Uden for er det et rigtig dårligt vejr. Det er trist og gråt og vådt, og det er lidt ligesom stemningen herinde, hvor vi skal gå på juleferie med den konklusion, at et flertal af partierne højst sandsynligt stemmer for at fastholde det, som regeringen har besluttet, nemlig at uforbrugte penge, der skulle være gået til de mest udsatte mennesker i det her land – udsatte børn og unge – i stedet for skal gå ind og dække en regning for et loft over dækningsafgiften, altså den her skattelettelse til ejendomsselskaber.
Der er flere principielle ting i det her, og det er derfor, jeg har trukket det i Folketingssalen. Jeg ved, at mange af jer sikkert havde andre planer. Jeg kan så fortælle jer, at det var regeringspartierne, der i Finansudvalget stemte for, at vi skulle behandle det i dag og ikke i det nye år, og hvorfor det? Fordi hvis vi havde haft den her principielle diskussion i det nye år, var aktstykket bortfaldet, og de her ubrugte midler fra »Børnene Først« – 364 mio. kr. – ville være gået i den store kasse så at sige. Og det går jo ikke, fordi de skal finansiere dækningsafgiften, altså skattelettelsen. Derfor skulle vi behandle det i dag. Så hvis I synes, det er træls at være her, kan I takke regeringspartierne for det.
De principielle problemer i det her er jo flere. Det ene er, som fru Lotte Rod så rigtigt sagde i sin ordførertale, at hvis vi skal bruge al vores tid på at have så afgrundsdyb en mistillid og tro, at de konstant vil snyde os, at vi ikke kan lave vores politiske arbejde, så er vores folkestyre ilde stedt. Vi bliver nødt til på tværs af politiske forskelle at have en eller anden grundlæggende idé om og tillid til, at det, vi får at vide, er rigtigt. Og det er det ikke i den her sag, for faktum er, at hvis pengene fra »Børnene Først« ikke kommer ind i regeringsreserven, er der ikke penge derfra til at betale for skattelettelsen. Og hvis man vil nørde i det, kan man læse aktstykke nr. 68 og aktstykke nr. 79. Der kan man følge pengene, hvilket jo altid af et godt princip i dansk politik. Så det ene principielle problem handler om, hvordan vi som folkestyre arbejder sammen, og om Folketingets tillid til, at regeringen leverer sandfærdige og korrekte oplysninger til os.
Det andet problem er jo, at der er en aftalekreds, som har siddet og fundet penge til de mest udsatte børn og unge i det her land i den aftale, der hedder »Børnene Først«. Og af helt rimelige grunde blev implementeringen af den aftale skubbet til januar 2024, og så er der de her ubrugte midler på 364 mio. kr. Men dem kunne man jo have brugt på de her børn. Man kunne have brugt dem på alle de gode initiativer, som ordførere fra Konservative, Radikale, Enhedslisten og SF foreslog socialministeren – brugt dem på at lave socialrådgiveruddannelsen bedre, brugt dem på at sikre bedre støtte til udsatte børn og unge. Alle de ting kunne man. Og faktisk er der stadig væk en teoretisk mulighed for, at de her penge kan gå til de mest udsatte børn og unge i det her land, nemlig hvis I stemmer for beslutningsforslaget og regeringen tænker sig om og siger: Vi vil alligevel gerne bruge de her penge, der blev sat af til børnene, på de mest udsatte børnefamilier i det her land ved at give dem en ekstraordinær julecheck her op til jul.
Der er tusindvis af børn i det her land, der vokser op i fattigdom. Der er 100.000 børn, som har haft brug for hjælp fra det offentlige, fordi de er udsatte eller deres familier er udsatte, og der er tusindvis af børn, som er anbragt uden for hjemmet. Alle de her børn skulle på forskellige måder være blevet hjulpet af de her penge og den her aftale.
Man kan stadig væk nå det, for vi ved, at der er rigtig, rigtig mange familier derude, der faktisk ikke ser frem til juleaften med den samme glæde, som vi gør, fordi den bliver rigtig hård på forskellig måde – af økonomiske grunde, eller fordi man er anbragt eller man har sygdom i familien eller andre problemer. Og dem kunne vi have givet en hjælpende hånd.
Jeg er også rigtig glad for, at partier, der med i begge aftaler – altså både aftalen om dækningsafgiften og aftalen »Børnene Først« – også er principielle modstandere af det her. F.eks. fru Lotte Rod fra Radikale sagde jo: Vi har da aldrig sagt ja til at finansiere den her skattelettelse med penge, der skulle være gået til udsatte børn. Og det her er ikke et småbeløb. Det er i runde tal det samme beløb, som vi har brugt på at finansiere det midlertidige forhøjede børnetilskud igennem et helt år. Så det er ikke småpenge. Det ville gøre en forskel derude.
Jeg vil gerne sige tusind tak til alle de partier, som af principielle grunde synes, at det her er så forkert – og specielt fordi regeringen ikke engang vil stå ved det – at de støtter det her beslutningsforslag. Jeg ved, at vi er politisk uenige om mange ting, men jeg er glad for, at der er så mange, der kan stå sammen omkring det principielle i den her sag. Tak.