Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 100:

Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke nr. 68 af 29. november 2023 om omprioritering til regeringsreserve tilbage.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2023).

Fru Lisbeth Bech-Nielsen ønsker at give en begrundelse for forslaget.

Når vi er samlet her i Folketingssalen i dag, er det på grund af det principielle problem, at regeringen 1) bruger de penge, der var afsat til udsatte børn, på en skattelettelse, og 2) at de ikke er åbne og ærlige om, at de gør det. Det kommer jeg tilbage til. Når man tror, at bunden er nået med den her regering, tager de penge fra udsatte børn og giver dem til Blackstone. 364 mio. kr., der skulle være gået til aftalen »Børnene Først«, omprioriterer regeringen nu til at betale for en skattelettelse via dækningsafgiften. Man tror jo, det er løgn, men det illustrerer desværre regeringens prioriteter på en lysende klar måde: skattelettelser før velfærd. Og værre end det er det, at penge, der faktisk allerede var sat af til udsatte børn og unge, bruges på en skattelettelse til ejendomsspekulanter.

Selv om aftalen »Børnene Først« og barnets lov var forsinket og først træder i kraft i januar 2024, kunne de penge jo godt være blevet brugt på udsatte børn. Det har SF's socialordfører opfordret socialministeren til at gøre flere gange og har hver gang fået afslag med den begrundelse, at der ikke var penge til det. Det var der så alligevel, men de penge har regeringen besluttet skulle bruges på den skattelettelse, de har aftalt med flere partier i november. Det er ikke bare uordentligt, at det er udsatte børn rundtomkring i dag, der ikke får glæde af de penge. Vi synes også, at det ud over at være uordentligt er mørklægning fra regeringens side.

Den eneste gode nyhed er, at det ikke er for sent. Der er stadig tid til at sende pengene ud til dem, man tog dem fra i første omgang, nemlig udsatte børn og unge. Det kan regeringen gøre, hvis de trækker aktstykket tilbage og i stedet bruger pengene på en julecheck til de mest udsatte familier. Det er trods alt jul. Tak.

Vi siger tak til ordføreren forslagsstillerne. Der er en, der har bedt om ordet, men det kan man ikke under begrundelsen, men jeg kan i hvert fald sige, at ordføreren for forslagsstillerne kommer tilbage, og så kan man gøre det der. Tak for det.

Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er social- og boligministeren.

Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at trække aktstykke 68 om omprioritering af regeringsreserven fra Finansudvalget tilbage.

Jeg vil starte med at sige, at jeg sådan set er glad for bagtæppet for den her diskussion, fordi det jo sådan set er, at vi i fællesskab med hinanden har vedtaget barnets lov, som kommer til at skabe forbedringer for børn og unge, og i den forbindelse traf vi en beslutning om først at lade loven træde i kraft den 1. januar simpelt hen for at give tid til, at man fik en ordentlig implementering ude i kommunerne. Jeg mener, det var fornuftigt at lytte til de bud, der kom ind fra interessenterne, om, at det var en god idé at vente til årsskiftet, så man fik ordentlig tid til at implementere.

Jeg synes, der er så mange eksempler på, at vi er kommet til at sætte ikrafttrædelsesdatoer for stramt, og det vil sige, at der har været for kort tid til at implementere ting ude i kommunerne. Så på den baggrund er jeg rigtig glad for, at vi blev enige om at vedtage det ændringsforslag til barnets lov. Så ud over at glæde mig over selve barnets lov er jeg også rigtig tilfreds med, at vi i aftalekredsen valgte at fremsætte det ændringsforslag om at udskyde ikrafttrædelsesdatoen, så der var tid til at gøre tingene ordentligt og medarbejderne bl.a. fik tid til at dykke ordentligt ned i det store lovkompleks, der ligger omkring »Børnene Først«.

Så må jeg sige, at jeg synes, det er sådan en lidt teknikagtig diskussion i dag, fordi børnene jo får pengene om utrolig få dage. Hvad skriver vi? Den 21. december i dag, og når vi kommer ind i 2024 – der er vel 10-11 dage til – ja, så får børnene jo pengene, som ligger i reformen omkring »Børnene Først«. Det er bare for at sige, at det næsten kommer til at lyde, som om der alligevel ikke bliver prioriteret penge til børneområdet. Det kan jeg sige at der gør, startende fra den 1. januar 2024, hvor loven træder i kraft.

Jeg vil gerne lige afklare nogle af de ting, som er foregået i den her proces. Med det her aktstykke overføres ca. 360 mio. kr. fra reserven til »Børnene Først« til regeringsreserven, og der er tale om uforbrugte midler, og der er alene tale om uforbrugte midler i 2023, som ellers efter almindelig praksis ville være bortfaldet ved årets udgang. De her uforbrugte midler følger af lige præcis det, jeg nævnte indledningsvis, nemlig at ikrafttrædelsen af barnets lov er blevet udskudt. Det er den faktisk blevet af nogle omgange, og derfor har der ikke været særlig mange udgifter i 2023 – selvfølgelig fordi initiativerne ikke er påbegyndt.

Med aftalen om »Børnene Først« fra maj 2021 blev der sat penge af til en række initiativer i aftalen, og samtidig blev der lavet en reserve til finansiering af barnets lov. Da aftalen blev indgået, var det forudsat, at loven skulle træde i kraft den 1. januar 2023. Med aftalekredsens opbakning er ikrafttrædelse af barnets lov blevet udskudt tre gange, bl.a. efter ønske fra en række af kerneinteressenterne på børne- og ungeområdet, fordi de som sagt havde interesse i at få lidt bedre tid til at implementere det store nye lovkompleks.

Første gang udskydes ikrafttrædelsen fra den 1. januar 2023 til den 1. april 2023. Den udskydelse sker efter drøftelse i aftalekredsen, hvor bl.a. SF den 24. november 2021 konkret foreslår ikrafttrædelsesdato den 1. april 2023. Lovforslaget fremsættes den 6. oktober 2022 og bortfalder så efterfølgende på grund af udskrivelse af valg til Folketinget.

Anden gang udskydes ikrafttrædelse til den 1. oktober 2023, som følge af at lovforslaget skulle genfremsættes i begyndelsen af 2023. I den forbindelse blev aftalekredsen orienteret om, at fremsættelsen blev udskudt fra februar til senere. Det skyldes dels udskrivelsen af valget, dels at lovens økonomiske konsekvenser for kommunerne ikke var faldet på plads med KL, da der ikke kunne opnås enighed om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. I den forbindelse præsenteres også justeringer i bestemmelserne om støttepersoner og venskabsfamilier, som var de største knaster i økonomien med kommunerne.

Det var første gang, at de partier, som lige nu siger alle mulige ting i medierne om de her penge, kunne have stillet forslag om, at man skulle drøfte, hvad der skulle ske med de penge i forbindelse med en udskydelse. Så de gange det blev udskudt, kunne partierne, hvis man havde haft ønske om det, særlig jo i en aftalekreds, have fremsat ønske om, at man gerne vil diskutere, hvad der skal ske med pengene. Det gør partierne ikke. Lovforslaget fremsættes så den 29. marts, og lovforslagets samlede økonomi fremgår af lovforslagets bemærkninger.

Tredje gang udskydes lovforslaget til den nugældende ikrafttrædelsesdato her om 10-11 dage, og det er jo, fordi jeg under udvalgsbehandlingen af lovforslaget stillede et ændringsforslag, som vi var enige om i aftalekredsen. Ændringsforslaget blev drøftet i aftalekredsen, og det blev stillet, fordi særlig de kommunale parter havde rejst kritik af, at det gik for hurtigt. Lovforslaget blev vedtaget den 2. juni, og regeringen, SF, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre stemte for forslaget og også for ændringsforslaget. Ikke i forbindelse med nogen af de møder, der har været holdt i den forbindelse, har nogen af partierne rejst krav om, at vi skulle have en drøftelse af de penge, vi står og drøfter her i dag.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet fra den 1. oktober til den 1. januar frigør omkring 135 mio. kr. i 2023, og det kommer oven i, at vi allerede havde udskudt ikrafttrædelsesdatoen fra den 1. januar, og derfor er den samlede reserve så på 364,3 mio. kr. Det ville jo have været et relevant tidspunkt, hvis man havde haft indvendinger, i forhold til hvordan eller om de penge skulle bruges. Det er ikke sikkert, at man havde fået flertal for det, men det ville have været almindelig sædvane, at man så tog det op i en aftalekreds og drøftede det med hinanden, og man måske/måske ikke kunne finde en løsning, men det er der ikke nogen der tager initiativ til.

Det er klart, at når loven udskydes med et år, er der ikke nogen lov at finansiere i det år, og det frigør så nogle penge, fordi vi så først har behov for pengene fra det tidspunkt, loven træder i kraft, og det gør den altså den 1. januar 2024, og det betyder også, at der ikke er nogen, der har mistet noget, for loven er jo ikke blevet gennemført.

Vi står derfor i en situation, hvor indholdselementerne i aftalen om »Børnene Først« er fuldt finansieret, og det vil sige, at der kommer økonomi til børn og unge igennem den her aftale startende fra den 1. januar 2024, altså lige om lidt, og aftalekredsen har således fået præcis det, vi har aftalt med hinanden. Så er der jo tale om midler afsat i 2023, og det vil sige, at vi ikke ville kunne bruge midlerne til det her formål før i 2024, fordi det er der, lovgivningen træder i kraft. Der er således tale om et lovforslag, som der oprindelig var afsat penge til, men hvor der ikke længere var brug for pengene i indeværende år.

Så har SF foreslået, at midlerne ellers kan bortfalde med udgangen af 2023, og det giver jo efter min mening simpelt hen ikke nogen mening. Der er tale om frigivne midler, som jeg og regeringen foreslår skal ud at arbejde, i stedet for at de bliver nulstillet. Derfor lægges der med aktstykke 68 op til, at midlerne omprioriteres, fordi de er af en sådan størrelse, at det kan give mening at anvende dem til de dispositioner, som regeringen løbende foretager sig, og sikre, at der generelt er råd til mere.

Vi følger derfor helt normal praksis, og det undrer mig faktisk, at man starter med at stemme for et ændringsforslag, har alle oplysninger tilgængelige og herefter ikke også stemmer for de ting, der er den tekniske udførelse af det ændringsforslag.

Så det undrer mig såre, at vi skal have den her debat nu. Det undrer mig, at de pågældende partier ikke i forbindelse med behandlingen af det her og til de møder, vi har været til med hinanden, har stillet forslag om, at vi skulle kigge på de her penge. Det er jo ikke tilsagn om, at man så havde gjort det, eller at der havde været enighed om det i aftalekredsen. Det undrer mig bare, at når vi har en aftalekreds, at man så vælger ikke at gøre det, der ville være vanlig praksis på Christiansborg, nemlig at hvis man har ønsker ind i aftalekredsen, så tog man det op der. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række spørgere, og den første er fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg synes faktisk, det er uordentligt af ministeren at sige, at aftalepartierne ikke har bragt nogle forskellige ting op. Jeg ved i hvert fald, at SF's egen socialordfører har, og jeg er også ret sikker på, at man både fra Konservative og Radikales side har haft ønsker om at igangsætte nogle initiativer, og hver gang har man, så vidt jeg er oplyst, fået nej fra ministerens side, fordi der, citat, ikke var penge til det. Men det er der jo. Der er 364 mio. kr., som socialministeren kan bruge på sit eget område, hvis hun og Finansministeriet vil tillade det, og det har socialministeren jo selv gjort på aktstykke 98 og 99, hvor de penge ikke bliver overført til regeringsreserven, men de faktisk bliver brugt på nogle andre ting på socialområdet.

Er det ikke korrekt, at pengene i andre tilfælde, f.eks. aktstykke 98 og 99, ikke blev overført, men at de blev brugt på Socialministeriets område?

Ministeren.

Men det er jo præcis sådan, som jeg siger, altså at SF jo sagtens kunne have valgt at sige, at de blokerer for det ændringsforslag i aftalekredsen, og at de ikke er indstillede på at lave det ændringsforslag, medmindre regeringen ønsker at bruge de her penge på en måde, de synes er fornuftig. Det kunne SF have valgt at gøre, og jeg kan da ikke afvise, at jeg, hvis jeg var et oppositionsparti, så ville bruge de aftalekredse, jeg sidder i, til den slags. Men det har SF ikke gjort, og det vil sige, at SF har stemt for det her forslag, og at man på det tidspunkt ikke har ment, at det her var så vigtigt, at man gik ind og sagde, at man ikke ønsker at stille det ændringsforslag, medmindre der kan komme en drøftelse om pengene. Det har SF ikke gjort.

Så det er bare for at sige, at der har været rig anledning til at gøre det. Vi har holdt utallige møder hen over foråret, vi har haft første-, anden- og tredjebehandlingen af barnets lov, vi har behandlet ændringsforslaget i både Folketingssalen og i udvalget, og det vil sige, at der har været den ene anledning efter den anden til, at SF kunne have sagt, at de som en del af den her aftalekreds ikke ønsker at godkende en anden ikrafttrædelsesdato, medmindre de får lov til at diskutere de penge. Så havde vi som regering jo været tvunget til at tage den drøftelse, og det er ikke sikkert, at man havde fået opbakning til i aftalekredsen. Men det er bare for at sige, at man har forpasset den ene chance efter den anden for at kunne tage den her debat.

Så er det spørgeren.

SF og vores socialordfører har ikke forpasset en eneste chance for at nævne nogle af de mange initiativer, der kunne komme udsatte børn til gavn, og jeg ved også, at andre partier har nævnt dem, og det har ministeren afvist. Det, som ministeren så siger, er, at vi skulle have ført en form for afpresningspolitik, hvor vi ikke ville have stemt for et sagligt ændringsforslag.

Vi taler herinde alle sammen om, at tingene nogle gange går for stærkt. Når man så ude i kommunerne helt legitimt siger, at man har brug for lidt mere tid, så støtter vi i SF det selvfølgelig for at få den bedst mulige lovgivning. Men vi har mange gange sagt, at der er mange gode initiativer, der kunne sættes i gang.

Ministeren.

Ja, jeg er bekendt med, at SF har rigtig mange ønsker på det her område. Her var der jo så nogle konkrete penge, og i den forbindelse har SF ikke valgt at sige, at man ønskede at stemme for et ændringsforslag og på den baggrund lave en anden procedure omkring de penge end normalt.

En normal procedure er jo, når man laver en ny ikrafttrædelsesdato, det giver sig selv, at pengene, hvis der i den periode ikke er behov for dem, så ryger tilbage. Det er det, der er en helt normal procedure, medmindre nogen går ind og træffer en beslutning om noget andet. Og det var der ikke nogen der bad om, altså ikke et eneste parti, nul partier, heller ikke SF.

Så er det fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Jeg synes ikke, det er helt rigtigt, når der bliver sagt, at oplysningerne har været tilgængelige. I det brev, som ministeren har sendt til aftalekredsen, er det ikke fremgået. Op på de noter, som ministeren refererer til, har ministeren ikke gjort det klart. Hverken skriftligt eller mundtligt er det kommet fra ministeren, at der har været de her penge, og at muligheden har været der. Derfor får jeg bare lyst til at vende den rundt: Hvorfor har ministeren ikke lagt op til, at vi kunne drøfte, jeg kunne nævne socialrådgiveruddannelsen, jeg kunne nævne efterværn? Der er mange forskellige tiltag, som vi har et fælles ønske om at styrke og forbedre. Hvorfor har ministeren ikke åbnet op for, når vi netop har rejst det, at der er brug for initiativer og indsatser på det her område, at vi kunne prioritere ressourcerne?

Ministeren.

Det er, fordi det ikke har været min vurdering, at vi kunne nå at lave de ting færdige inden et årsskifte. Det vil sige, at på det tidspunkt, hvor vi tredjebehandler og dermed også behandler ændringsforslaget, er det ikke min vurdering, at vi er færdige med de ting på den her side af årsskiftet. Og det her er jo penge, der skal bruges i indeværende år. Det vil sige, at det jo alt sammen er ting, vi vender tilbage til, og hvor vi i øvrigt har aftalt med hinanden, at vi skal se både på efterværn og på de andre ting. Så det er bare for at sige, at der jo også bare er den teknik omkring pengene, at de skal bruges i år. Og det har været min vurdering, at der heller ikke var nogen af partierne, der havde en klar f.eks. efterværnsreform, som vi ville kunne nå at lovbehandle inden årsskiftet. Det ville jo f.eks. have krævet, at man havde sendt et lovforslag i høring tidligt på efteråret for at kunne nå at overholde de almindelige frister. Og det har ikke været min vurdering, at vi kunne nå det.

Så vil jeg bare i forhold til det, som der siges her, om, at der ikke er blevet gjort opmærksom på det, sige, at det simpelt hen står i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at der bliver frigivet penge. Jeg kan anbefale, at man læser bemærkningerne til de ændringsforslag, man stemmer for. Så havde alle jo været bekendt med, hvordan økonomien omkring det her så ud.

Spørgeren.

[Lydudfald] ... her til slut, at ved ændringsforslag nr. 47 har det stået i bemærkningerne. Der får jeg bare lyst til at knytte en kommentar til det med blik på fremtiden: I forhold til informationsulighed og de ressourcer, man har i regeringen, synes jeg med hensyn til alle de møder, der er blevet nævnt forud for de her ændringsforslag, det ville være godt, hvis ministeren ville rejse det der. Et konkret forslag, jeg selv sendte til ministeren her for nylig, var, om ikke vi kunne sætte flere penge af til julehjælp. Vi har rekordmange, der har søgt julehjælp. Selv om Socialdemokratiet lovede, at der ville være et børnetilskud, frem til en ny kontanthjælpsaftale træder i kraft, mangler de her penge. Kunne vi ikke have brugt de her ressourcer til faktisk at hjælpe de børnefamilier?

Ministeren.

Vi har jo valgt med et andet aktstykke netop at omprioritere nogle penge, og har faktisk næsten tredoblet julehjælpen i år præcis på et aktstykke, der lige er blevet behandlet i Finansudvalget. Så jeg er helt enig i, det er den rigtige prioritering. Og det er derfor, regeringen jo har valgt at gøre det, og i øvrigt jo med opbakning fra, jeg tror alle Folketingets partier.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor ordførerne ikke er blevet orienteret om, at man fra regeringens side vælger at tage de her 364 mio. kr. fra de udsatte børn og unge og lægge dem ind i regeringsreserven og bruge dem på andre områder. Der er ingen af ordførerne i aftalekredsen, der er blevet orienteret eller indkaldt til et møde om, hvad regeringen havde tænkt sig, for så havde vi jo haft mulighed for at sige noget i forhold til det. Det er jo en normal procedure herinde, at man, hvis der er nogle midler, som er i overskud, bruger dem på andre områder inden for socialområdet. Det har jeg da selv været med til at godkende masser af gange.

Så hvorfor er det, at ordførerne ikke er blevet orienteret om, at regeringen vil gøre det her – bruge penge fra de udsatte børn og unge til andre områder – eller har været indkaldt til et møde om det?

Ministeren.

Jamen det har ordførerne da bestemt også. Altså, vi har jo holdt utallige møder med hinanden om barnets lov, herunder det ændringsforslag, vi i fællesskab har stillet. Det står tilmed i bemærkningerne til det ændringsforslag, som vi i fællesskab stemte for, at det havde betydning for økonomien. Så er der to veje, man kan gå med det, og det er jo enten, at pengene falder tilbage, altså at det bliver annulleret, eller at de bliver brugt til noget andet. Men spørgsmålet om, at de her penge ikke skulle gå til barnets lov, har vi bestemt holdt et antal møder med hinanden om, og ordførerne har været bekendt med, at der var en økonomisk konsekvens af det. Jeg kan se, at ordføreren ryster på hovedet, og jeg kan så anbefale, at man læser bemærkningerne til de ændringsforslag, man stemmer for, for der står der helt tydeligt, at den udskudte ikrafttrædelse kommer til at have de der økonomiske konsekvenser, altså at pengene ikke bliver brugt på barnets lov i år.

Konservative har helt ligesom SF og Radikale Venstre i forbindelse med, at vi har behandlet ændringsforslaget i aftalekredsen, ikke ytret ønske om at tage en drøftelse af, at de penge skulle bruges til noget andet på socialområdet.

Spørgeren.

Jeg synes ærlig talt, det er lidt ufint, at ministeren ligesom tørrer ansvaret af på aftalepartierne. Det er ministerens ansvar at orientere ordførerne og indkalde os til en samtale omkring en aftale, vi er med i. Og det er ikke foregået. Det er normal procedure, at man orienterer om det, hvis man tager nogle penge og bruger dem på et andet område. Jeg har selv været med til, også under den nuværende minister og den forrige minister, at godkende, at man omprioriterede nogle midler. Jeg synes faktisk, det er ret ufint, at ministeren på den måde fralægger sig ansvaret over for aftalekredsen.

Så jeg kunne godt tænke mig at vide, igen, hvordan det kan være, at man ikke i det mindste kunne have sendt et brev til ordførerne.

Ja tak! Så er det ministeren.

Jamen det har vi såmænd også gjort. Ordførerne har været indkaldt til møder, hvor vi har drøftet spørgsmålet om ændringsforslaget, og i den forbindelse har det jo stået alle frit at stille et krav om, at de penge fra 2023 skulle bruges på noget andet. Nul partier har gjort det, heller ikke Konservative. Og det er jo ikke for at sige, at vi havde imødekommet det, for det ved jeg ikke. Vi har aldrig haft drøftelsen, for der er aldrig nogen, der har bedt om det, selv om det fremgår fuldstændig klart og utvetydigt af det, der er blevet vedtaget i Folketinget, og som Konservative selv har stemt for, at de penge til »Børnene Først« først kommer fra den 1. januar 2024, altså om få dage.

Tak. Så er det hr. Karsten Hønge.

Man må sige, at udsatte børn og unge lever en omtumlet tilværelse, på flere måder. Desværre ligger en del af skylden her i salen. Jeg synes, Folketinget skalter og valter med familier, der mere end nogen andre har brug for tryghed og forudsigelighed. Da den socialdemokratiske mindretalsregering trådte til i 2019, startede vi med forhandlinger om et børnetilskud. Det endte så med et midlertidigt børnetilskud. Vi nåede ovenikøbet at lave en aftale med forbedringer med Socialdemokraterne i forhold til udsatte børn. Da så Socialdemokraterne fik nye blå venner og i den forbindelse jo måtte manifestere sit højreskred, var et af de første ofre børnetilskuddet, der blev fjernet. Det syntes man så måske alligevel var for meget, så i år fik vi et plaster på såret ved den inflationshjælp, som vi kom igennem med.

Men derfor tænker jeg jo, at når vi nu har lavet den her kontanthjælpsaftale, som først træder i kraft i juni 2025, så står vi her i 2024 over for det akutte problem, at de familier står og mangler pengene. Så politik er et spørgsmål om prioriteringer. Hvad vælger ministeren – ejendomsfirmaer eller udsatte børn?

Tak. Ministeren.

Vi har valgt fra regeringens side at tredoble julehjælpen på et aktstykke, som lige er gået igennem Folketingets Finansudvalg. Det er jeg utrolig tilfreds med.

Jeg tænker, at vi måske skal holde os til at behandle det beslutningsforslag, vi har at gøre med her, og som ikke handler om kontanthjælpsreform. Men jeg kan sige om kontanthjælpsreformen, at jeg jo har fulgt med og er mægtig godt tilfreds med det resultat, der er landet, fordi det er lykkedes at få flere familier ud af lavindkomstgruppen. Det glæder jeg mig selvfølgelig over.

Spørgeren.

Det ændrer ikke på, at næste år kommer de her familier til at stå med håret i postkassen, for de kommer til at mangle nogle af de penge, som en del af de her familier så vil få med kontanthjælpsaftalen i juni 2025.

Men jeg synes faktisk, det her er alt for alvorligt til den slags spin og manipulation, som ministeren leverer. En tredobling af julehjælpen, siger hun: ja, i forhold til et ekstremt lavt udgangspunkt, som var så lille, at man så ender på 10 mio. kr. Men det var 70 mio. kr. sidste år. Så hvorfor ikke sætte det i forhold til de 70 mio. kr. i stedet for at sætte det i forhold til det fuldstændig latterligt lille beløb, der var sat af, og derfor ender man på 10 mio. kr.? Det er da spin og manipulation.

Ministeren.

Det er jo et helt andet emne end det, vi debatterer her i dag. Men det er da altid fint med en rask diskussion om et fuldstændig andet emne på et helt andet ressort end det, der er på her i salen i dag. Det er ikke kontanthjælpsreformen, der er til debat, men spørgsmålet om barnets lov.

Jeg vil sige, at noget af det, der glæder mig helt utrolig meget med barnets lov, er, at vi lige præcis får skabt noget større stabilitet og jo i øvrigt får investeret et trecifret millionbeløb i at skabe større stabilitet. For jeg er faktisk enig i de ting, som hr. Karsten Hønge siger indledningsvis om, at udsatte børn og unge har det rigtig svært, og at de rammer godt kan blive bedre, og det er jo heldigvis det, vi gør med barnets lov. Og så kommer pengene først om 10-11 dage, og det glæder jeg mig til at de gør.

Tak. Så er det fru Lotte Rod.

Hvorfor har regeringen ikke valgt at udmønte nogle af de her penge til at gå i gang med at uddanne socialrådgiverne, så de er klar til barnets lov?

Ministeren.

En af årsagerne til, at vi valgte at udskyde ikrafttrædelsesdatoen, var jo lige præcis for at kunne afvikle bl.a. kurser for de socialrådgivere, der skal administrere barnets lov. Der er vi i den forbindelse også blevet bedt om i ministeriet at rykke på profilerne, så flere af pengene kunne bruges i 2023. Det har vi imødekommet, netop for at der kunne køre så mange kurser som overhovedet muligt. Vi har haft en stor inddragelsesproces, hvor alle de parter, der arbejder med det her område, har været til møder i ministeriet og er kommet med deres bud på, hvad vi kunne gøre bedre. En af tingene var det her, og det har vi valgt at imødekomme.

Spørgeren.

Jeg forstår bare stadig væk ikke, hvorfor ministeren ikke valgte at indkalde os aftalepartier til helt konkret at drøfte, hvordan vi skulle bruge de her penge, i forbindelse med at man lavede ændringsforslaget om at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet.

Ministeren.

Jeg har jo simpelt hen noteret datoerne ned for de møder, vi har haft, om det ændringsforslag, og det, der falder mig en lille smule for brystet her, er, hvorfor det egentlig er, Radikale Venstre ikke bad om det. Altså, fru Lotte Rod har siddet ufattelig mange år i Folketinget og kender jo udmærket de procedurer, der er, for, hvad der sker, når en ikrafttrædelsesdato bliver forsinket. Det vil sige, at hvis det lå fru Lotte Rod så meget på sinde, at vi skulle gøre noget med de her penge, havde det jo simpelt hen bare været at sige, at man havde et ønske om at drøfte de her penge. Man er jo aftalepart, så det havde man bare kunnet bede om.

Så er det hr. Benny Engelbrecht.

Jeg skal ikke blande mig i, hvad der er blevet drøftet i ordførerkredsen. Men jeg tillader mig at forholde mig til det materielle i det forslag, vi faktisk skal behandle, som jo handler om at flytte midler fra § 15.11.79 til § 35.11.19. Af beslutningsforslaget fremgår det, at der skulle være en sammenkædning med, hvad pengene bruges til. Det fremgår ikke af aktstykke 68. Når man kigger på, hvad § 35.11.19 så er anvendt til, kunne man vel med rette lige så godt antage, at det var brugt til nogle af de andre udgiftsdrivende initiativer, altså f.eks. ukrainske flygtninge eller udviklingsbistand, kræftplan IV, merudgifter til en flytning af STUK og STIL, en hjemtransport af en patient til Ukraine eller noget andet. Jeg kan i hvert fald ikke se den sammenkædning, som ligger i beslutningsforslaget. Kan ministeren bekræfte, at det er tilfældet?

Ministeren.

Jeg er helt enig i fremstillingen. Det, vi tager stilling til her, er jo, at nogle penge kan tages tilbage og omdisponeres på regeringens reserve. Jeg vil sige, at jeg heller ikke kan lade være med at tænke, at der er nogle, der gerne vil have lidt god julepresse, for hvis man havde gået ufattelig meget op i det her, havde man jo brugt en af de ufattelig mange anledninger, der har været undervejs i forhandlingen, til at stille kravet. Det er jo også sådan, politik virker, altså at man siger: Vi er en del af en aftalekreds; hvis vi udskyder ikrafttrædelsesdatoen, kunne vi som politisk parti godt tænke os at fremsætte det krav over for de andre aftalepartier, at vi bruger de her penge på en bestemt måde. Det er der ingen af partierne, der har gjort. Og så kan det jo virke enormt bekvemt, at man laver den sammenkædning, som der lægges op til her i beslutningsforslaget. Det er bare for sige, at der har været masser af møder om det, der været behandlinger i salen, tingene er sket via fuldstændig de sædvanlige procedurer, men der er da nogle, der har fået lidt god julepresse.

Så er det hr. Mads Olsen.

Som 21-årig står jeg her i dag som repræsentant ikke kun for mine vælgere, men også for en ungdomsgeneration, der er historisk presset, og en af de ting, der ville kunne hjælpe, var jo, at man ikke brugte de her midler på at give skattelettelser til ejendomsspekulanter, men at man brugte dem til julehjælp til de fattige børn og unge, som har brug for det her. Så jeg forstår bare ikke, hvorfor ministeren ikke vil stemme for det. For det vil jo hjælpe tusindvis af familier, tusindvis af børn og unge, og sikre dem en god jul.

Ministeren.

Vi har fra regeringens side valgt næsten at tredoble julehjælpen i år, og det synes jeg jo der er en god årsag til, nemlig at vi har set, at der er en stigning i antallet af mennesker, der har brug for julehjælp, og det er i den forbindelse sket ved et tidligere aktstykke i Finansudvalget end det aktstykke om en omprioritering, som vi behandler i dag. Så det er bare for at sige, at jeg er enig i, at der har været et behov for at gøre noget ved julehjælpen, og vi fra regeringens side derfor har valgt at stille det forslag om at tredoble julehjælpen, som vi også har fået opbakning til.

Så vil jeg også bare gerne glæde mig over, at vi faktisk efter min mening i fællesskab med hinanden med barnets lov gør noget for en ungdomsgeneration, hvor vi får skabt en langt større stabilitet omkring de børn, der er anbragt uden for hjemmet. Noget af det, der er allermest afgørende, når man er anbragt uden for hjemmet, er, at der er en stabilitet, og det er jo også derfor, vi med barnets lov har valgt at investere et betydeligt trecifret millionbeløb til den gruppe af børn og unge, og de penge kommer jo ud om 10-11 dage.

Spørgeren.

Ja, ministeren nævner jo korrekt, at man har tredoblet beløbet fra 3 mio. kr. til 10 mio. kr. til julehjælp, men det er jo stadig væk forsvindende lidt, i forhold til hvad det var for bare et år siden, hvor det var 70 mio. kr.

Kunne man ikke bruge de her penge bedre ved som minimum at hæve det op på det niveau, det var i 2022, altså 70 mio. kr., og så give de resterende penge som en slags inflationshjælp, altså en check til de udsatte børnefamilier?

Ministeren.

Man kan jo altid diskutere, hvad der er gode og dårlige forslag. Det, der undrer mig såre, er, at SF ikke i forbindelse med, at vi ændrer på ikrafttrædelsesdatoen, fremsætter det her forslag, og at man venter indtil den 21. december, og så siger man, at de penge kunne man godt bruge til julehjælp. Altså, det virker toppopulistisk på mig.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, formand. Det foreliggende beslutningsforslag handler om aktstykke 68, og uagtet den debat, der har været med socialministeren, handler selve forslaget ikke om en del af det, der er drøftet, men om det materiale indhold, som altså handler om at omdisponere midler fra § 15.11.79 til regeringsreserven § 35.11.19. Det er et aktstykke, som Socialdemokratiet har i sinde at støtte i Finansudvalget.

Jeg kan notere mig, at det af beslutningsforslaget fremgår, at der efter forslagsstillernes opfattelse skulle være sket en sammenkædning med nogle bestemte udgifter. Det kan jeg ikke finde reflekteret eller underbygget i hverken beslutningsforslaget eller i aktstykke 68, og derfor må vi jo selvfølgelig forholde os til aktstykke 68, og det er jo i virkeligheden et ret nøgternt arbejde, og nogle vil måske sige direkte kedeligt, men det er i hvert fald et fuldstændig upolitisk stykke arbejde, der handler om at flytte noget fra én konto til en anden.

Der kan givet være mange diskussioner, man i ordførerkredsen kan tage med ministeren, som man netop også har haft en runde med, men som finansordførere i Finansudvalget skal vi jo forholde os til det, der er det materielle indhold, og det står jo ikke til at ændre, at man i hvert fald heller ikke med det foreliggende beslutningsforslag vil kunne omdisponere penge til anden side, som det ellers har været drøftet her i debatten. Så spørgsmålet her er altså alene, om man skal kunne tiltræde aktstykket, og det har Socialdemokratiet i sinde at gøre, og derfor afviser vi også beslutningsforslaget. Tak.

Der er nogle, der ønsker ordet, og den første er fru Victoria Velasquez.

Socialdemokratiet lovede før valget, at fattige børnefamilier skulle have et tilskud, frem til at kontanthjælpsaftalen trådte i kraft. Det løfte brød Socialdemokratiet. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren mener der er socialdemokratisk politik på det her område. Skulle det være, at man prioriterer de her penge til faktisk at hjælpe nogle af de allermest udsatte og til børnefamilierne, eller er det at give skattelettelser til ejendomsspekulanter?

Ordføreren.

Det foreliggende beslutningsforslag handler jo ikke om, hvordan pengene skal bruges, og det gør aktstykke 68 heller ikke. Det, som jeg kan konstatere, er, at der på regeringsreserven § 35.11.19 bl.a. er foretaget disposition af kommunale udgifter til ukrainske flygtninge, udviklingsbistand for 147,8 mio. kr., og at der er disponeret 100 mio. kr. til kræftplan V, altså mange initiativer, som samlet set udgør en udmærket pulje af initiativer.

Det er selvfølgelig klart, at man, hvis der – for at bruge et udtryk, som jeg tror de fleste af os kan forholde os til – ikke er dækning på kontoen, så også har en udfordring i forhold til nogle af de udgifter, som er afholdt, og fra Socialdemokratiets side står vi til fulde på mål for de samlede dispositioner. Men der er ikke en sådan sammenkædning mellem en bestemt udgift i den pågældende udgiftsparagraf og så den her overførsel.

Spørgeren.

Så Socialdemokratiet står på mål for de dispositioner? Betyder det så, at man ikke vil prioritere at hjælpe de her mennesker? 6.553 kr. er mindstesatsen på. 6.553 kr. før skat er der nogle mennesker som er blevet syge eller som har fået en fyreseddel i hånden der får, og vi lavede en aftale, hvor vi gav de børnefamilier 80.000 kr. ekstra om året, for at der var råd til vintertøj, at der var råd til julegaver, at der var råd til, at køleskabet ikke var tømt i slutningen af måneden. Hvor står Socialdemokratiet dér? Vil man vælge at disponere pengene til de børnefamilier eller til ejendomsspekulanterne?

Tak. Så er det ordføreren.

Der er ganske enkelt ikke belæg for, at det skulle gå til skattelettelser, som fru Victoria Velasquez lægger op til. Der er heller ikke nogen sammenkædning med den diskussion, som fru Victoria Velasquez i øvrigt fremfører. Undskyld, vi er nødt til at forholde os til det, der er forslagets konkrete materielle indhold, når vi står her i salen og diskuterer. Alt andet er useriøst.

Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Er det korrekt – og ordføreren må gerne svare ja eller nej – at hvis det her aktstykke bliver trukket og midlerne f.eks. bliver brugt på udsatte børn og dermed ikke overgår til regeringsreserven, så er der ikke dækning på kontoen, som ordføreren kalder det, til regulering af dækningsafgiften, altså skattelettelsen?

Ordføreren.

Så vil der mangle midler på den konto, og det er en konto, som bl.a. har dækket udgifter til ukrainske flygtninge, til udviklingsbistand, til behandling af kræftpatienter – til mange gode initiativer samlet set. Men jeg kan ikke se, at der skulle være den sammenkædning, som fremgår af fru Lisbeth Bech-Nielsens beslutningsforslag, nemlig at der skulle være en direkte sammenhæng med et aktstykke, jeg tror, det hedder nr. 79. Det kan jeg ikke se nogen dokumentation for, og det har jeg heller ikke set nogen steder at fru Lisbeth Bech-Nielsen har kunnet påvise.

Spørgeren.

Er det ikke korrekt, at regeringspartierne brugte deres flertal i Finansudvalget for at få den her sag behandlet i Folketinget i dag i stedet for i det nye år, fordi pengene fra »Børnene Først« ellers ville mangle på regeringsreserven, som skal dække de udgifter, der er forbundet med skattelettelsen, altså dækningsafgiften?

Ordføreren.

Det vil være en manglende indtægt på den pågældende paragraf, og den omfatter – nu har jeg sagt det flere gange – mange initiativer. Og hvis der er sådan, at SF ikke mener, at der skal være dækning for f.eks. udgifter til ukrainske flygtninge eller kræftbehandling, er det selvfølgelig op til SF. Men i det forslag, der ligger, er der ikke nogen dokumentation, og jeg kan også forstå, at nogle af de påstande, som fru Lisbeth Bech-Nielsen har fremsat i pressen, er der ikke dækning for, og det jeg kan forstå at departementschefen i Finansministeriet har tilkendegivet direkte over for ordføreren.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Nogle gange ville man ønske, at man havde ret til flere spørgsmål til ministeren, men nu må jeg jo så rette dem til ordføreren. Ministeren nævner flere gange det her med bemærkningerne til ændringsforslaget i forhold til de justeringer, der blev lavet tilbage i maj måned. Det vender ministeren tilbage til hele tiden. Men der står altså intet om midlerne. Der står ikke noget om, at de her midler så vil blive brugt på andre områder.

Mener ordføreren ikke, at det er rimeligt at orientere en aftalekreds, når man påtænker at tage nogle penge fra et område og bruge dem på noget andet?

Ordføreren.

Den diskussion må man jo tage i den pågældende forligskreds og supplerende stille spørgsmål til ministeren. Jeg er nødt til at forholde mig til det foreliggende beslutningsforslag, som handler om aktstykke 68, og af det fremgår det jo klart og utvetydigt, hvad indholdet er. Jeg har heller ikke nogen fornemmelse af, at Det Konservative Folkeparti er imod, at der sker sådan en omprioritering; ellers må man i hvert fald gøre opmærksom på det, når aktstykket behandles i Finansudvalget.

Spørgeren.

Nu har jeg jo selv været med til at forhandle aftalen om »Børnene Først« helt tilbage til under den forrige minister, også fra ordførerens parti, og det brugte vi i hvert fald et halvt år på. Og det er ikke nogen hemmelighed, at imens vi forhandlede, var der områder, hvor vi godt kunne have brugt nogle flere penge. Der var da også områder, som vi fra ordførerkredsens side måske ønskede at der var lidt flere penge til, men det var der ikke. Og der udestår stadig væk en forhandling omkring efterværn og omkring familieplejeområdet, hvor de her penge jo faktisk godt kunne have været brugt.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår Socialdemokratiets politik på det her område.

Ja tak! Ordføreren.

Nu gentager jeg mig selv, men vi er jo nødt til at forholde os til det beslutningsforslag, der foreligger, og det beslutningsforslag handler om aktstykke 68, som handler om at omdisponere midler, som ikke er forbrugt. Hvorfor midlerne ikke er forbrugt, er et spørgsmål, som man må tage op i forligskredsen. Vi kan jo ikke ændre på, at det er sådan, at en forligskreds er blevet enige om at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet. Derfor forholder vi os altså dermed til dette. Og hvis det er sådan, at Konservative er imod aktstykket, må man forholde sig til det i Finansudvalget, når aktstykket behandles.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Kedeligt og upolitisk kalder hr. Benny Engelbrecht det, vi behandler her. Jeg synes, det er en af de mest malplacerede bemærkninger, jeg har hørt længe, for politik handler jo om prioriteringer. Har man brugt pengene et sted, kan man ikke bruge dem et andet sted. Er det her ikke reelt mere et udtryk for Socialdemokratiets højreskred, hvor man er endt i en prioritering, hvor man siger: Vi tager velpolstrede ejendomsfirmaer frem for trængende børnefamilier?

Så stå dog ved det, ordfører, i stedet for at komme med alle mulige teknikaliteter og sige, at det er upolitisk. Det her er alt andet end upolitisk, og det beløb, vi taler om, svarer faktisk ret nøjagtigt til det beløb, vi tidligere har brugt til midlertidigt børnetilskud eller til inflationshjælp, så man kunne uden videre kanalisere de penge derover.

Så hvad er baggrunden for den prioritering, man har lavet fra Socialdemokratiets side? Og lad være med at komme med de der såkaldte tekniske forklaringer og kalde det kedeligt og upolitisk. Det er alt andet end kedeligt og upolitisk. Det er det i hvert fald, hvis man er en fattig familie, skal jeg hilse at sige.

Ordføreren.

Der er ikke nogen sammenkædning med det pågældende initiativ, som hr. Karsten Hønge fremfører. Altså, det er i SF's opfattelse, at det er sådan, men der er ikke noget belæg for det, der er ikke nogen dokumentation for det, der er ikke nogen, der kan bekræfte, at det er sådan, og det fremgår heller ikke af det materielle.

Så derfor kan man med samme ret, som hr. Karsten Hønge nu fremfører sit synspunkt, stille det modgående spørgsmål: Hvorfor vil SF ikke bruge penge på ukrainske flygtninge? Hvorfor vil SF ikke bruge penge på kræftbehandling? Hvorfor vil SF ikke bruge penge på at hjemtransportere en ukrainsk flygtning?

Altså, det er jo nøjagtig den samme logik, og det holder jo ikke nogen steder, for selvfølgelig er det ikke sådan. Man må forholde sig til udgifterne i de aktstykker, hvor udgifterne håndteres. Det her er et spørgsmål om at flytte udisponerede midler. Går SF så heller ikke ind for at bruge udisponerede midler? Jo, det ved vi at SF gør, for det har man gjort i finanslovsaftalen.

Spørgeren.

Jeg forstår udmærket, at hr. Benny Engelbrecht er rød i hovedet som en nissehue af skam over at skulle komme med den slags bortforklaringer.

Det, der er forskellen, er, at de her penge kommer inde fra børneområdet, og at i det år, vi går ind i, nemlig 2024, står de her udsatte børnefamilier med hatten i hånden. Og derfor ville det være det mest oplagte, hvis man vel at mærke solidariserer sig med de udsatte familier, at kanalisere pengene derover, hvor nøden er størst, og nøden er ikke størst hos bl.a. store, velpolstrede ejendomsfirmaer. Men det må være de nye prioriteringer, efter at vi har fået det nye socialdemokrati efter det højreskred, der er foregået.

Ordføreren.

Så det vil sige, at hr. Karsten Hønge vitterlig mener, at dette beslutningsforslag vil tilføre midler til det? Det er jo ikke tilfældet. De penge bliver jo bare ikke brugt med det beslutningsforslag, SF har fremsat.

Så når man står her og gør sig hellig, i forhold til at man så kan bruge pengene på det andet område, så er det jo ikke tilfældet. Det er bare et spørgsmål om, at der er nogle penge, der ikke kan disponeres, og i sidste ende handler det jo så om, at der mangler nogle penge på en konto, der bl.a. finansierer, nå ja, ekstra kræftbehandling. Og ja, der kan jeg godt blive en lille smule sur over, at SF ikke vil være med til det.

Så er det fru Lotte Rod.

Mener Socialdemokratiet, at det er udtryk for god regeringsførelse, at hverken skatteministeren eller finansministeren i forbindelse med skatteforhandlingerne har oplyst os om, at regeringen ville tage pengene herfra?

Ordføreren.

Men der er ikke nogen sammenkædning. Hvis fru Lotte Rod kan pege på en sådan sammenkædning, hører jeg gerne om det.

Spørgeren.

Vi har bare fået at vide, at der var nogle uforbrugte midler, og så er det jo normalt, at en regering, hvis der på den her måde er sådan en stor klump, fortæller partierne om det, så man kan have en egentlig samtale om det.

Lige nu sidder Socialdemokratiet i regering, men det kan jo være, at Socialdemokratiet på et tidspunkt ikke sidder i regering, og ville Socialdemokratiet så ikke ønske og synes, det var helt rimeligt, at ministeren oplyste, hvor pengene kom fra?

Ordføreren.

Altså, der er en konto til regeringen, en regeringsreservekonto, og af den er der disponeret til en række ting, ikke kun det konkrete forslag, som fru Lotte Rod nævner, men også en lang række andre ting – jeg har allerede været inde på det – og så forholder partierne sig jo til de enkelte elementer.

Jeg ved jo også, at Radikale Venstre har været med til at støtte en lang række af de udgifter, som er finansieret over den konto, der nu overføres penge til.

Så er det fru Christina Olumeko.

Tak. Jeg kommer til at stille et spørgsmål i en lidt anden boldgade. Diskussionen her i dag handler jo bl.a. om, at de uforbrugte midler fra den her aftale om barnets lov skal gå til regeringsreserven, og vi ved, at den her regeringsreserve skal finansiere et andet tiltag, nemlig skattelettelser for erhvervslivet. I den sammenhæng har et af Finansudvalgets medlemmer, Lisbeth Bech-Nielsen fra SF, spurgt til, hvad der er tilbage på regeringens konto, og om vi kan få at vide, hvordan de midler er blevet udmøntet gennem året. Jeg har også selv som medlem af Finansudvalget for Alternativet spurgt til det i forbindelse med et andet aktstykke med andre hensigter for at få at vide, hvordan de her midler er blevet brugt. I begge tilfælde har Finansudvalgets medlemmer ikke fået svar på, hvordan de 940 mio. kr. på kontoen er blevet brugt gennem året.

Jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren mener, at det er god praksis, at Finansudvalget dermed ikke kan opfylde sin kontrolfunktion, når vi ikke kan få at vide, hvordan midlerne på kontoen er blevet udmøntet.

Ordføreren.

Jeg vil sige tak for et sagligt spørgsmål. Jeg synes, det er helt relevant at tage diskussionen i Finansudvalget om, hvordan vi i højere grad løbende kan få orientering om de regeringsreserver og disponeringen af dem. Det er jo et fuldstændig relevant spørgsmål at rejse, og det synes jeg at fru Christina Olumeko skal rejse i Finansudvalget.

Spørgeren.

Tak for den positive tilbagemelding. Det er bestemt noget, som jeg vil tage op i Finansudvalget. Finansministeriet har oplyst, at vi på loven om tillægsbevilling vil kunne få at vide, hvordan midlerne er blevet brugt, og jeg vil så bare spørge til, om ordføreren vil støtte op om, at vi kan få det opdelt ikke kun på initiativer, men også på måneder gennem året.

Ordføreren.

Jeg mindes ikke, at der på den lov ligger en opgørelse på månedsbasis, altså om tidsforløbet. Jeg mener ikke, at der gør det, eller at det er opstillet sådan, men Finansudvalget har jo taget initiativ til at lave et særligt arbejde, der følger implementeringen af bl.a. reformer og andet, og det vil være helt naturligt, synes jeg, at tage dette spørgsmål op i forbindelse med det initiativ, som vi også skal drøfte Finansudvalget.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og så er næste ordfører hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. SF fremsætter med det her beslutningsforslag forslag om, at social- og boligministeren trækker aktstykke nr. 68 fra Finansudvalget tilbage. Forslaget fra SF er, at midlerne skal omprioriteres efter aftale med partierne bag aftalen »Børnene Først«, eller også skal de bortfalde ved årets udgang. Vores fælles aftale »Børnene Først« og implementeringen af den er udskudt, og det er jo sket efter aftale med aftalepartierne. Nu sker det så først i januar 2024 – det har været en lang proces, og jeg har personligt for år tilbage været med til at forhandle aftalen på plads – og det betyder jo, at der er frigjort 364 mio. kr. Af bemærkningerne tilbage i juni 2023 fremgik det også, at når den pågældende lovgivning ikke blev implementeret den 1. oktober 2023, men den 1. januar 2024, så var der også frigjort midler deraf.

Således er aftalen »Børnene Først« fuldt finansieret. Der er finansiering for årene, der kommer, startende allerede her den 1. januar 2024, så der er jo ikke brug for pengene i 2023. Der er nu tale om frigjorte midler, og Venstre synes, at de ikke bare skal bortfalde ved udgangen af 2023, men skal ud og arbejde, og derfor støtter vi det her aktstykke nr. 68, og vi kan dermed heller ikke støtte beslutningsforslaget fremsat af SF. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak. Det er jo helt legitimt at synes, at de her penge skal ud at arbejde, og at vi diskuterer, hvad de skal ud at arbejde for. Kan Venstres ordfører fortælle os, hvad de her penge konkret kommer til at arbejde for eller finansiere?

Ordføreren.

Som den socialdemokratiske ordfører også nævnte et antal gange, er det jo regeringsreserven, de tilgår, og nu er jeg stadig væk relativt ny som finansordfører, men jeg kan jo forstå, at regeringsreserven indtil videre har finansieret ukrainske flygtninge i vores kommuner, udviklingsbistand og en kræftplan V, for blot at nævne nogle af de tiltag, de er gået til.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at det har regeringsreserven tidligere finansieret. Nu er regeringsreserven tæt på nul, og man kan læse ud af aktstykke 79, at noget af det, der skal finansiere dækningsloftet og dækningsafgiften, er regeringsreserven. Hvilke penge står der på regeringsreserven? Det gør pengene fra »Børnene Først«.

Ordføreren.

Som den socialdemokratiske finansordfører nævnte, er der jo i forbindelse med disponeringerne fra regeringsreserven her ikke en en til en-sammenhæng, og jeg kan konstatere, at regeringsreserven indtil videre har finansieret ukrainske flygtninge, udviklingsbistand og en kræftplan V, altså nogle rigtig gode initiativer, som jeg også tænker at SF har støttet op om. Jeg støtter i hvert fald op om, at de her penge skal ud at arbejde, således at vi ikke går i underskud på den pågældende konto, og de har jo indtil videre også finansieret nogle udmærkede tiltag.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Nu er ordførerens parti jo selv med i aftalen om »Børnene Først«, og som jeg nævnte over for den forrige ordfører, var der jo initiativer i aftalen, som vi godt kunne have haft tænkt os lidt flere penge til dengang. Det var der ikke. Sådan var det.

Synes ordføreren ikke, at det ville have klædt ministeren at orientere partierne om, at man nu tager de her penge fra de udsatte børn og unge og bruger på andre områder, eller have indkaldt ordførerne til et møde omkring det, så vi måske kunne have justeret noget i forhold til de ting, der faktisk var på bordet, da man sad og forhandlede aftalen?

Ordføreren.

Nu sad jeg og lyttede til debatten mellem ordføreren og ministeren for lidt siden, og som jeg kan forstå det på ministeren, har der jo faktisk været en række møder om det her, og det har også været fuldt ud oplyst, at den pågældende lovgivning og implementeringen først sker den 1. januar 2024.

Så der har jo været en dialog her, og det tænker jeg er sket på fornuftig vis, så jeg har lidt svært ved at se, hvorfor vi har den debat lige præcis nu. Og jeg har jo selv været med til at forhandle det her, og det er jo rigtigt. Vi har stillet nogle afklarende spørgsmål, og der er nogle analyser, der skal ske fremadrettet, og så vender vi tilbage.

Jeg er da helt sikker på, at ministeren vender tilbage til ordførerne og siger: Nu er analyserne foretaget – hvad gør vi så? Og det ser jeg da frem til sker.

Spørgeren.

Ordføreren svarer ikke på mit spørgsmål, men lad det nu ligge. Men ordføreren henviser så til møder, og det er fuldstændig rigtigt, at der i foråret var rigtig, rigtig mange møder omkring forskellige ændringer i forhold til barnets lov, og der var faktisk en hel masse ballade omkring de her ændringer. Der var faktisk partier, der trak sig fra den her aftale.

Så der var en del uro på det tidspunkt. Men der var ikke noget tidspunkt, hvor vi talte om det her, altså at fordi vi så udskyder barnets lov til implementering den 1. januar, tager vi de der midler, og så bruger vi dem på andre områder; vi lægger dem ind i regeringsreserven og bruger dem på andre områder. Det var ikke på noget tidspunkt italesat.

Ja tak! Ordføreren.

Men at man udskyder implementering af en lovgivning, i øvrigt en lovgivning, der er tung finansieringsmæssigt, betyder jo, at der er midler, der ikke bliver disponeret i 2023. Det er jo også derfor, der var ændringsforslag i forbindelse med lovbehandlingen. Så det er en naturlig følge af det.

Så jeg har svært ved at se problemstillingen i, at der er midler, der ikke bliver brugt, barnets lov er fuldt finansieret fremadrettet, og så kommer der jo møder, der handler om, hvordan vi så følger op på barnets lov fremadrettet. Men det ser jeg da frem til at man får taget i ordførerkredsen med ministeren.

Så er det fru Victoria Velasquez.

Helt konkret har Venstres socialminister sendt et brev om ændringsforslagene, og både i brevet og i de møder, der har været, er der intet blevet sagt om det. Derfor vil jeg gerne spørge, om ordføreren mener, at Venstre og regeringen fremadrettet skal gøre sig mere umage for ikke at øge informationsuligheden, men faktisk mindske den og leve op til nogle af de ting, regeringen har sagt om, at man ikke ville være magtfuldkommen, men faktisk sikre transparens og sørge for at inddrage Folketingets partier.

Ordføreren.

Nu fik fru Victoria Velasquez sagt, at det var Venstres minister. Jeg tror stadig væk, at den pågældende minister er Socialdemokrat, men det skal ikke skille os ad. Jeg lytter mig til, at der er holdt mange møder. Der er blevet lyttet til interessenter, og vi har alle sammen været enige om, at det fornuftige var at udskyde implementeringen til den 1. januar. Det fører naturligvis til, at der er midler, der var forventet til at skulle disponeres i 2023, der ikke bliver disponeret. Det er jeg helt overbevist om at ordføreren også er klar over. Ordførerens parti er i øvrigt ikke medlem af den her aftaleforligskreds – undskyld; jeg beklager, hvis jeg tager fejl – men jeg er helt overbevist om, at man også har læst ændringsforslaget i forbindelse med lovbehandlingen, hvor der står, at der er midler, der ikke bliver disponeret i 2023 som følge af senere iværksættelse. Tak.

Spørgeren.

Det er så ikke det, der står, og jo, vi er med i aftalen. Venstre er i regering, og jeg tænker, at det derfor også må være Venstre, der skal stå på mål for, hvad det er, regeringen gør, og hvad det er, regeringens ministre gør. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om Venstre egentlig mener, at det er en opgave, man vil tage på sig i regeringen fremadrettet. Hvad er det, man mener er en god måde at udøve sin regeringsmagt på i forhandlinger? Den anden ting er, at det her også kan være udtryk for en uenighed, og der ved jeg ikke, om Venstres ordfører synes, at man skulle have brugt pengene anderledes.

Ordføreren.

Venstre er tilfreds med, at der er midler til at gennemføre den aftale, vi har lavet med hinanden om »Børnene Først«. Den er fuldt finansieret, når vi kigger på årene fremover. Det er Venstre meget tilfredse med. Vi synes, det har taget meget lang tid. Den utålmodighed deler jeg også med ordføreren, tror jeg faktisk. Det har taget lang tid, før vi nu står er. Men nu gør vi det den 1. januar. Det er jeg tilfreds med. Så vil jeg sige, at jeg altid synes, at vores samarbejde mellem regering og partier skal være præget af ordentlighed. Det lægger jeg stor vægt på, og det tror og håber jeg også ministeren er enig i.

Så er det fru Astrid Carøe.

Tak for det. Det her bliver en meget teknisk debat om aktstykker, og hvilke penge der ville kunne bruges på hvad, hvis de kom tilbage i reserven osv. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren bare kan bekræfte, at hvis regeringen ville, kunne de i dag tage en beslutning om at bruge de her mange millioner kroner på udsatte børn i stedet for at tilbageføre dem til regeringensreserven.

Ordføreren.

Som socialministeren tidligere svarede, har vi jo faktisk disponeret ekstra julehjælp til børn. Den beslutning har vi truffet– jeg tror også med opbakning fra SF. Så vi har jo faktisk disponeret fra regeringens reserven. Det er jeg meget glad for og tilfreds med. Tak.

Så er det spørgeren.

Ja, altså 10 mio. kr. Men her er der tale om over 300 mio. kr., som kunne være blevet brugt på udsatte børn, og som vi ikke kan nå at bruge på »Børnene Først«, men som kunne have været brugt f.eks. julehjælp eller en ekstra hjælp til de her børnefamilier også ind i det nye år. Ordføreren svarer faktisk ikke rigtig på mit spørgsmål om, om ikke regeringen, hvis den ville, helt principielt så godt kunne tage beslutning om, at de her over 300 mio. kr. kunne vi godt bruge på udsatte børn nu her, hvis det var det, regeringen ville.

Ordføreren.

Som jeg tidligere har sagt, har vi jo anvendt regeringsreserven til ukrainske flygtninge, udviklingsbistand og en kræftplan. Det er udmærkede tiltag, som jeg også tror at SF støtter op om. Så det er sådan set mit svar: Regeringsreserven går sådan set til gode initiativer. Og det ser jeg da frem til at regeringsreserven fortsat gør.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Ligeså skuffet jeg er over Socialdemokratiet højreskred i det her spørgsmål, ligeså lidt overrasket er jeg over Venstres placering. Men jeg vil spørge hr. Hans Andersen, om det ikke ville være naturligt, at de penge, der akkumuleres inden for børneområdet, så også bliver kanaliseret inden for det samme område, og i den her situation vil det nok være det mest oplagte at give det til udsatte børnefamilier.

Ordføreren.

Den aftale, vi har lavet med hinanden, »Børnene Først«, er fuldt finansieret, når vi kigger i årene, der kommer. Vi har været enige om i fællesskab at udsætte implementeringen. Så er det jo rigtigt, at der er udisponerede midler, som vi nu siger tilgår regeringsreserven, og så kan de gå til forskellige formål. Og der har jeg nævnt nogle af dem allerede. Det er helt almindelig praksis.

Så lytter jeg mig til – og det er jo helt klart, at der er en uenighed mellem SF og Venstre her – at SF ønsker at bruge flere penge på kontanthjælp og offentlige ydelser. Og vi er sådan set tilfredse med den aftale, vi allerede har lavet. Tak.

Spørgeren.

Vi kan være enige om, at i 2024 er der mange familier ikke kun inden for kontanthjælpssystemet, men lavtlønsfamilier i det hele taget – det er jo ikke kun dem, der er i ydelsessystemet – der kan mærke et hårdt år her i 2024, for vi skal helt frem til juni 2025, før den kontanthjælpsaftale, som vil give særlige tilskud til børnefamilierne, og som Venstre jo også er en del af, træder i kraft. Derfor er det, jeg spørger igen: Ville det ikke være naturligt, når vi nu ved, at de her familier er hårdt pressede præcis i 2024, og vi præcis i 2024 har 364 mio. kr. til disposition, at man så også lod de midler gå fra børn til børn?

Ordføreren.

Det er midler, som ikke er disponeret, og det er midler, som skulle have gået til en aftale, som vi i fællesskab har udsat til den 1. januar. De midler foreslår vi nu tilgår regeringsreserven for at finansiere forskellige tiltag, som også SF har støttet op omkring: udviklingsbistand og ukrainske flygtninge. Og så er det jo rigtigt, at der bare er en uenighed mellem SF og Venstre, i forhold til hvor høje offentlige ydelser man skal have i det her land. Og den tror jeg ikke vi helt for afklaret i dag.

Jeg kan ikke se, at der er flere med bemærkninger på min skærm, så vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF, og jeg kan orientere om, at fru Lisbeth Bech-Nielsen har valgt at opdele sin tid, så hun får 5 minutter her og 5 minutter til sidst som ordfører for forslagsstillerne – det er blot til info. Velkommen.

I Danmark var der sidste år 13.500 anbragte børn og unge uden for deres eget hjem. Der var 107 såkaldt forebyggende foranstaltninger, altså hvor børn eller deres familier får hjælp fra det offentlige, fordi de er udsatte. Over 47.000 børn lever i fattigdom. Der er rigtig, rigtig mange børn og unge i det her land, som ikke er lige så heldige, som flertallet af børn og unge heldigvis er, og som mange af os herinde, der har børn og unge, sikkert er. De ser ikke nødvendigvis frem til jul, fordi den er fyldt med afsavn og skuffelser og måske sygdom i familien, og måske er de anbragt uden for hjemmet. Jeg synes simpelt hen ikke, det er i orden at tage 364 mio. kr., som kunne gøre en kæmpe forskel. Flere af jer herinde, der er socialordførere, har jo netop anvist, hvor man kunne sætte i gang, selv om loven om børnene først ikke er igangsat endnu. Man kunne netop tilføre nogle ekstra penge til socialrådgiveruddannelsen. Man kunne sætte nogle ekstra midler af til støtte. Alt det kunne man gøre. Alle de forslag, som forskellige ordførere har nævnt – det er blevet nævnt af Radikales ordfører, af Enhedslistens ordfører og af Konservatives ordfører – er blevet taget op igen og igen over for socialministeren. Det kunne man have sat i gang.

Nu er der få dage til jul, og derfor bliver det svært at igangsætte nye initiativer, men det er jo heldigvis ikke for sent, for der er jo desværre et overlap mellem de mest udsatte børn og unge i det her land og dem, der også er ramt af fattigdom. Derfor kunne regeringen bruge de her penge, der faktisk tilfældigvis er det samme beløb, som det midlertidige forhøjede børnetilskud har kostet, på at give en kæmpe håndsrækning til nogle af de mest udsatte børnefamilier i det her land. Vi er få dage fra jul. Man kunne nå det. Det er simpelt hen bare at trykke på en knap og sige: Vi trækker det her aktstykke tilbage. Vi står ved vores aftale om dækningsafgiften, man har lavet med andre partier, og dem indkalder man så og finder en finansiering.

Jeg er rigtig glad for, at der er flere af de partier, som også er med i aftalen om dækningsafgiften – det er bl.a. Radikale og Konservative – der siger: Det står vi selvfølgelig ved. Det er i overensstemmelse med vores politik, men vi er aldrig blevet spurgt om, om vi vil lade udsatte børns penge gå til at betale for det her – aldrig! Radikale har ikke engang opdaget det, fordi man ikke er blevet orienteret om det, og når man ikke sidder i Finansudvalget, får man ikke aktstykker. Det synes jeg er vildt, altså at man ikke få at vide: I er med i to aftaler; den ene finansierer den anden, men I får det ikke at vide. Man prøver simpelt hen bare at skjule det gennem sådan noget aktstykkegymnastik, kunne man kalde det. Det står jo tydeligt sort på hvidt. Det kan man se, hvis man kigger på to aktstykker, aktstykke 68 og aktstykke 79. Der kan man følge pengene. Det ved jeg at mange af mine kolleger herinde i dag jo mener er en vigtig del af det at sidde i Folketinget. Det er simpelt hen at følge pengene og se, hvad går til hvad. Det her er ikke teknik. Det handler bl.a. om en politisk uenighed, men det handler jo først og fremmest om, at det her er rigtig mange penge, der kunne komme ud og gøre gavn for nogle af de allermest udsatte i vores samfund, nemlig udsatte børn og unge. Jeg kan slet ikke have, at man så bruger dem på noget helt andet.

Som socialministeren jo har vist i aktstykke 98 og 99, kan man godt tage uforbrugte midler og bruge dem på noget andet, også på socialområdet. Det har hun gjort. Jeg tror ikke, hun har inddraget socialordførerne, men hun har vist, at det kan man godt. Der er jo af gode grunde tit uforbrugte midler på et eller andet område, og der kunne man bruge dem på en anden måde. Det kan man også her, og det er faktisk ikke engang for sent. Man kan trække aktstykket tilbage og så bruge de midler, der jo er fundet, på en håndsrækning til udsatte børnefamilier.

Tiden er ved at løbe ud. Jeg vil bare sige, at jeg er rigtig glad for, at der er så mange partier i dag, der støtter op om det principielle her om, at der nemlig skal være ordentlighed omkring, hvordan vi bruger pengene i det her land, og at der skal være ordentlighed omkring de penge, der allerede er afsat til udsatte børn og unge.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og først er det fru Victoria Velasquez.

Tusind tak for det arbejde, der ligger forud for, at vi kan få klarlagt det her nu og få rejst den her vigtige diskussion. Jeg håber, at det gør, at det bliver for dyrt at gentage at gøre det her igen til fordel for de mest udsatte og børnene i vores samfund. Altså, 364 mio. kr. er jo mere end det, vi tilførte den gamle kontanthjælpsaftale, der løftede knap 10.000 børn ud af fattigdom, sikrede receptpligtig gratis medicin og meget, meget mere.

Jeg har to spørgsmål. Det ene er, og det har jeg stillet et spørgsmål til ministeren om, om vi ikke skulle afsætte flere penge til julehjælp end de 10 mio. kr. ekstra, der kommer nu, sammenlignet med de 70 mio. kr. vi afsatte sidste år. Og her fik jeg faktisk at vide, at de andre uforbrugte midler skulle gå til Den Sociale Investeringsfond.

Det andet, jeg vil jeg høre om, er i forhold til SF's spørgsmål 4 til aktstykket om, hvorfor ministeren ikke har indkaldt forligskredsen bag »Børnene Først« til udmøntningen. Der er svaret, at »henset til størrelsen på de uforbrugte midler lægges der imidlertid op til at omprioritere midlerne forud for bevillingsafregningen«. Hvad forstår ordføreren ved det svar?

Ordføreren.

For det første skriver man det jo i hvert fald ikke særlig klart; men for det andet kan vi jo se på de her forskellige konti, at når Socialministeriet vil overføre 364 mio. kr. til regeringsreserven, er det, fordi rub og stub der bliver brugt til at betale for dækningsafgiften, altså den her skattelettelse til ejendomsselskaber. Hvis de penge fra »Børnene Først« ikke bliver ført over på regeringsreserven, er der simpelt hen ikke finansiering til aftalen om dækningsafgiften.

Nu hørte jeg forleden Liberal Alliance sige, som de plejer, at man skal jo finansiere sine aftaler, og det er jo så ikke sket her i hvert fald, men kommer få dage før jul i et aktstykke. Pengene mangler simpelt hen på regeringsreserven til at betale for skattelettelsen, hvis ikke de bliver overført fra »Børnene Først«.

Spørgeren.

Lige præcis. Derfor vil jeg gerne slutte af med at spørge ordføreren: Hvilken konsekvens har det for vores samfund, at prioriteringer trækker i den retning, hvor det bliver skattelettelser til ejendomsspekulanter, mens fattige børnefamilier ikke kan fylde køleskabet. Der er lige kommet en afsavnsundersøgelse, der viser, at nødvendige måltider bliver sprunget over. Hvad for nogle konsekvenser har det?

Ordføreren.

Jeg synes, at den her sag – og det er også derfor, vi har taget den i Folketingssalen – både er principiel, men måske også det mest lysende eksempel på den her regering og dens prioriteter, nemlig skattelettelser over velfærd; for det kan jo ikke stå mere tydeligt og klart, når man tager 364 mio. kr., der skulle være gået til de mest udsatte børn unge, og bruger dem på en skattelettelse til ejendomsselskaber.

Så er det hr. Benny Engelbrecht.

Kan ordføreren pege på, hvor det materielt fremgår, at der er sådan en sammenkædning – altså ud over i SF's eget beslutningsforslag – mellem aktstykke 68 og aktstykke 79?

Ordføreren.

Det kan jeg sagtens. I aktstykke 79 er der en oversigt, der anviser finansiering til dækningsafgiften, altså den her skattelettelse til ejendomsselskaber, der viser præcis, hvilke konti der skal betale for den her skattelettelse, og en af de konti er regeringsreserven. Hvis pengene fra »Børnene Først« ikke bliver ført over på regeringsreserven, mangler stort set hele det beløb, der skal betale for skattelettelsen.

Spørgeren.

Ja, der mangler jo så også penge til f.eks. kræftplan V og andre tiltag. Nu ryster ordføreren på hovedet, men jo, det er jo det, der er tilfældet, fordi der ikke er en øremærkning af pengene, som de bliver overført. Så ud over i SF's fantasi er der sådan rigtig dokumentation, altså sådan virkelig dokumentation, som SF kan fremlægge, for en sådan sammenhæng?

Ordføreren.

Men jeg kan også godt anvise en anden kilde. Jeg har nemlig stillet et spørgsmål om, hvor mange penge der er tilbage på regeringsreserven, og der fik jeg at vide, at der stort set ikke er nogen penge tilbage, medmindre pengene fra »Børnene Først« kommer over på regeringsreserven, og så er der jo ikke finansiering til skattelettelsen, hvis der står et rundt nul på regeringsreserven. Det er jo logik.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Velkommen.

Mange tak, hr. formand, og tak for ordet. Jeg skal gøre det helt kort: Denne sag går ud på, at forslagsstilleren ønsker, at Folketinget beslutter, at aktstykke nr. 68 trækkes tilbage fra Finansudvalget. Aktstykket går jo i sin enkelhed ud på, at uforbrugte midler i 2023 på 364,3 mio. kr. fra penge, som var afsat til »Børnene Først«, tilføres regeringsreserven. Størstedelen af mindreforbruget skyldes, at lovens ikrafttræden er udskudt ad flere omgange, senest fra den 1. oktober 2023 til den 1. januar 2024. Hvis Folketinget vælger at følge forslagsstillerens indstilling, bortfalder bevillingen ved årets udgang, og regeringreserven vil herefter være overudmøntet, altså underfinansieret.

Moderaterne har støttet aktstykke nr. 68 i Finansudvalget, og Moderaterne kan derfor ikke støtte forslaget B 100 her i Folketinget.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger, den første er fra fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak. Er Moderaternes ordfører enig i, at hvis pengene fra »Børnene Først« ikke bliver overført til regeringsreserven, så mangler de til dækningsafgiften? For det kan man jo tydeligt aflæse i aktstykke 79.

Ordføreren.

Jeg ikke enig i sammenkædningen mellem overførslen til regeringsreserven og at pengene til dækningsafgiften mangler. Regeringsreserven finansierer en hel række formål – og nu skal jeg ikke remse dem op igen, for de har været nævnt rigtig mange gange – altså ædle formål, bl.a. i forhold til Ukraine osv.

Så jeg er ikke enig i sammenkædningen, men jeg er enig i, at der, hvis pengene ikke overføres til regeringsreserven, så ikke er penge nok i regeringsreserven. Men det er ikke det samme, som at de finansierer dækningsafgiften.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at regeringsreserven tidligere har finansieret alt muligt rigtig godt og så mange ting, at den nærmer sig et 0. Derfor kan man jo ud af aktstykke 79 aflæse, at pengene fra »Børnene Først« simpelt hen mangler som finansieringselement til dækningsafgiften. Det kan man jo læse ud af den oversigt, der viser, hvordan dækningsafgiften bliver finansieret.

Ordføreren.

Det må bero på, at fru Lisbeth Bech-Nielsen læser aktstykke nr. 79 på en anden måde, end jeg gør. Jeg ser ikke, at »Børnene Først« er nævnt et eneste sted i aktstykke 79.

Så er det fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre Moderaternes syn på, at regeringen ikke har været åben om, at man omprioriterede pengene fra de allermest udsatte børn og og så til ejendomsspekulanterne. Hvad mener Moderaterne om det?

Ordføreren.

Jeg er ked af at måtte sige det en gang til: Der er ikke nogen sammenkædning mellem aktstykke 68 og så ejendomsspekulanter eller andre ting som en dækningsafgift osv. Og hvordan man tilrettelægger arbejdet i Socialudvalget, tænker jeg jo egentlig er en diskussion der er rigtig god at tage i Socialudvalget mellem ministeren og ordførerkredsen.

Spørgeren.

Men det er jo faktuelt forkert. For de her penge kommer jo, hvis de ikke bliver omprioriteret, til at mangle. Så jeg vil igen gerne spørge: Hvad mener ordføreren om det? Det var under forhandlingerne om inflationshjælp eksempelvis helt normalt – det fik jeg at vide af Finansministeriet – at det i forhold til nogle af pengene, der skulle gå til ældrechecken, var en omprioritering fra omsorg i ældreplejen. Så blev vi gjort bekendt med og vidste med åbne øjne, at der her var nogle uforbrugte midler, som vi kunne bruge på en anden måde. Det har man valgt ikke at gøre her. Hvad mener Moderaterne om det?

Ordføreren.

Aktstykke 68 overfører, når det bliver besluttet, at vi gennemfører det, pengene til regeringsreserven, og der er ikke sat navn på, hvor de penge går hen, men de finansierer en hel række ædle og noble formål, som har været remset op flere gange her fra talerstolen. Så derfor er den sammenkædning ganske enkelt ikke rigtig.

Så er det hr. Karsten Hønge.

»Ædle formål« siger hr. Henrik Frandsen et par gange nu om de områder, som pengene skal bruges på. Er det virkelig ædelt at tage pengene fra børnene og bruge dem på velpolstrede ejendomsspekulanter? Er det virkelig et ædelt formål, når man er moderat? Eller kunne man ikke mere sige, at det måske lå inden for det almindelige område at sige, at hvis pengene kommer fra »Børnene Først«, ville det være naturligt at bruge dem på børnene og ikke på ejendomsspekulanter eksempelvis? Eller er det virkelig et ædelt formål for Moderaterne, at det er børn, der skal betale til boligspekulanter?

Ordføreren.

Det er igen en sammenkædning, som jeg ikke anerkender. Der er ikke en sammenkædning af aktstykke nr. 68, og at de skulle bruges til at understøtte ejendomsspekulanter. Den sammenkædning eksisterer ganske enkelt ikke. Jeg er også nødt til at sige, at »Børnene Først« er fuldt finansieret. »Børnene Først« er blevet udskudt ad flere omgange, senest fra den 1. oktober til den 1. januar. Og det er de uforbrugte midler derfra, som jo ikke har været nødvendige for at finansiere »Børnene Først«, for det er finansieret fra den 1. januar og frem. Det er de midler, der så bliver tilført regeringsreserven her, som jo, vil jeg gerne sige igen, finansierer en hel række af ædle formål, som jeg også tænker hr. Karsten Hønge finder er ædle.

Spørgeren.

Med den her regering forsvandt det midlertidige børnetilskud. Så fik vi her tidligere på året en inflationspakke til at holde hånden under de familier, der var mest udfordret økonomisk. Men her i 2024 har vi et hul, for man skal helt frem til juni 2025, før den nye aftale om kontanthjælp, der indeholder nogle særlige tilskud rettet mod børn og unge, træder i kraft. Ville det ikke netop være et ædelt formål at sige, at nu tager vi pengene fra »Børnene Først« og bruger dem på de her udsatte børnefamilier?

Ordføreren.

Altså, jeg vil jo ikke afgøre, om det er et ædelt formål. Jeg vil bare sige, og det blev der også tydeligt redegjort for af ministeren, da ministeren holdt sin tale i starten, at der har været rigtig mange muligheder for aftalekredsen undervejs for at bringe det her på banen, og det har man ikke gjort.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det. I Danmarksdemokraterne er vi jo ikke med i aftalen om »Børnene Først«, men derfor kan vi jo godt have en ret principiel holdning til, om et forholdsvis stort mindreforbrug på 364,3 mio. kr. skulle have været drøftet i aftalekredsen først, inden regeringen med den anden hånd lige overførte hele beløbet til en regeringskonto, som regeringen så kan anvende til hvad som helst, de måtte ønske.

Regeringen har et særligt ansvar her. Når man indgår en aftale, viser man også en særlig tillid til hinanden internt i aftalekredsen. Jeg forstår godt, at der er partier i aftalekredsen, som føler sig taget ved næsen, når regeringen vælger at flytte et mindreforbrug på 364 mio. kr., der var i aftalekredsens hænder, til en regeringskonto. 364 mio. kr. er jo ikke småpenge, og det havde været god stil af regeringen og ikke mindst af social- og boligministeren at have taget en dialog med aftalepartierne. Regeringen har jo flertal, og de kan jo i princippet gøre, hvad de vil, og det gør de så også. Men det skaber altså mistillid i en aftalekreds, når regeringen forsøger at lægge 364,3 mio. kr. fra en aftale over på en regeringskonto uden at rejse det i aftalekredsen.

Regeringen har som sagt et særligt ansvar, og regeringen er altså ikke fejlfri, selv om man forsøger at vise det modsatte. I Danmarksdemokraterne mener vi, det havde klædt regeringen at have indkaldt aftalepartierne til en drøftelse, inden det skulle komme hertil, nemlig at SF følte sig nødsaget til at fremsætte dette beslutningsforslag. I Danmarksdemokraterne kan vi derfor tilslutte os B 100 om at trække aktstykke nr. 68 af 29. november 2023 om omprioritering til regeringsreserven tilbage. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren, der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Tilbage i sidste valgperiode indgik en række partier en aftale om at lave om på, hvordan børn behandles, når de er i fare for at skulle væk fra deres familie, og når de skal tages væk fra deres familie. Den aftale blev kaldt »Børnene Først«. Den blev vedtaget som lov og ville medføre nogle fordyrelser for kommunerne i måden at behandle de her sager på, og de fordyrelser blev siden opgjort til 364 mio. kr.

Desværre var det sådan, at aftalen først kunne træde i kraft ved lov i 2024 og ikke i 2023, som man havde forventet, så derfor blev den fordyrelse for kommunerne, der var ved at gennemføre loven, ikke aktuel i 2023, men bliver nu i stedet aktuel i 2024, når loven træder i kraft. Og derfor sker der selvfølgelig det, at udgifterne jo heller ikke skal finansieres i 2023; de skal først finansieres i 2024. Og det er ikke sådan, at man i aftalen om »Børnene Først« ligesom havde aftalt, at hvis sådan noget skulle ske, skulle man i stedet bruge pengene på mere julehjælp eller en socialrådgiveruddannelse eller noget som helst andet.

Det er, ligesom hvis man laver en skatteaftale om, at man skal lette en skat for 300 mio. kr., og det viser sig, at den først kan træde i kraft året efter forventet; så sidder man ikke sådan i en skatteaftaleforligskreds og siger, at så skal man sandelig lette nogle andres skatter i 2023, for nu bruger vi jo ikke de her penge i 2023, vi bruger dem først i 2024, og vi er meget fortørnede over, at pengene ikke er til rådighed. Sådan er det ikke, heller ikke på andre områder end socialområdet.

Oven i det kommer, at den aftalekreds, som har lavet aftalen om »Børnene Først«, ikke har rørt en finger for at fremskaffe pengene. De penge har aftalekredsen bare fået fra Finansministeriet, som har stillet dem til rådighed fra en eller anden konto i Finansministeriet. Så det er ikke sådan, at aftalekredsen har sagt: Nu laver vi nogle besparelser her og her, eller vi opkræver et nyt gebyr eller en ny skat her og der og der, og så skaffer vi 364 mio. kr. Nu er det så vores 364 mio. kr., fordi vi har skaffet pengene, og hvis de ikke bruges i 2023, må vi bruge dem på noget andet. Man har bare fået pengene fra Finansministeriet til at finansiere sin aftale. Og derfor sker der selvfølgelig det, at når de ikke skal bruges til det afsatte formål i 2023, så ryger de i 2023 tilbage i Finansministeriets store kasse, og der kan de bruges til hvad som helst, uden at aftalekredsen kan løfte et øjenbryn over det.

Men tillykke til SF for at have fået store dele af omverdenen og også en del oppositionspartier til at tro, at der er foregået noget lusk her, med pressens hjælp. Det er jo sådan, at hvis man går til pressen med ting og siger det med nok overbevisning og patos, kan man altid få den til at lave en overskrift, og det er så også lykkedes for SF her. Og det er jo da et godt spinarbejde, men i substansen er der ikke noget indhold i det her, og derfor stemmer vi selvfølgelig imod beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Lisbeth Bech-Nielsen.

I modsætning til hr. Ole Birk Olesens parti, som jeg husker det, var SF med til at lave finansloven for 2022, hvori finansieringen til »Børnene Først« er. Så vi og alle andre partier, der var med i den aftale, har fundet de penge.

Men jeg vil egentlig spørge om noget andet. Da hr. Ole Birk Olesen og Liberal Alliance var med til at lave den her aftale om et stop for stigningen i dækningsafgiften, som jeg godt forstår at LA politisk og ideologisk er for, fik man så at vide, hvordan den skulle finansieres, eller diskuterede man det?

Ordføreren.

De her penge blev jo ikke brugt i 2023, og så bruges de i stedet i 2024, og dermed er det vel næppe fra en finanslov for 2022, men en finanslov for 2023, og den var Liberal Alliance med i. Vi føler os ikke snydt alligevel af den grund, som jeg har argumenteret for.

Jeg deltog ikke som ordfører i forhandlingerne om dækningsafgiften, men jeg kan ikke forestille mig, at man har fået andet at vide, end at den aftale er finansieret fra regeringsreserven, men uden nogen yderligere besked om, hvad regeringsreserven består af osv. Jeg synes heller ikke rigtigt, at det giver nogen mening at sige, at de kommer fra »Børnene Først«, fordi det, der bare er, er, at pengene ikke er blevet brugt på »Børnene Først« i 2023 og derfor selvfølgelig er røget tilbage til regeringsreserven.

Spørgeren.

På regeringsreserven er der tæt på 0 kr. tilbage, så hvis der ikke bliver tilført penge fra »Børnene Først«, er der ikke penge til at betale for skattelettelsen, altså dækningsafgiften.

I forhold til det andet vil jeg sige, at det er penge fra finansloven for 2022, fordi implementeringen af »Børnene Først« og barnets lov er blevet udskudt adskillige gange, så der har været en forsinkelse på det. Så jo, vi har fundet pengene i finansloven, men derudover mener jeg, at det er god stil, at aftalepartierne bliver indkaldt for at drøfte sådan nogle ting.

Ordføreren.

Nu mener jeg ikke, at det er penge, der kan overføres på den måde fra år til år. Det tror jeg i hvert fald ikke sker ved et aktstykke, men det er nu en længere teknisk ting.

Når man ikke skal bruge de penge, som man har afsat i 2023, så skal de jo tilbage på en anden konto. Det er jo ikke sådan, at de så skal bruges på noget andet, som SF kunne ønske sig, men som man ikke har aftalt i aftalepartierne. Det er jo ikke aftalt, at der skal bruges penge på ekstra julehjælp og flere socialrådgiveruddannelser; det er jo ikke aftalt.

Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Men nu er der jo sket det, at regeringen uden om aftalepartierne bare har brugt beløbet på det, som de havde lyst til, i stedet for at tage det op med aftalepartierne. Jeg markerede, fordi der var noget, ordføreren sagde, som ikke er helt rigtigt. Ud over finanslovsaftalen er der i »Børnene Først« konkret også aftalt, eksempelvis at vi skal kigge på efterværn, og der er ikke sat én krone af til det. Så der er flere eksempler på, at der er noget, der er aftalt, men som der mangler finansiering af.

Ordføreren.

Jeg forstår stadig ikke rigtig pointen. Der sidder en aftalekreds på socialområdet, der gerne vil lave en aftale, der hedder »Børnene Først«, og den koster nogle penge. Så siger Finansministeriet i den daværende regering: Okay, I kan godt få de penge herfra til det formål. Altså, man har jo ikke fået pengene, for at de kunne bruges på alle mulige andre ting. Man har fået pengene fra Finansministeriets kasse til det formål, og så finder man i aftalekredsen ud af, at det ikke kan gennemføres i 2023, så man venter til 2024. Der får man så også penge til det formål. Men man har ikke fået 364 mio. kr. til, whatever man måtte ønske – hvad end man måtte ønske – i 2023. Det er jo en fuldstændig falsk påstand, at det skulle være sådan.

Fru Victoria Velasquez.

Så tror jeg, der er sket en misforståelse, for der er ikke lagt op til, at de skulle bruges på, whatever man kunne ønske sig, eller hvad end man kunne tænke sig. Helt konkret er der lavet en aftale, og den omfatter eksempelvis at kigge på efterværn, og der er ikke nogen finansiering til det. Der er også andre eksempler, hvor noget, der er en del af aftalen, og som er en del af den ramme, mangler finansiering. Det er helt okay, hvis Liberal Alliance ikke er enig i de dele af aftalen eller andre ting, men mener ordføreren ikke, at det gode havde været at sige: Der er blevet frigivet nogle ressourcer her, og dem bruger vi inden for rammen af det, som vi har aftalt; vi bruger dem til det, det har været hensigten at afsætte dem til?

Ordføreren.

Nej, jeg synes, det er en rigtig fin praksis, der foregår her, og hvad angår det, fru Lisbeth Bech-Nielsen har sagt om principper osv., er det ikke nogen principper, som jeg tilslutter mig. Det her er ikke nogen almengyldige principper. Det er nogle principper, som er opfundet til lejligheden, for at man kan få en overskrift i medierne.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Nu var ordførerens parti jo med i aftalen »Børnene Først« til at starte med. I foråret trak Liberal Alliance sig så fra aftalen grund af noget utilfredshed med den, og det er ikke nogen hemmelighed, at da vi forhandlede aftalen, var der også områder, som vi godt ville have haft nogle flere penge til til nogle forskellige initiativer. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren: Synes ordføreren ikke, at det er en lidt uordentlig og magtfuldkommen måde at gøre det her på, når man ikke engang som minimum orienterer ordførerne om, at nu har man tænkt sig at lægge de her 364 mio. kr. ind i regeringsreserven? Er der nogen kommentarer til det? Det er da helt almindelig procedure, at man sender sådan noget ud til ordførerne. Det har jeg i hvert fald oplevet masser af gange før, men ikke det her tilfælde.

Ordføreren.

Jeg synes ligesom, det giver sig selv, og jeg kan da heller ikke udelukke, at det har stået et eller andet sted i nogle papirer, man har fået uddelt, at det er sådan, det er. Der er da ikke noget mærkeligt og heller ikke noget forkert i, at Finansministeriet siger til aftalekredsen: Okay, I har lavet en aftale, der koster 364 mio. kr., og dem får I her; værsgo aftalekreds, det er jeres penge til det formål. Så beslutter aftalekredsen, at det her alligevel ikke skal gøres i 2023, og så siger Finansministeriet: Nå, men så får I selvfølgelig ikke pengene i 2023, for I gennemfører jo ikke det her i 2023; I gennemfører det i stedet for i 2024, og der får I pengene igen.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Der står altså ikke noget om midler i bemærkningerne til ændringsforslaget, som vi behandlede, da vi behandlede barnets lov. Så vil jeg sige, at nu har jeg jo siddet i Folketinget i 7 år og været socialordfører de 6 af dem, og jeg har masser af gange været med til at omprioritere overskydende midler inden for socialområdet, som f.eks. blev brugt på julehjælp, eller hvor det nu end har været der har været behov for en ekstra indsats. Derfor synes jeg faktisk, at det bare som minimum ville have klædt regeringen at orientere ordførerne om, hvad man påtænkte at gøre.

Ordføreren.

Jeg ved jo ikke, hvad der er foregået af orientering, for jeg er ikke en del af den ordførerkreds længere. Men jeg kan bare ikke rigtig se noget mærkeligt i det. På alle andre ministerområder, transport og skat osv., som jeg har været en del af, har det været sådan, at hvis pengene ikke kunne bruges i indeværende år, blev de ikke brugt i indeværende år. Det er jo ikke sådan, at man så nødvendigvis kan bruge dem på alt muligt andet, man har lyst til. Sådan er det ikke nogen steder, medmindre aftalekredsen har gjort en indsats for selv at fremskaffe midlerne, men det har aftalekredsen ikke her. Den har bare taget imod nogle midler fra Finansministeriet.

Fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren, om ordførerens partifælle, socialordføreren, er enig. Altså, en ting er, at ordføreren ikke køber den kobling, som bl.a. SF jo faktisk argumenterer for finder sted her, men hvad siger ordførerens partifælle, der er socialordfører? Ville det ikke have været fint, at de her penge forblev i aftalekredsen, så det var her, man faktisk omprioriterede dem, så pengene blev ved at være til børneindsatser, som de var tiltænkt til?

Ordføreren.

Jeg har talt med socialordføreren om det her, og jeg har ikke hørt nogen indvendinger imod min udlægning af det. Det er muligt, at socialordføreren havde et andet syn på tingene, før socialordføreren talte med mig, men da jeg fremlagde, hvordan jeg så sagen, tror jeg at socialordføreren så på sagen på samme måde. Jeg har i hvert fald ikke hørt nogen indvendinger.

Fru Trine Pertou Mach.

Det er bare lige for at forstå det; min pointe er ikke så meget, om ordføreren køber fortællingen om, at de her penge ikke kan kobles til skattelettelser, men det er det principielle i, at man fjerner penge fra en aftalekreds og hiver dem tilbage et andet sted i stedet for at fastholde dem, som flere andre ordførere har været inde på, i aftalekredsen, så de kan prioriteres til det, man politisk er blevet enige om i fællesskab. Er det ikke socialordførerens ønske, at det i virkeligheden var det, der skulle ske?

Ordføreren.

Det tror jeg ikke – ikke efter at socialordføreren har fået en forklaring fra finansordføreren om, hvordan den slags ting foregår.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Jeg er ordfører på sagen her i dag, da vores finansordfører ikke har mulighed for at være her. Sagen her handler om, at regeringen egenhændigt vil tage 364 mio. kr. fra aftalen »Børnene Først«, som er en aftale, som jeg som socialordfører selv har været med til at forhandle. Og regeringen vil så omprioritere pengene til regeringsreserven, hvorfra regeringen vil bruge pengene til andre formål end socialområdet.

Partierne, som er med i aftalen »Børnene Først«, er hverken blevet involveret i eller orienteret om, at regeringen tager pengene fra aftalen »Børnene Først«, og socialministeren vil ikke svare på, hvorfor man ikke har involveret eller orienteret ordførerkredsen. Det synes jeg er en meget uordentlig og magtfuldkommen måde at behandle forligspartier på. Samtidig sad vi under forhandlingerne om »Børnene Først« og kunne godthave brugt flere penge til området.

Derfor synes jeg, at det er meget skamløst, at regeringen som en tyv om natten bare tager 364 mio. kr. fra de sårbare udsatte børn og unge, flytter dem væk fra området og bruger pengene på andre områder. Man kunne som minimum have orienteret aftalekredsen i det gode samarbejdes ånd. Jeg synes, at det virker meget magtfuldkomment. Der er masser af plads til forbedringer på socialområdet, så pengene bør selvfølgelig blive der. Det Konservative Folkeparti støtter beslutningsforslaget her. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Selv om jeg sætter stor pris på hr. Rasmus Jarlov, er jeg rigtig glad for, at det er socialordføreren, der står her. Det er jeg, netop fordi ordføreren jo så at sige har været inde i maskinrummet og været med til alle møder og ved, hvad der er blevet sagt. Er det rigtigt, at under lovbehandlingen af barnets lov, i foråret og til statusmøder om »Børnene Først« i sommer og i efteråret var der flere socialordførere, der har spurgt ministeren, hvornår man skal i gang med at drøfte efterværn, kvalitet i anbringelser og en opkvalificeringsmodel til socialrådgivere på området, men at ministeren hver gang har afvist det?

Ordføreren.

Ja, det er rigtigt, og jeg har også selv spurgt ind til, hvornår vi skulle i gang med netop efterværn og hele familieplejeområdet. Vi startede faktisk lidt op på det om efterværn i den forrige regering, men så har det ligget stille siden. Så jeg har selv spurgt ind til det. For det er nogle af de områder, der stadig væk udestår i forhold til »Børnene Først«; det er efterværn og familieplejeområdet. Det kunne da godt være, at der kunne have været brugt nogle penge til det område, for der er ikke afsat nogen penge til nogen initiativer. Så de initiativer, der skal laves aftaler omkring, skal holdes inden for rammen. For der er ikke nogen ekstra penge.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Ja, og det kunne de 364 mio. kr. jo have hjulpet til med.

Ordføreren.

Ja, lige præcis. Det var i hvert fald en mulighed, hvis man havde haft en drøftelse om det, at vi måske kunne være nået frem til et eller andet. Men det har der ikke været mulighed for.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak, formand. Jeg får lyst til at starte den her debat med at sige, at et stort flertal i den danske befolkning mener, at vi skal gøre mere for at bekæmpe fattigdom, end vi gør i dag. Grunden til, at jeg får lyst til at starte med at sige det, er, at hvis man følger, hvordan debatten udvikler sig her i salen, og hvordan en flertalsregering trækker ressourcer fra nogle af de allermest udsatte børn og unge, så der kan blive råd til skattelettelser til ejendomsspekulanter, så ville man som jeg sidde tilbage med en knude i maven. For der er så mange ting, som vi kan gøre for at forbedre det område.

Jeg håber, at den her proces – jeg vil gerne sige en kæmpe tak til SF og især til fru Lisbeth Bech-Nielsen – gør, at det bliver anderledes fremadrettet. Og så er jeg bare rigtig glad for, at det også går hen over midten, og at vi og regeringen sammen faktisk laver nogle principper for, hvordan det er, man forhandler, og hvordan det er, at man kører processer på en fair og ordentlig måde. Så det håber jeg kan være den måde, vi også kommer til at se at det vil ske fremadrettet på. Ja, vi bakker i hvert fald op. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Ethvert barn i vores dejlige land skal vokse op med følelsen af at være betydningsfuld og have tillid til verden og til, at voksne vil dem det godt, især i de tilfælde med børn, hvor forældrene svigter. Derfor er jeg så glad for, at vi har lavet »Børnene Først« og en lov med et tidssvarende børnesyn. Bare for at citere – og det er, fordi jeg synes, det er så rigtigt – skriver vi jo netop, at det handler om, at det både i lovgivningen og i praksis skal sikres, at børn ses i deres egen ret, at de får flere rettigheder, og at rettighederne og barnets stemme får større betydning i sagsbehandlingen. Det står jeg bag med hele mit radikale hjerte.

Derfor kan jeg heller ikke forstå den prioritering, som regeringen har lavet. Hvorfor vælger regeringen ikke at bruge pengene på børnene, men at tage dem væk fra børnene? For til alle de møder, vi har været til omkring barnets lov, har noget af det, der har fyldt allermest, jo været betydningen af socialrådgivernes faglighed, altså det, at børnene møder nogle voksne, som er deres hjælpere. Derfor kan jeg heller ikke forstå, at vi ikke som minimum har haft en diskussion af, om vi ikke kunne bruge nogle af de her penge på at sætte uddannelsesindsatsen i gang, sådan at børn får den hjælp, de har brug for. Og hvis det var ministerens vurdering, at det kunne man ikke, så kunne man i det mindste have indkaldt os ordførere for at drøfte, om vi på en anden måde skulle rykke rundt på nogle penge på socialområdet.

Vi har jo lige været i gang med at forhandle SSA-reserven, altså den her pulje penge, som går til at støtte vores civilsamfund, og når jeg ser tilbage, synes jeg jo, at det er virkelig, virkelig hårdtat vide, at vi lavede en aftale, hvor regeringen valgte at tage penge fra rigtig mange af de civilsamfundsorganisationer, som laver et meget vigtigt stykke socialt arbejde, og at der faktisk i en skuffe lå de her penge, som vi kunne have givet til organisationerne og dermed noget af det allervigtigste sociale arbejde, der er. Hvis ministerens vurdering var, at vi var ved at være lidt sent på den, kunne man jo, som andre ordførere også har været inde på, i hvert fald have brugt nogle af pengene på julehjælp, sådan at de børn, der har allermest brug for det, kunne få hjælpen med det samme.

Derfor har jeg lyst til at trække det her op på et principielt niveau. For i den debat, der har været mellem ministeren og ordførerne indtil videre i dag, har det jo gået sådan lidt på, om det er regeringen, der er magtfuldkommen, eller det er os ordførere, der har sovet i timen. Der er jo bare noget rigtigt i begge dele, og ministeren ved, at jeg godt kan lide at have styr på tingene. Derfor synes jeg selvfølgelig også, at det er vildt irriterende, at jeg ikke selv har opdaget det. Men jeg har alligevel lyst til at hive det op på et principielt niveau. Vi har en formand, som har brugt ret meget tid på faktisk at sætte initiativer i gang, så folketingsmedlemmerne kan have ordentlige arbejdsvilkår, så vi ikke går ned med stress alle sammen. Og når jeg kan være ordfører i et parti med syv folketingsmedlemmer og have fem ordførerskaber uden at gå ned med flaget, er det jo, fordi jeg prioriterer benhårdt, og fordi vi har et folkestyre, som er baseret på tillid.

Vi står jo med et valg. Enten kan man som regering prøve at snyde ordførerne, og så skulle ordførerne bruge al deres tid på at finde ud af, om regeringen har snydt dem med et eller andet omme på side 47, eller også kan man gøre, ligesom jeg gør, og sætte en ære i, at vores folkestyre er baseret på tillid. Jeg prioriterer jo benhårdt; der er nogle ting, som jeg dykker fuldstændig ned i. Vi er i gang med at lave nye læreplaner – forhåbentlig kommer det til at hedde fagplaner – i folkeskolen, og der var jeg tilbage at nørde alle bekendtgørelserne fra 1970'erne. Men det kan jeg jo kun gøre, fordi der så til gengæld er nogle andre sager, hvor jeg vælger at have tillid til regeringen. Og når socialministeren kommer til mig og siger, at de forskellige parter ønsker, at vi udskyder loven en lille smule, så nikker jeg til det med tillid til ministeren og har derfor ikke brugt så meget tid på at læse ned i det og har jo derfor heller ikke opdaget det.

Derfor er det her er en helt principiel diskussionomkring, hvordan vi ønsker Folketinget skal fungere. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi har et folkestyre, som er baseret på tillid, og at vi har en regering, som udøver god regeringsførelse, sådan atnår man flytter så stort et beløb, så fortæller man det selvfølgelig til sin ordfører. Som det mindste indkalder man sine ordførere til en drøftelse om, hvad man skal med de penge. Det kan jo godt være, at regeringen har truffet en beslutning om, at man vil bruge pengene til noget andet, men så kan man i hvert fald fortælle sine ordførere det. Som Pippi Langstrømpe engang sagde: Den, der er mægtig stærk, skal også være mægtig sød. Og jeg mener, der påhviler en flertalsregering et helt særligt ansvar for god regeringsførelse. Radikale Venstre kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå, at man på venstrefløjen, hvor man jo egentlig har været med til at bruge penge andre steder, siger, at det her er en sag, som politisk set springer i øjnene, fordi man på venstrefløjen gerne vil bruge flere penge på børneområdet, og fordi man er imod de skattelettelser, der er vedtaget. Men Radikale Venstre har jo været med i den aftale, hvor man har finansieret nogle skattelettelser. Så derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren mener, at det var en forkert prioritering. Altså, skulle pengene ikke være brugt på skattelettelser? Er den aftale om skattelettelser, der er lavet, en forkert aftale, en dårlig aftale, som man ikke længere bakker op om i Radikale Venstre, eller hvad er sådan det politiske ståsted for Radikale Venstre? For man kan jo ikke mene begge dele. Pengene kan ikke bruges to gange. Det er den ene del.

Den anden del er, at ordføreren taler om noget med at blive snydt. Men er det ikke en logisk konsekvens af en lov, der først træder i kraft næste år, at pengene så også først bliver brugt næste år? Set sådan udefra og uden at have været med i forhandlingerne eller været en del af aftalekredsen, må jeg bare sige, at jeg simpelt hen ikke kan forstå, at man kan tro andet, end at pengene selvfølgelig også bliver brugt, når loven træder i kraft.

Ordføreren.

Derfor ville jeg også ønske, jeg havde taget det op. Men jeg synes, det påhviler regeringen at tage fat i ordførerkredsen, når det drejer sig om så stort et beløb, som det gør her. Vi kunne jo netop have sat ting i gang. Vi kunne jo have sørget for, at socialrådgiverne blev klædt på, sådan at de var klar, når »Børnene Først« træder i kraft. Det er helt rigtigt, at vi er med i skatteaftalen, og vi står bag skatteaftalen. Men det, min kritik går på, er, at på intet tidspunkt i løbet af de forhandlinger orienterer hverken skatteministeren eller finansministeren om, hvor de tager de her penge fra.

Vi går videre, og det er fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg synes, den er meget vigtig og principiel, og det er faktisk også derfor, at jeg på vegne af SF har taget det her aktstykke i salen. Jeg synes, det er principielt, og det her handler ikke om en politisk uenighed om en dækningsafgift eller ej. Derfor er jeg så glad for, at der er en ordfører, hvis parti er med i begge aftaler, der siger, at det simpelt hen ikke er en ordentlig måde for en regering at opføre sig på ikke at være åben om, hvor pengene bliver taget fra.

Jeg vil spørge Radikales socialordfører, om det ikke er rigtigt, at socialministeren har sendt jer ordførere et brev om aktstykke 98 og 99, hvor hun omprioriterer nogle midler på socialområdet, men at der ikke er kommet noget brev om aktstykke 68, altså pengene fra »Børnene Først«. Og er det ikke mærkeligt, at man på et område, hvor man omprioriterer nogle midler, sender et brev og involverer ordførerne og fortæller, hvad pengene skal bruges til, men på det andet område, hvor det er rigtig mange penge, der bliver taget fra børneområdet, siger man intet?

Ordføreren.

Uden at jeg lige tør sige, at jeg har totalt styr på alle mine mails, tror jeg, det er rigtigt, hvad ordføreren siger. I hvert fald opdagede jeg jo først, at der var tale om så stort et beløb, da SF tog fat i mig, og det synes jeg er en mærkelig måde at det foregår på. Jeg ville jo ønske, at ministeren havde taget på sig at indkalde os ordførere til en drøftelse om de penge, sådan så vi havde haft en åben diskussion om det og ikke skulle stå her et par minutter i juleferie og få det at vide sådan ad bagvejen.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak, og var det også rigtigt forstået, at nu, hvor der jo desværre ikke kan sættes en masse, hvad skal man sige, saglige børneinitiativer i gang, fordi vi er henne så sent på året, så kan man faktisk stadig væk nå at bruge de her penge, f.eks. på en check til de allermest udsatte børnefamilier i det her land? Om få dage er det jul, og der er rigtig mange, der er pressede derude.

Ordføreren.

Ja, det ville vi godt kunne. Men hvis jeg faktisk må ønske en ting, som jeg håber der kommer ud af den her diskussion, så er det, at næste gang vi står i en situation, hvor en minister udskyder et lovforslag og der ligger så mange penge i det første år, som der gjorde i det her tilfælde, så skal ministeren skal sige det til ordførerkredsen, så man kan få en reel drøftelse af det. Det ville være en god regeringsførelse

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Lotte Rod fra Det Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg skal starte med at bringe sådan en disclaimer eller varedeklaration, og det er, at jeg ikke er socialordfører. Jeg har ikke deltaget i et eneste møde med socialministeren om de to pakker, det handler om, og jeg ved derfor ikke, om ministeren har indkaldt for lidt eller for sent, eller hvor meget eller hvor lidt man har drøftet på de her møder. Hvis vi skulle bruge nogle flere penge, kunne det måske være på parterapi mellem socialministeren og socialordførerne. Noget kunne tyde på, at der kunne være brug for det. Så kunne det også være, at man i al almindelighed havde kunnet klappe den her sag af på forhånd, og at vi kunne have afsluttet den på mødet i Finansudvalget i tirsdags. Alt det er jo vand under broen, men det kunne være, at man i fremtiden kunne bestræbe sig på det.

Jeg skal starte med at sige, at vi støtter SF's beslutningsforslag. Jeg er sådan set principielt enig i meget af det, som er blevet sagt fra SF's side. Aftalerne på det her område angår ikke i så høj grad Dansk Folkeparti. Det gælder på socialområdet, hvor vi ikke er en del af det, og det gælder på skatteområdet, hvor vi ikke er en del af det, som forslaget her sigter efter. Så det er i virkeligheden en diskussion mellem andre partier, der ikke er en del af regeringen, og så regeringen. Derfor er det også lidt en mærkelig diskussion for os at deltage i, fordi vi ser den her diskussion lidt fra sidelinjen. Vi har ikke nogen aktier, kan man sige, i konflikten.

Vi vælger så at støtte beslutningsforslaget, fordi vi egentlig synes, at en flertalsregering også har en eller anden form for forpligtelse til i højere grad at inddrage partierne i Folketingssalen og sørge for, at de bliver hørt, når det handler om så vigtige ting som det her. Så med de ord kan jeg meddele, at vi støtter beslutningsforslaget. Tak, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Jeg kommer også til at holde en forholdsvis kort tale. I Alternativet støtter vi forslaget fra SF. Det er ikke, fordi vi som sådan er imod, at ikrafttrædelsesdatoen for barnets lov er blevet udskudt – noget, jeg også synes socialministeren har redegjort meget fint for fra talerstolen – men vi støtter at trække aktstykke nr. 68 tilbage, fordi vi mener, at der er stærke indikationer på, at aftalepartierne og Folketinget ikke er blevet involveret nok i, hvordan de uforbrugte midler skulle anvendes, men ikke mindst også, fordi vi mener, der er stærke indikationer på, at midlerne bliver brugt til at finansiere en skattelettelse for erhvervslivet.

Nu bruger jeg ordene stærke indikationer, og det er grundlæggende, fordi vi i Finansudvalget ikke har haft mulighed for at kontrollere, hvordan regeringskontoen er blevet udmøntet gennem året. Jeg kan konstatere, at to af Finansudvalgets medlemmer har spurgt til, hvordan kontoen er blevet anvendt, men vi har ikke fået svar fra Finansministeriet. Og nu er der så for tredje gang et finansudvalgsmedlem, der har spurgt ministeriet, om vi kan få opdelt, hvordan udgifterne er blevet brugt igennem årene, hvilke initiativer de er blevet brugt på, og om vi kan få det opdelt på måneder.

Så jeg håber, at Finansministeriet denne gang vil svare os, for ellers kan Finansudvalget ikke udfylde sin kontrolfunktion, som det er at holde øje med, hvordan regeringen bruger sin finansiering. Ja, det var det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er nemlig rigtigt, at ordføreren og jeg, og måske også andre, har stillet spørgsmål om det her. Og jeg synes ikke, at det kan være rimeligt, at vi skal bruge så meget tid på at lege direktiver, når regeringen har en forpligtelse til at vise, hvordan de bruger pengene. Men er ordføreren i forbindelse med den regeringsreserve, der i aktstykke 79 skal bruges til at finansiere dækningsafgiften, altså skattelettelsen, enig i, at hvis pengene fra »Børnene Først« ikke er der, mangler stort set hele det beløb, der er afsat til at delfinansiere skattelettelsen?

Ordføreren.

Ja, det er jeg sådan set enig i. Og det er netop det, som giver den her stærke indikation på, at det er de uforbrugte midler fra den her aftale, der finansierer stigningsbegrænsningen i dækningsafgiften. Men vi kan ikke få klart svar på det, fordi Finansministeriet nægter at svare Finansudvalgets medlemmer, når vi netop spørger til, hvordan den her konto er blevet udmøntet igennem årene. Og det synes jeg er stærkt kritisabelt, for det er Finansudvalgets opgave at kontrollere, hvordan udgifter bliver drevet af staten.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Det beslutningsforslag, som vi behandler i dag, er virkelig godt spin. Regeringen tager pengene fra børnene og giver dem til skattelettelser, lyder det fra SF. Og skulle jeg fortsætte på samme måde, kunne jeg måske sige tak til Socialdemokratiet for at tage penge fra børnene og socialområdet og en lov, som vi er imod, og give dem i skattelettelser. Det ville jo være skørt, og det vil jeg holde mig for god til, for faktum er jo, at det her er penge, som er knyttet til en lov, som vi ikke er med i, fordi vi synes, at loven er dårlig, men som er en lov, der træder i kraft med alle aftalepartiernes opbakning næste år. Derfor er de penge, der er afsat til loven, naturligvis penge, der først skal bruges næste år. Det er logisk.

At man så kan kritisere en minister for ikke at råbe vagt i gevær om noget, der er logisk, er jo fair nok. Det må påhvile en selv og ens egen samvittighed. Jeg er glad for, at fru Lotte Rod som ordfører på området erkender, at det et eller andet sted er en ordførers eget ansvar at holde øje med. Jeg ville nok selv sidde med en lidt dårlig smag i munden, hvis jeg i en tilsvarende situation havde sovet i timen og rejste en sag og indkaldte hele Folketinget for at udstille for den danske befolkning, at jeg igennem et helt år havde sovet i timen; at jeg ikke havde skænket det en tanke, at en lov, som bliver udskudt et år, naturligvis også medfører, at pengene først skal bruges det næste år. Jeg håber, at der er nogle ordførere, som vil tænke sig lidt bedre om i fremtiden.

I Nye Borgerlige har vi vanvittig mange ordførerskaber mellem os, og der er ikke nogen af de to ordførerskaber, som det her i dag vedrører, der er mine. Jeg har en ordfører, som knokler en vis legemsdel ud af bukserne, og han er gudskelov nu sendt på juleferie. Men vi erkender det dog også, når vi har haft for travlt til at sætte os ordentligt ind i tingene, og så påtager vi os ansvaret for de fejl selv. Vi bebrejder ikke andre fejlene.

Med de ord må jeg sige, at uagtet at det er godt spin og at jeg gerne ville spinne videre og sige tak til Socialdemokratiet for at lette skatten på bekostning af børnene, så vil jeg holde mig for god til det. Vi stemmer imod forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Jeg giver nu ordet til ordfører for forslagsstillerne fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg ved, at flere havde troet, at de ikke skulle være her i dag. Nu er det jo så en rimelig almindelig arbejdsdag for mange mennesker, men jeg beklager det bøvl, det har givet anledning til. Det er ikke SF, der har ønsket, at vi skulle behandle det i dag; vi kunne lige så godt behandle det i det nye år. Men når et flertal i Finansudvalget, altså regeringspartierne, har stemt for, at det skulle behandles i dag, så er det jo en tilståelsessag, og det er det, fordi pengene ellers ikke kan nå at betale for skattelettelsen, altså dækningsafgiften. For gør man ingenting, bliver midlerne jo bare overført – altså, aktstykket bortfalder og falder i den store kasse. Det er jo det, regeringen har prøvet at fortælle os, nemlig at de her penge bare ryger i den store fælleskasse.

Jeg håber ikke, at alt det her teknik, som jo er ret vigtigt, dækker for det principielle, indholdsmæssige i den her sag og for grunden til, at vi er her nu, nemlig to ting: Den ene er ordentlig regeringsførelse, som fru Lotte Rod holdt en rigtig god tale om, altså at regeringen skal være åben og ærlig om, hvordan den bruger pengene, hvordan den agerer, hvordan den laver aftaler. Det er man ikke. Det andet principielle er, at der er tale om et meget, meget stort millionbeløb, faktisk lige så stort som det, vi har brugt på et helt år til det midlertidig forhøjede børnetilskud, og det beløb kunne man gøre rigtig meget godt med på børneområdet. Flere af socialordførerne fra Konservative, Radikale og Enhedslisten har netop anvist nogle forskellige måder, man kunne sætte initiativer i gang på – styrke socialrådgiveruddannelsen og andet.

Selv hvis man mener, at man ikke kunne nå alle de her ting, så kunne man jo prioritere de her midler til en ekstraordinær børnecheck her op til jul. Vi har 47.000 børn i det her land, der vokser op i fattigdom. Vi har over 100.000 børn og unge, som på den ene eller anden måde har brug for hjælp fra kommunen, fordi de er udsatte. Vi har tusindvis af børn, der er anbragt uden for hjemmet. Alle de her børn kunne vi give en håndsrækning, specielt få dage før jul, og det vælger regeringen ikke at gøre. Regeringen vælger at bruge pengene på en helt anden aftale, endda en skattelettelse.

Jeg vil gerne sige tusind tak for, at vi er så bred en kreds af partier, som kan være enige om det principielle problem i det her, og det omfatter også partier, som har lavet aftalen om dækningsafgiften, men som er enig i det principielle problem, nemlig at en regering, der agerer på den her måde, er meget svær samarbejde med, fordi det er op til os hele tiden. Jeg tror med fru Lotte Rods ord, at i stedet for at stole på, at det, man får, er rigtigt, så skal man bruge al sin tid på at finde ud af, om regeringen eller ministre snyder en. Det er jo uholdbart, og derfor er det her også principielt.

Men mange tak, og så ses vi snart til afstemningen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.