L 106 Forslag til lov om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

(Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Betænkning afgivet

Spørgsmål 18

Vandsektorloven rykker ved magtforholdet mellem kommunalbestyrelser, embedsfolk og ministeriet. For at sikre, at den demokratiske kontrol og styring med vandsektoren ikke forsvinder foreslås en række ændringsforslag. Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme de nødvendige ændringsforslag, som sikrer, at: - Der indsættes en solnedgangsklausul på 3 år, således at Folketinget automatisk efter 3 år igen skal tage stilling til alle de bemyndigelser, der bliver givet i lovforslaget til ministeren og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen? - Der ændres i de paragraffer, der giver ministeren og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ret til at omgøre kommunalbestyrelsernes beslutninger? - Kommunalbestyrelserne gives mulighed for at bestemme demokratisk, om de ønsker at være reguleret efter vandsektorlovens nye bestemmelser? - Der er transparens ift. udmøntningen af bekendtgørelser, ligesom der sikres en udvidet ret til aktindsigt? - Der indsættes en bestemmelse i lovforslaget om, at hele den proces, som er beskrevet i ministeriets høringsnotat til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at ”ved den kommende udmøntning i bekendtgørelser vil ministeriet invitere bl.a. branchen med og have en tæt dialog om de konkrete løsninger”, offentliggøres? Det gælder møder mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Klima- Energi- og Forsyningsministeriet og møder med eksterne interessenter. Offentliggørelse vedrører deltagerlister på minister- og embedsmandsniveau, dagsordener, referater og konklusioner fra møderne. Alle møder skal være åbne og med deltagelse af repræsentanter for vandsektoren, vandselskaber samt miljø- og vandeksperter.
Dato: 14-03-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne: energiforsyning, vandforsyning
Dokumentdato: 10-04-2024
Modtaget: 10-04-2024
Omdelt: 10-04-2024

L 106 - svar på MFU spm. 18 om teknisk bistand til ændringsforslag om sikring af, at den demokratiske kontrol og styring med vandsektoren ikke forsvinder

Svar på KEF L 106 - spm. 18 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 14-03-2024
Modtaget: 14-03-2024
Omdelt: 14-03-2024

MFU spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om sikring af, at den demokratiske kontrol og styring med vandsektoren ikke forsvinder

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version