Temamøde om resocialisering og uddannelse for afsonere i Kriminalforsorgen
Udvalg: Retsudvalget
Mødedato: 06-10-2021
Starttidspunkt: 09.00
Sluttidspunkt: 10.30
Lokale: 1-133
Folketingets Retsudvalg afholder et temamøde om resocialisering og uddannelse for afsonere i Kriminalforsorgen. Temamødet finder sted onsdag den 6. oktober 2021 kl. 9.00-10.30 i vær. 1-133 på Christiansborg.
Retsudvalget afholder temamødet med det formål at sætte fokus på resocialisering og uddannelse for afsonere i Kriminalforsorgens institutioner m.v., herunder sættes fokus på virkningen af resocialisering og uddannelse, muligheder og barrierer for uddannelse og resocialisering belyses og der gives eksempler på konkrete indsatser på området. Temamødet afholdes som led i forberedelserne til de kommende forhandlinger om Kriminalforsorgens økonomi.
Til temamødet vil der være oplæg fra:
  • Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor, Rockwoolfonden
  • Camilla Sølyst Lyster, forperson, og Kasper Asmussen, ambassadør, Netværket for Studerende Fanger, Ungdommens Røde Kors
  • Ole Hessel, direktør, High:five
  • John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen
Programmet for temamødet kan ses her.
Baggrundsmateriale
Se "Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte, Den Socialøkonomiske Investeringsmodel" (2021), Justitsministeriets Forskningskontor, her.
Se "Præventive effekter af straf og andre tiltag over for lovovertrædere - En forskningsoversigt" (2015), Justitsministeriets Forskningskontor, her.
Tilmelding
Temamødet er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Der er begrænset antal pladser til temamødet, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.

Tilmelding kan ske her.

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden ekspertmødet starter.
Ekspertmødet tv-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside her. Den vil også kunne findes efterfølgende under "TV fra Folketinget".



Kontakt
Udvalgssekretær
Ketty Gammelgaard
3337 5562
Send e-mail
Udvalgssekretær
Laura Purup
3337 5547
Send e-mail
Udvalgsassistent
Sofie Lundgaard Holck
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Christina Marie Amann
3337
Send e-mail