Folketingets Erhvervsudvalg har indkaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) i åbent samråd om regeringens skiftende beslutninger om udenlandske turisters adgang til at overnatte i Københavns og Frederiksbergs kommuner
Udvalg: Erhvervsudvalget
Mødedato: 01-07-2020
Starttidspunkt: 10.00
Sluttidspunkt: 11.30
Lokale: Landstingssalen og via Microsoft Teams
Samrådet finder sted i Landstingssalen onsdag den 1. juli kl. 10.00.

Udvalget har bedt justitsministeren redegøre for, på hvilket grundlag og ud fra hvilke overvejelser regeringen besluttede, at der ikke måtte overnatte udenlandske turister i Københavns og Frederiksberg kommuner, og hvad der førte til, at regeringen kort efter ændrede beslutning. Udvalget har endvidere bedt erhvervsministeren redegøre for, hvilke konsekvenser regeringens skiftende kurs for udenlandske turisters mulighed for at overnatte i Københavns og Frederiksbergs kommuner har haft for turismen samt hoteller og andre overnatningssteder i Københavns og Frederiksbergs kommuner?


Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlemmer af udvalget Torsten Schack Pedersen (V), Tommy Ahlers (V), Jan E. Jørgensen (V) og Martin Geertsen (V).

Samrådet bliver transmitteret live her på ft.dk og vises desuden på Folketingets tv-kanal. OBS! Ingen tilhørere under samrådet.

Pga. risikoen for coronasmitte er det desværre ikke muligt at overvære det åbne samråd som tilhører under selve mødet. Du har dog mulighed for at følge samrådet direkte og forskudt via tv-transmissionen på Folketingets hjemmeside:
https://www.ft.dk/da/aktuelt/tv-fra-folketinget

Kontakt
Udvalgssekretær
Tina Grønlund
3337 5552
Send e-mail
Udvalgssekretær
Gry Nielsen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Lene Gregersen Kaasgaard
3337 3275
Send e-mail