Åbent samråd om kriterier for bevilling af benproteser til borgere med handicap
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Mødedato: 01-11-2018
Starttidspunkt: 12.00
Sluttidspunkt: 13.00
Lokale: 1-133
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har kaldt børne- og socialminister Mai Mercado (KF) i samråd om kriterier for bevilling af benproteser til borgere med handicap. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 1. november 2018 kl. 12.00 i vær. 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har spurgt børne- og socialministeren, hvilke kriterier kommunerne skal lægge vægt på, når der skal bevilges benproteser til borgere med et handicap i henseende til livskvalitet, bevægelighed og tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvad ministerens vurdering er af disse kriterier? Udvalget har desuden spurgt ministeren, hvad hendes holdning er til, at en kommune f.eks. nægter en borger en benprotese eller andre tilsvarende hjælpemidler, hvis det er det, der skal til for sikre en borgers aktive tilknytning til arbejdsmarkedet?

Samrådsspørgsmål Æ og Ø er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Charlotte Avnsted-Vilman
3337 3648
Send e-mail
Udvalgssekretær
Nikolaj Beuschel
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Sherie Falding
3337 5544
Send e-mail