov til at være, som den er lige nu – hvor der sidder en familie, der har kæmpet igennem 11 år, og hvor der er rigtig, rigtig mange, som siger, at det her stritter i alle retninger – og ikke bliver kigget efter i sømmene, så kan den netop ryste ved den tillid, som danskerne har til politiet og efterforskningen.

Ministeren.

Jeg vil bare starte med at sige, og det tror jeg er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har nærmere kendskab til, hvad der er op og ned i den konkrete sag, og heller ikke til, hvorvidt der er begået fejl fra politiets side. Generelt har jeg, og det vil jeg meget gerne gentage, ligesom i øvrigt størstedelen af danskerne meget stor tillid til vores politibetjente. Jeg mener, at de gør en kæmpe forskel i det daglige arbejde, også for vores fælles tryghed og sikkerhed. Det er også sådan, at politiet behandler hundredtusindvis af sager om konkrete episoder hvert år, så selvfølgelig vil der også blive begået fejl eller foretaget dispositioner, som ikke er optimale, og der er det vigtigt, som spørgeren også er inde på, at man lærer af dem.

Jeg mener ikke, at det ændrer på, at dansk politi består af dygtige medarbejdere, der også knokler for at gøre deres bedste. Men hvis der begås fejl, skal der selvfølgelig læres af dem.

Spørgeren.

Jeg er sådan set fuldstændig enig, og det, vi står og taler om her og nu, er jo ikke, om ministeren eller jeg selv har tillid til politiet. Jeg har sådan set også grundlæggende tillid til politiet. Jeg er bekymret for og vi i Dansk Folkeparti er bekymrede for, at hvis der er sådan nogle sager som dem her, så kan det netop ryste ved den tillid, som danskerne har til politiet og efterforskningen. Når man hører om, at man ikke kan få aktindsigt; når det for at være helt ærlig virker, som om der bliver dækket over et eller andet, så ryster det ved den tillid, og jeg ville være rigtig, rigtig ked af, hvis det skete.

Men jeg er glad for ministerens besvarelse og ser frem til ministerens svar på de her spørgsmål, sådan at vi kan komme til bunds i, hvad det egentlig er, der er foregået i den her konkrete sag.

Ministeren.

Endnu en gang vil jeg sige tak til spørgeren. Jeg tror, at jeg understregede flere gange, at jeg synes, at vi alle sammen – også på trods af enkeltsager eller historier, der kommer frem i pressen – kun har grund til at være trygge og glade for og have tillid til politiets arbejde. Og som spørgeren selv nævner, får jeg jo anledning til i skriftlig form af besvare nogle af de spørgsmål, der måtte være til den konkrete sag. Jeg har ikke på det foreliggende grundlag en dyb viden om den konkrete sag, men det må vi jo drøfte videre.

Ønsker spørgeren at gøre brug af det sidste spørgsmål?

Nej, det er sådan set fint.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Vi går videre til spørgsmål nr. 4, som ligeledes er til justitsministeren, og jeg giver nu ordet til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Værsgo.

Tak for det. Vi har valgt at spørge ministeren ind til regeringens syn på grænsekontrol, og vi er nysgerrige på, om det er ministerens holdning, at permanent grænsekontrol ved alle grænseovergange i Danmark er helt essentielt for at passe ordentligt på danskerne, eller om ministeren mener, at danskerne er bedst tjent med, at man kan rejse ind i Danmark uden grænsekontrol.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg går ud fra, at vi taler om kontrol i forbindelse med Danmarks indre Schengengrænser. For der er jo i sagens natur permanent kontrol ved de ydre grænser. Danskernes tryghed er en kerneprioritet for regeringen, og det er det også for mig. Det gælder både, når truslen kommer her fra landet, og når truslen kommer udefra. Og når regeringen i april besluttede at opretholde grænsekontrollen mod Tyskland i en ny midlertidig periode, er det jo netop, fordi vi finder det nødvendigt for at imødegå de trusler, Danmark står over for.

For det er helt afgørende for regeringen, at vi har en effektiv kontrol med vores grænser, og at vi passer godt på danskerne. Samtidig skal kontrollen af vores grænser også tilrettelægges på en måde, som er til mindst mulig gene for ganske almindelige borgere. I den forbindelse er det Rigspolitiets vurdering, at den omlagte grænseindsats, som blev sat i værk fra den 12. maj 2023, skaber bedre rammer for en styrkelse af politiets efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet, samtidig med at det går mindre ud over trafikken over grænsen.

Jeg vil også minde om, at Danmark jo er en del af Schengensamarbejdet, og at det ikke inden for Schengenreglerne er muligt at indføre en permanent grænsekontrol ved de indre grænser. Derfor kommer regeringen heller ikke til at indføre en permanent grænsekontrol ved Danmarks indre grænser. Men vi kommer til at blive ved med at sikre, at vi har en effektiv kontrol ved vores grænser, og at vi passer godt på danskerne. Det er for mig det, der er afgørende. Det er ikke, om vi kalder den kontrol eller grænseindsats, men at den er effektiv.

Spørgeren.

Tak for det. Grunden til, at vi spørger, er, at regeringen tidligere på året meldte ud, at man ville fjerne grænsekontrollen til Sverige. Derfor kan ministeren jo godt sige, at det er vigtigt, at man har kontrol med grænserne, men hvis man fjerner grænsekontrollen, jamen så er der jo ikke nogen kontrol med grænserne. Lige nu forholder det sig bare sådan, at Sverige er ved at brænde sammen i bandeproblemer. Sverige topper listen over flest skuddræbte i Europa. I alt er 11 mennesker blevet dræbt bare i september måned. Det er jo fuldstændig skingrende vanvittigt, og derfor forstår vi i Dansk Folkeparti ikke, hvordan regeringen med nogen som helst fornuft i hovedet kan vurdere, at det er det rigtige tidspunkt at fjerne grænsekontrollen mod Sverige.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at hovedforudsætningen for, at man kan have midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser, er, at der også er og vurderes at være en konkret trussel og en konkret udfordring af en tilstrækkelig alvorlig karakter. Og der har regeringen vurderet, at det ikke længere gjorde sig gældende, for så vidt angår Sverige – men med det store »men«, at vi var parate til at genindføre den med meget, meget kort varsel. Det gjorde vi jo for en kort overgang i nogle uger i forbindelse med de mange koranskændinger, hvor der var en konkret trussel, som var af en meget alvorlig karakter. Der skærpede vi jo grænsekontrollen igen ved alle indre danske grænser. Det gjaldt både mod Tyskland, og det gjaldt også mod Sverige. Det samme vil vi jo naturligvis gøre igen, hvis vurderingen taler for, at der er en trussel af en så alvorlig karakter, at vi har behov for at skærpe den indre grænsekontrol.

Spørgeren.

Der er en trussel af meget alvorlig karakter. Sverige har haft 376 banderelaterede skudepisoder og 64 dræbte bare det seneste år. Man har haft 230 banderelaterede bombeattentater, lejemord, pengeafpresning, dominansvold og en alenlang række af daglige voldsforbrydelser, der med den svenske statsminister Ulf Kristerssons egne ord overgår alt, hvad vi nogen sinde har set i Sverige. Mener ministeren ikke, at det er en meget, meget konkret trussel, og mener ministeren ikke, at det ville være ansvarligt at varetage danskernes sikkerhed og tryghed ved selvfølgelig at sørge for, at bandekriminelle i Sverige, der begår den slags grove forbrydelser, ikke kan bevæge sig frit ind i Danmark uden nogen som helst form for kontrol?

Ministeren.

Man skal ikke tage fejl af, at dansk politi, vores efterretningstjenester og National enhed for Særlig Kriminalitet monitorerer den her situation meget, meget tæt, og jeg vil også vove den påstand, at det er tættere, end de fleste egentlig er klar over. For nuværende er det NSK's vurdering, at der ikke er en sammenkædning mellem den bandekonflikt, vi ser i Sverige, det kriminalitetsmønster, vi ser i Sverige, og så, hvad der foregår i Danmark. Der er ikke nogen af de svenske bandegrupperinger, der har slået sig ned på dansk jord eller lignende, men det er klart, at hvis den monitorering på et tidspunkt viser, at vi har noget at være bekymret for, så vil det indgå i regeringens overvejelser om, om man for en ny midlertidig periode skal genindføre en grænsekontrol mod Sverige.

Spørgeren for sit sidste spørgsmål.

Jeg tror, det vil være håbløst naivt ikke at forestille sig, at der selvfølgelig er samarbejde og kommunikation mellem bander i Danmark og så de bander, der sidder i Sverige. Det er bare der, hvor jeg helt nøgternt og, synes jeg, sagligt spørger, om ikke det ansvarlige ville være selvfølgelig at sørge for, at der var kontrol med, hvem der er, der rejser ind og ud af landet, særlig over grænsen til Sverige. Når vi kan se, at det svenske retssystem mere eller mindre er ved at bryde sammen på grund af bandekonflikter på den anden side af Øresundsbroen, så skal vi selvfølgelig også have kontrol med, om de mennesker på en eller anden måde har kontakt med bander i Danmark eller bevæger sig over Øresundsbroen og ind i Danmark. Det er det ansvarlige at gøre, hvis man har danskernes tryghed og sikkerhed in mente i sin politiske varetagelse.

Ministeren for sin afsluttende bemærkning.

Jeg tror, spørgeren har fuldstændig ret i, at det ville være tåbeligt at være naiv, hvad angår noget som helst i forbindelse med den organiserede kriminalitet, hvad enten det er på den ene eller den anden side af Øresund. Derfor er det også noget, der ligger mig og regeringen utrolig meget på sinde, og noget, vi prioriterer meget, meget højt. Det er derfor, vi lige har fremlagt en bandepakke med 39 helt nye initiativer, som bygger oven på tre andre bandepakker. Grunden til, at vi, på trods af de store udfordringer, vi har i Danmark med organiseret kriminalitet, ikke har de samme problemer, som man har i Sverige, er jo, at vi igennem næsten to årtier er gået hårdt til værks over for den organiserede kriminalitet, og det agter vi at fortsætte med.

Det afsluttede spørgsmålet.

Vi går videre til næste spørgsmål, og det er ligeledes til justitsministeren og ligeledes af hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Værsgo.

Det er i forlængelse af det forrige spørgsmål. Spørgsmålet lyder: Finder ministeren det sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at regeringen for nylig har besluttet, at der ikke skal være grænsekontrol mellem Danmark og Sverige, særlig set i det perspektiv, at der raser en voldsom bandekonflikt i Sverige, og at der selvfølgelig er en relation mellem danske og svenske bander?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Når vi i regeringen har besluttet ikke at gennemføre grænsekontrol mod Sverige for en ny midlertidig periode, men at tilrettelægge kontrollen af vores grænser på en anden måde, er det naturligvis sket efter inddragelse af politiet. Jeg kan derfor også forsikre hr. Mikkel Bjørn om, at regeringens beslutning er sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Det handler grundlæggende om, at vi med det nuværende trusselsbillede har større glæde af en indsats, der i højere grad fokuserer på kriminalitetsbekæmpelse end på indrejsekontrol på selve grænsen.

Når det er sagt, er den nuværende situation i Sverige både dybt tragisk og dybt alarmerende. Det er selvfølgelig også noget, der holdes øje med i regeringen og i politiet. Politiet monitorerer situationen og kriminalitetsudviklingen i rocker- og bandemiljøet tæt. I den forbindelse er der også et godt og udbytterigt samarbejde med svensk politi, som sikrer, at dansk politi løbende er opdateret på den svenske bandesituation. Den nuværende situation i Sverige, men også i Danmark, hvor der er verserende bandekonflikter, viser for mig i hvert fald med al tydelighed, hvorfor der er behov for, at vi hele tiden ser på, hvordan vi kan stramme grebet om banderne yderligere. Det er også derfor, som jeg nævnte under besvarelsen af det tidligere spørgsmål, at regeringen for nylig har lanceret en ny bandepakke med 39 nye tiltag, hvor der bl.a. afsættes yderligere midler til at styrke politiets samarbejde med de øvrige nordiske lande om grænseoverskridende kriminalitet.

Regeringen og myndighederne følger som sagt situationen i Sverige tæt, og regeringen er klar til at øge kontrollen med vores grænser på ny med meget kort varsel, hvis det skulle blive nødvendigt. Det så vi også i forbindelse med den skærpede grænseindsats i perioden fra den 3. til den 22. august tidligere i år.

Spørgeren.

Regeringen er parat til at øge grænsekontrollen mod Sverige, hvis det måtte blive nødvendigt. Det er bare der, hvor jeg spørger ministeren: Hvis ikke 230 banderelaterede bombeattentater, 11 mennesker dræbt bare i september måned, 376 banderelaterede skudepisoder og 64 dræbte det seneste år er årsag nok til at overveje grænsekontrol mod Sverige, hvad er det så helt præcis for en situation, vi skal kigge ind i, før regeringen overvejer det her som den fornuftige og rigtige løsning? Skal Stockholm bombes fuldstændig sønder og sammen, eller hvad skal der helt præcis til, før regeringen synes, at det her er det rigtige greb, altså det at kontrollere vores grænse mod det land, hvis retssystem er ved at bryde sammen på grund af banderelateret kriminalitet?

Ministeren.

Vi overvejer hele tiden alle tænkelige tiltag, og det gælder også midlertidig grænsekontrol, både for så vidt angår Danmarks sydlige grænse, men også Danmarks nordøstlige grænse mod Sverige. Vi har bare vurderet ud fra en samlet helhedsbetragtning med de udfordringer, man også oplever i Sverige, at der var større grund til at styrke kriminalitetsbekæmpelse inden for de danske grænser, bl.a. i hovedstadsområdet, end der var behov for at have en egentlig indrejsekontrol i den nuværende situation. Og det er rigtigt, som hr. Mikkel Bjørn siger, at det kan ændre sig, og det er også derfor og af samme årsag, at vi løbende monitorerer situationen.

Spørgeren.

Det er jo dybt uansvarligt, at man siger, at man gerne vil bekæmpe kriminaliteten indenrigs, men man vil ikke forhindre den kriminalitet i at komme ind i Danmark. Det giver jo ingen mening. Altså, så kommer man sådan lidt på bagkant og siger: Vi vil gerne forhindre kriminaliteten, men vi vil ikke forhindre den i at opstå i første omgang. Ved at kontrollere vores egen grænse og ved at forhindre, at de her bandekriminelle fra Sverige eller fra andre steder i Europa, kan bevæge sig ind i Danmark uden nogen som helst for kontrol, sikrer vi jo også, at politiet ikke behøver at bekæmpe den kriminalitet indenrigs i Danmark.

Ministeren.

Jeg tror ikke, hr. Mikkel Bjørn rigtig har hørt, hvad jeg sagde. For som jeg sagde før, har vores politi, vores nationale enhed for særlig kriminalitet – og sådan set også, for så vidt angår andre typer af trusler, vores efterretningstjenester – egentlig et meget, meget udstrakt monitoreringsbillede af, hvad der foregår i bestemte miljøer. Og det er jo selvfølgelig hele tiden med ophæng i de vurderinger og risikoanalyser osv., som vores forskellige dele af dansk politik laver, at vi også politisk tager bestik af det. Og det er klart, at hvis det er, at der bliver fornyet behov for at skærpe indrejsekontrollen mod Sverige, så er regeringen naturligvis parat til at gøre det.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Vi kan monitorere nok så meget. Vi står allerede, også i Danmark, med omfattende bandeproblemer. Vi står med omfattende problemer med radikalisering, med parallelsamfund og med kriminalitet, altså med omfattende problemer som en konsekvens af den uansvarlige udlændingepolitik, mange partier har ført igennem en lang årrække. Så kan man spørge: Er det så, fordi der ikke er blevet monitoreret godt nok, eller er det, fordi det at monitorere ikke i sig selv er nok, altså at man også er nødt til at føre en proaktiv politik for at forhindre, at den her kriminalitet vokser internt i Danmark?

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Man er netop nødt til at føre en proaktiv politik for at holde kriminaliteten nede, og det er faktisk også det, den her regering gør, ligesom tidligere regeringer har gjort, og det gør man jo også bl.a. ved hele tiden at vurdere, hvor det er, at politiets ressourcer er bedst anvendt. Og i den nuværende situation, hvor det er rigtigt, at der ifølge NSK er en egentlig bandekonflikt, jo bl.a. i hovedstadsområdet, men sådan set i hele Danmark, synes vi, hvis der ikke er nogen konkret trussel i forhold til den dansk-svenske grænse i modsætning til den dansk-tyske grænse, hvor vi vurderer at der er en konkret trussel, hvorfor vi stadig har grænsekontrol dér, at det så giver bedst mening og at det er bedre at bruge de politibetjente til det kriminalitetsbekæmpende arbejde i hovedstaden, hvor der lige nu er en verserende bandekonflikt.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til justitsministeren og til hr. Mikkel Bjørn.

Vi byder velkommen til miljøministeren, og jeg giver nu ordet til fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at læse spørgsmålet til miljøministeren op, og det lyder som følger: Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at Limfjorden opnår god økologisk kvalitet?

Ministeren.

Den seneste rapport om iltsvind viser, at der er områder i Limfjorden, der er hårdt ramt. Vi har

kraftig iltsvind. Der er forskellige niveauer, og det niveau, vi kan konstatere i dele af Limfjorden, er, at iltniveauet er under 2 mg pr. liter. Det her kraftige iltsvind er det, der fører til, at der dannes hvide belægninger af svovlbakterier på havbunden, og det er det, biologer kalder for liglagen. Det er altså giftigt svovlbrinte, og det giver så også døde fisk. Det her liglagen på havbunden er det, der er realiteten i dele af Limfjorden. Vi har det også mange andre steder i Danmark – nu er det Limfjorden, der spørges til – men det kender vi desværre også til andre steder i Danmark i et omfang, der ikke er set magen til siden 2002.

I Limfjorden er der kraftigt iltsvind vest for Mors, fra Thisted Bredning i nord til Visby Bredning i syd, og i den centrale sydlige del af fjorden. Der er også iltsvind syd for Nibe Bredning. I den vandområdeplan, som er den danske, har vi opgjort indsatsbehovet for Limfjorden – og det er altså reduktionen af kvælstof, vi taler om, for det er det, som forårsager alt det her – og den viser, at vi har en opgave foran os med at reducere kvælstoffet med 2.750 t i Limfjorden for at opnå det, biologerne definerer som god økologisk tilstand. Der er tale om et massivt indsatsbehov.

Selvfølgelig er det også et stort areal, vandoplandene udgør, men der er brug for et meget, meget massivt indsatsbehov. Det er jo faktisk en femtedel af hele det nationale behov, som vi skal koncentrere indsatsen om, oppe ved Limfjorden.

I vandområdeplanerne er der tre redskaber: Det ene er udtag af lavbundsområder; det andet er groft sagt plantning af efterafgrøder; og det tredje er at etablere stenrev og plante ålegræs osv. De to sidste ting er simpelt hen ikke aktuelle her, for det ville ikke gøre nogen forskel. Det er de to første ting, vi skal tage fat på her.

Spørgeren.

Tak for det svar. Ministeren refererede til netop den iltsvindsrapport, jeg også selv har taget med. Og til fælles oplysning kan jeg i hvert fald bidrage med at vise billeder af netop det, ministeren omtaler, nemlig det kraftige iltsvind i store dele af Limfjorden. Grunden til, at jeg tager Limfjorden op som et eksempel på, hvor konkret iltsvindet er ude blandt danskerne, er, at Limfjorden er et meget godt eksempel på den store opgave, vi bredt set i Danmark kommer til at få med at få vendt den fuldstændig sørgelige, nedslående og helt forkerte udvikling, der er for vores havmiljø, nemlig at større og større dele af fjordene og af havene dør.

Det udmønter sig i liglagen. I Limfjorden har man også kunnet se, at den manglende ilt i vandet har gjort, at der har ligget fisk og svømmer rundt i overfladen; andre steder, at der ligger fisk som simpelt hen er døde og skyllet op på Limfjordens strande. Man kan jo kort og godt sige: Det er ikke sådan, det skal være.

Jeg er glad for ministerens engagement i sagen. Så det er egentlig ikke engagementet, der er det ærinde, jeg står her med i dag. Det er for at høre, hvad ministeren har tænkt sig helt specifikt at gøre.

Så kunne ministeren forestille sig at lave en meget konkret plan, der netop tager fat på det behov, der er, for at bringe kvælstofudledningen ned i Limfjorden ved helt konkret at se på, hvad det er for nogle jorder, der skal tages ud, og hvad er det for noget landbrugsjord, som man skal til at dyrke anderledes, og på den måde gå helt konkret til værks for at løse problemerne med alt for meget gylle og gødning, som ender i Limfjorden?

Ministeren.

De tre elementer, hvoraf det sidste, jeg nævnte, jo desværre ikke er relevant nu her, for det gør ingen forskel med stenrev, hvis der ingen ilt er i vandet. Det første, som er udtagning af lavbundsjorder, er det, som spørgeren nævner, og det andet er jo, at vi tvinger landbruget til at plante efterafgrøder.

Der er jo først en frivillig ordning, og hvis man ikke inden for et par måneder melder ind tilstrækkeligt, bliver man pålagt at plante efterafgrøder. Man får selvfølgelig erstatning, og man får indsatsen betalt. Det er jo det, der skal til for at nedbringe udledningen. Og der sender vi den 1. januar brev ud til de berørte lodsejere, hvor meget kvælstof de – via bl.a. efterafgrøder, skovrejsning og andet – konkret reducere med. Først en frivillig ordning; dernæst er det hammeren, der falder.

Spørgeren.

Det er netop også en del af sagens kerne, for beskyttelsen af vores vandmiljø må mildest talt siges at være gået galt i de forgangne mange år. Der har jo været flere vandområdeplaner end den plan, der konkret er nu, og der har også været frivillige tiltag. Det har bare gang på gang vist sig, at de frivillige tiltag ikke leverer.

Derfor er mit sådan helt konkrete spørgsmål til ministeren, hvornår ministerens tålmodighed udløber i forhold til frivillige aftaler, og hvornår det egentlig er vandmiljøet, det er det vigtigste, og ikke det, at der bliver lavet frivillige aftaler.

Ministeren.

Den er allerede udløbet. Derfor taler vi altså her om, at man pålægger de konkrete lodsejere op til de følsomme områder af Limfjorden, som vi begge to har peget på i vores dialog her, bl.a. at plante efterafgrøder, som jo kan suge kvælstof op, så det ikke løber ud i fjordene.

Der kommer også en runde, vi offentliggør et brev på en hjemmeside og andet den 1. januar 2024, og så er der, som jeg husker det, et par måneder til at melde frivilligt ind, og hvis man ikke gør det frivilligt, er der en automatik. Så der er en automatisk hammer, der falder, hvis man altså ikke er oppe på 100 pct., og så må vi så finde resten af procenten ved at pålægge landbruget at levere det her.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Ministerens kollega Troels Lund Poulsen var i Debatten for nylig, og der lød det, at en del af løsningen, bl.a. med eksempler fra Limfjorden, var at oprette muslingeopdræt ude i Limfjorden for at hjælpe i forhold til kvælstofproblematikken. Derudover skulle indsatsen bygges på frivillige tiltag, og kvælstofudledningen skulle ikke længere ned end det, der allerede er aftalt i landbrugsaftalen.

Så jeg skal bare sikre mig, at det er en miljøminister, der står fast på, at det er udledningen fra landbruget af kvælstof, gylle og gødning, som skal bankes ned, og at det ikke skal samles op ved hjælp af muslinger ude i fjorden.

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Nej, men som jeg nævnte i starten, er der et behov for at reducere kvælstofudledningen i hele Limfjorden med 2.750 t, altså en meget, meget stor del af det, det også skal på landsplan, og den nuværende landbrugsaftale med vandområdeplanen reducerer med 2.150 t. Så der altså et skridt fra 2.150 t til det, der er behovet, på 2.750 t. Så vi har en opgave, og det er aftalt i landbrugsaftalen, hvor SF sammen med mange andre partier jo også er med, at vi skal have en anden runde, hvor vi skal nå op på de 100 pct. Så der skal mere til.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som ligeledes er til miljøministeren, og jeg giver nu ordet til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Værsgo.

Hvilke nye initiativer vil regeringen tage for at stoppe det katastrofale iltsvind, der hersker i vores have og indre farvande?

Ministeren.

Jeg er helt enig i, at det er en katastrofal situation. Det er jo desværre en tragedie, som har været forudsigelig, og som er blevet forudset af eksperter og biologer igennem lang tid, men de har altså talt for døve øren, og nu har vi tragedien, og nu har vi katastrofen, og vi arbejder hver eneste dag på at få vendt udviklingen og få gang i en positiv spiral. Desværre siger de samme biologer til os, at der ikke findes nogen snuptagsløsninger, og at der ikke findes en knap, som man lige kan trykke på, og man så har løst problemet og fået livet i vandet tilbage. Det tager desværre lang tid at få genetableret livet i vandet, når først vi har ødelagt det, som vi har. Så vi arbejder hver dag med at udtage lavbundsjorder, vi arbejder hver dag med at pålægge landbruget at plante efterafgrøder – ja, først ved frivillige ordninger og dernæst ved automatiske krav – og vi arbejder hver dag med at få skovrejsning.

Der spørges til nye initiativer. Helt konkret har vi siden i sommer, altså også mens de her historier har været i medierne, frigivet puljer på over 1 mia. kr. til de ordninger, der forbedrer vandmiljøet, og har så sent som den 2. oktober åbnet en ny pulje på 600 mio. kr. til det, der hedder klimalavbundsprojekter, og det er altså projekter, der både er gode for klimaet og for miljøet, altså for at reducere kvælstofudledningen. Der er nu gået en uge, og jeg kan love, at jeg følger utrolig godt med i det, også fordi der tidligere har været mange gode planer, men det på mig virker, som om man ikke rigtig har fulgt det helt til dørs, og det skal man, og jeg kan sige, at den har været åben i en uge, og at status ifølge den status, jeg har fået fra Miljøministeriet, er, at der er kommet otte ansøgninger på i alt mere end 500 ha bare til den her pulje. Vi fortsætter også i næste uge, og vi bliver ved med at arbejde. Den konkrete pulje dækker i alt udtagninger til 5.000 ha., og vi skal selvfølgelig have meget mere. Men nu spørges der til, hvad der konkret sker, og der sker hele tiden konkrete ting.

Spørgeren.

Tak. Jeg er i hvert fald glad for, at ministeren giver mig ret i, at det er en katastrofe. Han bruger også selv ordet tragedie, og det synes jeg egentlig er meget passende, både når man ser på den videodokumentation, der er lavet, og som viser, hvordan iltsvindet derude i vores indre farvande ser ud, men også de mange rapporter på området, som vi har fået. Jeg må så også sige, at det, når ministeren siger, at der er blevet talt om det i mange år, og at man godt har vidst det, og at der er blevet talt for døve ører, er rigtigt nok, men at mange af de døve ører altså også har tilhørt socialdemokratiske ministre, og at jeg i virkeligheden også synes, at både noget af det, som miljøministeren nu har sagt her, men også tidligere i interviews på området, viser, at venstrefløjen har haft ret i den her dagsorden i årtier. Den grønne venstrefløj, der har råbt op om det her, har haft ret i, at vi var nødt til at reducere vores kvælstofudledninger drastisk, og at vi var nødt til at omlægge vores landbrug grundlæggende. Det er bare ikke blevet gjort, og det er derfor, vi står i den situation, vi står i lige nu, hvor der ifølge målingerne fra midt i september var et område med iltsvind på 7.500 km². Det er et område, der svarer nogenlunde til Sjælland, og det er godt nok nogle voldsomme tal og en ekstremt alvorlig situation, vi står i.

Jeg så forleden miljøministeren i Debatten i DR 2, og der brugte han nogle af de samme ord, som han gør over for mig lige nu, om, hvor galt det står til, og det var jeg også glad for at han gjorde, men jeg havde det også lidt underligt. For det vrimler jo ikke med nye store initiativer på det her område. Det er rigtigt, at man har frigivet nogle puljer, som ministeren siger her, og at der er nogle initiativer, som vi tidligere har taget, men som overhovedet ikke løser det grundlæggende problem, vi står over for. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren, om man er på vej med en plan, som tilsvarer den udfordring, man står over for, nemlig at man jo skal udtage i omegnen af 400.000-600.000 ha landbrugsjord, hvis man skal komme de her problemer til livs.

Ministeren.

Som sagt arbejder vi i døgndrift alene for at få implementeret de ting, som SF jo selv i landbrugsaftalen er med til at lægge stemmer til og få skubbet i gang. Vi er nu ved vandplan III, men jeg kan jo se, at vandplan II slet ikke er kommet i gang. Der er jo masser af ting, som man ikke engang er halvt færdige med, og det er altså mange, mange år siden, og der skulle kunne ses resultater af det, og vi kan ikke se nogen resultater. Derfor er det også sådan, at kvælstofniveauet ligger på et alt for højt niveau, og at det ligger fladt.

Spørgeren.

Ja, noget af det, man så har gjort, mens man har arbejdet i døgndrift med det her siden valget, er bl.a., at man har udskudt det trawlforbud, som vi vedtog der skal være i Bælthavet. Det vedtog vi nemlig før valget. Jeg har kigget i lovprogrammet, og der kan jeg se, at der stadig væk ikke er på. Så spurgte jeg i åbningsdebatten forleden statsministeren, hvorfor man har udskudt det her, og det sagde hun så at hun ikke kunne svare på. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre miljøministeren, hvorfor man, når vores haves tilstand er så alvorlig, har udskudt det her trawlforbud, og hvornår det kommer.

Ministeren.

Vi har jo sammen indført et trawlforbud i Vejle Fjord, i Kalø Vig og i Flensborg Fjord. Og så er det helt rigtigt, at vi i den tidligere regering, hvor jeg jo selv var minister, men på et andet område, med støttepartier aftalte at indføre et trawlforbud i det, der hedder Bælthavet, det vil sige havet omkring Fyn og syd om Fyn. Men der kom jo et valg, og den regering blev væltet, og det vil sige, at der blev lavet en ny regering, og i den nye regering har vi så i forhold til hele spørgsmålet om, hvor der skal trawles, og hvordan vi får sikret, at fiskeriet bliver bæredygtigt, både økonomisk, men også økologisk, aftalt, at vi laver en kommission, som her om ganske få uger udkommer med noget, og jeg ser frem til at læse deres konklusioner og deres forslag og drøfte det med partierne.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Det bliver da også spændende at læse, og det glæder jeg mig da også til. Men hvorfor har man udskudt det? Altså, når situationen er så akut, når vi står i en katastrofe, når vi står med en tragedie, hvorfor udskyder man et forbud mod trawlfiskeri i et helt afgørende område, som har stor betydning, også i forhold til iltsvind? Der er den dagsorden, ministeren taler om han arbejder i døgndrift på. Hvorfor har man udskudt det?

Ministeren med en afsluttende bemærkning.

Spørgsmålet, som handler om en kvælstofreduktion, og hvad det betyder at få styr på det i forhold til at bekæmpe iltsvind, er jo et andet spørgsmål end det, vi her har at gøre med. For mig at se – og det vil jeg gerne sige meget klart – er det trawlfiskeri med bundtrawl, som på nuværende tidspunkt foregår i dele af de danske farvande, ikke overalt, men i dele, nærmest sådan en slags hyggehærgen. For der er så lidt økonomi i det og så lidt fisk i det, at det kun ødelægger. Men lykkes vi med det her, og det skal vi, så vil der igen komme fisk tilbage, og så skal vi sikre os, at vi ikke igen for alvor får det hærget, og der ser jeg frem til at læse, hvad kommissionen når frem til. Der har vi også grønne eksperter med, og det kommer om ganske få uger.

Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til miljøministeren og tak til Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til social- og boligministeren og giver ordet til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Værsgo.

Tak for det, formand. Mit spørgsmål lyder: Er ministerens afvisning af at anvende klimafremskrivninger i forhold til beregning af nedkølingsbehovet i bygninger udtryk for en faglig indvending mod FN’s klimascenarier, og er der i regeringen en generel skepsis over for at lægge FN’s klimascenarier om fremtidige temperaturstigninger til grund for regulering?

Ministeren.

Nej.

Spørgeren, værsgo.

Det var et dejlig klart svar, og derfor må jeg sige, at det overrasker mig, at man ikke vil gøre det på det område, vi snakker om netop her, når man skal beregne nedkølings- og ophedningsbehovet i bygninger. Det er jo sådan, at vi anvender klimafremskrivninger på rigtig mange områder. Vi gør det, når vi har klimatilpasningsplaner; der har staten leveret en samlet klimafremskrivningsmodel til kommunerne, så man dimensionerer rør, kloakker og kystsikring ordentligt. Vi gør det selvfølgelig, når vi laver klimaplaner

Men vi gør det jo så ikke, når vi dimensionerer bygninger og deres nedkølingsbehov. Og der har jeg i hvert fald den opfattelse, at vi skal bruge de bedst tilgængelige faglige bud på, hvad nedkølings- og ophedningsbehovet er. Derfor vil jeg gerne høre ministeren om, hvordan det kan være, at det ikke er at anvende klimafremskrivningsmodellerne, men i stedet at anvende 10 år gamle data. Det forekommer mig noget usikkert.

Ministeren.

Se, det var et relevant spørgsmål, der kom i anden omgang. For det der med bare at stikke til hinanden med, at det sikkert er, fordi man er imod alting, og at man sikkert er klimafornægtere og alt muligt andet, er en mærkelig måde at kommunikere med hinanden på. Til gengæld er det jo helt relevant at spørge, hvorfor vi ikke anvender de standarder, så det vil jeg rigtig gerne uddybe. Det er selvfølgelig fuldstændig afgørende, at indeklimaet i byggeriet både er sundt og komfortabelt i de rum, hvor man opholder os i længere tid, og derfor har vi i bygningsreglementet krav til bygningers indeklima. De er udformet på baggrund af simuleringer af det typiske klima i Danmark hen over året.

Jeg er klar over, at der på grund af klimaforandringer sker en generel temperaturstigning i verden, og at den temperaturstigning påvirker vejret lokalt i Danmark. Nøjagtigheden af klimafremskrivningerne er behæftet med så stor usikkerhed, at de ikke kan anvendes som grundlag for at ændre lovgivningen om dimensionering af en bygnings tekniske installationer, f.eks. ventilationsanlæg. Det er altså ikke et udtryk for en stillingtagen til, hvilket klimascenarie man tror på; det bunder derimod i vurderingen af, at risikoen for fejldimensionering af installationerne i forhold til klimaet i fremtiden er så stor, at det ikke giver mening at lovgive om det. Vi risikerer simpelt hen at bruge for mange byggematerialer på en uhensigtsmæssig måde, til skade for klimaet, fordi usikkerheden i den måde at beregne på er for stor.

Spørgeren.

Jeg vil bare sige, at når jeg i første omgang stiller spørgsmålet en lille smule skarpt op, er det jo, fordi jeg har fået et svar fra ministeriet på et netop meget fagligt spørgsmål om, hvorfor man ikke anvender de her klimafremskrivninger, der bare lyder som nogenlunde det samme, ministeren siger, nemlig at nøjagtigheden og usikkerheden er for stor. Det må man jo holde op imod, om nøjagtigheden og usikkerheden ved at bruge 10 år gamle data er for stor.

Så hvis ministerens holdning står til troende, er nøjagtigheden og usikkerheden så også for stor de andre steder, vi bruger fremskrivninger? Altså, f.eks. i forbindelse med klimasikring bruger vi jo netop de her fremskrivninger.

Ministeren.

Det er jo noget, jeg løbende beder om faglige vurderinger af. Det, der er den faglige vurdering, er, at i forhold til det her risikerer vi at gå ind og fejldimensionere på en måde, så vi får anvendt for mange byggematerialer. Og det vil sige, at der har afvejningen været, at vi risikerer et unødigt og øget materiale- og energiforbrug, og at det vil påvirke klimaet negativt på grund af den usikkerhedsfaktor. Der kan selvfølgelig være et tipping point, og derfor kan vi selvfølgelig komme i en situation, hvor usikkerheden ved det ene scenarie er større og man derfor skal gå over til et andet scenarie. Det er bare ikke den faglige vurdering, at vi er der endnu, og derfor har vi valgt at basere det på de andre tal.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Det er jo interessant, hvad der ligger til grund for den faglige vurdering, for det er jo ikke den samme faglige vurdering, der er alle steder, bl.a. i vores forskningsmiljøer. Der er jo flere forskere, der har været fremme og sige, at det her er problematisk, at det gør, at vi dimensionerer vores bygninger forkert med et for stort nedkølingsbehov i fremtiden.

Så vil ministeren tage initiativ til, at den faglige vurdering bliver kvalificeret og måske også oversendt til Folketinget? For det er jo faktisk det, vi har spurgt om vi kunne få svar på.

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Altså, jeg mener, at det præcis er det, der er svaret. Spørgeren refererede selv til det spørgsmål, der er blevet stillet, og hvor der er blevet svaret. Og hvis man har et ønske om en uddybning af det, kan man selvfølgelig til enhver tid få det.

Jeg mener, det er helt relevant at rejse spørgsmålet om, hvornår der er et tipping point, altså hvornår usikkerheden, fordi der er tale om gamle tal, er større end den usikkerhed, der er forbundet med at bruge noget, der er for upræcist i den anden ende. Det vil vi selvfølgelig følge, og i det omfang, Folketinget gerne vil have sendt ting over, så kan man selvfølgelig altid få det.

Det afslutter spørgsmålet.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som ligeledes er til social- og boligministeren og bliver stillet af hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Værsgo.

Hvorfor mener ministeren, at opførelsen af flere ejerboliger i stedet for private udlejningsboliger vil løse problemerne med udviklingen i stigende bolig- og lejepriser i hovedstadsområdet?

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Regeringen ønsker helt klart et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig, og hvor der er et blandet udbud af ejerboliger og almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. Blandede byer og boligområder giver efter vores mening de bedste forudsætninger for en ordentlig sammenhængskraft.

Boligmassen i hovedstaden adskiller sig markant fra det øvrige Danmark. Der er kun en meget beskeden del af boligmassen i København og på Frederiksberg, der er ejerboliger, nemlig en femtedel. Selv hvis du tager de omkringliggende kommuner med, er der et underskud af ejerboliger, og så skal man ikke være verdensmester i udbud og efterspørgsel, for at man kan regne ud, hvad det har af konsekvenser for priserne. Det vil sige, at den efterspørgsel, der vil være, på at eje sin egen bolig selvfølgelig vil være påvirket af, hvordan de andre sektorer ser ud, men ønsket om at eje sin egen bolig vil jo bidrage til at presse priserne op, hvis efterspørgslen på ejerboliger er større end udbuddet af ejerboliger.

Derfor giver det også sig selv, at hvis man så prioriterer de byggegrunde, der findes i hovedstaden, til at bygge privat udlejning i stedet for eksempelvis at bygge flere ejerlejligheder, ja, så bidrager man jo til, at priserne på ejerboligerne stiger unødig meget. Der er jo ikke et ubegrænset antal byggegrunde. Så det er klart, at havde du et ubegrænset antal byggegrunde, ville det ikke forholde sig sådan. Der er bare et begrænset antal byggegrunde, fordi hovedstadsområdet er relativt tæt bebygget i forvejen. Derfor får du altså en ubalance imellem udbud og efterspørgsel i forhold til antallet af ejerlejligheder, hvis du prioriterer grundene til at lave privat udlejning.

Derfor er det min opfattelse og regeringens opfattelse, at vi også politisk bliver nødt til at læne os ind over bordet, for at flere skal have mulighed for at eje deres egen bolig. Det kræver både byggeri, men det kræver også nogle andre redskaber.

Spørgeren.

Jeg har forstået, at man skal være meget præcis med sine spørgsmål her, og det prøver jeg også at være. Derfor prøvede jeg at spørge til både ejerbolig- og lejepriserne i byen. For det er jo sådan, at hvis man opfører flere private ejerboliger, er det rigtigt nok, at så vil markedskræfterne nok tilsige, at priserne på ejerboliger falder, men det vil også betyde færre udlejningsejendomme og private udlejningsboliger og dermed en prisstigning der. Derfor vil jeg bare citere Martin Vinæs Larsen, der er lektor ved Aarhus Universitet, og som har skrevet i et debatindlæg i Politiken: »Jeg finder det dog også meget alarmerende, at boligministeren tydeligvis har misforstået, hvorfor det er blevet dyrere at bo i København. Det er ikke, fordi der er blevet bygget private udlejningsboliger. Det er, fordi der ikke er bygget nok.«

Så mit spørgsmål skal lyde: Er ministeren ikke enig i, at de stigende boligpriser og problemet med at finde bolig i de største byer ikke skyldes, at der er blevet bygget private udlejningsboliger, men mere generelt, at der ikke er bygget boliger nok?

Ministeren.

Jo, selvfølgelig. Men spørgsmålet, som jeg hører spørgeren stille, er relationen mellem at bruge byggegrundene på at bygge privat udlejning i stedet for ejerlejligheder i den situation, vi står i. Det er jo fuldstændig rigtigt, at det er urbaniseringen, der har drevet priserne i vejret på boligmarkedet generelt, i øvrigt over hele den vestlige verden. Men det, jeg hører spørgeren stille spørgsmål til, er, hvad det betyder, at vi bygger privat udlejning i forhold til at bygge ejerlejligheder. Og der betyder det jo unægtelig, når vi skal træffe nogle valg nu her, at hvis vi vælger at bruge alle byggegrundene på at bygge privat udlejning i stedet for at bruge dem på at bygge ejerlejligheder, så vil det bidrage til, at ejerlejlighedsprisen stiger.

Så er det klart, at det grundlæggende forhold, der gør sig gældende, og som er årsagen til, at priserne i det hele taget stiger, og at vi i det hele taget bygger, selvfølgelig er urbaniseringen. Det synes jeg skulle være nobrainer.

Spørgeren.

Det, jeg prøver at kredse om, er jo, at hvis man konverterer nogle af de byggegrunde, der i dag bruges til at bygge private udlejningsejendomme, til ejerboliger, så vil det også have en indvirkning på lejepriserne. Så spørgsmålet er jo bare helt banalt, om ikke ministeren vil anerkende, at hvis man bygger færre private udlejningsejendomme og siger, at en større andel af nye byggegrunde skal være til private ejerboliger, så vil det også presse lejepriserne op.

Ministeren.

Det kommer jo an på, om spørgeren mener, at der vil være en større efterspørgsel på privat udlejning. Der vil min tese jo være, at der er større efterspørgsel på ejerboliger; de fleste mennesker vil rykke over i en ejerbolig, hvis de kan. Rigtig mange mennesker vil. Det er der jo lavet undersøgelser af at rigtig mange mennesker vil. Det vil sige, at hvis du så bygger tilpas mange ejerboliger til, at vi kan suge efterspørgslen derover, så gør det samme forhold sig jo ikke gældende for privat udlejning. Det er jo ikke sådan – jeg bor selv til privat leje, så det er ikke en dom over nogen, men det er jo ikke sådan – at man går og har en eller anden livsdrøm om at bo i privat udleje. Derfor er det klart, at hvis du bygger dig ud af efterspørgslen på den side, så gør det samme sig bare ikke gældende, hvad ejerboligerne angår, fordi folk vil forsøge at drive derover, hvis det kan lade sig gøre at få en ejerbolig. Og for rigtig mange er det jo ikke muligt nu, fordi priserne er så høje.

Spørgeren for sit afsluttende spørgsmål.

Man kan selvfølgelig godt have som antagelse, at hvis man bygger flere ejerboliger i København, vil man tilfredsstille efterspørgslen. Der er jo også en del, også boligøkonomer, der vil anlægge den antagelse, at det er meget, meget svært at imødekomme den efterspørgsel, og derfor vil det have en lille indvirkning på priserne, men det vil ikke løse det på lejeområdet. Så jeg synes bare, det vil være helt oplagt og umiddelbart ret simpelt inden for gængs økonomisk teori at anerkende, at bygger man færre private udlejningsboliger, så vil det selvfølgelig også sætte sig i priserne på dem.

Ministeren med en afsluttende bemærkning.

Den er lige lidt for simpel, ikke? For spørgeren tager ikke stilling til, hvad der ellers bliver bygget. Spørgeren tager jo ikke stilling til, om man kunne forestille sig, at der i stedet for blev bygget ejer- og almene boliger. Det ville jeg jo synes var oplagt. Men jeg kan forstå, at SF er helt vilde med privat udlejning. Det synes jeg alligevel er interessant, for det er noget af det, der har de allerhøjeste huslejer.

Så hvis jeg skulle bestemme, hvilken vej vi skulle bevæge os, og det skal jeg da i hvert fald forhåbentlig for en del af det, så vil det være min anbefaling, at man forsøgte at suge den efterspørgsel på bolig op i forbindelse med urbaniseringen af henholdsvis ejerlejligheder og almene boliger og ikke i så høj grad baserer det på privat udlejning, som man har gjort hidtil. Og for dem, der bor i privat udlejning, kan man sige, er deres lejekontrakter jo fastsat på det beløb, de har fået fastsat dengang, plus en netto prisudvikling. Det vil sige, at for dem vil det jo i hvert fald ikke betyde, at deres husleje stiger.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til social- og boligministeren og tak til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg byder velkommen til beskæftigelsesministeren, og jeg giver nu ordet til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Værsgo.

Jeg starter med at læse spørgsmålet op. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det sikrer værdige og sikre fleksjob for sårbare borgere at afskaffe kravet om, at fleksjobansættelser skal være på overenskomstmæssig løn, som ministeren planlægger at fremsætte lovforslag om jævnfør lovprogrammet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det ved jeg godt man altid siger, men især her er det på sin plads, for jeg tror, der er en misforståelse på spil. Først og fremmest vil jeg understrege, at regeringen ikke ønsker, at fleksjobbere skal udsættes for løndumping. Jeg har hørt kritikken fra de faglige organisationer, som jeg tager meget alvorlig, i forhold til hvordan det, der er i lovprogrammet, bliver læst, og derfor har jeg også bedt om, at der, inden vi går videre, kommer en dialog om opfattelsen af det, der står, for at sikre, at loven kommer til at virke efter hensigten.

Det her er jo noget, der trækker tråde tilbage fra 2012, da man lavede aftalen om reform af førtidspension og fleksjob, og dengang blev der aftalt regler for, hvordan man aftaler løn og arbejdsvilkår for personer i fleksjob på arbejdspladser uden overenskomst, og det er jo kun dem, det handler om, alle andre skal selvfølgelig følge den gældende overenskomst. Arbejdsmarkedets parter var dengang involveret i processen og med til at føre den op til lovforslaget. Dengang havde man én tolkning, men nu er der siden hen kommet en domsafgørelse, som tyder på, at der så alligevel har været uklarhed om reglerne, og det er baggrunden for det lovforslag, der er blevet sendt i høring.

Men som sagt, hvis der er tvivl om, om det her går videre, end hvad aftalen fra 2012 lagde op til, og hvad den forståelse dengang lagde op til, er det noget, vi er nødt til at drøfte, og derfor har jeg også taget initiativ til, at det er det, der sker nu.

Spørgeren.

Jamen først tak for, at man tager det her alvorligt, for det er en alvorlig sag. Det handler om nogle af vores allermest sårbare mennesker på arbejdsmarkedet, nemlig folk med nedsat arbejdsevne, som jo er langt mindre mobile end mange andre på arbejdsmarkedet, for hvis de ikke har ordentlige vilkår, er det svært at flytte sig. Det er jo formentlig derfor, at man dengang indgik aftalen. Det har været gældende sådan set helt tilbage fra fleksjobordningens fødsel i 1997, at der skulle være en overenskomstmæssig løn for fleksjobbere, og det var selvfølgelig både for at beskytte den her sårbare gruppe mod udnyttelse, men sådan set også for at beskytte det øvrige erhvervsliv mod en unfair konkurrence fra arbejdsgivere, som underbetaler gennem en form for social dumping bare med folk med nedsat arbejdsevne.

Jeg skal bare høre om noget. Lovforslaget er meget klart. Det indebærer jo, at der ikke længere stilles krav om overenskomstmæssig løn for fleksjobbere på de arbejdspladser, hvor der ikke er overenskomst, og det er en markant ændring i forhold til gældende praksis. Så det, jeg bare skal høre om, er, om det er regeringens holdning, eller om regeringens holdning er, at fleksjobbere også fremover, altså arbejdsgivere, skal betale en overenskomstmæssig løn til fleksjobbere, også på arbejdspladser, hvor der i øvrigt ikke er en overenskomst.

Ministeren.

Formålet med det her er at bevare intentionen i den oprindelige aftale. Der ligger den ret for fleksjobansatte, som ikke gælder for alle andre på vores arbejdsmarked, at selv hvis de er på en virksomhed uden overenskomst, skal der tages udgangspunkt i sammenlignelig overenskomst ved ansættelse. Det er en særlig ret for fleksjobbere, og den aftalte man tilbage i 2012. Det er intentionen, at det er det, der fortsat skal være gældende, uagtet at der så har været domme, der skaber tvivl om reglerne.

Spørgeren.

Men så forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor regeringen har fremsat et lovforslag, som har den modsatte konsekvens. Det er jo ikke tilbage fra 2012, men det er tilbage fra 1997, hvor man indførte fleksjobordningen, at der har været den her beskyttelse. Og det, regeringen lægger op til, er jo at fjerne den beskyttelse af fleksjobberne. Så jeg bliver bare nødt til at få at vide – og det tror jeg at der er mange, ikke mindst folk, der visiteret til fleksjob, men jo altså også fagbevægelsen, der er optaget af – om ministeren i dag kan garantere, at den ret ikke vil blive taget fra mennesker i fleksjob.

Ministeren.

Jamen intentionen er så klart, at den ret, som fleksjobbere har haft, hvis de søger ansættelse på en arbejdsplads, der ikke er overenskomstdækket, til, at man skal tage udgangspunkt i en gældende overenskomst, vil vi gerne bevare. Det er det, vi forsøger at indkapsle. Og så er det en meget udstrakt hånd i forhold til sige, at der er nogle, der synes, at vi ikke rammer bolden med den formulering, der er lagt frem nu. Det tager vi meget seriøst, for det skal vi selvfølgelig til bunds i, og derfor har vi nu indkaldt til nogle møder og tager dialogen, så vi er sikre på, at intentionen er korrekt.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Dialog er jo altid godt. Men er det, ministeren giver i dag, et løfte til fleksjobbere og til fagbevægelsen, altså de parter, som man har lavet den her delaftale med tilbage i 2012, om, at hvis de siger, at det her strider imod den aftale, og at det er deres klare opfattelse, så vil ministeren trække den her del af lovforslaget tilbage?

Ministeren.

Altså, intentionen er at være tro mod den aftale, som bl.a. byggede på en fælles forståelse forud for den med arbejdsmarkedets parter af, hvordan vi griber det her bedst an. Og det er den intention, jeg forsøger at være tro mod. Jeg lytter mig til, at det er der parter der ikke synes at jeg er. Så tager vi selvfølgelig dialogen, og så vender vi tilbage, i forhold til hvordan vi fremadrettet gør det.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til beskæftigelsesministeren og tak til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til børne- og undervisningsministeren, og jeg giver nu ordet til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Værsgo.

Hvad er ministerens holdning til, at regeringen i ord siger, at der skal være uddannelser i hele landet, men i handling fjerner det udkantstilskud, som netop sikrer gymnasier i hele landet?

Ministeren.

Tak til fru Lotte Rod og Radikale Venstre for at give mig mulighed for at svare på spørgsmålet og måske også tilbagevise en misforståelse. For vi kommer ikke til at fjerne gymnasiernes udkantstilskud. Faktisk har regeringen prioriteret 30 mio. kr., så alle gymnasier kan få deres normale udkantstilskud næste år. Det var der ellers ikke bevilling til, men det har vi prioriteret, fordi udkantstilskuddet til gymnasierne også er vigtigt for den her regering.

Det er så korrekt, at gymnasierne i nogle år har fået en midlertidig forhøjelse af udkantstilskuddet på 0,5 mio. kr.. Tilskuddet har altså altid været midlertidigt, og det har været velkendt for både gymnasierne og de politikere, der har indført det. Den midlertidige forhøjelse udløber. Regeringen har ikke været inde og fjerne pengene for at bruge dem på noget andet; det er penge, som aldrig havde været der i 2024, og som det må formodes at skolerne derfor ikke har haft inde i deres budgetter for næste år.

Spørgeren.

Jeg vil gerne have, at der er gode uddannelser i hele landet, også i Lemvig og i Rønde, og jeg skal derfor spørge ministeren fra elevrådsformændene på de to gymnasier, som også er til stede her i dag: Hvorfor vælger regeringen ikke at forlænge tilskuddet på den her million?

Ministeren.

Vi har et udkantstilskud på omkring 2,8 mio. kr. Det er der en hel del gymnasier der får, og fordi ungdomsårgangene falder i nogle dele af landet, har der over årene været flere og flere gymnasier, der har været berettiget til det her tilskud, og det er jo helt legitimt og i orden. Men det har også gjort, at vi samlet set bruger en hel del millioner på at udbetale udkantstilskud til gymnasier i landdistrikterne. I en midlertidig periode gav vi så en 0,5 kr. oven i de 2,8 mio. kr., og det er den forhøjelse, der udløber.

Spørgeren.

Jeg har lige hørt et virkelig godt pressemøde med ministeren, hvor han står og fremhæver, hvor vigtigt det er, at vi har værksteder, og at man som elev kan vælge nogle valghold. Altså, i Lemvig har vi allerede skåret fransk væk. På fysik A går der kun fire elever. Så hvis regeringen ikke forlænger det her midlertidige tilskud på 0,5 mio. kr., kommer man jo til at skære de små valghold væk.

Ministeren.

Nu er der rigtig mange gymnasieinstitutioner i Danmark, men hvis man ser på gymnasiesektoren under et, er det ikke den mest pressede del af det danske undervisningssystem. Der er mange steder sunde regnskaber og sund økonomi, men der er særlig i nogle landdistrikter en udfordring med, at elevgrundlaget bliver smalt, både fordi der er nogle, der søger ind mod de større byer, og fordi ungdomsårgangene falder, og derfor er det også er en hovedprioritet for mig, når vi skal se på ungdomsuddannelsernes samlede taxameterstruktur, at vi flytter noget økonomi fra nogle af de gymnasier, hvor der er flere og flere elever, til nogle af dem, hvor der er færre.

Så er det spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Det vil jeg også gerne, men hvad har egentlig ændret sig siden sidste år? Hvorfor skulle man have den halve million i år og ikke have den til næste år? Altså, jeg kan simpelt hen ikke se, hvad det er, der er anderledes, f.eks. i Lemvig.

Så er det ministeren med en afsluttende bemærkning.

Det er jo den politiske realitet, der er anderledes. Man besluttede for nogle år siden i en midlertidig periode at udbetale 0,5 mio. kr. ekstra til nogle specifikke gymnasier. Vi har jo i hele perioden vidst, at de udløber nytårsaften 2023. Så det kan ikke overraske folk, og jeg ved jo også, at de ansvarlige folk, der sidder på skolerne, heller ikke har budgetteret med den halve million. Jeg kan godt forstå, at man er utilfreds; man vil altid gerne have flere penge. For mig er opgaven at finde en langsigtet løsning, der gør det muligt at drive gymnasier, også selv om man måske kun kan optage tre 1. g-klasser pr. år, og også selv om man måske ikke kan fylde dem ud med 28 elever i alle klasserne.

Det afslutter spørgsmålet. Vi går videre til det næste spørgsmål, og det er ligeledes til børne- og undervisningsministeren, og det er ligeledes af fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Værsgo.

Tak for det. Hvad mener statsministeren med, at der bruges for mange penge på specialundervisning, herunder om regeringen vil skære i ressourcerne til specialundervisning?

Ministeren.

Tak til fru Lotte Rod og Radikale Venstre for at stille et meget vigtigt og aktuelt spørgsmål. Det er godt nok stillet til statsministeren, men nu er jeg, der sidder hernede på de bagerste bænke, blevet bedt om at svare på det.

Flere elever har behov for et specialtilbud end tidligere. Det kan vi se. Og det er ikke i høj nok grad lykkedes os at fastholde børn i almene undervisningsforløb. Men folkeskolens fællesskab skal også kunne rumme de børn, der stikker lidt ud. Så når der bruges for mange penge på specialundervisning, handler det ikke om at spare på specialundervisnings området; det handler om, at regeringen har fokus på kommunernes og folkeskolernes rammevilkår. Vi skal styrke kommunernes og skolernes mulighed for at prioritere forebyggende, tidlige indsatser og tage hånd om elevernes behov tidligere, fordi forebyggelse betaler sig, både for børn og unge og for samfundet i det hele taget.

Som spørgeren formentlig har fulgt med i, lancerede vi her tidligere i dag et kvalitetsprogram for den danske folkeskole. Det er et udspil fra regeringen. Heri siger vi også, at vi vil give kommunerne og skolerne mere rum til at finde gode løsninger lokalt og frisætte folkeskolen fra unødvendige statslige krav og regler. Og så indeholder udspillet også indsatser, som styrker muligheden for, at flere børn kan rummes i den almene undervisning, herunder undervisning i små hold og mere anvendelsesorienteret undervisning, og muligheden for at forkorte skoledagen og anvende ressourcerne til tolærerordninger, holddannelse eller andet, der understøtter indsatser i den almene undervisning.

Vi ved, at de elever, som fjernes fra klassefællesskabet, lykkes i mindre grad – desværre. Vi skal derfor styrke fundamentet for stærke klassefællesskaber i den almene folkeskole. Det ser vi frem til at drøfte både med de parter, der er omkring folkeskolen, og med folkeskoleforligskredsen, herunder Radikale Venstre.

Spørgeren.

Det gør jeg også, så tusind tak for et godt udspil. Jeg kan jo kende mange af de ting, som vi allerede har snakket om. Jeg glæder mig til at forhandle det med dig. Men jeg også meget bekymret for, at der lige nu sidder elever i næsten hver eneste klasse, som ikke får den hjælp, de har brug for. Derfor lyttede jeg meget efter, da statsministeren i åbningstalen sagde, at vi bruger for mange penge på specialundervisning. Derfor vil jeg gerne bede ministeren sige helt tydeligt, om regeringen vil skære i specialundervisningen, eller om man ikke vil skære i specialundervisningen.

Ministeren.

Vi ønsker ikke at skære i specialundervisningen, nok snarere tværtimod. Lige før jeg skulle ind at holde pressemøde i dag, var jeg så heldig at få mulighed for at møde med udvalgsformanden, borgmesteren og en direktør fra Greve Kommunes forvaltning, og de fortalte, at de faktisk lokalpolitisk i Greve for ganske nylig havde haft oppe, at de også ser faldende økonomi til den almene folkeskole og stigende økonomi til specialskoler og specialklasser. Det er en ond spiral, de er kommet ind i – det var deres eget udtryk. Jeg er rigtig glad for, at man flere og flere steder arbejder med co-teaching og nestklasser og med alle mulige andre måder at inkludere specialundervisningen i den almindelige folkeskole på, så man fastholder ressourcerne dér til glæde for både de børn, der har behov for særlig hjælp, men faktisk også for resten af folkeskolen.

Spørgeren.

Når jeg spørger til det her, er det jo, fordi jeg under åbningstalen fik flashbacks til den diskussion, vi havde, før man lavede inklusionsloven for 10 år siden, hvor man jo tvang børn ind i den almindelige undervisning. Så jeg vil bare gerne være helt sikker på, at regeringen ikke kommer med noget, hvor man igen, ligesom med inklusionsloven, forsøger at tvinge børn ind i den almindelige undervisning.

Ministeren.

Jeg synes, udfordringerne dengang var, at man satte et bestemt måltal på, hvor mange børn der skulle være inkluderet i den almindelige folkeskole, uden at give folkeskolerne muligheden for at have rammerne, hverken de fysiske eller de økonomiske, eller de specialpædagogiske kompetencer til at kunne håndtere det. Det er jo et trafikuheld, der bare venter på at ske. Og det må vi jo indrømme også er sket nogle steder. Til gengæld er det jo rigtig positivt at se mange folkeskoler arbejde meget systematisk med at få børn – det kan f.eks. være børn, der har adhd – til at blive inkluderet i en almindelig folkeskoleklasse, hvor de måske er færre elever i klassen og har ekstra ressourcer i klassen, hvilket gør, at det faktisk er nogle af de mest populære klasser at være i, også for de børn, der ikke har nogen særlige behov, hvis man skal sige det sådan.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Men hvis man gerne vil have færre børn i klasserne og dermed bruge færre penge på specialundervisningen, skal man jo sørge for, at den almindelige undervisning er så god, at alle børn kan være der. Så undrer det mig bare, at regeringen i dag har fremlagt over 30 forslag, men ikke er kommet med de milliarder, der skal til, for at den almindelige undervisning kan være så god, at den kan rumme alle elever.

Ministeren.

Jeg tror selv, at mange af de forslag, vi har fremlagt i dag, 35 i alt, vil medvirke til at sikre stærkere klassefællesskaber og bedre mulighed for at rumme eleverne. To af de første, vi kommer til at forhandle om her i Folketingssalen, er udløbere af en aftale, som også Radikale Venstre var med i før valget, og de handler om at få bedre mulighed for at udsætte ens barns skolestart og at sænke klasseloftet i de mindste klasser fra 28-26. Det er to meget konkrete og letforståelige forslag, som jeg tror samlet set vil være med til at sikre et stærkere klassefællesskab, et stærkere læringsrum, og at færre vil have behov for at blive ekskluderet, f.eks. fordi de har mulighed for at gå 1 år mere i børnehave.

Tak. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til børne- og undervisningsministeren, og tak til fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Jeg byder nu velkommen til ældreministeren og giver ordet til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det er rimeligt, at hjemmehjælpsmodtagere i Køge Kommune, der bl.a. modtager praktisk hjælp såsom rengøring, nægtes hjemmehjælp, indtil de selv har gjort rent efter fund af asbest i deres lejlighed, selv om en læge påpeger, at det bør være professionelle, der rengør efter asbestfund?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige tak for spørgsmålet fra hr. Nick Zimmermann. Derudover vil jeg sige, at jeg synes, at det på alle måder er en rigtig trist og uholdbar situation for de beboere i den almennyttige boligforening Tinggården i Herfølge, der bor i de lejligheder, der er konstateret sundhedsskadelige på grund af asbest. Nu kender jeg jo ikke de nærmere omstændigheder ved den konkrete sag, ud over hvad jeg også har læst i artiklen, men helt generelt er der selvfølgelig ingen beboere eller borgere, der skal sidde i asbeststøv og vente på, at nogen bliver enige om at foretage den nødvendige rengøring. Derfor vil jeg også gerne opfordre kommunen, Køge Kommune, og boligforeningen til hurtigst muligt at prøve at finde en løsning på problemet.

Når det er sagt, kan jeg ikke anfægte kommunens vurdering af, at når der er asbest i lejligheder, kan kommunens medarbejdere i ældreplejen, som jo er mit område, ikke komme og yde hjælp til de beboere, som ellers er bevilget hjælp til praktiske og personlige opgaver i kommunen. Asbest er sundhedsskadeligt, som spørgeren også ved, og arbejdsgiveren har derfor pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet for det udførende personale er både sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og den her pligt gælder også, når det er kommunen, der er arbejdsgiver.

Jeg vil så også sige, at jeg på baggrund af det, der er i artiklen, noterer mig, at Køge Kommune allerede har taget god hånd om nogle af de svageste borgere i Tinggården, som er blevet tilbudt ophold på rehabiliteringscenter, hvor den nødvendige pleje og omsorg kan gives, og derfor har jeg også en forventning om og en tillid til, at både kommunen og boligforeningen indgår en konstruktiv dialog om at få foretaget den nødvendige rengøring.

Spørgeren.

Altså, vil opfordre Køge Kommune! Mener ministeren, at det er forsvarligt at tvinge ganske almindelige hjemmehjælpsmodtagere til at rengøre efter asbestfund, når man ved, at asbest er ekstremt farligt? Det forårsager lungekræft, lungehindekræft og alt muligt andet. Der bliver da nødt til at være en hjælp til de borgere, der sidder i den her situation. Det nytter da ikke noget at skabe en dialog med Køge Kommune, for man skal da her se at komme i sving.

Ministeren.

Det er jo sådan, som spørgeren er inde på, at det er sundhedsskadeligt med asbest, og det er sådan, at Ankestyrelsens praksis har understreget, at praktiske arbejdsopgaver, som forudsætter en særlig viden, ekspertise eller uddannelse ligger ud over det, som må forventes at kunne udføres af en medarbejder i ældreplejen, som er det, der falder under mit område. Derfor kan man også sige, at kommunen efter lovgivning ikke skal udføre rengøringsopgaver, når situationen er, som den er med asbest, og kan heller ikke opføre det som en del af den hjemmepleje, som er bevilget efter serviceloven, og det er jo netop hjemmeplejen, som er en del af mit ressortområde.

Spørgeren.

Okay, så vil jeg bare lige være helt sikker, for det er simpelt hen nogle ikkesvar, som jeg ikke forstår. Agter ministeren at foretage sig noget konkret i sagen, så de her borgere, der dybt afhængige af deres hjemmehjælp, igen kan få den hjælp, de har behov for, eller forventer man bare, at på et eller andet tidspunkt får Køge Kommune nølet sig sammen til at gøre et eller andet ved det her?

Ministeren.

Som ældreminister ligger det ikke inden for mit ressort at kunne pålægge kommunen noget i de her typer sager, når der er tale om de typer af sundhedsskadelige opgaver. Jeg kan opfordre kommunen og boligselskabet til i fællesskab at tage affære. Så på mit ressortområde eksisterer der ikke nogen muligheder. Der kan eventuelt være andre områder, det kunne være på boligområdet eller miljøområdet, hvor der kan være relevant lovgivning, som gør, at kommunen eller andre myndigheder kan hjælpe i de her sager.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Okay. Jamen det er da en trist nyhed, som de her hjemmehjælpsmodtagere i Køge Kommune har fået i dag så. Hvad så hvis Køge Kommune ikke tager opfordringen op til at gøre noget ved det her? Er det så bare ærgerligt for de her modtagere af hjemmehjælp, for de kommer ikke til at få nogen hjælp så, hvis ikke Køge Kommune ellers beslutter sig for at gøre noget ved det?

Ministeren med en afsluttende bemærkning.

Jeg kan gentage, at jeg på mit ressort hverken kan eller vil pålægge Køge Kommune eller boligforeningen noget. Jeg kan henvise til, at mit område er hjemmeplejeområdet, og der er det vigtigt, som Ankestyrelsens praksis foreskriver, at de ikke kan levere asbestoprydning. Det er muligt, at der inden for andre ressortområder, altså uden for Ældreministeriets ressortområde, det kunne være miljø eller bolig, er nogle myndighedsgreb, som kan håndtere den her type situationer.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til ældreministeren, og tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Vi går nu videre til dagens sidste spørgsmål, og det er til klima-, energi- og forsyningsministeren, og jeg giver nu ordet til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Værsgo.

Tak. Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til, at fjernvarmepuljen er løbet tør for penge, selv om behovet for tilskuddet fortsat eksisterer?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at anerkende den store indsats, der gøres i det ganske land for at begrænse gasforbruget, herunder den indsats, som gøres for at rulle fjernvarme ud og erstatte gasfyr med varmepumper. Den store aktivitet skyldes bl.a., at der er afsat 4,9 mia. kr. til varmepuljerne fra 2020 til 2026. Heraf har 1,2 mia. kr. været til fjernvarmepuljen for perioden 2021 til 2023. I 2023 er der afsat 386,2 mio. kr. til fjernvarmepuljen, og puljen blev senest forhøjet i starten af året med tillægsaftale til aftale om inflationshjælp og sidste år med aftale om vinterhjælp. Puljens midler for 2023 blev dog ikke forhøjet med finansloven for 2023, hvor SF var med i aftalen. Som følge af puljerne er der givet støtte til 54 projekter, og det vidner om, at udrulningen er godt i gang.

Det kræver store prioriteringer, hvis staten skal støtte alle fjernvarmeprojekter i Danmark, og det kan føre til, at der kommer fjernvarme i områder eller husstande, hvor en individuel varmepumpe ville have været bedre. Derfor er det vigtigt, at vi kigger bredere på det end udelukkende at kigge på de statslige støttekroner. Vi har nedsat en NEKST-arbejdsgruppe, der hedder »Farvel til gas i danske hjem«, som snart vil rapportere, og som vil kigge hele vejen rundt om fjernvarmeprojekterne for at finde de løsninger, der gør, at fjernvarmen bliver udrullet så hurtigt som muligt de steder, hvor fjernvarme er det rigtige svar.

Regeringen har igangsat et tværministerielt analysearbejde, der ser på, om puljerne til udfasningen af olie- og gasfyr er hensigtsmæssige. Herunder ses der på muligheden for afløb, indretning og bedst mulig fordeling af midlerne mellem varmepuljerne.

Såfremt SF ønsker yderligere midler til fjernvarmeområdet, vil jeg foreslå SF – og det gælder selvfølgelig også andre partier – at bringe det op i de finanslovsforhandlinger, som skal til at gå i gang. Hvis det resulterer i, at der afsættes midler til fjernvarmepuljer i 2024, vil de resterende ansøgere, som muligvis ikke kan få tilsagn, kunne ansøge puljen igen på lige fod med andre potentielle ansøgere. På den måde sikrer vi også en ligebehandling af alle ansøgerne.

Spørgeren.

Jeg må jo forstå svaret sådan, at ministeren ikke selv synes, at fjernvarmepuljen sådan lige skal fyldes op. Det tror jeg fører til ærgrelse i de omkring 22 fjernvarmeprojekter, som lige nu ikke kan komme i gang. Det giver selvfølgelig en stor utilfredshed ude rundtomkring i kommunerne, som jo har brugt rigtig mange kræfter på at screene de her projekter, inden de ansøgte om at få del i den her fjernvarmepulje.

F.eks. er der et projekt i Årre ved Varde , hvor man meget gerne vil koble landsbyerne på grøn varme i et fællesskab. Det samme gør sig gældende i sønderjyske byer. Avnbøl og Ullerup ønsker også en grøn fjernvarme, men de kan faktisk ikke få det nu. Så derfor vil jeg igen lige spørge ministeren: Kunne det ikke være en god idé, at vi hjalp de her 22 projekter? Kunne ministeren ikke genoverveje sit standpunkt i forhold til at fylde den her pulje op igen?

Ministeren.

Det er egentlig et lidt mærkeligt spørgsmål, men lad mig alligevel prøve at svare på det. Størrelsen af puljer afgøres i finanslovsforhandlingerne i de tillægsaftaler, vi laver. Det er et vilkår, når vi har statslige puljer, at de ikke nødvendigvis kan dække den fulde ansøgningsmængde. Det har i øvrigt heller aldrig nogen sinde været en forudsætning for den aftale, som regeringen indgik med KL, og som også er reflekteret i den fælles aftale, vi har, om grøn strøm og varme fra sommeren 2022, at der skulle gives støtte til samtlige projekter.

Her kan man jo så vælge, om man vil stå ved de finanslovsaftaler, som man er med i, som SF med i, og som giver en begrænset mængde penge. Sådan er det, for nogle gange er efterspørgslen efter tilskudsmidler større end pengene. Og så kan man jo vælge i sit sind at være glad for, at så mange har fået. Så vil jeg bare erindre om, at det aldrig har været en forudsætning for udrulningen af fjernvarme i Danmark, at samtlige projekter skulle kunne støttes.

Ministeren fik lidt ekstra tid på grund af formandsskifte. Så er det spørgeren.

Altså, jeg synes stadig væk, det er en lidt ærgerlig holdning, og ministeren kunne vel også i regeringens finanslovsforslag have valgt at have lagt frem, at man gerne ville hjælpe de her projekter videre. Lige nu er puljen jo rent faktisk oversøgt med 240 mio. kr., og jeg synes som landdistriktsordfører, at det er utrolig vigtigt, at man får omstillet til grøn energi ude i mange af de her små samfund. Jeg tror jo også godt, at ministeren ved, at det kan være rigtig svært at låne ude i landdistrikterne til f.eks. en varmepumpe. Så det at komme med i sådan et fjernvarmefællesskab giver noget godt til de her landsbysamfund.

Så gav jeg i demokratiets tjeneste spørgeren samme mulighed for at gå lidt over tid. Så er det ministeren.

Jeg takker formanden. Fjernvarme er jo godt, hvis det giver lave varmepriser. Det er vi jo helt enige om. Regeringen har prioriteret midler til afkoblingsordningen. Den kan også søges af projekter, som vil konvertere fra naturgas til fjernvarme. Så på den måde er der sikret en ramme på finansloven. Hvis SF ønsker, at den ramme skal være større, så må I bringe det ind til bordet i jeres samlede prioritering. Det er jo sådan, finanslove er: Man skal prioritere på tværs. Jeg glæder mig til at se, om spørgerens varme for fjernvarmeprojekter så afsløres i de prioriteringer, SF kommer til finanslovsforhandlingerne med.

Spørgeren.

Jamen SF skal nok gå til finanslovsforhandlingerne. Jeg undrer mig bare over, at ministeren ikke selv synes, at det her er godt, men ligesom skal trækkes til truget af andre partier. Jeg synes jo også, at det spiller en rolle, at der her er en mulighed for at lave en CO2-besparelse på 5.200 t. Det synes jeg da også er værd at tage med. Men jeg forstår det sådan, at ministeren ikke har tænkt sig at gøre noget af sig selv.

Ministeren.

Altså, som minister er jeg jo også bundet af finansloven og de puljer, der er, og det ligger ikke i mit lod selv at trykke penge i det indeværende finansår. Så det, vi snakker om, er, hvad der er partiernes prioritering i forhold til finansloven 2024, og der vil jeg bare fastholde, at jeg glæder mig til at se, om SF's varme på dette punkt så også stadig væk er der, når vi kommer ind til bordet.

I forhold til CO2-fortrængning skal vi huske, at et skift til en individuel varmepumpe også giver CO2-fortrængning, så det er jo ikke en diskussion om, om vi skal blive på naturgassen. Det er et spørgsmål om, hvad det rigtige at gøre konkret er i det enkelte varmeområde. Der kan få fjernvarme være godt, hvis det er det billigste, men hvis det ikke er det, skal man jo vælge noget andet.

Dermed tak til både spørger og minister.

Hermed er spørgetiden afsluttet.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet.

Det er Socialdemokratiets klare holdning, at vi skal sikre Københavns Lufthavns nuværende og fremtidige position som trafikknudepunkt for flytrafik i Nordeuropa. Derfor har vi indgået aftalen »Gode rammer for udvikling af Københavns Lufthavn« i december 2021. Det har vi gjort med Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, og aftalen har til formål at sikre en mere optimal udnyttelse af arealerne i Københavns Lufthavn.

Lufthavnen er af vital betydning for Danmarks nationale og internationale flytrafikforbindelser, og det er i den forbindelse afgørende, at infrastrukturen i lufthavnen har den nødvendige kapacitet og kvalitet for at kunne opretholde en velfungerende lufthavnsdrift. Derfor skal Københavns Lufthavn have mulighed for at indrette det nuværende areal på en måde, som skaber mest værdi for både flyselskaber og passagerer, men selvfølgelig også under hensyntagen til naboerne. Og vi skal sikre, at lufthavnen har de bedste forudsætninger for at være en aktiv spiller i den grønne omstilling af lufthavnen.

Hvilken rolle spiller lufthavnen så for dansk økonomi? Ja, når vores økonomi vokser og vores samhandel med hele verden stiger, vil der være flere, der vil flyve til og fra Danmark. Flere varer vil blive transporteret ind og ud af danske lufthavne. Derfor vil flere flyve i fremtiden, og Københavns Lufthavn skal kunne udvikle sig, i takt med at behovet opstår. Her er det vigtigt at understrege, at det selvfølgelig skal ske inden for de gældende støjgrænser og miljøkrav, og så skal udviklingen ske inden for det nuværende areal, så lufthavnen ikke kommer til at fylde mere på Amager.

Med det her lovforslag foreslås det konkret, at Københavns Lufthavn alene må udbygge lufthavnen inden for lufthavnens nuværende areal, og at lufthavnens areal samtidig ikke må formindskes som konsekvens af lufthavnens vitale betydning for den danske infrastruktur. Lufthavnen forpligtes til at bevare den nuværende tværbane med henblik på at sikre en høj grad af regularitet i lufthavnen, f.eks. når vejrforholdene ikke gør det muligt at lande på hovedbanerne.

Samtidig foreslås det at muliggøre en ændring af den nuværende tværbane, hvormed Københavns Lufthavn vil kunne afkorte og forskyde banen, så det vil være muligt at foretage landinger fra søsiden, altså i retning mod Øresund. Denne ændring vil i praksis mindske støjgenerne fra tværbanen for beboerne nordvest for lufthavnen. Flytning af tværbanen har til formål at muliggøre, at lufthavnen kan udbygge terminaler og standpladser i forlængelse af de nuværende terminaler i lufthavnens nordvestlige område til gavn for passagerservicen. Herved vil lufthavnen kunne tilbyde et samlet terminalområde med direkte adgang til kollektiv transport. Med flytningen af tværbanen bliver det muligt at skabe mere plads til, at de nye, mere energieffektive og også større flytyper, som flyselskaberne i øjeblikket investerer i, kan parkere ved terminalerne.

Lovforslaget indebærer i sin helhed, at de luftfartsrelaterede indskrænkninger for anvendelsen af lufthavnens samlede areal mindskes og fleksibiliteten i forbindelse med udviklingen af lufthavnens område dermed øges.

Hvordan vil udviklingen af lufthavnen så påvirke støjen, luftkvaliteten og CO2-udledningen? Den rivende teknologiudvikling betyder jo, at Københavns Lufthavn skal omstille sig på flere fronter, både når det gælder indretning af lufthavnen og i forhold til at kunne tilbyde mere bæredygtige drivmidler og grej. Vi ved, at moderne fly bruger mindre brændstof og støjer mindre. Det har en effekt i forhold til CO2-udledningen, luftkvaliteten og støj fra flyene. Og som sagt vil flytningen af tværbanen betyde, at lufthavnen kan sikre mere plads til moderne flytyper og mulighed for mere effektiv brug af banesystemer og rullebaner.

Lufthavnens udvikling skal kunne realiseres inden for lufthavnens nuværende miljø- og klimamålsætninger. Antallet af støjramte boliger skal halveres i 2050, og miljøpåvirkningen fra lufthavnen skal være minimal. Lufthavnens målsætning er jo, at den skal drives net zero i 2030, og at flytrafikken skal være net zero i 2050. Det er ambitiøse klimamål, og det her lovforslag vil være med til at skabe gode rammer for realiseringen af det.

Afsluttende vil jeg sige, at det her lovforslag vil betyde, at Københavns Lufthavn vil kunne udvikle sig og fortsat være et trafikknudepunkt for flytrafik i Nordeuropa. Det er godt for dansk økonomi, det er godt for vores fremtidige mobilitet ud i verden og hjem igen, og det er godt, ikke bare for hovedstadsområdet, men alle provinslufthavne, som jo i dag er meget afhængige af den lufthavn, vi har her i hovedstaden. Alt i alt synes jeg det er gode rammer for udviklingen af Københavns Lufthavn, som Socialdemokratiet naturligvis støtter.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører på talerstolen er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Kære venner, jeg tror, at selv om jeg prøvede, ville jeg nok ikke kunne fortælle noget nyt, som den tidligere ordfører ikke allerede har præsenteret fra Folketingets talerstol. Jeg hæfter mig blot ved, at det her er en aftale, som blev indgået tilbage i 2021, og Venstre står selvfølgelig ved de aftaler, vi indgår. Og så er der alt det gode, som den tidligere ordfører har nævnt. Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Formålet med det her lovforslag er at udmønte dele af den politiske aftale »Gode rammer for udvikling af Københavns Lufthavn«, som Moderaterne valgte at træde ind i efter sidste valg. Med aftalen understreges lufthavnens vitale betydning for forbindelser både internationalt og nationalt, og at det er vigtigt, at den bliver ved med at have den afgørende betydning.

Ønsket med lovforslaget er at give lufthavnen gode muligheder for udvikling ved bl.a. at give dem bedre muligheder for at udnytte arealet fleksibelt, således at det sikres, at Københavns Lufthavn forbliver konkurrencedygtig og attraktiv, hvor der er en økonomi til at investere i den grønne omstilling, således at Kastrup Lufthavn kan tiltrække de nyeste og mest miljøvenlige fly i fremtiden.

I Moderaterne er vi positivt stemt over for lovforslaget, og vi støtter det naturligvis.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Det her er et lovforslag om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn. Læser man det 189 sider lange høringsnotat, kan man blive rigtig klog på, hvad det her ikke er et lovforslag om. Der er rigtig mange ting, der ifølge høringsnotatet ikke reguleres i det her lovforslag, og det har høringsnotatet jo sådan set ret i. Alligevel har 174 borgere og grundejerforeninger m.m. sendt bekymringer ind som høringssvar. De har bekymret sig om, hvad konsekvenserne er af det pågældende lovforslag, og bekymret sig om, hvilken proces det pågældende lovforslag er en del af. For lovforslaget kommer som reaktion på en stigning i aktivitet i Københavns Lufthavn. Behovet for at ændre rammerne kommer af, at der er mere aktivitet i flyvninger til og fra Kastrup Lufthavn.

For os i SF at se resulterer den øgede aktivitet også i et behov for øget regulering – øget regulering på klimaområdet, øget regulering af støj og øget regulering af partikelforurening. Så på trods af at dette lovforslag måske er nødvendigt i forlængelse af den øgede aktivitet, mener vi i SF også, at andre tiltag er nødvendige, og kan umiddelbart ikke støtte dette forslag, medmindre der tilsvarende kommer tiltag inden for bekæmpelse af forurening, støj og øget belastning af vores klima. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Tak for ordet. Der er blevet sagt rigtig meget af det, jeg har skrevet her, men jeg vælger lige at køre det igennem i respekt for budskabet. I dag behandler vi L 19, som skærpe muligheden for en fornuftig arealanvendelse i Københavns Lufthavn. Københavns Lufthavn er i en situation, hvor flyene i dag er blevet længere og bredere, samtidig med at de heldigvis også bliver mere klimavenlige, og det bevirker, at den plads, der i dag er til rådighed, gør det svært at håndtere dem. Derfor giver det også god mening, at Københavns Lufthavn får en øget fleksibilitet i forhold til de løbende tilpasninger, udviklingen nødvendiggør.

Desuden vil ændringen af tværbanen lukke for flyvninger til og fra lufthavnen fra nordvest, hvilket vil betyde, at flere byområder vil opleve et markant fald i flyvninger over dem. Ved at ændre tværbanen vil Københavns Lufthavn således også kunne udvide terminalen fra det nuværende udgangspunkt og derved bevare en sammenhængende terminal til glæde for de mange millioner besøgende hvert år. Danmarksdemokraterne støtter, at den nugældende lov om udbygning af Københavns Lufthavn i Kastrup ophæves og erstattes med denne lov om rammerne for arealanvendelse i Københavns Lufthavn. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

For Liberal Alliance er det utrolig vigtigt, at Københavns Lufthavn har de bedste rammer for vækst og udvikling. Ud over at være en af Danmarks største arbejdspladser er det også et utrolig vigtigt aktiv for vores borgere og erhvervsliv.

Med lovforslaget giver vi Københavns Lufthavn mulighed for at udnytte dens arealer bedre, og det giver rigtig god mening for at sikre lufthavnens konkurrenceevne og udviklingsmuligheder. Derfor stemmer Liberal Alliance ja til lovforslaget. Tak.

Tak for det. Næste ordfører er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for ordet. Københavns Lufthavn skal jo have lov til at lave de anlæg og foretage de investeringer, som er mulige inden for det eksisterende areal. Københavns Lufthavn har udviklet sig fra at have 18 millioner passagerer om året i 2000 til i dag at have over 30 millioner. Så det er naturligt, at der laves justeringer undervejs. Det giver vi dem mulighed for med denne lovændring.

Det er selvfølgelig vigtigt, at udbygningen af lufthavnen sker med respekt for miljøet, og derfor hæfter jeg mig også ved, at det i lovforslagets rammer stadig vil være nødvendigt, at anlægsprojekterne godkendes og miljøvurderes, som vi kender det i dag. Derudover er der af en tidligere ordfører sagt om de grønne brændstoffer, at der skal være plads til dem, ligesom man skal have opjusteret flyene. Det er en anden aftale.

Men vi bakker op om det her, som det ser ud.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Lad det være sagt med det samme: Enhedslisten synes ikke, det er en god idé at øge kapaciteten i Københavns Lufthavn. Vi synes kort og godt ikke, at vi skal flyve mere, og det kommer jo ikke bag på de fleste.

Til gengæld kommer det måske bag på de fleste, at det her projekt ikke er vurderet i forhold til støj, i forhold til partikelforurening og den slags ting, bl.a. fordi der ikke er taget højde for alle de udvidelser, der er foregået gennem de sidste år. Det står jo meget tydeligt i betingelserne, at man skal vurdere, hvad der akkumulerer sig af ting. Så først og fremmest er støj og partikelforurening alvorligt, men den største alvor ser jeg for klimaet, som jeg mener bliver stærkt forringet af, at vi tror, vi skal flyve mere og mere.

Så henvises der fra de fleste ordføreres side indtil nu til, at i fremtiden bliver det meget bedre og det bliver meget pænere og meget renere og sådan noget. Men kunne vi ikke lige lade det se ske først, inden vi begynder at lave om på disponeringerne ude i lufthavnen? Det er selvfølgelig beroligende, at der står, at Københavns Lufthavn ikke må udvide sit areal. Tak for det. Det vil jeg notere mig meget kraftigt.

Men nej, Enhedslisten går ikke ind for den her omstrukturering.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.

Tak, formand. Jeg skal gøre det relativt kort, for der er jo allerede sagt meget om dette lovforslag, som vi behandler her i dag, og som handler om, hvordan arealet i Københavns Lufthavn kan blive udnyttet i fremtiden.

Hvordan det helt konkret kommer til at ske, må vi tage stilling til, når det bliver forelagt for Folketinget. Der vil vi selvfølgelig i Radikale Venstre have fokus på både klima, støjgener og forurening. Men der er jo ikke nogen tvivl om, at der kommer en vækst i flytrafikken, og så er det også vigtigt, at vi har de bedste rammer for udbygningen af vores lufthavn, så vi både udnytter pladsen bedst muligt og sikrer, at vi ikke skal køre folk rundt for at komme til flyene og derved påvirke klimaet endnu mere.

Så hvordan det konkret kommer til at se ud, må vi jo tage stilling til til den tid. Men i Radikale Venstre støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. For Dansk Folkeparti er det selvfølgelig utrolig vigtigt, at Danmark har en lufthavn af international kaliber, der kan dække hele Danmark og det sydlige Sverige. Det er vigtigt for dansk erhvervsliv, at der er så mange ruter, også gerne transatlantiske ruter til Østasien, som muligt fra København. Og det kræver altså, at den infrastruktur, som Københavns Lufthavn bygger på, er i orden.

Udbygningsloven fra 1992 lægger jo desværre en række hindringer i vejen for, at Københavns Lufthavn kan udvikle sig hensigtsmæssigt. Derfor har der været et behov for et nyt lovgrundlag for Københavns Lufthavns virke. Med forslaget løsnes de restriktive rammer for lufthavnen op, og det er vi tilfredse med.

Vi er også rigtig glade for, at ensretningen af tværbanen vil betyde markant mindre støj for en række borgere, der har været belastet af støj fra ind- og udflyvningen fra Københavns Lufthavn, især om natten, når tværbanen har været i anvendelse. Borgere i Rødovre, Vanløse, Valby, Vesterbro, Frederiksberg, Ørestaden og Tårnby vil således ikke længere opleve perioder med ekstra støj i forbindelse med brug af tværbanen, og det er selvfølgelig enormt positivt.

Det også positivt, at de beregninger, der er foretaget, af støjbelastningskurverne for Københavns Lufthavn i forbindelse med den forventede udvikling af lufthavnen viser, at støjpåvirkningen af boliger med over 55 dB i fremtiden vil omfatte færre boliger i det sydlige Tårnby og det nordlige Dragør i forhold til støjbelastningen i 2018.

Vi er selvfølgelig også rigtig bevidste om, at naboskabet til Nordens største lufthavn er en belastning for de borgere, der bor i umiddelbar nærhed af Københavns Lufthavn. Det kan man også læse af de høringssvar, der er kommet fra borgere og grundejerforeninger, og for Dansk Folkeparti er det uhyre vigtigt, at vi fra politisk side gør alt, hvad vi kan, for at reducere støjbelastningen fra lufthavnen.

Derfor er det ikke desto mindre glædeligt, at vi med strukturelle ændringer af lufthavnen kan forhindre støjbelastningen i at vokse og måske ligefrem nedbringe støjniveauet. Derfor støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Det her lovforslag fastlægger rammerne for, hvordan Københavns Lufthavn kan anvende arealet. Helt konkret giver det mulighed for, at Københavns Lufthavn kan afkorte og omplacere tværbanen, så der kan udvikles f.eks. et større terminalområde i lufthavnens nordvestlige område.

I Alternativet hæfter vi os ved, at lovforslaget ikke i sig selv kommer til at medføre yderligere flytrafik sammenlignet med en eventuel anden udvikling af lufthavnens areal, som allerede er muligt inden for eksisterende udbygningslov. Alligevel vil vi i Alternativet som udgangspunkt ikke bakke op om lovforslaget, fordi lovforslaget som helhed kommer til at forbedre udviklingsmulighederne for Københavns Lufthavn. Lovforslaget er nemlig en del af den nationale lufthavnsstrategi, som skal gøre lufthavnen i stand til at håndtere op mod 40 millioner passagerer om året.

I en situation med global klimakrise finder vi det uansvarligt at støtte en videreudvikling af lufthavnstrafikken. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Det er helt nyt for mig at være på talerstolen. Der var en hel dag i går, hvor jeg ikke var her. Jeg var lige ved at få abstinenser.

I Nye Borgerlige støtter vi altid gode lovforslag, og det her er et godt lovforslag, så det støtter vi selvfølgelig. Det var faktisk den tale, jeg ville holde, men der kommer lige et lille aber dabei. For Enhedslisten var ude at sige, at vi ikke skulle lave større lufthavne, for så flyver folk mere, og der bliver jeg bare nødt til at sige, at jeg tror, man laver større lufthavne, fordi folk har lyst til at flyve mere. Der kan vi være så forskellige. Det er ikke flyene, der gør det. De kommer altså først, bliver jeg nødt til at sige til Enhedslisten, hvis der er behov for dem, fordi mennesker gerne vil flyve. Og selvfølgelig skal vi flyve. Vi skal jo ikke bestemme herindefra, om folk skal ud at rejse eller ej.

Men om det nuværende lovforslag kan vi bare sige, at Nye Borgerlige naturligvis støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, på talerstolen.

Tak for det. I takt med at erhvervslivet udvikler sig, i takt med at turismen udvikler sig og i takt med at samfundet udvikler sig, kommer vi til at flyve mere og ikke til at flyve mindre. Derfor skal en lufthavn selvfølgelig også udvikle sig med det.

I det her konkrete lovforslag ligger der sandsynligvis en støjreduktion. Man udvider ikke selve arealet, men man forsøger at bruge det areal, man har, mere effektivt. Det kan man selvfølgelig kun støtte, og derfor støtter jeg også lovforslaget, som det ligger her.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Så er det transportministeren på talerstolen.

Tak for det, formand. Jeg vil godt starte med at takke jer ordførere for jeres bemærkninger og gode betragtninger. Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale, der hedder »Gode rammer for udvikling af Københavns Lufthavn«, og med aftalen fastslås det, at lufthavnen er af afgørende betydning for Danmarks forbindelser til omverdenen og for dansk økonomi. Det er derfor essentielt, at vi sikrer gode og tidssvarende rammer for lufthavnen, der bedst muligt understøtter Danmarks behov.

Den nuværende udbygningslov, som foreslås erstattes af nærværende forslag, er fra 1980 med en række ændringer fra 1992. Siden da er lufthavnen forandret markant. F.eks. er passagerantallet i lufthavnen gået fra 12 millioner passagerer i 1992 til 30 millioner i 2019 før covid-19. Derudover står lufthavnen som følge af den grønne omstilling over for en fundamental forandring i de kommende år, som vil kræve store investeringer. Det er vigtigt, at Københavns Lufthavn forbliver en konkurrencedygtig og attraktiv lufthavn, så der er økonomi til at investere i omstillingen, og at København kan tiltrække de nyeste og mest miljøvenlige fly. Det er således på høje tid, at vi genbesøger rammerne for arealanvendelsen i Danmarks største lufthavn.

Det er vigtigt at slå fast, at det her lovforslag ikke handler om, om der skal være vækst i lufthavnen eller ej. Banesystemet i lufthavnen kan håndtere noget i retning af en fordobling af det nuværende passagerantal, og lufthavnen har også inden for den gældende lov mulighed for at bygge nye terminaler. Så lovforslaget handler altså ikke om, der skal være udvikling eller ej, men om gode rammer for udviklingen.

Overordnet medfører lovforslaget to væsentlige ændringer. For det første muliggør lovforslaget, at tværbanen forkortes og forskydes, hvilket frigiver areal til, at de eksisterende passagervendte områder kan udbygges. Det vil sikre, at det nuværende høje serviceniveau i lufthavnen bevares, hvor passagererne f.eks. ikke skal tage en bus eller andet transportmiddel mellem de forskellige terminaler, som vi ser det i andre større lufthavne. Derudover sikrer det en fortsat direkte adgang til den kollektive transport såsom metro, bus og tog.

For det andet ændres arealanvendelsesbestemmelsen, så selskabet, der driver lufthavnen, i højere grad selv kan tilpasse anvendelsen af arealet løbende i takt med udviklingen. Det sker ud fra en betragtning om, at det på lang sigt er svært at forudse udviklingen i og behovet for, hvad der skal ligge i en moderne lufthavn. Lufthavnens areal vil dog fortsat være underlagt restriktioner, der skal sikre, at arealet først og fremmest anvendes til at opfylde samfundets behov for gode forbindelser til omverdenen. Det gøres ved at lægge en betingelse ind om, at anlæg, bygninger og faciliteter på lufthavnsarealet skal have tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen.

Med de afsluttende ord om forslaget vil jeg gerne takke for en god drøftelse af det fremsatte lovforslag, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af lovforslaget. Endelig vil jeg gerne understrege, at jeg som transportminister bliver en lille smule stolt over de ordførere, der er på transportområdet, fordi man netop på trods af mange høringssvar og på trods af mange holdninger til lufthavne skelner mellem, hvad vi rent faktisk lovgiver om, og hvad man har af ideologiske holdninger i de forskellige partier, hvilket jeg har fuld respekt for at man tager med i betragtning. Så mange tak for en meget ordentlig behandling af lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet. Derfor er forhandlingen sluttet. Tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak skal du have. Det er et af de mindre lovforslag, som vi skal behandle nu. Det rummer tre elementer. Det første element handler om at ændre luftfartslovens § 2, og forhistorien er, at Danmark tilbage i 2019 modtog en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen. Her fik Danmark kritik for, at vi har haft en praksis med, at luftfartøjer fra udlandet, der havde base her i Danmark, skulle registreres i det danske luftfartøjsregister. Det krav stillede Trafikstyrelsen ud fra et hensyn til luftfartssikkerheden, da det gjorde det muligt for Trafikstyrelsen at føre tilsyn med, hvilke luftfartøjer der befandt sig fast i Danmark. Denne praksis blev dog ændret i 2019 i forhold til luftfartøjer fra andre EU- og EØS-lande, da Trafikstyrelsen blev bevidst om, at kravet om registrering kunne være i strid med retten til fri bevægelighed.

Kommissionen har dog fastholdt, at det ikke var tilstrækkeligt med denne praksisændring, fordi den ændrede praksis ikke fremstår tilstrækkelig klart i luftfartsloven. Derfor har det her lovforslag til formål at ændre luftfartslovens ordlyd, så det fremgår klart og tydeligt, at også EU- og EØS-luftfartøjer har adgang til luftfart i dansk luftrum. De skal give Trafikstyrelsen besked, hvis de primært anvendes til privat flyvning inden for dansk område i mere end 2 måneder. På den måde har Trafikstyrelsen stadig styr på, hvilke luftfartøjer der flyver inden for det danske område.

Lovforslagets andet element har til formål at delegere nogle beføjelser på droneområdet til private virksomheder. Luftfartsloven muliggør allerede i dag delegation af afgørelsesbeføjelser til private organisationer og sagkyndige, og en række organisationer har på den baggrund allerede fået delegeret beføjelser. Dronebranchen har været under en hastig udvikling her de seneste år, og der er sket en professionalisering af branchen, der gør, at det vil være luftfartssikkerhedsmæssigt forsvarligt at overlade nogle yderligere opgaver til private virksomheder.

Formålet med bestemmelsen er at skabe hjemmel til en sådan uddelegering af opgaver fra Trafikstyrelsen til private virksomheder. Det kan eksempelvis være opgaver som at tilrettelægge droneprøver og afholde eksamener. Ved alle opgaver, der overlades til private virksomheder på droneområdet, vil det selvfølgelig være sådan, at virksomhederne vil være underlagt tilsyn fra Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen vil kunne uddelegere sine nuværende opgaver rettet mod både borgere og kommercielle aktører på droneområdet. Det vil naturligvis være en forudsætning, at Trafikstyrelsen på forhånd kan godkende en privat virksomhed til at varetage de pågældende opgaver.

Det tredje element handler om muligheden for brug af digitale løsninger på luftfartsområdet. Det er sådan, at luftfartsloven allerede i dag indeholder muligheden for at stille krav om brug af digitale løsninger på enkelte områder, f.eks. på passagerrettighedsområdet. Lovforslaget har til formål at skabe rammerne for, at der løbende kan etableres digitale løsninger på de øvrige sagsområder inden for luftfarten. Det er nogle områder, hvor borgerne kan benytte sig af dem i stedet for at sende mails og fysiske dokumenter.

Brug af digitale løsninger på luftfartsområdet vil være til gavn for den enkelte borger eller virksomhed, der skal have behandlet en sag hos Trafikstyrelsen, fordi det gennem de digitale løsninger kan sikres, at sagen oplyses ordentligt fra starten med alle de nødvendige dokumenter og oplysninger. Sagsbehandlingen vil forventelig blive lettere og hurtigere for både borgere, virksomheder og Trafikstyrelsen. Ændringen betyder i praksis, at Trafikstyrelsen løbende kan videreudvikle sine nuværende digitale løsninger og udvikle nye løsninger, som borgerne skal anvende, når de indsender ansøgninger og henvendelser til Trafikstyrelsen. Men det vil ikke være sådan, at hele luftfartsområdet med et fingerknips vil blive underlagt krav om brug af digitale løsninger. Vi kan forvente at se en løbende digitalisering af sagsgangene hos Trafikstyrelsen. Det er også vigtigt for mig at understrege, at de danskere, som ikke måtte være i stand til at betjene sig af de digitale løsninger, vil få mulighed for at henvende sig til Trafikstyrelsen på anden vis.

Afsluttende vil jeg sige, at alle lovforslagets elementer er pragmatiske tiltag, som Socialdemokratiet naturligvis støtter.

Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Lovforslaget skal præcisere og ændre luftfartsloven, så flere – hvis ikke alle – luftfartøjer kan anvendes til luftfart inden for dansk område. Men forslaget omfatter også muligheden for, at visse opgaver på droneområdet kan lægges ud til private organisationer og virksomheder. Endvidere har lovforslaget til formål at ændre rammerne for undersøgelser, der foretages af Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, således at Havarikommissionens undersøgelsespligt udvides til at omfatte undersøgelser af alle havarier, hvor der opstår fatal eller alvorlig tilskadekomst, herunder havarier med de ultralette luftfartøjer.

Alt i alt er det et forslag, der gør luftrummet mere tilgængeligt, hvis man til stadighed overholder alle spillereglerne. Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er 5½ minut, til næste ordførers fødselsdagsreception starter, så jeg forventer en ret kort tale fra hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Som mine gode kollegaer allerede har stået heroppe og sagt, er det ikke med det her lovforslag, at vi forandrer verden. Det er først og fremmest en række formaliteter og en opdatering af lov om luftfart, der er formålet med lovforslaget, så det sikres, at vi har tidssvarende og hensigtsmæssige regler. Derudover har det naturligvis været vigtigt for Moderaterne, at vi overholder forventningerne fra EU, og derfor er vi glade for, at luftfartsloven opdateres, således at ordlyden fremadrettet vil være i overensstemmelse med EU-retten.

Moderaterne støtter naturligvis op om forslaget.

Hvad sagde jeg? Og tillykke.

Næste ordfører er fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti, som ikke har fødselsdag og derfor har god tid.

Tak. Som allerede grundigt beskrevet er det her jo et fint bunkelovforslag om noget EU-ret, noget nutidighed og noget ensartethed. Og helt grundlæggende har vi i SF ikke andre kommentarer til det, end at det lyder fornuftigt, og at vi støtter forslaget.

Næste ordfører er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Det væsentligste ved lov om ændring af lov om luftfart er for Danmarksdemokraterne, at det pålægger Havarikommissionen at undersøge ulykker med de ultralette køretøjer. Det vil have en samfundsgavnlig effekt, at lovgivningen på området bliver opdateret i overensstemmelse med EU-retten, og at Havarikommissionens undersøgelsespligt udvides til at omfatte alle havarier, hvor der opstår fatal eller alvorlig tilskadekomst, herunder havarier med de ultralette og lette sportsfly. Endelig præciseres det, at ministerens beføjelse i luftfartsloven og jernbaneloven bringes i overensstemmelse. Med dette forslag kan opgaver, der ikke har betydning for luftfartssikkerhedsniveauet, desuden overdrages til private, og det kan f.eks. være undervisning og prøver for opnåelse af dronecertifikater.

Alt i alt er det et ganske fornuftigt luftforslag – nej, lovforslag. Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Som er mere end varm luft.

Næste ordfører er hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Tak. For ikke bare at stå og oplæse lovforslaget og/eller gentage nogle af talerne fra de ordførere, der har været på før mig, kan jeg sige det meget kort: Liberal Alliance støtter lovforslaget. Tak.

Det er en spændende debat i dag. Næste ordfører er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det, formand. Endelig sker der en ensartning af reglerne i Danmark, så vi kommer på omgangshøjde med EU. Det støtter vi naturligvis op om. Samtidig glæder vi os jo over, at der nu bliver adgang til flere private operatører på markedet. Det synes vi er godt.

Vi har en enkelt bekymring, som vi gerne vil adressere over for ministeren og høre ministerens kommentar til. Det er jo den her udfordring med, at vi i dag laver det her i forhold til havari, og der tager vi de ultralette fartøjer med. Men Havarikommissionen er jo finansieret af safetyafgifterne, som er finansieret af passagertrafikken, og man kan bare spørge ind til rimeligheden i det og sige: Er det passagertrafikken, der så skal betale for resten? Det har jeg i hvert fald nogle spørgsmål til, når vi kommer i gang med behandlingen, men som udgangspunkt er vi positive over for lovforslaget. Det er klart.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Altså, det her er jo et lovforslag, som vi behandler, med fire punkter, der er fuldstændig uafhængige af hinanden, og jeg har det mest sådan, at det er et teknisk forslag. Men jeg har lige noget i forhold til det med, at man fremover kun kan kommunikere via digitale løsninger. For det, der bliver sagt, er jo, at de borgere, der eventuelt har et ønske om at klage – lad os nu forudsætte, at de er fritaget for digitale løsninger – så skal klage til Trafikstyrelsen, og det vil jeg i så fald meget gerne senere have redegjort for hvordan man kan gøre og hvordan man kan få vejledning i og sådan noget. Jeg synes ikke, det er så enkelt.

Så er der spørgsmålet om Havarikommissionen. Jeg synes, det er godt at få præciseret, at Havarikommissionen er en uafhængig størrelse, og at der ikke ligger nogen mulighed for instruksbeføjelser til at fastsætte det. Men det betyder vel også, at Havarikommissionen så kan iværksætte undersøgelser på egen hånd, f.eks. undersøgelser af fritflyvende banelys og sådan nogle ting, og at de i givet fald vil kunne komme med indberetninger vedrørende sådan nogle spørgsmål. Og hvis det er tilfældet, mener jeg, at lovforslaget generelt mest er af teknisk art og noget, som jeg kan se at vi kan tilslutte os.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Nej. Så er det hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Nej. Så er det fru Christina Olumeko, som er klar, kan jeg se, fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Vi behandler efterhånden så mange lovforslag i Folketinget, at mange lovforslag bliver samlet til bunker af enkeltvise behandlinger, også selv om lovforslagene ikke har det store med hinanden at gøre, ligesom det her lovforslag.

Men det til side og til det centrale kan jeg på vegne af Alternativet og Radikale Venstre – beklager jeg ikke lige fik det sagt før til jer – støtte lovforslaget, da vi finder det vigtigt, at luftfartsloven bringes i overensstemmelse med gældende EU-ret. Samtidig kan Alternativet og Radikale Venstre bakke op om, at Trafikstyrelsen med lovforslaget kan overlade opgaver vedrørende tilrettelæggelse og afholdelse af prøver til en privat aktør. Her mener vi, det naturligvis er vigtigt, at Trafikstyrelsens nye opgave med at skulle vurdere, om en ansøger lever op til udpegningskravene, samt tilsyn med efterlevelse af delegationen ikke bliver for administrativt tung. Til sidst kan Alternativet og Radikale Venstre også støtte udvidelsen af ansvarsområdet for Havarikommissionen, så undersøgelsesområdet også dækker ultralette flyfartøjer. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Vi har registreret, at der er hilst fra Radikale.

Tak, formand. Igen skulle det være sådan en meget ligetil ordførertale, og så siger Alternativet, at de støtter forslaget, og så bliver jeg simpelt hen altid noget nervøs, og så skal jeg lige genoverveje. Men Nye Borgerlige støtter forslaget.

Næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Det er et ganske fint forslag, hvor to af elementerne er ganske tilforladelige. Jeg har dog et spørgsmål. Det kan være, at ministeren, når han kommer på talerstolen, kan adressere det. Det er lidt omkring de beføjelser, som nu bliver tilføjet til ministeren, om havariundersøgelser. Jeg er lidt bekymret over, om vi her begynder at sætte noget i gang, der ikke er behov for. Så jeg kunne godt tænke mig at få belyst, om det er således, at der på nuværende tidspunkt har været et bestemt antal ulykker, hvor der har været behov for, at Havarikommissionen gik ind og lavede noget, men hvor de sagde nej, og hvor ministeren gerne ville have det gjort – det kan godt være tidligere ministre, jeg siger ikke, at det skal være den nuværende – men om der simpelt hen har været det, og at det er derfor, man nu ønsker, at den her beføjelse skal sættes ind. Også i forhold til at man nu indsætter, at det skal ske automatisk, er jeg bekymret for, om det er øget bureaukrati, øget administration. Vi har jo en regering, som også ligesom tidligere regeringer har stået og sagt: Vi skal begrænse bureaukratiet, vi skal begrænse administrationen. Her frygter jeg lidt, at man går den gale retning ved at gøre det obligatorisk, at man skal gøre noget, der måske ikke er behov for. Og når man gør noget obligatorisk, så er det også sådan derude, at de vil gøre det. Det er jo netop måske mere administration, mere bureaukrati og mere bøvl, uden at der rent faktisk er et behov for det. Tak.

Tak til ordføreren. Så er der en enkelt mulighed for en skammeplads her til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti, som nu er ankommet. Så kan jeg vist ikke bore i det mere.

Tusind tak for det. Det er jeg rigtig glad for.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at der er sket meget inden for luftfarten her inden for de senere år. Vi ser jo stadig flere droner, der overflyver områder, og vi ved jo også, at der er virksomheder, der arbejder med den her droneteknologi i forhold til udbringning af pakker og andet, og det er selvfølgelig indlysende, at vores luftfartslov skal afspejle den virkelighed, som vi befinder os i. Derfor er det også helt centralt, at Havarikommissionen får en pligt til at udføre undersøgelser af havarier med de her ultralette luftfartøjer, hvor der jo kan ske alvorlig tilskadekomst, og på den måde lukker forslaget jo et hul i lovgivningen.

Forslaget indeholder også et element, som vedrører muligheden for at give et luftfartøj, der ikke er hjemmehørende i Danmark, men i et andet EU-land, mulighed for at have en permanent base i Danmark. Det er ikke et forslag, som vi er specielt begejstret for i Dansk Folkeparti, selvfølgelig primært fordi vi er bekymret for, hvad man kan få af idéer i EU. Men hvis man f.eks. forestiller sig, at noget lignende gjaldt for motorkøretøjer, så ville det jo de facto betyde, at man kunne have indregistreret sin bil i et andet EU-land til en måske billigere afgift end i Danmark i stedet for, som det er tilfældet i dag, at skulle indregistrere sit køretøj i Danmark, 30 dage efter at man er flyttet hertil. Så den del er vi ikke fuldstændig trygge ved.

Resten af lovforslaget vil vi godt bakke op om, men jeg vil gerne fremhæve, at det selvfølgelig i forhold til den digitale selvbetjeningsløsning for kontakten med Trafikstyrelsen er helt afgørende for os, at personer, der er fritaget for digital post, fortsat har mulighed for at bruge et analogt alternativ, og at de altså ikke tvinges til at anvende en digital selvbetjeningsløsning, som de ikke har forudsætningerne for at kunne anvende.

Så kort og godt: Vi vil følge udvalgsarbejdet, og så vil vi vurdere, om vi kan støtte det samlede forslag, når vi når til anden- og tredjebehandlingen. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det transportministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil godt starte med at takke ordførerne for deres bemærkninger, også selv om man kan sige, at der ikke er så meget politik i lovforslaget, men så er der jo måske nærmere en hel del sådan praktiske forhold i lovforslaget. Jeg vil prøve at slutte af med de spørgsmål, der kom fra jer, og hvis der er nogen, jeg glemmer, må I spørge fra jeres pladser eller i den efterfølgende behandling.

Men det handler for det første om at undgå, at vi får en sag ved EU-Domstolen, og vi får derfor opdateret luftfartslovens bestemmelser om retten til adgang til luftfart på dansk område, så ordlyden er i overensstemmelse med EU-retten. Ændringen foreslås i kølvandet på, at Danmark har modtaget en åbningsskrivelse og en begrundet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

For det andet giver lovforslaget mulighed for, at visse beføjelser på droneområdet kan uddelegeres til private virksomheder. Dronebranchen har gennem de senere år været igennem en stor professionalisering, og det giver god mening, at visse beføjelser på droneområdet, såsom tilrettelæggelse og vurdering af droneeksamener, kan udlægges til private virksomheder. Disse beføjelser skal naturligvis kun kunne lægges ud, hvis Trafikstyrelsen i det konkrete tilfælde vurderer, at det vil være luftfartssikkerhedsmæssigt forsvarligt og de relevante kompetencer er til stede.

Apropos den hastige udvikling på droneområdet giver det også mening ud fra et borger- og sagsbehandlerperspektiv, at vi i luftfartsloven tager højde for den digitale udvikling. Luftfartsloven muliggør allerede i dag, at borgere og virksomheder på visse specifikke luftfartsområder skal benytte sig af en digital løsning, når de gerne vil have en sag behandlet hos Trafikstyrelsen. Det gør sig også gældende på f.eks. passagerrettighedsområdet. Med lovforslaget foreslås det at bringe luftfartsloven helt ind i 2023 og muliggøre, at sagsbehandling kan digitaliseres på tværs af det samlede luftfartsområde. Der skal dog naturligvis fortsat være mulighed for at blive undtaget fra et eventuelt krav om brug af digitale løsninger for de borgere, der ikke kan benytte sig af en sådan løsning, og det tager de foreslåede bestemmelser også højde for.

Så har der været nogle spørgsmål fra ordførerne. Hr. Niels Flemming Hansen stillede spørgsmål til måden, man finansierede det her med Havarikommissionen og de ultralette fly på. Hr. Niels Flemming Hansen har jo sådan set en pointe i, at det er brugere, som ikke er medfinansierere, fordi de ikke har passagerer. Til gengæld vil jeg sige, at hele branchen jo har oplevet en markant smidiggørelse eller forsimpling af hele måden, man håndterer det her på gebyrmæssigt. Og jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sammenligne med, måske ud over den her lystbådsafgift, som måske er et godt eksempel. Den finansierer Lyngby Radio, altså deres nødradio. Der kan man jo godt diskutere, om det er fair, at den store lystbåd skal betale en afgift til Lyngby Radio, når den lille jolle ikke skal betale, selv om den lille jolle også kan komme i havsnød. Jeg tror, hvis man skal gøre regnebrættet op, at aktørerne er meget begejstrede for den smidiggørelse, det har medført, at hele afgiftssystemet er blevet så simpelt, at man nu faktisk har udenlandske passagerer til at finansiere Havarikommissionen. Sådan kan man også vende den om. I stedet for at det kun er danske brugere, har man altså med en passagerafgift nu mulighed for, at det er udenlandske passagerer, som finansierer det.

Digitale løsninger er jo et af de områder, hvor vi virkelig er frontrunnere i Danmark i forhold til at få digitaliseret vores samfund, og det bringer en masse godt med sig. F.eks. når man skal uploade noget på en hjemmeside i stedet for at sende en mail, undgår man ofte misforståelser, skuffelser over sagsbehandlingsmetoder osv., fordi du på en side vil kunne sige: Hov, du mangler at uploade et eller andet dokument, eller at du skal indtaste den og den oplysning, som man måske nogle gange glemmer, når man skriver en mail til en styrelse. Så bliver man måske guidet igennem et system, hvor man får alle oplysninger med, og får dermed ikke et retursvar, hvor der efter flere dages tomgangstid bare står: Vi mangler nogle oplysninger. Det er positivt.

Så vil der helt sikkert findes eksempler på folk, som ikke er digitale, og det skal vi selvfølgelig også tage hensyn til, og det er noget af det, som vi vil udmønte i en bekendtgørelse efterfølgende. Men især for den her gruppe er der tale om, at den er meget, meget begrænset. Men naturligvis skal vi sikre adgangen. Jeg vil bare understrege, at gevinsten bliver langt, langt større end slagsiden for de ganske, ganske få, som ikke er digitale og har berøring med det her område.

Så kan jeg læse mine egne noter her om jeres spørgsmål. Der står: Havarikommissionen fri og uafhængig. Det var sådan set fru Jette Gottlieb og hr. Lars Boje Mathiesen, som stillede lidt det samme spørgsmål, men måske med to forskellige indgangsvinkler. Jeg kan bare sige, at det er kommissionen, der har stillet krav om, at det bliver skrevet ind, at man skal være uafhængig. Der er ikke noget fortilfælde, hvor Havarikommissionen har nægtet at undersøge et flystyrt, og så har ministeren måttet slå i bordet og sige: Det skal I undersøge. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark. Men hvad angår det her med flystyrt, kan det være, at der er nogle andre lande, som bøvler lidt med det, måske særlig uden for EU, men det er altså ikke noget, som vi, altså koblet op på politik, har nogen som helst praktiske referencer til skulle have givet udfordringer. Men det er noget, som man fra kommissionens side har bedt om.

Så står der også en ekstra linje, som jeg på stående fod husker som noget i retning af: I særlige tilfælde kan jeg som transportminister dog kræve eller bede kommissionen om at udføre et arbejde. Men det er altså, hvis jeg skal tjene bl.a. jer, hvis jeg har brug for Havarikommissionen til at bistå mig med at lave et diasshow til et transportordførermøde eller et eller andet. Så har jeg stadig væk mulighed for at spørge dem om det. Så det er fuldstændig uproblematisk. Så der er ikke andre end dem, der tager havarier op.

Fru Jette Gottlieb spurgte til, om de så nu af egen kraft kunne gå ud og rejse diverse sager. Det kan de ikke. Havarikommissionen kan kun gå ind i spørgsmål om havarier og belyse de spørgsmål, ikke andre sager.

Jeg håber, at jeg kom rundt om de fleste spørgsmål. Ellers er der selvfølgelig mulighed for opfølgende, og ellers kan vi tage det i den efterfølgende lovbehandling. Og så vil jeg ellers bare takke ordførerne for gode drøftelser, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af forslaget.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er nu sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget, som vi nu skal behandle, har til formål at implementere flere dele af den medieaftale, som regeringen indgik med et bredt flertal i Folketinget før sommerferien. Det har man jo forsøgt ad et par omgange – at indgå en medieaftale – men der er som regel kommet et valg i vejen, så på den måde er det jo nok meget klogt af regeringen den her gang at gøre det tidligt i valgperioden, så vi faktisk kan komme videre med at implementere nogle af de ændringer, som der er bred enighed om i Folketinget.

Lovforslaget her foreslår dels at tilpasse mediestøtten til nyhedsmedier, så vi i højere grad kan styrke de lokale og regionale medier, dels etablerer lovforslaget en, må man sige, længe ventet pulje til ugeaviser og også en ny pulje til publicistiske magasiner. Og endelig foreslås det med lovforslaget her at tilpasse mediestøtten, så både den redaktionelle produktionsstøtte og innovationspuljen gøres mere platforms- og teknologineutrale.

Bagtæppet for lovforslaget, men selvfølgelig også for den politiske aftale i det hele taget, er jo en hastig teknologisk udvikling, som fuldstændig har ændret spillebanen for både de lokale og de regionale, men jo for så vidt også for de nationale nyhedsmedier. Mange af særlig de lokale og regionale nyhedsmedier har jo i virkeligheden igennem flere år været truet på deres eksistensgrundlag. Det beror jo i høj grad med de modeller, der er i dag, på læsere af fysiske aviser og på de annonceindtægter, som kommer med. Samtidig er de udfordret af stigende priser på omdeling. Og det er klart, at når danskernes nyhedsvaner ændrer sig og de i højere grad flytter over på det digitale, og når annonceindtægterne i stedet for at havne hos medierne havner hos store internationale techgiganter, udfordrer det selvfølgelig de lokale og regionale ugeaviser og nyhedsmedier. Og det er jo også det, der har været årsagen til, at flere af dem har måttet dreje nøglen rundt. Det sætter sig jo så i, at vi får områder i Danmark, hvor der ikke er nogen, der laver nyheder om det lokale liv, og hvad der foregår. Vi får det, der også med et andet ord kaldes nyhedsørkener.

De landsdækkende nyhedsmedier kan jo ikke løfte den opgave at sikre, at hele landet bliver behandlet redaktionelt – at der er nyheder om det lokale liv, at de lokale dagsordener bliver dækket, og at de lokale beslutningstagere bliver gået efter i sømmene. Derfor er det helt afgørende, at vi med det her lovforslag sikrer en bedre støtte til de lokale og regionale nyhedsmedier. Nyhedsørkenerne understreger behovet for det, og det er derfor, at det lovforslag i dag er fuldstændig afgørende for det nære, lokale demokrati, som leves i hele Danmark.

Det gøres helt konkret ved at indføre et differentieret støtteloft. For de landsdækkende medier sænkes støtteloftet, men skal forhøjes for de lokale og regionale medier. På den måde kan vi flytte noget af den redaktionelle produktionsstøtte ud lokalt. Lovforslaget indeholder også en reduktion af supplementsordningen, hvor der fortsat vil være god støtte til de små landsdækkende dagblade, som jo i sig selv løser en vigtig opgave, men som også sikrer, at der er diversitet og mangfoldighed i de landsdækkende nyhedsmedier.

Med forslaget her etableres der også to nye puljer: dels den længe ventede pulje til ugeaviser, som jo mange steder er helt afgørende for den lokale nyhedsformidling, det lokale demokrati – og det er rigtig godt, at vi også får de penge hurtigt ud at virke med lovforslaget her – dels en pulje for de publicistiske magasiner, der har samfundsmæssig, politisk og kulturel karakter. Og det synes vi i Socialdemokratiet også er fornuftigt, altså at gøre op med nogle af de skævheder, som har hersket.

Endelig gør lovforslaget jo også det, at det tager nogle vigtige skridt imod at modernisere produktionsstøtten og innovationspuljen, så den også kan følge med den teknologiske udvikling og udviklingen i danskernes medievaner. Det betyder jo bl.a., at medierne nu i højere grad kan supplere nyhedsformidlingen på print med andre formater – det kunne være levende billeder og lyd – og det samme gælder for innovationspuljen, som jo netop har til formål at udvikle nye formater, nye formidlingsmetoder af journalistikken. Så lovforslaget forsøger at gøre det mere platforms- og teknologineutralt og er første vigtige skridt i en modernisering af mediestøtten.

Socialdemokratiet er rigtig glade for det lovforslag, som ligger her. Vi tror, det tager mange vigtige skridt mod at fremtidssikre mediestøtten, så vi også i fremtiden har en levende demokratisk samtale, har frie, uafhængige og stærke nyhedsmedier i Danmark, og at vi har et godt økosystem af både lokal, regional og national journalistik. Så vi bakker naturligvis op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Det var meget fortjent, at det var hr. Kasper Sand Kjær, der holdt ordførertalen her, og ikke hr. Mogens Jensen. For jeg sad jo bl.a. sammen med hr. Kasper Sand Kjær og forhandlede medieaftale under den socialdemokratiske regering, hvor vi desværre ikke kunne være med fra Venstres side, da vi nåede frem til målstregen. Men det betød i virkelighedens verden ikke så meget, for som hr. Kasper Sand Kjær selv var inde på, blev det medieforlig jo aldrig nogen sinde omsat til lovgivning, og det, at vi har lavet en aftale, er jo ikke i sig selv nok, for aftalen skal også omsættes til lov, før den træder i kraft. Og det var jo præcis det samme, som skete dengang, vi havde VLAK-regeringen, som også fik lavet en meget, meget fin aftale, som vi alle sammen var meget stolte af, men som bare heller ikke blev til så meget i virkelighedens verden, fordi den ikke nåede at blive omsat til lov.

Så det er nok meget godt, at vi både behandler lovforslaget nu her sådan i den første del af samlingen, men at der også er tale om en bred aftale, der går ind over midten, så vi ikke igen og igen kommer i den situation, at de røde partier så laver en aftale, som er meget ideologisk osv., men som ikke rigtig bliver til noget, fordi der så kommer et valg og magten skifter og den så ikke bliver gennemført, og så kan de blå partier lave en aftale, der også er meget ideologisk, og ih, hvor er vi nu blå, men som heller ikke bliver til noget i virkelighedens verden, fordi magten skifter. Nu er der kommet ro, nu er der forudsigelighed, og nu ved pressen, medierne, hvad de kan regne med.

Det forslag, vi behandler i dag, handler om de trykte medier, og der er flere ting i aftalen, som nu bliver omsat til lov, og som jeg synes det er værd at fremhæve. En af tingene er vores lokalaviser, altså ugeavispuljen, som vi opretter. Lokalaviserne er i meget høj grad presset på annoncerne. Der er færre, der læser de trykte ugeaviser eller distriktsaviserne, eller hvad vi nu vælger at kalde dem, flere og flere får de her nej tak-klistermærker på postkassen, og det betyder, at det er sværere for dem at sælge annoncer, og der er områder i Danmark, hvor de lokale ugeaviser er den eneste kilde til at orientere sig om, hvad der sker i lokalsamfundet. Hvis der sker noget i Gladsaxe, i Bagsværd eller i Nordvestkvarteret i København, så er det de lokale ugeaviser, der dækker det, for der findes ikke regionale dagblade, der beskæftiger sig med situationen dér eller situationen på den københavnske Vestegn og i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Her for nylig kunne vi se, at Jysk Fynske Medier var ude at afskedige hver fjerde af deres redaktionelle medarbejdere i hovedstadsområdet – for de driver, på trods af at de hedder Jysk Fynske Medier, altså også de københavnske lokalaviser – og hver fjerde er ret voldsomt. Så det, at vi her går ind med en ugeavispulje, vil sikre, at ugeaviserne forhåbentlig fremover vil kunne overleve og være med til at bringe lokale nyheder frem til borgerne i lokalområdet.

Så er der en anden pulje, nemlig puljen til magasiner med publicistisk indhold, og bag den ikke så voldsomt sigende overskrift gemmer der sig, tror jeg, bl.a. en af de eneste clickbait-overskrifter, jeg har fået i min tid som politiker, nemlig en clickbait-overskrift, der hed Besynderlig forskelsbehandling af Margrethe Vestager og side 9-pigen, og det har forhåbentlig fået rigtig mange til at læse, hvad det dog handlede om. Men det handlede om, at Euroman havde lavet et virkelig godt dybdeborende interview med Margrethe Vestager over rigtig, rigtig mange sider, og Euroman får ingen støtte. Hvorfor gør Euroman ikke det? Det er, fordi Euroman udgives af Egmont, og Egmont er ikke omfattet af nulmoms, Egmont får ikke mediestøtte, og derfor får Euroman heller ikke støtte. Men når Ekstra Bladet giver digital adgang til sit sikkert glimrende arkiv over side 9-piger, ja, så er det momsfrit, det får mediestøtte osv. Hvorfor? Fordi det er JP/Politikens Hus, der udgiver det. Det er ærlig talt mærkeligt.

Så fremover, og det er noget, som jeg er rigtig glad for, og som vi også er rigtig glade for i Venstre, bliver der også mulighed for, at magasinerne, både i den trykte form og i den digitale form, kan få støtte til deres journalistudgifter til de artikler, der har samfundsrelevans, kulturel relevans eller politisk relevans. For befolkningen orienterer sig altså i rigtig mange andre medier end sådan de traditionelle aviser. Så det er også noget, der er rigtig godt og positivt, og samtidig bliver mediestøtten fremover mere platformsneutral, og vi går i højere grad ind og støtter digitale medier, podcastmedier og andet. Det synes vi også er glædeligt. Så det kommer næppe bag på nogen, at Venstre er med i aftalen, men Venstres folketingsgruppe støtter naturligvis også lovforslaget. Og jeg vil i øvrigt sige tak til aftalepartierne og til ministeren for et fremragende samarbejde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Mike Villa Fonseca fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Så er det første gang, at jeg skal stå på talerstolen som kulturordfører for Moderaterne, og det har jeg også glædet mig til. I dag behandler vi et lovforslag, der har mange elementer i sig, og der er allerede blevet sagt en del af andre før mig, så jeg vælger at fremhæve to elementer, som jeg synes er vigtige, så jeg ikke gentager for meget af det, der allerede er blevet sagt. Helt overordnet støtter Moderaterne og jeg den nye medieaftale. Jeg er glad for, at den nye medieaftale ser ud, som den gør. Så tillad mig at fremhæve to ting, der virkelig driver mig.

Jeg er selv opstillet i og kommer fra Køge. Desuden er jeg nok også den yngste her i salen, lige bortset fra Mikkel Bjørn. Så for det første er det glædeligt, at vi nu med rette støtter nogle mindre nyhedsmedier og redaktører ude lokalt. Det er rigtig vigtigt. I H.C. Andersens digt »I Danmark er jeg født« fra 1850 lyder det i anden linje: »... derfra min verden går«. I virkeligheden går manges verden fra der, hvor de bor og er forankret til daglig, altså netop ude i det lokale nærdemokrati. Det er vigtigt med nærdemokratiet i det lokale, og det er vigtigt med de regionale nyheder, der optager danskerne til daglig. Hvordan står det til i den lokale institution? Hvordan ser den lokale folkeskole ud? Hvordan går det med ældreplejen? Og er købmanden mon lukningstruet, eller kommer der måske en ny købmand? Derfor er jeg som en mand fra Køge, der virkelig værdsætter mit lokalområde, særlig glad for, at vi nu etablerer en pulje, der skal fremme lokaljournalistikken.

Så fik jeg indledningsvis også nævnt, at jeg foruden at være fra Køge også er en ung mand; det er nok ikke svært at se. Så for det andet er jeg glad for, at vi i fremtiden tilgodeser ikke kun de mere, og jeg tillader mig som en ung mand at sige gammeldags og mere traditionelle medier, men at vi nu også kigger på, at de mere moderne måder, hvorpå unge mennesker i dag også får deres nyheder, f.eks. via podcasts og videoer, i fremtiden også kan komme med i supplementsordningen . Det er jeg glad for.

I sig selv er det jo en fremtidssikring af vores alles mediestøtte, og i en tid, hvor AI og fake news fylder meget, er det på sin plads, at vi helgarderer os og udviser rettidig omhu ved at sikre adgang til frie og uafhængige medier. Moderaterne støtter forslaget. Tak for ordet, formand.

Selv tak for det, og tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at gå med i koret om, at det endelig lykkedes os at komme i mål med en medieaftale og det endelig lykkedes os at komme i mål med en medieaftale, der også er bæredygtig. Der har manglet kontinuitet i lang tid på hele medieområdet, og derfor er vi i SF også glade for, at det lykkedes os at få en aftale i sidste ende, også selv om det har måttet betyde, at vi har måttet sige farvel til nogle af vores darlings. Sådan er det med politiske kompromisser, men jeg synes nu alligevel, at aftalen er blevet rigtig god og i virkeligheden også minder meget om den aftale, vi lavede med den forrige regering.

I dag lovbehandler vi nogle forskellige elementer, som det i virkeligheden har været rigtig vigtigt at vi får igangsat. Det er bl.a. en omfordeling, således at vi styrker de mindre, lokale aviser – de har været stærkt udfordrede i rigtig mange år – og det gør vi både med omfordeling fra de større mediehuse til de mindre, men vi gør det også med ugeavispuljen. Ligeledes laver vi også et lille indhug i supplementspuljen, der dog alligevel består. Det er rigtig vigtigt, at vi bliver ved med at tænke i, at vores mediestøtte også stadig væk er vigtig for at skabe det her stærke demokrati, og særlig i en tid, hvor alting er så omskifteligt.

Det er ikke kun et ønske om kontinuitet, og det er også vigtigt, at vi ønsker en modernisering af mediestøtten. Vi er opmærksomme på, at det her jo er første del af det, fordi vi hele tiden er i en konstant udvikling og ønsker at styrke branchens modstandsdygtighed i forbindelse med disse udviklinger. Derfor er vi også meget tilfredse med, at der i aftalen ligger en fælles forståelse og et forpligtende arbejde på, at vi fremadrettet vil udvikle og justere også på mediestøtten, så vi også gør det muligt, at den fremadrettet bliver tidssvarende i takt med innovation og teknologiske fremskridt.

Så det er vigtigt, at vi nu har styrket mediestøttens evne til at følge med udviklingen inden for branchen, og det har vi gjort ved at gøre støttekriterierne mere platforms- og teknologineutrale. Det er rigtig væsentligt, fordi mediestøtten så lettere kan håndtere de forandringer, der er, og som vi jo uundgåeligt kommer til at opleve, og som vi umuligt kan forudse hvad der kommer til at ske med.

Med aftalen vil vi også gøre en stor forskel på det her punkt allerede nu, fordi vi også neutraliserer nogle af de uligheder, der har været i støtten netop på grund af den teknologiske udvikling, som branchen allerede har været igennem. Det er ikke kun en modernisering af mediestøtten, som vi er glade for er en del af den her aftale; den forbedrer jo netop også vilkårene for lokale og regionale medier, så også nye medier kan opnå succes og opstå, og det er vigtigt for os i SF at støtte op omkring det.

Vi mener, at vi med den her aftale også øger og støtter innovation i mediebranchen, så flere får mulighed for at nytænke måderne, vi har medierne på. Vi ser bl.a. nogle medier som Zetland, der har en helt anden måde at formidle deres nyheder på, og på den måde er det vigtigt, at vi også hele tiden tænker på, at børn og unge bliver nyhedsbrugere og medieforbrugere på en helt anden måde, end vi allerede kender til. Nyheder kommer også i form af podcast, og den har været ret skjult tidligere i det mediestøttesystem, og derfor er vi også glade for, at man også åbner op på flere parametre her.

Så for SF er det essentielt med en nyskabende og innovativ mediebranche, som er stærk og i stand til at holde øje med folkestyret, både på nationalt plan, men faktisk også ude lokalt i kommunerne. De lokale medier er bare helt centrale for at holde øje med politikerne og de andre magtstrukturer, men også for at informere om de lokale spændende og vigtige ting, der også er, og som folk oplever rundtomkring i hele landet. Alting foregår ikke lige her, hvor vi står nu, selv om man nogle gange godt kunne tro det.

Stærke lokale medier er helt essentielle for en stærk og en fri presse, og den fri presse er grundstenen i et sundt og stærkt demokrati, og vi mener, at vi med den her aftale styrker mediernes mangfoldighed og dermed også det danske demokrati. SF bakker naturligvis op om den her aftale. Vi ser frem til det samarbejde, vi fortsat skal have omkring det.

Og så skal jeg huske at hilse fra hr. Søren Søndergaard, som repræsenterer Danmark et andet sted i verden, og sige, at Enhedslisten også tilslutter sig aftalen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er hr. Søren Espersen for Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Lad mig starte med konklusionen: I Danmarksdemokraterne stemmer vi ja til forslaget. Det gør vi, selv om vi ikke er en del af medieaftalen, for det er jo med L 36 sådan, som det i øvrigt er med alle lovforslag, at der er fornuftige såvel som ikke så fornuftige elementer i aftalen. Der må man så som parti vælge, om man kan være med i hovedaftalen, eller om man ikke kan. Således var der mange udmærkede initiativer i den samlede aftale, som vi var for, men vi var imod finansieringen, nemlig streamingskat.

Lovforslaget her, L 36, er vi svært godt tilfredse med, altså at tilpasse mediestøtten til nyhedsmedier, herunder omfordeling af redaktionel produktionsstøtte fra landsdækkende medier til lokale og regionale nyhedsmedier. I Danmarksdemokraterne ser vi det altså sådan, at forslaget styrker lokale og regionale medier og omfordeler produktionsstøtten fra landsdækkende til lokale og regionale nyhedsmedier. Sådan noget som dette er præcis, hvad Danmarksdemokraterne står for – hvor det gælder at styrke sammenholdet i Danmark og derved sikre, at vort land ikke knækker over – hvilket jo i høj grad således er i tråd med Danmarksdemokraternes politik om et sammenhængende Danmark. Tak.

Selv tak. Næste ordfører på talerstolen er fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi har i Liberal Alliance den principielle holdning, at medierne står sig bedst ved at være frie og økonomisk uafhængige af staten. Det er ikke sundt, at den institution, som agerer demokratisk vagthund, skal fodres af magthaverne. Af denne grund synes vi, at mediestøtten ideelt set burde afvikles, selv om det vil kræve, at de rigtige kommercielle forhold er til stede.

LA finder det i grunden positivt at omfordele støtte fra de store medier til de lokale og regionale medier, men det bør ske ud fra objektive kriterier og inden for princippet om ligebehandling. Det foreliggende lovforslag lever efter Liberal Alliances opfattelse desværre ikke op til grundlæggende krav om at bygge på klare, objektive tildelingskriterier og transparens, ligesom jeg finder det forkert, at man forfordeler ud fra beliggenhed i stedet for indhold. At dette er en farlig og ærgerlig vej at gå ned ad, så vi i særdeleshed i sagen om 24syv.

Den seneste udvikling i medielandskabet viser med al ønskelig tydelighed, at der er et marked for frie og økonomisk uafhængige medier. Brugerne er villige til at betale for deres medieforbrug. Vi må leve med, at der er techgiganter, som konkurrerer om brugernes tid. Den udvikling kan vi ikke modvirke. Derimod kan vi hjælpe de danske private medier ved at sikre, at DR ikke skaber usund konkurrence. Techgiganterne har muligvis meget magt, men de overflødiggør jo ikke danske medier eller dansk journalistik. Danske medier må retænke måden, de driver forretning på, og det synes jeg faktisk allerede at de er rigtig godt i gang med.

I 2022 blev der i alt givet 390 mio. kr. i mediestøtte. For JP/Politikens Hus steg omsætningen med 318 mio. kr. til 3,3 mia. kr. Koncernen har nu et overskud på 287 mio. kr. Berlingske Media fik et driftsresultat på 72 mio. kr. og nåede en omsætning på 756 mio. kr. Begge koncerner fremhæver selv, at deres økonomiske fremgang skyldes et øget salg af digitale abonnementer og annoncesalg. Så kunne man måske synes, at det faktisk var helt fair at omfordele nogle af de penge til lokal og regional journalistik, men det samme gør sig faktisk gældende for en koncern i en anden del af landet, nemlig Det Nordjyske Mediehus, som står bag 25 regionale og lokale medier. De skabte i 2021 et overskud før skat på 72,4 mio. kr., og omsætningen steg til 672 mio. kr. Koncernen forklarer ligeledes, at væksten skyldes større digital udvikling og bedre annoncering. Det kan altså lade sig gøre.

Så lad mig slutte af med at citere fra et af høringssvarene til dette lovforslag:

JP/Politikens Hus finder, at mediestøtteordningen i dag reelt er overflødig, da store som små medier fint kan sammensætte rentable og attraktive forretningsplaner uden brug af statsstøtte, hvorfor det er mest oplagt at lukke de eksisterende støtteordninger helt. JP/Politikens Hus fremhæver, at såfremt der politisk er et ønske om at opretholde en støtteordning, så bør en sådan ordning alene se på indhold, hvor enhver, der udgiver inden for sådanne typer, skal være berettiget til at søge støtte. Støtten bør derfor også have fokus på indholdet og ikke afsenderen.

Det udsagn er Liberal Alliance enig i, og vi kan derfor ikke bakke op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Helle Bonnesen fra Konservative Folkeparti.

Konservative er som bekendt ikke en del af medieaftalen, og der var jo et par alvorlige knaster, der gjorde, at vi simpelt hen ikke kunne stå inde for den. Det handler bl.a. om den nyindførte skat, streamingtjenesten, som jo højst sandsynligt ender som en ekstra regning hos forbrugerne, og det er en trist udvikling, at vi nu bliver et af de mest beskattede lande også på det her område.

Men der er dele af aftalen, som vi godt mener kan fungere, og jeg kan da med det samme sige, at vi kommer til at stemme for den her del, altså mediestøtten. Vi er positive over for støtte til publicistiske magasiner, vi er positive over for, at produktionstøtten moderniseres, og vi er også meget glade for, at man tager de første skridt i forhold til at indføre nulmoms, selv om man godt ved, at det skal en tur forbi Kommissionen. Endelig er det god konservativ tankegang, at vi støtter de lokale og regionale medier. De kan ofte være centrum for lokale fællesskaber. I en tid, hvor tempoet er højt, udfordringerne og store, bliver det i stigende grad vigtigt, at vi bliver en del af de nære fællesskaber der, hvor vi hører til, og med dem, vi hører sammen med. For vi hænger jo sammen, og det kan netop både lokale initiativer og lokale medier være med til at udfolde.

Men forslaget er ikke helt perfekt, og som Liberal Alliance også var inde på, signalerer nogle af høringssvarene både mangel på transparens og uenighed i fordelingsnøglen i forslaget. Men der var også nogle positive meldinger, så det var lidt en blandet omgang bolsjer.

Alt i alt synes jeg, at man lige skal notere sig, at høringerne altså opfordrer til, at man ser på de her udfordringer omkring transparens og kriterier, og det vil jeg da opfordre forligskredsen til at gøre. Alt i alt vil Konservative dog gerne støtte det samlede forslag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Ja, endelig står vi her og skal gennemføre en ordning, som vi har vedtaget to gange ude i det virkelige liv, hvis man må tillade sig at kalde det det, når vi forhandler aftaler. Det kan nogle gange være en overraskelse, tror jeg, for nogle at finde ud af, at mange af de ting, vi behandler her i Folketingssalen, har vi behandlet andre steder før. Og det her er en del af den medieaftale, som vi indgik med den nye regering, og som på mange måder er en kopi af den medieaftale, vi forhandlede med den tidligere regering, og det er, så vidt jeg husker, stort set uændret. Dog er der den tilføjelse, at publicistiske magasiner nu også får penge igennem mediestøtten. Det hilser vi også meget velkommen.

Men jeg har altså ikke lyst til at stå og lave den store gennemgang af ordningen, for det er der andre der har gjort før mig, men der er ikke nogen tvivl om, at det her er medieområdets svar på kommunal udligning. Der er en masse forskellige parametre: Der er noget med de lokale medier og de landsdækkende medier, en balance mellem det, der er en balance mellem de digitale og de fysiske medier, de nye, de gamle osv. osv., og det er en rigtig svær balance at finde. Jeg synes, vi har klaret det rimelig godt. Jeg ved, at det ikke er alle i branchen, der er enige, men det rt også vigtigt for mig at sige i dag, at det her jo for os kun er en justering. Det står stadig væk i medieaftalen, at vi også skal se på hele mediestøttesystemet igen, for vi ser et mediebillede, som er i heftig forandring, både i form af forskellige teknologier, men jo også et benhårdt annoncemarked, hvor vi kan se, at store techgiganter løber med mange af de penge, som vi tidligere kunne drive publicisme for.

Så det er en ny medievirkelighed, og der kan man godt tillade sig at stille det spørgsmål, om det system, vi har, og det, vi vedtager i dag, er bedre end det, vi havde i går, og om det stadig er helt tidssvarende. Det er vi ikke helt sikre på, og derfor glæder vi os til at følge det og deltage i det arbejde, der bliver med at se på en ny mediestøtte, men vi er også glade for de justeringer, vi trods alt er blevet enige om i den her medieaftale.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her lovforslag er en udmøntning af medieaftalen – en aftale, der blev indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Forslaget vil styrke både lokale og regionale medier samt magasiner og ugeaviser. Lovforslaget betyder bl.a. en styrkelse af de lokale og regionale medier, og det sker ved en omfordeling af mediestøtten fra de landsdækkende medier til de lokale og regionale medier. Derudover videreføres ugeavispuljen med lovforslaget, og der kommer en pulje, der skal fremme magasiner med publicistisk indhold. Endelig bliver det i højere grad muligt at støtte nyhedsformidling via bl.a. video, radio, podcast og animation på lige fod med den skrevne nyhedsformidling.

Vi tager med det her lovforslag ansvar for vores lokale og regionale medier samt ugeblade, der kæmper med den stigende konkurrence fra de store teknologigiganter. Det er afgørende for os at sikre, at alle dele af Danmark, også de områder, der ligger uden for de store byer, har adgang til pålidelige medier og journalistisk tilsyn. Vi introducerer en ny støtteordning for magasiner, der skaber samfundsvigtigt indhold, men som p.t. ikke nyder godt af mediestøtte eller nulmoms. Samtidig tager vi et skridt for at klæde vores medier på til den digitale tidsalder. Flere og flere danskere fravælger de trykte aviser, og det er vores opgave at sikre støtte til de medieformater, som danskerne foretrækker.

Dansk Folkeparti har altid kæmpet for at sikre, at danske medier reflekterer vores nationale værdier og prioritere borgernes interesser, og i det seneste medieforlig har vi eftertrykkeligt sat vores aftryk på en række vigtige områder, og vi er stolte af de resultater, vi har opnået. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Næste ordfører på talerstolen er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak for ordet. I Nye Borgerlige mener vi, at mediestøtten skal afskaffes, ikke omfordeles. Der er ingen tvivl om, at når vi ser på forslaget, kan det da vække en vis sympati, at man flytter nogle midler ud lokalt. Men når man så læser ned i lovforslaget, er der jo, som ordføreren for Liberal Alliance nævnte tidligere, også nogle kriterier, som gør, at det er svært sådan helt at holde masken, selv hvis man nu syntes, at mediestøtten var en god idé.

Vi skal have et samfund med frie og kritiske medier. Og selv om vi i Danmark har både langt friere og langt mere kritiske medier, end man har mange steder i verden, er der jo ikke nogen tvivl om, at den politiske indblanding i medierne særlig de seneste år har været enorm. Det har den været under corona, og vi har set det i sagen omkring Radio24syv, og hvad der ellers kom af kanaler i kølvandet på den skandale. Jeg synes, at det her lugter lidt af det samme, dog på det trykte medie.

Så uagtet at vi ønsker at sikre, at der også er medier ude i landet, er det her ikke vores kop te, og derfor kommer vi til at stemme imod forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er den næste hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. 4 mia. kr.! Jeg siger det lige igen: mere end 4 mia. kr. Så stort er beløbet, som danskerne derude tvinges til at aflevere herinde til politikerne, som så kan dele det ud til vennerne i mainstreammedierne. Samtidig skaber man herinde fra Folketinget en illusion om, at vi har en fuldstændig objektiv presse, som selvfølgelig ikke kunne finde på at gå magthavernes ærinde.

4 mia. kr.! Man saver ikke grenen over, som man sidder på, og det gør medierne heller ikke. Vi så det under corona, hvor stort set samtlige mainstreammedier agerede nyttig skødehund for regeringens vanvittige politik på coronaområdet. Væk var den kritiske presse. Væk var de kritiske spørgsmål til det tyranni, som regeringen førte over for befolkningen i forhold til coronaspørgsmålet. Det vil stå som en skamplet på dansk presse mange år frem.

Så laver man så nogle medieforlig, hvor man påstår, at der er objektive krav. Jeg har siddet og forhandlet de her medieaftaler, og jeg kan garantere for, at man lige får drejet på de rigtige knapper, så de medier, som man ønsker skal have pengene, også får pengene. Kredit til Kulturministeriet – det er de gode til. Og de løser de opgaver, som politikerne gerne vil have dem til.

Det eneste rigtige er at afskaffe mediestøtten og privatisere DR. Lad os skabe en reel og en fri presse, som tør og har modet til at gå imod de politiske magthavere. Det får vi ikke, så længe politikerne herinde kan dele 4 mia. kr. ud til dem, som de synes skal have pengene. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi til kulturministeren.

Tak for det, formand. Tak for det, alle sammen, og tak for debatten. Det er dejligt at se, at medielovgivningen trods alt kan vække store følelser og fylde vores presseloge med begejstrede tilhørere fra de skrevne medier, som hr. Lars Boje Mathiesen mener går vores alle sammens ærinde. Det er jeg nu ikke helt enig i. Tværtimod vil jeg sige, at det har været en stor fornøjelse at forhandle den her medieaftale med Folketingets partier. Jeg tror, at vi tæller lidt flere end 140 mandater, der er med i forliget, og med de meldinger, der i dag er kommet fra hr. Søren Espersen, fru Helle Bonnesen og andre ordførere, runder vi jo mere end 165 mandater bag lovforslaget her. Det synes jeg er flot. Det vil jeg gerne kvittere for.

For 10 år siden så mediebilledet anderledes ud i Danmark, end det gør i dag. Der var flere skrevne medier. Der var flere lokale medier. Der var mere dækning af lokalt stof. Den by, jeg er vokset op i, hedder Birkerød. Der var i gamle dage en livlig hovedgade. Der var meget handel. Der var en avis, der hed Birkerød Avis. Så kom kommunesammenlægningen, og så blev det til Rudersdal Avis. Og mens de små handlende langsomt afgår til fordel for genbrugsbutikker og takeawaymad og dermed følger udviklingen i resten af landet, er det, der binder lokalområdet sammen, det lokale medie. Det er det, at der stadig er en journalist, der ved, hvad der foregår, altså en, der har fingeren på pulsen, og som kan holde de lokale politikere lidt i ørerne og beskrive alt fra stort til småt. Det er med til at skabe sammenhængskraft. Det er med til at styrke vores lokale demokrati og samhørighed. Det er også det, der er med til at binde os sammen som mennesker og forme vores kultur. Derfor har nu 165 mandater i Folketinget og flere valgt at støtte op om en omfordeling af mediestøtten. Vi prioriterer en pulje til ugeaviser. Vi prioriterer at tilnærme os en nulmoms for publicistiske magasiner. Vi omfordeler mediestøtte fra et nationalt niveau til et mere lokalt og regionalt niveau.

Jeg skylder så også at sige, at jeg er både forundret og godt underholdt over det høringssvar, der blev refereret til, fra JP/Politikens Hus. For havde det været hele historien, var det jo en reel holdning, som fru Katrine Daugaard gør opmærksom på på talerstolen. Det er jo fuldstændig legitimt, at man ønsker at afskaffe mediestøtten. Det er en velkendt holdning, og det er sådan set helt fair. Det, der til gengæld undrer mig og også bidrager til lidt spænding her i debatten i Folketinget, er, at selv samme mediehus jo har klaget til Europa-Kommissionen over den lovgivning, vi står og behandler i dag. JP/Politikens Hus og Berlingske Media mener jo, at man forfordeler dem i forhold til de lokale og regionale medier. Så hvordan man med den ene hånd ønsker mediestøtten afskaffet og man med den anden hånd klager til Bruxelles eller Strasbourg for at kunne få flere penge ud af mediestøtten, er jeg simpelt hen ikke i stand til at kunne svare på. Men det gør i hvert fald debatten både mere uigennemsigtig og interessant. Derfor hæfter jeg mig ved den mission og den opgave, vi har sat os for at løse, nemlig at sikre, at der også lokalt er demokratiske samtaler og dækning af lokalt og regionalt stof i medierne i fremtiden.

Så synes jeg, det er værd at hæfte sig ved, at vi igangsætter et større arbejde for at definere fremtidens mediestøtte. Det er et arbejde, som vi beder folk, der er klogere end os selv, om at varetage. Vi nedsætter et udvalg, der skal se på, hvordan man via mediestøtten kan være med til at transformere den forandring, der foregår på mediemarkedet, hvor der desværre bliver udgivet mindre på skrift og mere bliver anvendt, fordøjet og brugt digitalt. Hvordan gode forretningsmodeller i fremtiden kan udvikles og gå hånd i hånd med det ønske, vi har om at holde den demokratiske samtale i live på en god og objektiv måde, er udvalgets opgave. Sammen med gode kollegaer i Kulturministeriet sætter udvalget snart arbejdet i gang.

Så kunne man jo godt benytte lejligheden til at debattere, om medieforliget i sin helhed er en god eller en mindre god idé. Det vil jeg ikke gøre. Der er delte holdninger. Selv har jeg den helt overordnede holdning, at vi er 6 millioner mennesker i det her land. Ergo er der 6 millioner mennesker til at passe på vores kultur og til at sikre den demokratiske dannelse og være med til at træffe de nødvendige beslutninger, der finansierer udviklingen af dansk indhold. Jeg respekterer de mange forskellige og divergerende synspunkter, der er i Folketingssalen, men vil gerne benytte lejligheden her på talerstolen til at takke for både et godt, kreativt og udfordrende arbejde såvel som samarbejde, der er belyst med mange forskellige holdninger og også har givet os lejlighed til at finde et afvejet og afbalanceret kompromis, der tilgodeser mange af de synspunkter, som Folketingets partier har budt ind med. Det at sikre gennemsigtighed om fremtidens mediestøtte efter 10 års usikkerhed har været en væsentlig opgave for mig som landets kulturminister.

Jeg vil gerne takke Folketinget partier for at påtage sig det ansvar at nå i mål med en lovgivning, der sikrer både klarhed, gennemsigtighed og forudsigelighed om fremtidens mediestøtte. Med de ord vil jeg takke formanden for ordet og takke kollegaerne for debatten.

Mange tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Pernille Vermund.

Tak for det. Det er jo lidt specielt at høre en minister stå her på talerstolen og fremhæve et enkelt høringssvar, tilmed et enkelt medies høringssvar, og så fortælle, hvad mediet i øvrigt gør i forhold til det her specifikke område. Når ministeren alligevel gør det, tænker jeg, at jeg bliver nødt til at spørge ministeren: Anerkender ministeren ikke, at man både kan være, som JP/Politikens Hus jo er, for at afskaffe mediestøtten, men samtidig også have den holdning, at hvis man fastholder mediestøtten – hvilket jo er en politisk beslutning, det er ikke JP/Politikens Hus' beslutning; det er en politisk beslutning – kan man kæmpe for, at mediestøtten skal uddeles på nogle vilkår, som er objektive og saglige, altså at man kan have nogle, man kan sige mediemæssige kriterier, som man synes er relevante at byde ind med i sådan en debat. Jeg synes, der er noget lidt mærkeligt i at have en minister, der står og hænger et medie ud, men måske ministeren vil sætte nogle ord på det.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kunne måske have tilføjet, at det er en kombination af JP/Politikens Hus, Berlingske og Nye Medier, der har klaget til Europa-Kommissionen. I samme ombæring har resten af Mediedanmark sendt et modsvar til Europa-Kommissionen, hvor de fremhæver det fornuftige ved lovgivningen. Alt det har været dækket af Journalisten og en lang række danske medier i dagene op til lovbehandlingen her. Jeg tillod mig at antage, at de tilstedeværende ordførere var inde i den del af debatten. Mit ønske var ikke at fremhæve eller pege på nogen og gøre deres holdning hverken mere eller mindre legitim. For selvfølgelig kan man have en principiel holdning om, at noget skal afskaffes, for derefter at have en mere praktisk holdning til, hvordan ordningen, såfremt den fortsætter, bør udmøntes. Det er et fuldstændig legitimt synspunkt. Når jeg alligevel tillader mig at undre mig fra Folketingets talerstol – og med 15 sekunder igen skal jeg gøre det kort – skyldes det, at vi jo netop bredt i Folketinget har lyttet til den indstilling, som brancheorganisationen Danske Medier har bibragt, ikke kun i forbindelse med det her medieforlig, men i forbindelse med det seneste og forrige medieforlig. På den måde har vi forsøgt at tilgodese både regionale, lokale og landsdækkende medier.

Fru Pernille Vermund.

Det var meget snak og også meget snak om, hvorfor man nu vælger at fremhæve et enkelt medie. Jeg vil bare stadig tillade mig at fastholde, at det, når man sidder derude, eller i hvert fald når man sidder hernede, kommer til at virke som en lidt bizar situation, at man som minister fremhæver et enkelt medie, som jo er en del af den her gruppe, frem for at sige, at der har været divergerende synspunkter eller tilsvarende. Vi andre kan måske slippe af sted med lidt mere som almindelige folkevalgte, end man kan tillade sig som minister, der jo taler på vegne af regeringen.

Ministeren.

Altså, mig bekendt er det en fuldstændig legitim demokratisk fortsættelse af den tradition, der foregår her i salen, at man som minister replicerer på, hvad der er blevet sagt i debatten. Når jeg griber fat i det, der bliver sagt i debatten, må jeg naturligvis også adressere, at flere ordfører påpeger og fremhæver det høringssvar.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre kulturministerens holdning til, at man sætter specifikke medier på finansloven og altså fuldstændig ophæver politikernes armslængdeprincip i forhold til det.

Ministeren.

Mig bekendt har vi ikke i vores finanslovsforslag foreslået udmøntet støtte til specifikke medier. Nu er det jo også et meget langt finanslovsforslag, så jeg skal på forhånd undskylde, hvis der er noget, der er undsluppet min opmærksomhed. Men ordføreren kunne måske være mere specifik? For lige nu diskuterer vi jo fordelingen af mediestøtte, hvilke ikke har noget med finansloven at gøre.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det kan jeg sagtens, for på den finanslov, der er i kraft lige nu, får Danwatch 4,2 mio. kr., mener jeg det er – de er i hvert fald på finansloven. Derfor kunne jeg godt tænke mig høre, hvad er kulturministerens holdning er til, at man sætter specifikke medier på finansloven, og om han ikke synes, at det er en uskik, for så er det netop politikerne, der faktisk bestemmer, at det pågældende medie skal have skattekroner.

Ministeren.

Altså, med det forbehold, at jeg simpelt hen ikke udenad kan huske de forskellige budgetlinjer, er det mit klare indtryk, at den eneste grund til, at der kan findes medier på en midlertidig paragraf, et midlertidigt udmøntningsår, er, at flere af de medier tidligere har været lovet mediestøtte i en medieaftale, der er bortfaldet, og at der har været opbakning fra et flertal af Folketingets partier til at fortsætte den mediestøtte, hvorfor nogle af dem er blevet udmøntet på aktstykker løbende, hvilket fremgår af finansloven. Derfor betragter jeg det mere som lovteknisk. Men – nu undskylder jeg over for formanden – jeg er ikke interesseret i at sige noget forkert til ordføreren, så vi kan måske tale sammen efterfølgende, og så vil jeg gerne være behjælpelig med et bedre svar.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Man kan jo mærke, at den der magtfuldkommenhed, som den her regering har vist fra starten, også er sevet helt over i Kulturministeriet, for jeg synes, det er lidt en uskik at hænge et enkelt navngivet medie ud, fordi man gerne vil svare. Men når nu regeringen er så alvidende, er det så ikke sådan – nu, når der klages til EU – at hvis det medie, man har hængt ud, får medhold, bliver ministeren nødt til at ændre det? For god politik og god latin i Folketingssalen har altid været, at i hvert fald den her regering smækker hælene sammen og gør, som EU siger.

Ministeren.

Altså, jeg kan forstå, at jeg både er magtfuldkommen, og at jeg også er så magtfuldkommen, at jeg alligevel smækker hælene sammen og gør, som EU siger. Det lyder altså ikke særlig magtfuldkomment.

Hr. Kim Edberg Andersen er blevet klar over, tænker jeg, at det er fuldstændig legitimt at referere til offentliggjorte høringssvar. Jeg refererer ovenikøbet også til offentliggjorte debatskrivelser i flere af landets regionale og lokale aviser også fra det område, hvor ordføreren er valgt. Så jeg synes da ikke, der er noget ufint i at påpege, at der er en debat, og gøre opmærksom på, at det høringssvar, som flere af ordførerne, mine kollegaer her i Folketingssalen, refererer til, naturligvis også er noget, der kommer til at indgå i mit svar. Hvis det er ufint, er man i hvert fald meget følsom, når det kommer til debatten generelt her i Folketingssalen.

Men det er selvfølgelig rigtigt, at hvis der fra Bruxelles udgår en befaling – næsten ligesom fra Kejser Augustus – om, at vi her i Danmark har forbrudt os mod det indre markeds regler i forhold til konkurrenceforvridende forhold, er vi nødt til at justere det. Det kan jeg så bare ikke forestille mig at der gør, for min opfattelse er, at den rådgivning, jeg har modtaget fra ministeriet, og den juridiske vurdering, der ligger fra statens advokat, stipulerer det modsatte. Men jeg kommer da naturligvis til at være i dialog med de relevante EU-kommissær og kollegaer. Og jeg synes jo egentlig, det er lidt ærgerligt, at der er så mange nye advokathuse, der kan købe store Porscher, efter at det her er overstået. Jeg synes, vi skulle bruge midlerne lidt mere konstruktivt.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg har kun to ting at sige til det: Den ene er, at Kejser Augustus troede jeg var Folketinget, men der er jeg så forskellig, for jeg troede stadig væk, at Folketinget var dem, der bestemte i Danmark. Men jeg kan forstå på regeringen, at det er det, der kommer fra EU, vi bare smækker hælene sammen til. Jo, jeg tror, at regeringen, når de er ude over toptreen, og især ministeren smækker hælene sammen, når de får besked på, hvad de skal. Jeg synes ikke, det er ufint; jeg synes bare, det er uordentligt.

Ministeren.

Jeg er simpelt hen ikke dygtig nok til at skelne imellem, hvad der er ufint, og hvad der er uordentligt – altså hvor mange stykker papir man kan lægge ind imellem de to begreber. Jeg synes ikke, der er noget uordentligt i at referere til høringssvar, der er offentliggjort og har været debatteret i flere af landets både regionale, lokale og landsdækkende medier og været omtalt i Folketingssalen. Det synes jeg simpelt hen er for ømskindet. Og jeg kender i øvrigt ordføreren som en god kollega, der er i stand til at debattere både stort og småt.

Nej, det er naturligvis det danske Folketing, der lovgiver om, hvad der foregår i Danmark. Vi har så også underskrevet en række forhold, der angår at følge de regler, der definerer det indre marked, og det er det, de pågældende mediehuse har klaget over at den nye medielovgivning bryder med. Mit bedste bud er, at vi naturligvis holder os inden for de regler og rammer, som vi har sagt ja til at arbejde inden for, og det er også statens advokats vurdering af sagen.

Så er det hr. Peter Kofod.

Tak for det. Kejsere eller kommissærer – jeg er sådan set ligeglad med, hvad bureaukraterne i Bruxelles og Strasbourg kalder sig, for sagen er jo, at den her diskussion slet ikke skulle handle om EU (Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt): Nej, det sagde jeg ikke). Nu er det ligesom mig, der har ordet, minister. Den her diskussion skulle handle om det materielle indhold på det her område, og i stedet for sidder der en eller anden smagsdommer nede i et elfenbenstårn – eller et glastårn er det nu – i Bruxelles og Strasbourg og skal have en holdning til det her. Er det ikke træls, minister, er det ikke træls at kæmpe sig hele vejen til regeringsmagten og blive kulturminister af dronningens nåde, og så sidder der en bureaukrat dernede, der skal forholde sig til, om det, et flertal i Folketinget beslutter på kulturområdet, på medieområdet, holder sig inden for eller uden for stregen? Jeg synes, det er for slapt, og jeg synes, de bør sige fra.

Ministeren.

Det er jo en fuldstændig legitim holdning for hr. Peter Kofod. Og jeg skal mange gange undskylde både over for formanden og i øvrigt også den ærede ordfører for, at jeg kom til at afbryde med en begejstringsytring her fra talerstolen. Jeg synes nemlig, det er herligt at tale om indholdet i lovforslaget og lidt mindre om den semantik, jeg kan forstå jeg ifølge Nye Borgerlige har forbrudt mig imod. Det var ingenlunde meningen. Tværtimod handler det her jo netop om vores ønske om at fordele mediestøtten fra nationale medier til flere lokale og regionale medier, modernisere mediestøtten og oprette en pulje for publicistiske magasiner.

Den her sag var jo aldrig blevet EU-relevant, hvis ikke to meget store mediehuse, som jeg nu vil undlade at nævne ved navns nævnelse, og en gruppe medier, der går under betegnelsen Nye Medier, havde skrevet til Europa-Kommissionen. Det kan jeg jo som minister i et demokratisk, åbent og frit samfund ikke forhindre nogen i.

Mit bedste bud er, at der ikke er nogen af de refererede EU-embedsfolk, der ønsker at gå ind i en debat om den danske medielovgivning. Det har EU ingen tradition for. Og det kan nævnes, at vi faktisk er ved at implementere den nye European Media Freedom Act, som heldigvis blev tilpasses således, at den bevarer det nuværende velkendte danske mediesystem.

Hr. Peter Kofod.

Jeg mindes heller ikke, at jeg nogen sinde har deltaget i en folkeafstemning, hvor jeg eller andre danskere er blevet forelagt Bruxelles' ønsker om at blande sig i i dansk medielovgivning, så jeg vil da håbe, at Europa-Kommissionen kommer frem til, at det vil man fuldstændig blande sig uden om og lade det danske Folketing bestemme. Men er det egentlig ikke lidt tankevækkende, minister, at vi er endt i eller på et eller andet tidspunkt kan stå i en situation, hvor vi ikke må gøre noget, som vi kan være enige om, og som vi jo har forhandlet os frem til – der er et politisk flertal i det her hus, og Dansk Folkeparti er en del af det flertal, bag det, som regeringen lægger på bordet nu – fordi der sidder en kommissær, som vi ikke selv har valgt, og siger, at hov, hov, det må vi ikke, og så skal et flertal i Folketinget hoppe og springe for noget, som vi ikke selv har bestemt? Det er da fuldstændig håbløst. Er ministeren ikke enig med mig i det?

Ministeren.

Lige før ønskede ordføreren, at debatten skulle handle om de mediemæssige forhold, vi netop er ved at stemme igennem Folketinget, og nu har ordføreren brugt hele sin taletid på at tale om, hvor utrolig træls det er at være en del af det indre marked og reguleringen af det. Det kan man have mange holdninger til. Jeg vil bare gøre det helt klart, at Europa-Kommissionen ikke har ønsket at blande sig i det her. De er blevet bedt om at se på forholdene på baggrund af en skrivelse fra tre større danske mediehuse. Samtidig har de modtaget en skrivelse fra alle de andre af landets støtteberettigede medier, der gør opmærksom på, at de er tilfredse med den medielovgivning, som Folketinget er ved at stemme igennem, og i øvrigt ikke ønsker, at Kommissionen skal blande sig. Og så interessant og spændende kan debatten i Folketinget også udvikle sig.

Så er det fru Katrine Daugaard.

Jeg synes ligesom flere af mine kolleger, at det er noget mærkeligt noget at hænge et specifikt medie ud på den her måde. For selvfølgelig kan man have én holdning og så gøre noget andet. Liberal Alliance kan jo også godt have den holdning, at vi er imod statsstøtte, og alligevel synes, at når nu den er der, så kunne det måske give mening at omfordele noget af den, hvis det var sådan, at man gjorde det ud fra objektive kriterier og ud fra princippet om ligebehandling osv. – men det er jo ikke sådan, ministeren og aftalepartierne har strikket aftalen sammen. Så har man vel ret til at markere sig dér, ligesom vi er mange der har gjort her, eller hvad?

Ministeren.

Så det, fru Katrine Daugaard siger her, er, at Liberal Alliance ofte har en principiel holdning til en ting, men gør noget andet i virkeligheden? Ej, jeg synes, at det er en besynderlig debatform at blive meget ophidset over, at jeg på baggrund af en reference, som fru Katrine Daugaard og andre kolleger kommer med fra talerstolen, udtaler mig om og klarificerer, hvad forholdet handler om. Vi taler om nogle af Danmarks største mediekoncerner med god adgang til juridisk bistand; man har i øvrigt også hyret et belgisk advokatbureau, som har skrevet til kommissionen på vegne af Berlingske Medias ejere. Det har været omtalt i flere landsdækkende medier, regionale medier og lokale medier. At forestille sig, at man ikke kan tage den debat fra Folketingets talerstol, er da besynderligt, når vi kan debattere alt muligt andet. Altså, jeg synes jo, at den her debat burde handle om, hvad der er godt og hvad der er skidt i lovforslaget. I stedet for bruger oppositionen sin taletid på at spørge, om det virkelig kan være rigtigt, at jeg refererer til en fuldstændig gennembelyst, legitim og åben skrivelse afsendt til kommissionen af flere danske mediehuse, som principielt mener, at mediestøtten skal afskaffes, men som samtidig brokker sig over, at de ikke får nok. Det synes jeg er besynderligt.

Fru Katrine Daugaard.

Jeg mangler bare stadig væk at høre ministerens holdning til, om der ikke er et problem i forhold til omfordeling og kriterier og ligebehandling i den her lovgivning. Har man intet lært af sagen om Radio24syv, hvor man jo netop forfordelte ud fra beliggenhed i stedet for indhold?

Ministeren.

Jeg er nødt til at sige, at vi har opstillet en række objektive kriterier for, hvordan man får tildelt mediestøtte. Vi ønsker at tildele en større grad af mediestøtte til lokale og regionale medier for at bevare den demokratiske samtale i hele Danmark. Jeg kan ikke tage ansvar for, hvad der er sket med udbuddet af Radio24syv og andet. Jeg var hverken ansvarlig for det eller medlem af Folketinget eller var med til at stemme for de forskellige forandringer. Det må man simpelt hen tale med nogle andre om end mig. Til gengæld kan jeg konstatere, at vi nu står med det første medieforlig i 10 år, hvor vi i dag førstebehandler et lovforslag om en del af mediestøtten for fremtiden. Det er jeg glad for, og det er jeg stolt af, og jeg synes stadig væk, at samarbejdet har været formidabelt.

Mange tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. (Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt): Og jeg takker formanden, og jeg takker kollegaerne). Tak for det.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er nu åbnet. Og den første ordfører er hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet.

Mange tak. Vi har her at gøre med en sag af ret teknisk karakter, da det er blevet vurderet, at den gældende lov om MitID og NemLog-in kan være i strid med EU-rettens regler om fri bevægelighed af tjenesteydelser. Da vi selvfølgelig ønsker at overholde gældende EU-lovgivning, fremsættes derfor dette lovforslag, der giver juridiske enheder i EU- og EØS-området, der er registreret i et system svarende til Det Centrale Virksomhedsregister, mulighed for at tilslutte sig MitID-løsningen uden et dansk cvr-nummer. Desuden tydeliggøres det, at offentlige myndigheder og organer kan tilsluttes MitID-løsninger til brug i forbindelse med intranet eller interne sagsbehandlingssystemer.

Lovforslaget er af juridisk-teknisk natur, og det pålægger ikke borgere eller virksomheder i Danmark nogen yderligere pligter eller på anden måde nogen negativ påvirkning.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Linea Søgaard-Lidell.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler, er en mindre opdatering af lov om MitID og NemLog-in, der hovedsagelig er af teknisk karakter. Jeg mener, det er rigtig fornuftigt, at lovforslaget lægger op til, at virksomheder registreret i andre EU- og EØS-lande kan gøre brug af MitID, så vi sikrer overensstemmelse mellem dansk lovgivning og EU's regler for tjenesteydelsers frie bevægelighed. Og samtidig er det jo positivt, at det tydeliggøres, at offentlige myndigheder kan bruge MitID og NemLog-in i interne it-systemer, hvor det måtte give mening, så unødig tvivl undgås.

Helt generelt er det jo vigtigt, at lovgivningen om offentlige digitale løsninger som MitID bliver holdt opdateret, så vi undgår unødige benspænd for brugerne. Venstre støtter det fremsatte lovforslag. Og jeg skal hilse fra Moderaterne og sige, at de også støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til SF's ordfører, og det er fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg vil ikke gennemgå lovforslaget, for det har mine to kollegaer før mig gjort. Jeg vil bare sige, at i SF støtter vi det selvfølgelig også. Det er rigtig godt, at der er fundet en løsning på nogle af de her praktiske problemer.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Det er jo mest et praktisk lovforslag, der løser det problem, at der er mange, der har brug for at komme i kontakt med bl.a. danske myndigheder, som bruger MitID. Det kan være fysiske personer, det kan være virksomheder, som jo i lovforslaget kaldes juridiske personer, men der er også udenlandske juridiske personer, altså virksomheder, der har brug for at bruge et MitID, og jeg synes da, det er fornuftigt, at man får løst det med det her lovforslag.

Så vi har ikke nogen indvendinger imod det og kan derfor støtte lovforslaget, når det kommer til tredje behandling. Jeg vil også bare notere, at man kan se i høringssvarene, at de sådan set også er positive over for det her lovforslag. Så Danmarksdemokraterne støtter det.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Alexander Ryle. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil også gøre det kort, da mange af de tidligere ordførere jo allerede har redegjort for, hvad det her lovforslag går ud på, og eftersom der jo er tale om et juridisk teknisk lovforslag med det primære formål at efterleve EU-rettens regler om fri bevægelighed, giver det heller ikke anledning til de store politiske eller ideologiske udfoldelser.

Jeg vil blot bemærke, at vi i LA bakker grundlæggende op om at styrke EU's indre marked, herunder den fri bevægelighed for tjenesteydelser, eftersom det indre marked for os er selve kernen i EU-samarbejdet og kommer både borgere og virksomheder til gavn. Vi finder det derfor naturligt, at det her lovforslag giver mulighed for, at juridiske enheder, som er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister, kan tilslutte sig MitID-løsningen uden at have et cvr-nummer. Det kan minimere de økonomiske og administrative konsekvenser for juridiske enheder, der ikke skal afholde omkostninger med henblik på at blive registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, og det er kun fornuftigt.

Vi støtter også op om, at interne it-systemer hos juridiske enheder, offentlige myndigheder og offentlige organer kan tilsluttes MitID-løsningen med NemLog-in med henblik på at anvende autentifikation til intranet eller interne it-systemer. Det giver også rigtig god mening.

På den baggrund kan jeg oplyse, at Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Jeg kan ikke se Radikale Venstre i salen, så jeg skulle også hilse fra dem og sige, at de støtter lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Mona Juul.

Tak for ordet. Forslaget handler dels om at sikre lovgivningsmæssig overensstemmelse med EU-retten, så juridiske enheder i et andet land kan bruge MitID, dels om tydeliggørelse af, at MitID kan bruges som godkendelse i interne it-systemer. Lovforslaget beskrives som juridisk teknisk, og det må jeg bekræfte. Der er altså efter min bedste overbevisning heller ikke noget at komme efter, og Det Konservative Folkeparti stemmer selvfølgelig for.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg ser umiddelbart ikke nogen fra Enhedslisten, så vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Peter Kofod.

Tak, formand. Tidligere ordførere har jo redegjort, så glimrende endda, for indholdet af det her forslag, og jeg kan da også afsløre, at Dansk Folkeparti støtter forslaget.

For mig er det også vigtigt at understrege, at det her ikke, sådan som jeg læser det, medfører ekstra EU-regulering og alt muligt andet, men jo alene er et spørgsmål om, at man bruger de muligheder, der allerede er. Og i modsat fald kunne vi ikke have været med til det her, altså hvis det havde underkastet os andre og flere nye diktater fra Bruxelles og Strasbourg – så havde vi jo været klare modstandere. Så det er alene, fordi vi ikke går længere ad den vej, at vi er en del af det. Men det er klart, at når man læser det her forslag og ser hele spørgsmålet om EU-retten blive nævnt, skal man da lige læse det til ende for at være fuldstændig sikker på, at vi ikke køber katten i sækken. Men i det her tilfælde tør vi godt sige ja. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, fru Christina Olumeko.

Tak for ordet. Med det her lovforslag kan vi fastlægge en model, hvor offentlige myndigheder og offentligretlige organer kan anvende MitID og NemLog-in uden at skulle gennemføre et udbud. Samtidig understøtter vi med lovforslaget, at offentlige aktører kan bruge MitID og NemLog-in til autentifikation i interne it-systemer. Lovforslaget giver også mulighed for, at juridiske enheder registreret i andre EU/EØS-lande kan tilslutte sig MitID-systemet.

Alternativet er positive over for lovforslaget, men vi er ikke jubeloptimister, når det kommer til, hvordan vi digitaliserer. Det har de seneste års debat omkring vores offentlige digitalisering også vist at der ikke er grund til at være. I sommers gik vi med i aftalen omkring digital inklusion for at gøre det nemmere at få hjælp til især MitID. Selv om systemet er blevet mere stabilt og flere er kommet med, ser vi stadig nogle potentielle udfordringer med MitID.

For det første har vi jo set sikkerhedsproblemer med MitID. Centraliseringen af følsomme data i MitID-løsningen gør systemet til et attraktivt mål for cyberangreb. Hvis systemet kompromitteres, kan det påvirke et stort antal brugere og tjenester på en gang. Samtidig drives MitID p.t. af Nets, men kontrakten overvejes at blive solgt til et andet europæisk firma. Det mener vi ikke er den rigtige måde at drive vores kritiske digitale infrastruktur på. For det andet er vi bekymrede for den manglende transparens. Hvis vores kritiske digitale infrastruktur er baseret på proprietær software og lukket kildekode, kan det være svært for offentligheden at gennemgå eller forstå, hvordan systemet fungerer. Det kan føre til mistillid eller bekymring over privatlivets fred og sikkerhed.

I Alternativet arbejder vi derfor for, at der kommer øget transparens og tillid omkring MitID og vores kritiske digitale infrastruktur generelt. Vi ville ønske, at MitID og vores offentlige digitalisering i langt højere grad var baseret på åben kildekode, da det giver mulighed for offentlig gennemgang og verifikation af sikkerhedsforanstaltninger. Et projekt med åben kildekode kan drage fordel af kollektiv udvikling, hvor en bred vifte af bidragsydere kan hjælpe med at identificere fejl, foreslå forbedringer og tilføje nye funktioner. Samtidig kan lokale myndigheder eller organisationer nemmere tilpasse systemet til lokale behov og regler med en åben kildekode-løsning. Sidst, men ikke mindst, reducerer åben kilde kode-løsninger risikoen for, at man bliver fastlåst til en specifik leverandør, hvilket gør det lettere at skifte til alternative løsninger eller leverandører.

Så kort sagt er Alternativet positive over for det her lovforslag, men vi så hellere, at vi udviklede vores offentlige digitale infrastruktur på en anden måde. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi gå videre til Nye Borgerliges ordfører, hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, formand. Hvad laver du, når du er i Folketinget, Kim? Nogle gange snakker vi etik, og vi snakker store, essentielle spørgsmål, og vi læser spændende indlæg, og nogle gange læser vi så sådan et lovforslag som det her, hvor man ret beset lige skulle sørge for at få kaffe imens, for så kedeligt var det, for det var ren teknik.

Det er vigtigt, det giver mening, det er et godt lovforslag. I Nye Borgerlige støtter vi altid gode lovforslag, så Nye Borgerlige støtter dette lovforslag.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så giver vi ordet til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg er nu ikke helt så overbevist om, at det her er et godt forslag, som alle I andre her i salen er. Jeg kunne godt tænke mig, om ministeren kunne svare på noget. Der står i lovforslaget, at det ikke har øgede udgifter for det offentlige, men når du har udenlandske aktører, som pludselig skal bruge et dansk system, må man også forvente, at der kommer til at være nogle kontakter, at der kommer til at være en servicering af de udenlandske firmaer. Det kan godt være, at jeg læser det forkert, det erkender jeg, men så vil jeg godt have en opklaring på det. Men som jeg læser det, er det udenlandske juridiske enheder, som nu kan bruge et system, og der må foregå en form for servicering i det. Det står registreret, som om der ikke er udgifter for det offentlige i det her, og derfor vil jeg godt have klarlagt, om det er noget, som kommer fra EU, og som derfor pålægger staten Danmark nogle udgifter, som vi ikke havde før. Ellers skulle det være første gang i danmarkshistorien, at vi skal indføre mere digitalisering i det offentlige, som ikke koster nogen skattekroner overhovedet. Det vil være danmarkshistorie. Så det kunne jeg godt tænke mig at få belyst. Så jeg forbeholder mig retten til lige at afvente det svar, jeg får, inden jeg synes, at det her forslag er lige så godt og positivt, som alle andre synes det er.

Mange tak. Ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Så går vi til digitaliseringsministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget og også for de gode indlæg. Som flere ordførere har været inde på, fremsættes lovforslaget for at tydeliggøre og præcisere den gældende lovgivning. Og ja, jeg kan bekræfte, at der er tale om et juridisk-teknisk forslag, der ikke pålægger borgere eller virksomheder i Danmark pligter eller i øvrigt påvirker dem negativt.

Den gældende lov om MitID og NemLog-in stiller krav om, at juridiske enheder skal have et CVR-nummer for at blive tilsluttet MitID-løsningen. Digitaliseringsstyrelsen har vurderet, at kravet om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister kan stride imod EU-reglerne om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Lovændringen giver mulighed for, at virksomheder og andre juridiske enheder, som er registreret i et register i et andet EU-/EØS-land, der svarer til Det Centrale Virksomhedsregister, kan tilslutte sig MitID-løsningen uden at have et CVR-nummer. Ændringen giver dermed mulighed for, at virksomheder med selvbetjeningsløsninger, der henvender sig til danske brugere, får mulighed for at tilbyde log-in med MitID, uden at virksomheden behøver at etablere sig i Danmark. En udenlandsk onlineplatform vil på den måde kunne tilbyde kunder log-in med MitID i forbindelse med køb af varer uden at have et dansk CVR-nummer.

Hr. Lars Boje Mathiesen spørger om, hvorvidt der er tale om nye krav fra EU, eller om det påfører yderligere administrative byrder, og til det kan jeg svare, at det gør det ikke. Der er heller ikke tale om et nyt krav fra EU. Det her bunder i EU-rettens regler om fri bevægelighed, og hvis en udenlandsk onlineplatform gerne vil bruge MitID-løsning, skal der være mulighed for det uden at registrere sig i CVR. Jeg kan også oplyse, at der ikke har været administreret i strid med EU-rettens regler om den frie bevægelighed, og derfor har lovforslaget ingen reelle konsekvenser.

Det andet lovændringsforslag har til formål at tydeliggøre i loven, at offentlige myndigheder og offentligretlige organer har ret til at anvende MitID i interne it-systemer. Det kan være i tilfælde af, at en medarbejder har brug for at logge på intranettet eller andre interne systemer, hvor medarbejderen skal identificere sig. Og det skal understreges, at der med lovforslaget ikke bliver en pligt til at anvende MitID-løsning ved log-in til interne it-systemer. Offentlige myndigheder og andre kan fortsat frit vælge at benytte andre muligheder for log-in. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Peter Kofod.

Tak for det, og tak for talen. Jeg interesserer mig meget for den måde, EU sniger sig ind i national lovgivning på, og at vi hele tiden tilretter ting efter EU, og derfor ville jeg bare have ministeren til at bekræfte, at det her jo ikke åbner op for al mulig ny EU-regulering, at vi står på et grundlag, hvor man siger, at det her er punktummet i fortællingen; vi skal ikke regne med, at der på et eller andet tidspunkt ligger noget i detaljen, hvor der pludselig springer en EU-trold ud af æsken, og så skal vi til at forholde os til en hel masse ny regulering fra EU. Så vil ministeren bekræfte det, og er det er en garanti, vi kan forvente fra regeringens side? Tak.

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at det her lovforslag ikke har noget at gøre med ny EU-regulering. Det er alene i forhold til EU-rettens regler om fri bevægelighed af tjenesteydelser. Hvis man eksempelvis har en udenlandsk platform, tjenesteudbyder eller broker, som gerne vil tilbyde danske kunder et sikkert login, så får de mulighed for at bruge MitID-løsningen uden at registrere sig i det danske cvr-register – fordi det ellers ville være i strid med EU-rettens frie bevægelighed .

Så er det hr. Peter Kofod for sin anden korte bemærkning, men han frafalder. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg undrer mig lidt over svaret. Det var i hvert fald ikke lige præcis det, jeg spurgte om. Jeg spurgte: Når udenlandske virksomheder har spørgsmål til, hvordan de får det her til at virke, hvem skal de så kontakte for at få svar på det? Og de mennesker, som de så kontakter, er vel nogen, som får løn og vederlag for at lave deres arbejde. Og hvordan er det så finansieret?

Ministeren.

Det er Digitaliseringsstyrelsen, der administrerer MitID. Så i tilfælde af spørgsmål vil det også være Digitaliseringsstyrelsen, der skal svare på det. Når jeg svarer hr. Lars Boje Mathiesen, som jeg gør, er det, fordi der ikke tidligere har været administreret i strid med EU-rettens regler. Altså, der har ikke været en udenlandsk tjenesteudbyder eller broker uden et dansk cvr-nummer, som har ønsket at bruge MitID. Så derfor har det ikke nogen konsekvenser.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg har aldrig påstået, at det var imod EU-retten. Jeg taler om, hvilke omkostninger det vil få, hvis der nu er mange udenlandske virksomheder, der gerne vil implementere det her på deres hjemmesider, i alle mulige andre systemer og alle mulige andre steder, de nu kunne tænke sig til. Så kontakter de vel nogen og spørger: Hov, hvordan gør vi det her? Det er så Digitaliseringsstyrelsen. Det må vel så forventes, at der nu fremadrettet kommer nogen, som måske har brug for det. Og det er vel også nogle omkostninger, der så skal dækkes af Digitaliseringsstyrelsen, altså staten, altså skatteborgerne.

Ministeren.

Det er forventningen, at det ikke har nogen økonomiske konsekvenser, at de eventuelle udenlandske tjenesteudbydere, der måtte komme, har mulighed for at bruge MitID-løsningen. De vil jo være registreret med deres nationale identifikationsnummer, som opfylder øvrige regler på dataområdet og derfor lever op til den datasikkerhed, der skal være. Så det vil ikke være anderledes, end hvis der kommer en dansk virksomhed med et cvr-nummer. Derfor er vurderingen, at det ikke betyder yderligere omkostninger at håndtere udenlandske virksomheder, der ønsker at benytte MitID.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Digitalisering og It. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første ordfører er hr. Rasmus Stoklund.

Tak, formand. Hvis dette lovforslag vedtages, kan vi give uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til fortsat at kunne suspendere su-godkendte uddannelser i visse lande indtil den 1. januar 2027. Det mener jeg er det rigtige at gøre. Lovforslaget blev fremsat, og et bredt flertal i Folketinget vedtog lovforslaget som følge af Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022. I lyset af Ruslands fortsatte invasion af Ukraine, og i lyset af at deres tilstedeværelse i Ukraine ikke nærmer sig en afslutning, mener jeg, vi skal fastholde bemyndigelsen til at kunne regulere adgangen til su i udvalgte lande.

Loven er ikke specifikt afgrænset til Rusland eller Belarus. Det giver en fleksibilitet, som giver mulighed for også at afvise su-godkendelse af uddannelser i andre lande, hvis situationen i Ukraine tilsiger det. Omvendt kan suspensionen af su-godkendelser i de to lande til enhver tid også ophæves. Nedlukning for su til bestemte lande er som nævnt kun tiltænkt anvendelse i relation til den aktuelle krig i Ukraine. Der er derfor behov for, at vi forlænger den nuværende bemyndigelse til uddannelses- og forskningsministeren, da den snart udløber.

Derfor vil jeg på vegne af Socialdemokratiet meddele, at vi støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Peter Juel-Jensen.

Tak for det, formand. Jeg synes jo, min ordførerkollega fra Socialdemokratiet har redegjort godt og grundigt for, hvad det her forslag indeholder. I Venstre tilslutter vi os også forslaget, og så håber vi selvfølgelig, at Rusland er ude af Ukraine igen senest den 1. januar 2027, ellers må vi jo give ministeren endnu en forlængelse af bemyndigelsen.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er fru Karin Liltorp.

Tak for det. Jeg tilslutter mig konklusionen om, at Socialdemokratiets ordfører har gjort så glimrende rede for baggrunden for lovforslaget. Lovforslaget kommer ikke til at have store praktiske implikationer, eftersom der på nuværende tidspunkt kun er én studerende, der modtager su i Rusland, men symbolværdien er jo til at forstå, og derfor bakker Moderaterne op.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre til SF's ordfører, og det er fru Sofie Lippert.

Lovforslaget drejer sig om en forlængelse af en lov, vi vedtog i april 2022. Der havde de fleste nok håbet, at det var tilstrækkeligt at lade den her undtagelse gælde til og med den 1. januar 2024, men det er desværre ikke tilfældet, for invasionen fortsætter, og derfor kan SF selvfølgelig stadig støtte op om forslaget og om en forlængelse af bemyndigelsen til den 1. januar 2027, om end man kan drømme om, at det ikke behøver at gælde så længe. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Søren Espersen.

Mange tak. Da Danmarksdemokraternes ordfører på området, fru Marlene Harpsøe, desværre ikke vil kunne give møde i Folketingssalen i dag, har hun bedt mig om at oplæse hendes tale.

Med L 34 foreslås det at forlænge en midlertidig bemyndigelse, der giver uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at fastsætte regler om, at hele uddannelser i visse lande ikke kan godkendes til su. Bemyndigelsen blev første gang givet i foråret 2022 i kølvandet på Ruslands overfald på Ukraine. Bemyndigelsen er tiltænkt anvendt til at fastsætte regler om, at hele uddannelser i Rusland og Belarus ikke vil kunne godkendes til su, samt at tidligere su-godkendelser af hele uddannelser i Rusland og i Belarus suspenderes. Den midlertidige bemyndigelse står til at udløbe den 1. januar 2024, hvorfor det foreslås at forlænge den med 3 år til januar 2027.

For Danmarksdemokraterne er det meget vigtigt, at unge mennesker får mulighed for at rejse ud i verden og dygtiggøre sig til forhåbentlig gavn og glæde ikke alene for den unge selv, men også for Danmark, når de vender hjem, men selvfølgelig ikke med en dansk su i ryggen, hvis det sker i Rusland eller Hviderusland i den nuværende situation, hvor Putin stadig fører krig på ukrainsk grund. Derfor støtter vi i Danmarksdemokraterne forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for ordet. Dette lovforslag har til formål at forlænge uddannelses- og forskningsministerens midlertidige bemyndigelse til at fastsætte regler om, at hele uddannelser i visse lande ikke kan godkendes til su, dette som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Det foreslås i lovforslaget, at bemyndigelsen forlænges med 3 år, så den ophæves i 2027. Krigen i Ukraine er, som alle her i salen er bekendt med, desværre stadig i gang, Rusland bomber fortsat ukrainske byer og fortsætter med at begå forfærdelige overgreb på civilbefolkningen. Det er fuldstændig utilstedeligt. Derfor ser jeg også det lovforslag, som vi behandler i dag, som det eneste rigtige at gøre i denne ulykkelige situation.

Liberal Alliance støtter naturligvis lovforslaget. Derudover skulle jeg hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter forslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Anne Hegelund.

I Enhedslisten støtter vi også forslaget, fordi der selvfølgelig ikke skal gå skattekroner til en besættelsesmagt, heller ikke hvis det er via studerendes su.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Katrine Robsøe.

Tak for ordet. I Radikale Venstre anser vi det som en enorm værdi, vi har i Danmark, at de danske unge har gode muligheder for at rejse ud i verden og få ny viden og nye erfaringer og kunne tage dem med hjem. Det giver noget for det enkelte menneske og for hele vores samfund.

Men det kan naturligvis ikke i den nuværende situation være til hverken Hviderusland eller Rusland, og derfor er der heller ingen tvivl om, at Radikale Venstre naturligvis støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi kan gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen.

Tak, formand. Dette lovforslag er ikke kun et spørgsmål om økonomi eller uddannelsespolitik. Det handler om vores værdier som nation, vores solidaritet med Ukraine og vores totale afvisning af Ruslands aggressive invasionskrig.

Vi kan ikke tillade, at vores skattepenge går til at støtte uddannelser i lande, der aktivt underminerer vore værdier og truer vores sikkerhed. Så vidt, så godt. Vi savner dog i Dansk Folkeparti, at man også havde inkluderet Tyrkiet i dette lovforslag, for i dag går su og dermed skattepenge til at finansiere bl.a. en imamuddannelse i Tyrkiet. Det vil sige, at herboende danskere på statens og skatteborgernes regning kan tage til Tyrkiet og få sig en imamuddannelse, og vi har set, hvad imamer kan bevirke, bl.a. i Israel, hvor Hamas understøttet af imamerne har voldtaget den israelske nation. Derfor ville det også være godt, at vi fik gjort op med den der særstilling på su-området, som Tyrkiet bl.a. har på grund af en gammel aftale fra 1967.

Mit spørgsmål til ministeren er, om hun vil være indstillet på, at vi tilretter lovforslaget, og om regeringen vil stemme ja til et eventuelt ændringsforslag fra Dansk Folkeparti desangående. Men vi støtter selvfølgelig lovforslaget, som det er.

Tak for det. Det gav ikke anledning til nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Alternativets ordfører, og det er fru Christina Olumeko.

Tak for ordet. I dag diskuterer vi, om uddannelses- og forskningsministerens midlertidige bemyndigelse til at fastsætte regler for, om uddannelser i visse lande ikke kan su-godkendes, skal forlænges. Alternativet var, da vi i første omgang behandlede lovforslaget for et år siden, ikke tilhængere af, at uddannelsespolitik blev blandet sammen med udenrigspolitik, men samtidig forstår og anerkender vi også regeringens ambition om at sende et signal tydeligt videre til Rusland og Belarus om, at den form for aggression mod et andet land medfører isolation i det internationalt samfund.

Alternativet vil på nuværende tidspunkt fastholde vores daværende position, som var at stemme hverken for eller imod forslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, formand. Et eller andet sted er det jo dejligt at sidde hernede og være en af de sidste – nu kommer Lars Boje Mathiesen så på, men jeg plejer at være den sidste på talerstolen – og ligesom høre alle de her positive tilkendegivelser om, at vi naturligvis ikke skal sende su af sted til lande, som dybest set invaderer andre lande ellers støtter op om magter, der invaderer andre lande, for vi skal jo lige huske, at Belarus er med i det her lovforslag.

Så nævnte min kollega fra Dansk Folkeparti selvfølgelig, at man kan få su til en imamuddannelse i Tyrkiet. Jeg er en godtroende nordjyde, så når vi nu finder ud af, at forskellige lande i Mellemøsten viser sig at støtte op om Hamas' angreb på Israel, så har jeg en forventning om, at der helt sikkert kommer et nyt lovforslag – for det kan godt være, at vi ikke får dem med i det her lovforslag – fordi f.eks. Syrien eller Iran eller Tyrkiet, det er jo ikke fakta endnu, muligvis går ud og udtaler sig positivt om den her terrorbevægelse, som har angrebet uskyldige i Israel. Så vil jeg vide – og det er dejligt – når jeg kigger ud over Folketingets partier, at fra venstre til højre kommer vi til at bakke op om, at man naturligvis heller ikke kan få su med til sin imamuddannelse i et land, som støtter op om en terrororganisation eller et andet land, der invaderer en suveræn magt.

Så det er et eller andet sted med stor glæde, at jeg selvfølgelig støtter op om det lovforslag, vi behandler i dag, for det giver jo ikke mening, at vi kan sende su af sted til nogle, der ikke forstår at respektere andre landes suverænitet. Jeg kan muligvis også godt blive overtalt til at lave et beslutningsforslag selv, lige så snart jeg begynder at se nyhederne fra de mellemøstlige lande bakke op om det, der sker mellem Israel og Hamas lige nu. Så kunne det godt være, at der kom et beslutningsforslag, som jeg selvfølgelig ved – jeg kan jo også tælle – at der kommer til at være et bragende flertal for at støtte op om til den tid. Nye Borgerlige støtter med stor glæde op om det her lovforslag, og jeg håber da selvfølgelig også, at jeg, hvis det bliver nødvendigt at komme med et beslutningsforslag, kan få den samme opbakning fra salen, som vi ser i dag.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så giver vi ordet til hr. Lars Boje Mathiesen.

Man må nok sige, at det mildest talt er et symbolsk forslag, i og med at der var tale om én studerende sidste gang, og sådan er det måske nok stadig væk. Derudover kan det være fint at gøre det. Det er lidt ironisk, at vi, samtidig med at Danmark gennem EU og EU stadig væk køber store mængder af gas fra Rusland og derved støtter det russiske regime – og det gør man stadig væk fremadrettet – slår hårdt ned på det med su'en, altså de 35.000 kr., som den person kan tage med derover. Derfor kan det alligevel være et fint og godt statement, og vi skal selvfølgelig ikke støtte de nationer, og derfor kommer jeg til at stemme for det her lovforslag.

Dog vil jeg også sige, at jeg synes, vi skal kigge på, hvad det er for nogle regimer rundtom i verden, vi støtter, og hvordan vi støtter dem. Jeg undrer mig ligesom andre over, at vi kan støtte en imamuddannelse i Tyrkiet, og jeg vil gerne have lov til at citere, hvad den imamuddannelse går ud på:

»… at studerende udstyres med islams religiøse og moralske værdier, - at hovedmissionen for universitetets teologiske fakultet er at opdrage dydige religiøse embedsmænd, lærere, forskere og akademiske personale, der kan lære religionen fra den originale kilder og berige deres intellektuelle sind med de autentiske kilder, der tilbydes af islamisk tradition ...«

Ja, værsgo at tygge på den. Det er så, hvad danske skattekroner åbenbart godt kan gå til. Vi har lige set det klareste og seneste eksempel på, at fanatiske militante islamister med Koranen på bagsædet i deres pickuptruck kører ind i et andet land og dræber civile unge, spædbørn og ældre, alt sammen i islams flotte navn. Her siger det danske Folketing i hvert fald indtil videre: Lad os da støtte uddannelser i det i Tyrkiet. Det er en lille skandale oven i den store, der foregår ude i verden. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så giver vi ordet til uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for det, og først og fremmest tak til næsten alle Folketingets partier og hr. Lars Boje Mathiesen for at bakke op om lovforslaget. Jeg er selvfølgelig glad for, at det er et næsten samlet Folketing, der står bag det. Jeg noterer mig, at Alternativet stemmer gult til lovforslaget. Jeg synes, at der blev sagt mange kloge ting undervejs i de indlæg, der har været. Jeg tilslutter mig det håb, som blev udtrykt både fra Venstres, SF's og LA's ordførere, om, at den her bemyndigelse meget hurtigt måtte blive uaktuel. Det tror jeg er et håb, som hele Folketinget deler, uanset hvordan man ser på så mange andre ting. Så deler jeg også den generelle glæde, som blev udtrykt både af Danmarksdemokraternes og Radikale Venstres ordførere. Det er i det hele taget godt og en stor glæde for danske statsborgere, at udgangspunktet er, at man har mulighed for at rejse ud i verden og uddanne sig og dygtiggøre sig.

Så kan jeg sige allerede nu, at jeg ikke er indstillet på at støtte et ændringsforslag, måtte det blive fremsat af Dansk Folkeparti, gående på en generel inddragelse af Tyrkiet i det her lovforslag. Det er jeg ikke. Det her skal ikke ændre på det generelle udgangspunkt, nemlig at danske statsborgere har mulighed for – enten som i et led i en uddannelse, man tager i Danmark, eller som en hel uddannelse, man tager i et andet land – for en stund at rejse ud i verden og dygtiggøre sig. Det tror jeg at vi samlet set som vidensamfund også står stærkere ved, og derfor har det her lovforslag jo også karakter af noget midlertidigt, så længe der er krig pågående i Ukraine.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er nu åbnet, og første ordfører er hr. Rasmus Stoklund.

Tak. Siden 2009 har vi haft en særlig ordning, hvor uddannelseselementer i offentlig lederuddannelse på diplomniveau er meritgivende i forhold til diplomuddannelsen i ledelse, der er en offentligt godkendt uddannelse i videreuddannelsessystemet for voksne. Den offentlige lederuddannelse på diplomniveau er en praksisnær og formel lederuddannelse, som vi med dette lovforslag understøtter. De seneste år har der været omkring 170 årsstuderende på en offentlig lederuddannelse på diplomniveau og omkring 1.500 årsstuderende på diplomuddannelsen i ledelse.

Vi vil med lovforslaget styrke ordningen. Det gør vi ved at afbureaukratisere den og løfte kvaliteten af certificeringen. Det sker på baggrund af et eftersyn og en løbende dialog med interessenter, som har vist, at der er et ønske om og et potentiale for at tilpasse og forenkle ordningen. Med lovforslaget bliver det muligt for udbyderne at søge om at få certificeret en hel offentlig lederuddannelse på diplomniveau. I dag skal der søges om certificering af de enkelte moduler, der indgår i uddannelsen. Den nye ordning medfører også lavere gebyrer og en lettere ansøgningsproces for udbyderne.

På den baggrund støtter Socialdemokratiet forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Peter Juel-Jensen.

Tak for det, formand. Ja, så skete det. Det er jo anden gang i dag, hvor jeg skal rose min socialdemokratiske kollega. Jeg vil gerne garantere, at det ikke kommer til at ske mere i dag. Ordføreren for Socialdemokratiet har redegjort godt for, hvad forslaget indeholder. Vi gør tingene mindre bureaukratiske, vi gør dem mere effektive, således at man også har mulighed for at gøre feltet bredere for dem, der nu skal udbyde de uddannelser her.

Alt i alt er det et utrolig godt forslag, som der er blevet redegjort godt for. Jeg har ikke mere at tilføje.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til Moderaternes ordfører. Det er fru Karin Liltorp.

Tak for det. Der er de love, der er skelsættende for Danmark, og så er der de love, der måske ikke kommer til at rydde så mange forsider. Jeg tror, det her lovforslag tilhører sidstnævnte.

Socialdemokratiets ordfører har allerede redegjort for indholdet i loven, og det drejer sig i sidste ende om afbureaukratisering. Der kommer ikke til at ske noget med uddannelserne, der kommer ikke til at ske noget med kvaliteten af den her offentlige lederuddannelse. Man sørger bare for, at godkendelsesprocessen bliver lidt smidigere, og det kan vi rigtig godt lide i Moderaterne, så derfor støtter vi op om forslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er fru Sofie Lippert.

Tak for ordet. Det her er som allerede nævnt et lovforslag, som primært handler om afbureaukratisering og at løfte kvaliteten af certificeringsordningen. Det er vi selvfølgelig meget positivt indstillet over for. Det er svært at være imod.

Alligevel er et væsentligt element af det at nedlægge Certificeringsrådet, som lige nu arbejder på baggrund af indstillinger fra en faglig ekspertgruppe. Det er en vigtig del af at afbureaukratisere at nedlægge det her råd, men det rejser jo også et par bekymringer. Derfor er jeg glad for at kunne læse i høringsnotatet, at man vil videreføre dialogen med relevante parter og etablere et uformelt dialogforum. Jeg er meget interesseret i at høre mere om status på det pågældende dialogforum, og på grund af de positive høringssvar støtter SF umiddelbart lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Søren Espersen.

Da Danmarksdemokraternes ordfører på området, fru Marlene Harpsøe, desværre ikke ville kunne give møde i Folketingssalen i dag, har hun bedt mig om at oplæse hendes tale.

Forslaget omhandler den offentlige diplomuddannelse i ledelse, som er en offentligt godkendt uddannelse i videre- og efteruddannelsessystemet for voksne. I 2009 blev der indført en særlig certificeringsordning, som indebærer, at uddannelsesmoduler, som udbydes af private og offentlige udbydere, kan give merit til diplomuddannelsen, hvis uddannelseselementerne er certificerede i forhold til den særlige ordning.

Med forslaget her foreslås det at nedlægge det Certificeringsråd, der i dag træffer afgørelse om certificering af udbud af moduler i offentlig ledelse på diplomniveau. Formålet er at afbureaukratisere certificeringsordningen og løfte kvaliteten af selve certificeringen. I stedet foreslås det at flytte kompetencen til at træffe afgørelse om certificering til uddannelses- og forskningsministeren, der vil skulle træffe afgørelse på grundlag af en ekstern kvalitetssikringsvurdering. Den eksterne kvalitetssikring skal Danmarks Akkrediteringsinstitution stå for. Det er hensigten, at ministeren vil delegere kompetencen til at træffe afgørelser om certificering til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Danmarksdemokraterne støtter forslaget, da vi finder det fornuftigt at finde en ny model for certificering af diplomuddannelser i ledelse, der er mindre administrativt tung, mindsker gebyret ved ansøgning om certificering og desuden er forespurgt af det eksisterende Certificeringsråd.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for ordet. Hovedelementerne i dette lovforslag er afbureaukratisering og kvalitetsløft. Det foreslås, ligesom mange af de andre ordførere også har været inde på, at ændre certificeringsordningen med henblik på at afbureaukratisere ordningen og løfte kvaliteten af certificeringen. Det må siges at være sød musik i mine ører, og vi byder derfor lovforslaget meget velkommen. I Liberal Alliance mener vi, at der er behov for en omfattende afbureaukratisering af den offentlige sektor, men når det er sagt, er det også vigtigt, at vi ikke afbureaukratiserer bare for at afbureaukratisere. Afbureaukratiseringen skal ske på en klog måde til gavn for både borgere og samfund.

Dette konkrete lovforslag omhandler afbureaukratisering af certificering, også kaldet merit, og hvis man har et lille kendskab til meritvurderinger, ved man også, hvor omfattende processen oftest er, men også, hvor komplekse meritvurderinger kan være. En fejlvurdering af merit kan have fatale konsekvenser og betyde, at studerende mister nødvendig viden, færdigheder eller kompetencer. Det er derfor vigtigt, at man på afbureaukratiseringsdagsordenen har nøje øje for kvaliteten, og det er der heldigvis taget højde for med dette lovforslag.

Med lovforslaget foreslås det også, at proceduren for ansøgning om certificering ensartes ved fastsættelse af formkrav for ansøgninger. Og eftersom jeg ved, hvordan det er at sidde på den anden side af bordet, så glæder jeg mig over denne detalje, for det er vigtigt, ikke kun for de administrative medarbejdere, men i den grad også for dem, der skal ansøge om certificering.

Derudover foreslås det ligeledes, at man kan søge om at få certificeret en hel offentlig lederuddannelse på diplomniveau, frem for at der skal søges om certificering af de enkelte moduler. Det synes vi i Liberal Alliance er et meget fornuftigt forslag, for det andet må siges at være spild af vores ressourcer.

Liberal Alliance støtter lovforslaget, og afslutningsvis hilser jeg igen fra Det Konservative Folkeparti og siger, at de også støtter forslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Anne Hegelund.

Tak for ordet. Som socialrådgiver kan jeg jo kun være enig i, at det kan være en rigtig god idé at afbureaukratisere, men at det også skal gøres på en klog måde, og det synes vi i Enhedslisten at det her virker til at være, når man også samtidig får løftet kvaliteten af certificeringsordningen. Og ja, så går jeg også meget op i offentlig ledelse. Men man kunne godt sådan umiddelbart tænke: Uh, er det så bare ministeren, der skal træffe de her afgørelser? Men vi synes, at det lyder helt rigtigt, at det er Danmarks Akkrediteringsinstitution, der ender med at lave vurderingen, på baggrund af hvilken afgørelsen så bliver truffet. Og selv om vi også kunne være lidt nervøse for det her med, at Certificeringsrådet forsvinder, så lyder det jo, som om at det gør dialogen ikke, så vi er ligesom SF meget positive over for de her tanker om, at der skal være et dialogforum i stedet for. Så vi støtter forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Katrine Robsøe.

Det er spændende, hvad jeg siger nu. Men jeg kan løfte sløret for, at Radikale Venstre også støtter lovforslaget. Jeg håber, at ministeren i sin taletid måske bare lige vil sætte et par ord på det her dialogforum og på, hvordan man sikrer, at det rent faktisk også vil komme til at fungere godt i praksis. Det er i hvert fald sådan den eneste bekymring, jeg har kunnet finde frem til, og som stadig er derude. Så derfor håber jeg, at ministeren vil sætte bare et par ord på det. Men som sagt støtter Radikale Venstre lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen.

Tak, formand. Under de tidligere Lars Løkke Rasmussen-regeringer og tidligere Mette Frederiksen-regeringer er der kun sket én ting med antallet af papirnussere; det er gået i vejret. Nu har vi så et lovforslag, som afbureaukratiserer og, må man formode, også vil gøre, at der er færre papirnussere. Det er en god ting, og det støtter vi i Dansk Folkeparti.

Jeg kan dog frygte, at det er en enlig svale, men regeringen kan jo se at hjælpe Dansk Folkeparti, så vi overvinder vores frygt og der fremover kommer færre papirnussere i den offentlige administration. Det vil jeg se vældig frem til. Det er et lønligt håb, men jeg tror, at det her er en enlig svale, for hvis der er noget, som regeringer frygter, så er det Djøf-havet, og kun en tåbe frygter ikke Djøf-havet.

Men vi ser frem til, at der kommer flere af den slags forslag, så derfor støtter Dansk Folkeparti lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi kan gå videre til Alternativets ordfører, og det er fru Christina Olumeko.

Tak for ordet. Det her lovforslag har til formål at afbureaukratisere ordningen og løfte kvaliteten af certificeringen. Vi mener, at lovforslaget med dets elementer lever op til hensigten. Eksempelvis vil det jo med lovforslaget være muligt at søge om at få certificeret en hel uddannelse frem for, som det er i dag, at skulle søge om certificering af de enkelte moduler, der indgår i uddannelsen.

Det er vi sådan set glade for, og derfor bakker Alternativet op om lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, formand. Jeg tror ikke, at jeg støder nogen som helst, hvis jeg siger, at de lovforslag, der har været i salen i dag, ikke er nogen, der bare får en til at kaste sig ud af sengen og sige: Nu er der nogle lovforslag med noget bid i! Men det er selvfølgelig alligevel vigtige lovforslag – det er det – og det her lovforslag kommer vi også i Nye Borgerlige til at støtte op om.

Det er ikke på nogen måde et sindsoprivende lovforslag, det er et meget logisk lovforslag. Det giver jo rigtig god mening. Man kan selvfølgelig som borgerlig godt blive bekymret over, at vi fortæller, at vi afbureaukratiserer helt vildt, men det er ikke nok til, at der kan stå, om det har nogle positive konsekvenser for stat, region eller kommune. Så det er ikke rigtig mange djøf'ere, der bliver sendt på gaden med det her. For jeg er blevet belært af hr. Lars Boje Mathiesen, som er meget vidende på det her område, at det er først, når vi sparer mere end 4 mio. kr., at det sker.

Vi afbureaukratiserer så i dag med stor glæde i Folketingssalen for under 4 mio. kr. Det giver god mening, og det er et godt lovforslag, og som jeg har sagt tidligere, støtter vi gode lovforslag. Og som folketingsmedlem håber jeg så, at vi undervejs også kan krydre med nogle rigtig spændende lovforslag, sådan at vi rigtig kan få noget bid i samtalerne herinde. Det har været en god dag, og det er altid dejligt at afslutte på en positiv note. Tak for det, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så giver vi ordet til hr. Lars Boje Mathiesen.

Når vi skal afslutte på en god og positiv note, er det jo kun berettiget, at jeg afslutter for hr. Kim Edberg Andersen. Der må vi så sige, at det her forslag jo er afbureaukratisering. Jeg er glad for, at jeg kan hjælpe regeringen, for jeg ved, at vi til samtlige partilederdebatter, vi fremover kommer til at tage, ikke længere kan sige, at den her regering ikke afbureaukratiserer. Nu kan regeringen hive det her forslag op af hatten som en kanin og sige: Se her, vi afbureaukratiserer staten. Og så glemmer vi lige i hvor stor stil. Men det kan man nu notere sig, altså at det gør den her regering, og vi andre kan ikke stå og sige med ærlighed i stemmen, at man ikke også afbureaukratiserer fra den her regerings side. Så mon det her forslag ikke andet har løftet sin opgave derved. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så giver vi ordet til uddannelses- og forskningsministeren.

Nu skal man jo ikke tage forskud på glæderne og heller ikke på en kommende valgkamp, men jeg er da glad for, at hr. Lars Boje Mathiesen som en afbureaukratiseringens Djengis Khan allerede har nedlagt våbnene på forhånd. Det er jo sådan set dejligt, tror jeg, for den til enhver tid siddende regering.

Tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Er der noget, der i en tid med splittelse samler Folketinget, så er det afbureaukratisering og kvalitetsløft, og det er jo egentlig ikke så overraskende. Afbureaukratisering har mange talt om i rigtig, rigtig mange år, og nu gør vi det. Flere har jo bemærket, at det selvfølgelig ikke er i storskala, men lidt har også ret.

Som Liberal Alliances ordfører, der jo selv har en meget konkret erfaring fra lige præcis det her område, bemærker – og det er jeg faktisk rigtig glad for – så er det her ikke afbureaukratisering alene til glæde for os, altså for staten, men faktisk også til glæde for alle andre involverede i den her ellers lidt bureaukratiske proces. I tillæg til det er jeg også glad for bemærkningerne fra Enhedslistens ordfører, som jo også har meget konkret erfaring med lige præcis det her område.

Så blev der fra Radikale Venstres side spurgt meget konkret ind til, hvad tankerne bag det her dialogforum egentlig er. Nu kan jeg jo ikke på den måde gå sådan meget minutiøst ind i det her, men jeg kan sige, at hensigten er, at der skal nedsættes et mere uformelt dialogform måske også ud fra en afbureaukratiseringstese om, at dialog også godt kan foregå, uden at man meget præcist har nedfældet rammerne for, hvordan og hvornår det så skal foregå. Men det er klart, at det ikke bare skal være noget, vi siger. Det skal også være noget, der så faktisk udmønter sig i en dialog. Lad os kigge på det i fællesskab, også i udvalgets behandling, hvor Radikale Venstres ordfører jo i øvrigt er formand.

Til sidst er der Dansk Folkeparti ordfører, som støtter lovforslaget, men som udtrykker bekymring for, om det skulle være en enlig svale. Hvis jeg må være lidt kæk her ved dagens sidste lovforslag, vil jeg bare sige, at det jo er godt, at Dansk Folkeparti håber på mere af regeringens politik. Det kan jeg i hvert fald love.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak til ministeren for talen. Jeg har egentlig bare et spørgsmål, som er af ren nysgerrighed. I lovforslaget står der under ministeriets overvejelser, at det overvejes at udvikle en ny digital ansøgningsløsning i forbindelse med de her ensartede regler for formkrav til ansøgninger. Der vil jeg bare høre ministeren, om ministeren kan sætte et par ord på de overvejelser.

Ministeren.

Nu er jeg jo glad for, at jeg i min tale understregede, at ordføreren har meget konkret erfaring fra det virkelige liv om lige præcis det her område. Derfor føler jeg mig også overhalet af ordførerens viden, og jeg kan simpelt hen ikke på stående fod redegøre for det. Jeg er helt sikker på, at der ligger begavede overvejelser bag det, men lad os tage det op under udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

Tak for det. Spørgeren? Man frafalder. Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.