L 106 Forslag til lov om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

(Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2023-24
Status: 3.beh./Vedtaget

Spørgsmål 21

Det følger af politisk aftale om Finansloven for 2022 af 6. december 2021 i afsnittet Drikkevandsfond, at »Aftalepartierne er enige om at styrke drikkevandsindsatsen. Rent og urenset drikkevand direkte fra undergrunden er en unik dansk ressource, og der skal være tryghed om drikkevandskvaliteten i Danmark. Kommunerne og vandselskaberne har ansvar for udarbejdelse af indsatsplaner hhv. kvaliteten af drikkevandet. Vandselskaberne kan foretage en vurdering af behovet for beskyttelse og foreslå konkrete indsatser, der kan indgå i kommunale indsatsplaner og finansieres af vandforsyningerne, hvis kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune er enig i vurderingen af beskyttelsesbehovet. Opkøb af jord eller dyrkningsrestriktioner – fx forbud mod brug af pesticider eller krav om økologi – er i mange tilfælde en både nødvendig og hensigtsmæssig metode til at sikre vandværkernes forsyningssikkerhed af rent drikkevand samtidig med, at det ofte er den på langt sigt billigste metode. Vandselskabernes udgifter til opkøb af jord og dyrkningsrestriktioner øger efter gældende regler indtægtsrammerne 1:1 og uden effektiviseringskrav, hvis kommunerne vurderer indsatsen nødvendig og hensigtsmæssig for vandselskabet og hermed godkender indsatsen. Aftalepartierne er enige om herudover at give vandselskaberne mulighed for fremover at fordele udgifter til køb af jord, således at opkrævning af omkostninger hertil kan spredes over en årrække. For at sikre en ensartet forståelse af reglerne vil Klima-, Energi- og Forsyningsministeren sikre, at kommuner og vandselskaber orienteres om ændringerne.« Vil ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget sikrer, at ovenstående aftale om Finansloven for 2022 kan gennemføres, da det umiddelbart ikke virker muligt inden for rammerne af svar på L 106 spørgsmål 3?
Dato: 26-04-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne: vandforsyning
Dokumentdato: 01-05-2024
Modtaget: 01-05-2024
Omdelt: 02-05-2024

L 106 - svar på spm. 21 om, hvordan lovforslaget sikrer, at aftalen om Finansloven for 2022 af 6/12-21 under afsnittet 'Drikkevandsfond' kan gennemføres

Svar på KEF L 106 - spm. 21 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 26-04-2024
Modtaget: 26-04-2024
Omdelt: 26-04-2024

Spm. om, hvordan lovforslaget sikrer, at aftalen om Finansloven for 2022 af 6/12-21 under afsnittet 'Drikkevandsfond' kan gennemføres

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version