Løsgænger
Et folketingsmedlem, som ikke er medlem af en partigruppe, kaldes en løsgænger. Normalt bliver folketingsmedlemmer løsgængere, fordi de bliver uenige med deres partigruppe. Enten vælger de selv at forlade partigruppen, eller også beslutter partigruppen, at de skal smides ud. Mere sjælden er den type løsgænger, der er valgt til Folketinget som enkeltperson uden at være tilknyttet et parti. For at blive valgt til Folketinget på den måde, kræver det over 20.000 personlige stemmer, og det er meget vanskeligt at få så mange stemmer, når man står uden for et parti.
Senest opdateret:
[14.04.2009]
Sideansvarlig:
Finn Tørngren Sørensen