Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at trække aktstykke 68 om omprioritering af regeringsreserven fra Finansudvalget tilbage.
Jeg vil starte med at sige, at jeg sådan set er glad for bagtæppet for den her diskussion, fordi det jo sådan set er, at vi i fællesskab med hinanden har vedtaget barnets lov, som kommer til at skabe forbedringer for børn og unge, og i den forbindelse traf vi en beslutning om først at lade loven træde i kraft den 1. januar simpelt hen for at give tid til, at man fik en ordentlig implementering ude i kommunerne. Jeg mener, det var fornuftigt at lytte til de bud, der kom ind fra interessenterne, om, at det var en god idé at vente til årsskiftet, så man fik ordentlig tid til at implementere.
Jeg synes, der er så mange eksempler på, at vi er kommet til at sætte ikrafttrædelsesdatoer for stramt, og det vil sige, at der har været for kort tid til at implementere ting ude i kommunerne. Så på den baggrund er jeg rigtig glad for, at vi blev enige om at vedtage det ændringsforslag til barnets lov. Så ud over at glæde mig over selve barnets lov er jeg også rigtig tilfreds med, at vi i aftalekredsen valgte at fremsætte det ændringsforslag om at udskyde ikrafttrædelsesdatoen, så der var tid til at gøre tingene ordentligt og medarbejderne bl.a. fik tid til at dykke ordentligt ned i det store lovkompleks, der ligger omkring »Børnene Først«.
Så må jeg sige, at jeg synes, det er sådan en lidt teknikagtig diskussion i dag, fordi børnene jo får pengene om utrolig få dage. Hvad skriver vi? Den 21. december i dag, og når vi kommer ind i 2024 – der er vel 10-11 dage til – ja, så får børnene jo pengene, som ligger i reformen omkring »Børnene Først«. Det er bare for at sige, at det næsten kommer til at lyde, som om der alligevel ikke bliver prioriteret penge til børneområdet. Det kan jeg sige at der gør, startende fra den 1. januar 2024, hvor loven træder i kraft.
Jeg vil gerne lige afklare nogle af de ting, som er foregået i den her proces. Med det her aktstykke overføres ca. 360 mio. kr. fra reserven til »Børnene Først« til regeringsreserven, og der er tale om uforbrugte midler, og der er alene tale om uforbrugte midler i 2023, som ellers efter almindelig praksis ville være bortfaldet ved årets udgang. De her uforbrugte midler følger af lige præcis det, jeg nævnte indledningsvis, nemlig at ikrafttrædelsen af barnets lov er blevet udskudt. Det er den faktisk blevet af nogle omgange, og derfor har der ikke været særlig mange udgifter i 2023 – selvfølgelig fordi initiativerne ikke er påbegyndt.
Med aftalen om »Børnene Først« fra maj 2021 blev der sat penge af til en række initiativer i aftalen, og samtidig blev der lavet en reserve til finansiering af barnets lov. Da aftalen blev indgået, var det forudsat, at loven skulle træde i kraft den 1. januar 2023. Med aftalekredsens opbakning er ikrafttrædelse af barnets lov blevet udskudt tre gange, bl.a. efter ønske fra en række af kerneinteressenterne på børne- og ungeområdet, fordi de som sagt havde interesse i at få lidt bedre tid til at implementere det store nye lovkompleks.
Første gang udskydes ikrafttrædelsen fra den 1. januar 2023 til den 1. april 2023. Den udskydelse sker efter drøftelse i aftalekredsen, hvor bl.a. SF den 24. november 2021 konkret foreslår ikrafttrædelsesdato den 1. april 2023. Lovforslaget fremsættes den 6. oktober 2022 og bortfalder så efterfølgende på grund af udskrivelse af valg til Folketinget.
Anden gang udskydes ikrafttrædelse til den 1. oktober 2023, som følge af at lovforslaget skulle genfremsættes i begyndelsen af 2023. I den forbindelse blev aftalekredsen orienteret om, at fremsættelsen blev udskudt fra februar til senere. Det skyldes dels udskrivelsen af valget, dels at lovens økonomiske konsekvenser for kommunerne ikke var faldet på plads med KL, da der ikke kunne opnås enighed om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. I den forbindelse præsenteres også justeringer i bestemmelserne om støttepersoner og venskabsfamilier, som var de største knaster i økonomien med kommunerne.
Det var første gang, at de partier, som lige nu siger alle mulige ting i medierne om de her penge, kunne have stillet forslag om, at man skulle drøfte, hvad der skulle ske med de penge i forbindelse med en udskydelse. Så de gange det blev udskudt, kunne partierne, hvis man havde haft ønske om det, særlig jo i en aftalekreds, have fremsat ønske om, at man gerne vil diskutere, hvad der skal ske med pengene. Det gør partierne ikke. Lovforslaget fremsættes så den 29. marts, og lovforslagets samlede økonomi fremgår af lovforslagets bemærkninger.
Tredje gang udskydes lovforslaget til den nugældende ikrafttrædelsesdato her om 10-11 dage, og det er jo, fordi jeg under udvalgsbehandlingen af lovforslaget stillede et ændringsforslag, som vi var enige om i aftalekredsen. Ændringsforslaget blev drøftet i aftalekredsen, og det blev stillet, fordi særlig de kommunale parter havde rejst kritik af, at det gik for hurtigt. Lovforslaget blev vedtaget den 2. juni, og regeringen, SF, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre stemte for forslaget og også for ændringsforslaget. Ikke i forbindelse med nogen af de møder, der har været holdt i den forbindelse, har nogen af partierne rejst krav om, at vi skulle have en drøftelse af de penge, vi står og drøfter her i dag.
Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet fra den 1. oktober til den 1. januar frigør omkring 135 mio. kr. i 2023, og det kommer oven i, at vi allerede havde udskudt ikrafttrædelsesdatoen fra den 1. januar, og derfor er den samlede reserve så på 364,3 mio. kr. Det ville jo have været et relevant tidspunkt, hvis man havde haft indvendinger, i forhold til hvordan eller om de penge skulle bruges. Det er ikke sikkert, at man havde fået flertal for det, men det ville have været almindelig sædvane, at man så tog det op i en aftalekreds og drøftede det med hinanden, og man måske/måske ikke kunne finde en løsning, men det er der ikke nogen der tager initiativ til.
Det er klart, at når loven udskydes med et år, er der ikke nogen lov at finansiere i det år, og det frigør så nogle penge, fordi vi så først har behov for pengene fra det tidspunkt, loven træder i kraft, og det gør den altså den 1. januar 2024, og det betyder også, at der ikke er nogen, der har mistet noget, for loven er jo ikke blevet gennemført.
Vi står derfor i en situation, hvor indholdselementerne i aftalen om »Børnene Først« er fuldt finansieret, og det vil sige, at der kommer økonomi til børn og unge igennem den her aftale startende fra den 1. januar 2024, altså lige om lidt, og aftalekredsen har således fået præcis det, vi har aftalt med hinanden. Så er der jo tale om midler afsat i 2023, og det vil sige, at vi ikke ville kunne bruge midlerne til det her formål før i 2024, fordi det er der, lovgivningen træder i kraft. Der er således tale om et lovforslag, som der oprindelig var afsat penge til, men hvor der ikke længere var brug for pengene i indeværende år.
Så har SF foreslået, at midlerne ellers kan bortfalde med udgangen af 2023, og det giver jo efter min mening simpelt hen ikke nogen mening. Der er tale om frigivne midler, som jeg og regeringen foreslår skal ud at arbejde, i stedet for at de bliver nulstillet. Derfor lægges der med aktstykke 68 op til, at midlerne omprioriteres, fordi de er af en sådan størrelse, at det kan give mening at anvende dem til de dispositioner, som regeringen løbende foretager sig, og sikre, at der generelt er råd til mere.
Vi følger derfor helt normal praksis, og det undrer mig faktisk, at man starter med at stemme for et ændringsforslag, har alle oplysninger tilgængelige og herefter ikke også stemmer for de ting, der er den tekniske udførelse af det ændringsforslag.
Så det undrer mig såre, at vi skal have den her debat nu. Det undrer mig, at de pågældende partier ikke i forbindelse med behandlingen af det her og til de møder, vi har været til med hinanden, har stillet forslag om, at vi skulle kigge på de her penge. Det er jo ikke tilsagn om, at man så havde gjort det, eller at der havde været enighed om det i aftalekredsen. Det undrer mig bare, at når vi har en aftalekreds, at man så vælger ikke at gøre det, der ville være vanlig praksis på Christiansborg, nemlig at hvis man har ønsker ind i aftalekredsen, så tog man det op der. Tak for ordet.