Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 168:

Forslag til folketingsbeslutning om en strategi for forsyning af danske råstoffer til byggeri og industri.

Af Heidi Bank (V) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet, og først giver vi ordet til miljøministeren. Værsgo.

Tak for det. Råstoffer som sand og grus er vigtige for vores samfund, og behovet for råstoffer vil fortsat være stort i fremtiden. Uden råstoffer kunne vi heller ikke anlægge veje og bygge huse, som vi gør i dag, og vi ville heller ikke kunne støbe fundamentet til de mange nye vindmøller, som også for den grønne omstilling er vigtige. Men råstoffer udgør en både begrænset og ikkefornybar ressource, og derfor er der behov for fokus på en hensigtsmæssig udnyttelse af råstofferne, både ud fra hensynet til natur- og klimapåvirkning og hensynet til naboer.

Regeringen er bevidst om de problemstillinger og derudover også, at der i nogle regioner opstår en udfordring med at indvinde råstoffer nok til at dække både det aktuelle og det fremtidige behov i nærområdet, ligesom der også skal være råstoffer til fremtidige anlægsprojekter og øvrige byggeaktiviteter. Derfor skal vi bruge de ressourcer, vi nu engang har, bedst muligt. Vi skal blive bedre til at genanvende, genbruge og substituere, så der også er råstoffer til rådighed til kommende generationer.

Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, har mange lighedstræk med B 165, som blev fremsat for lidt mere end et år siden, også af Venstre, om udarbejdelse af en national råstofstrategi. Forslaget blev forkastet tilbage i juni 2021, og det gjorde det med henvisning til at afvente arbejdet med initiativet om sikker og sund genbrug og genanvendelse i byggeriet. Det var et initiativ, som blev aftalt i forbindelse med den nationale strategi for bæredygtigt byggeri – også sidste år – som en bred kreds af partier var enige om, og det forventes, at initiativet vil være færdigt næste år.

I betænkningen til forslaget sidste år noterede Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, at partierne, efter at arbejdet med initiativet er afsluttet, vil tage stilling til, hvilken opfølgning der er hensigtsmæssig, herunder f.eks. spørgsmålet om en national råstofstrategi. Det er også regeringens holdning, at vi fortsat skal have fokus på området, men at der også i lyset af initiativet netop i strategien for bæredygtigt byggeri ikke er behov for præcis det forslag, der ligger her i dag, men at vi altså står fast på det arbejde, som også blev sat i gang dengang. Og så er der jo også hensynet til sammenhængen i de aftaler, som vi laver.

Men vi er enige i ambitionen om at styrke produktionen også af bæredygtigt træ, som det her bl.a. også handler om, via certificering, og her er vi i gang med at udarbejde rammerne for arbejdet med skovplanen, som der henvises til, som blev aftalt i finansloven, også inden den tænkes ind i strategien her. På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger, men vi glæder os selvfølgelig til dialogen med Folketinget. Jeg tror, vi alle sammen er optaget af hele det her område og jo også de aftaler, der er blevet indgået, som betyder, at der vil være et forbrug af råstoffer også i fremtiden. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Og tak for det, jeg egentlig hører, som er imødekommende tale fra ministeren. Kan ministeren lige prøve at præcisere lidt mere, hvornår ministeren forventer der ligger en strategi, der omfatter hele den her bredde, som vi jo prøver at italesætte her? For det, vi hører, er jo, at der faktisk er et stort pres på derude, altså at vi sådan set er ved at løbe tør for nogle af de her materialer. Og så er der jo de materialer, vi helt mangler, fordi vi i virkeligheden skal tænke langt ud i fremtiden.

Værsgo.

Jamen det er sådan set rigtigt, hvad fru Heidi Bank har lyttet sig til, altså at der jo også er den imødekommenhed i forhold til spørgsmålet om vores råstoffer. Vi kan jo alle sammen konstatere, dels at vi har brug for dem, og at vi også har truffet politiske beslutninger her i Folketinget og i nogle af de aftalekredse, vi har, som også vil lægge beslag på råstoffer, dels at vi har det her initiativ i strategien om bæredygtigt byggeri, som en bred kreds af partier også har igangsat, og hvor vi i den betænkning, vi afgav her sidste år, bemærkede, at vi er nødt til at have vidensgrundlaget på plads – også i forhold til at tage stilling til en eventuel national råstofstrategi.

Så jeg er sådan set enig i, at vi netop skal have kigget på det her område, og der har det jo været den rækkefølge, som vi syntes var fornuftig. Som sagt tror jeg, vi er enige om, at selve problemstillingen her er vigtig.

Tak til miljøministeren. Den næste taler er fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vores ordfører har desværre ikke mulighed for at være i salen i dag, så derfor har jeg lovet at sige et par ord om forslaget fra Venstre. Først tak til Venstre for at fremsætte beslutningsforslaget og for at sætte fokus på det her vigtige emne.

Som udgangspunkt synes SF, at en råstofstrategi er en rigtig god idé. I modsætning til, hvad rigtig mange tror, så er der ikke uanede mængder af råstoffer i Danmark. Som det ser ud nu, vil Danmark faktisk risikere at løbe tør for sand og grus inden for et årti eller to. Aktuelt har vi derudover ikke et overblik over, om der er sand og grus nok til at bygge energiøer, Lynetteholmen, Femern, og ja, hvem ved, måske ovenikøbet også en Kattegatforbindelse, samtidig med at vi også fortsætter med det almindelige byggeri. Vi træffer derfor, også set med vores øjne, beslutninger i blinde. Det kan medføre, at vi skal importere store mængder af sand og grus. Det kan medføre høje priser i byggeriet og selvfølgelig også store drivhusgasudledninger. Derudover kan den manglende planlægning betyde, at der opstår pres for at udvide råstofindvindingen på havarealet, hvilket er overordentlig skadeligt for livet i havet.

Der er derfor helt klart et behov for at se på, hvad vi kan og skal gøre for at bruge vores ressourcer fornuftigt. I den forbindelse mener SF også, at en øget genanvendelse af byggematerialer og materialer, som klappes, dvs. dumpes på havbunden, bør være centrale elementer. Derudover bør der indgå en strategisk vurdering af, hvor det giver mening at udvide havnene, set i lyset af råstofforbruget. Vi synes dog i SF, at forslaget mangler finansiering og i det hele taget overvejelser omkring, hvad sådan en strategi med en opdateret opdatering hvert 4. år kommer til at koste. Desuden finder vi timingen en smule mærkelig, da vi står foran forhandlinger om en ny havplan, hvor en råstofstrategi set med SF's øjne også kan og bør indgå som et element.

Derfor kan SF – til trods for at vi ser positivt på forslaget – ikke stemme for det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak, og tak for det, som jeg egentlig hører som nogle meget, meget positive ord fra ordføreren. I forhold til hele den her del omkring timingen vil jeg spørge, om ordføreren ikke anerkender, at det her faktisk er enormt vigtigt, og at en havplan jo ikke nødvendigvis tænkes samlet? Altså, det, vi prøver at italesætte her, er jo netop, at vi er nødt til at tænke de her ressourcer bredt, så vi får tænkt hele vejen rundt, så vi netop også får tænkt det ind, som ordføreren nævner, altså genanvendelse, og så der bliver en samlet strategi for, hvordan vi gør det her fremadrettet.

Værsgo.

Tak for det. Jeg prøvede netop også i ordførertalen at give udtryk for, at der er brug for en samlet strategi. Vi synes til gengæld, at det giver god mening at have drøftelserne i forbindelse med forhandlingerne om en ny havplan. Jeg håber da også, at ordføreren vil tage forslaget med tilbage til udvalget og måske dér lægge an til, at vi måske kunne samles om en beretning.

Mange tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er hr. Bruno Jerup fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Vi har bestemt behov for en råstofstrategi, og på den måde er vi sådan set positive over for intentionerne med det forslag, som ligger her fra Venstre. Det er helt klart for os, at vi skal have sådan en strategi, og i den strategi skal der indgå nogle overvejelser meget, meget skarpt omkring brugen af råstoffer i det hele taget, altså både mulighederne for at mindske brugen af råstoffer, men også for at mindske brugen af jomfruelige råstoffer, sådan at man i højere grad har genanvendelse og genbrug af råstoffer. Det er ligesom den vej, vi skal prøve at komme ud ad. Og så er jeg enig med det, som også blev sagt af ordføreren for SF, nemlig at den her plan eller strategi også skal tænkes ind i forhold til den havplan, som vi er i gang med at lave, fordi der jo i den bl.a. også skal være nogle overvejelser omkring, hvor det er, vi skal suge råstoffer op fra nogle af vores havarealer. Så der er nogle forhold dér.

Der er også et andet spørgsmål, som ikke rigtig behandles. Man kan sige, at forslaget her fra Venstre er meget fokuseret på, om vi er leveringsdygtige til de industrier og til de projekter, som vi skal i gang med. Men der er en anden problemstilling, som jeg synes også er vigtig i forhold til en råstofstrategi, og det er, hvad det helt grundlæggende set er for en råstoflov, vi har, og hvad det er for en myndighedsudøvelse, vi har på det her område, hvor det er sådan, at der faktisk er nogle, som jeg ser det, uhensigtsmæssige ting politisk, i forhold til hvordan råstofloven er udformet, i forhold til hvordan vi politisk kan handle. Her tænker jeg konkret på det i forhold til regionerne, hvor jeg, når jeg ikke lige sidder her i Folketinget, faktisk er formand for det udvalg, der arbejder med råstoffer og råstofplaner i en af regionerne. Så jeg tænker også, at der ligesom er en ting dér, som skal med i vores forståelse af det her.

Som det også blev nævnt af SF's ordfører, fremstår forslaget her sådan lidt, som om det er et hjørne af sagen, for råstoffer er som sagt både på havet og på land, og hele diskussionen omkring mulighederne for at genbruge og genanvende er jo ikke så fremtrædende, synes jeg, i forslaget. Men det kan man jo selvfølgelig sige bare er en skriveproces, og at det kan man jo godt komme ud over igen.

Så er der heller ikke nogen finansiering indlagt i det, og derfor er vi nødt til at sige, at som det ligger her, støtter vi intentionerne, men vi vil ikke stemme for forslaget. Om det kan være sådan, som det også blev nævnt af SF, at man kan forestille sig, at vi kan skrive en beretning om det, vil jeg ikke udelukke man kan gøre, for det handler jo om, og det tror jeg vi alle sammen har et eller andet ønske om, at vi rent faktisk får en strategi for det her arbejde, og at vi i det hele taget får en mere tidssvarende både lovgivning og organisering af hele spørgsmålet om, hvordan og hvor vi skaffer og udvinder råstoffer.

Mange tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og den næste ordfører er fru Gitte Willumsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Venstre har fremsat et beslutningsforslag, som vi behandler her i dag, og som går ud på, at vi skal udarbejde en materialestrategi for forsyningen af danske råstoffer til byggeri og industri. Folketinget har besluttet en række anlægsprojekter, herunder i relation til veje og broer. For at de kan blive til virkelighed, kræves der virkelig store mængder råstoffer. Der er tale om enorme mængder af sten, grus, sand m.m., når vi skal anlægge disse veje.

Jeg talte engang med en vejingeniør, og hun fortalte mig, at vejkassen på de store veje, hvor der kører meget tung trafik, er op til 1 m dyb. Så kan man jo begynde at gange med længde, bredde og højde, som vi lærte det i skolen, og så vil man få et astronomisk tal for, hvor mange kubikmeter vi skal bruge. Herefter kan man jo så finde massen, hvis man gider det. Det bliver enormt tungt at flytte.

Så Venstres forslag om, at vi skal finde råstofferne tæt på anlægsarbejdet, er rigtig godt tænkt. Transporten af byggematerialer vil udlede store mængder af CO2 og vil derfor bevirke, at vores mål om at nå en 70-procentsmålsætning vil blive vanskeliggjort, hvis ikke vi planlægger råstofudvinding og transport klogt.

I Det Konservative Folkeparti har vi selv tilbage i 2020 arbejdet med en national strategi på området. Vi ønskede, at der blev en bedre samtænkning mellem regionerne og staten og samtidig en bedre anvendelse af råstoffer på den mest bæredygtige og den mindst omkostningsfulde måde. Vi er særlig optaget af at styrke planlægningsfasen, så borgere ved, hvornår der potentielt skal graves råstoffer i deres lokalområde. Vi tænker, at det her forslag er visionært på den måde, at Danmark får en national ressourcestrategi på linje med den, der er i EU.

Så Det Konservative Folkeparti kan støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Mange tak til den konservative ordfører, der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Også tak til Venstre for at fremsætte det her forslag. Det, man skal huske, er jo sådan set, at hvis vi ender med at skulle stemme, så er det teksten i forslaget, som vi kommer til at stemme om:

»Folketinget pålægger regeringen i løbet af indeværende folketingsår at igangsætte udarbejdelsen af en materialestrategi for forsyning af danske råstoffer til byggeri og industri.«

Jeg læser, at det skal være både til havs og til lands og genbrug og det hele. Det er det, vi læser, når vi ser det her, for der er ingen tvivl om, at vi faktisk har en kæmpe udfordring. Og det er også fuldstændig rigtigt, som andre ordførere har sagt, at vi skal i gang med at lave en havplan. Jeg tror, at de fleste danskere har en opfattelse af, at havet jo er kæmpestort – så kan der blive pladsmangel, og mangler der nogle ressourcer i forhold til det? Ja, det gør der.

Vi har rigtig mange aktiviteter, når vi kigger på havet. Nogle har også nævnt, at man skal lave kunstige energiøer. Vi har råstofindvinding, som bl.a. forslaget her handler om; vi har fiskeri; vi har vindmøller – der er rigtig meget aktivitet på havet.

Men det er der til gengæld også på land. De fleste kender nok også en gammel grusgrav ude i provinsen, der er blevet lavet om til et rekreativt område, og hvorfor er den det? Ja, det er, fordi der ikke er flere råstoffer tilbage. Der er simpelt hen ikke mere grus tilbage i den grusgrav, og så er man begyndt at grave et andet sted.

Så derfor er der simpelt hen et behov for at få et samlet overblik. Når jeg læser forslaget her, er det overblik ikke begrænset af nogen rammer, og der synes jeg egentlig, at forslaget er meget åbent i forhold til at få regeringen til at indkalde til sådan en forhandling. Det er i hvert fald vigtigt – og sådan er det nok i politik – at man åbner nogle døre, og at man så går ind i et rum og taler om havplan. Men det bliver nødt til at være nogle døre, der står på klem, så man får det samlede billede af, hvad det er for nogle ressourcer, vi har på havet; hvad er det for nogle ressourcer, vi har på land; og hvad er det for nogle ressourcer, vi kan få ved at lave genbrug og genanvendelse?

Så vi er sådan set rigtig glade for forslaget og egentlig også for den, hvad skal vi sige, åbne tilgang, som selve forslaget lægger op til. Det ser vi ikke som en begrænsning, det ser vi som en åbning.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Og tak for modtagelsen af forslaget. Jeg kan så bekræfte, at det er fuldstændig rigtigt forstået. Altså, vi har ønsket, at det her skulle være så åbent som muligt, fordi vi har brug for at få tænkt sådan set alt med i sådan en strategi. Men tak for bemærkningerne.

Mange tak. Den næste ordfører er hr. Kasper Roug fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo rart at se, at Socialdemokratiet alligevel kommer lidt før De Radikale her. Der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig skal passe på vores ressourcer her i Danmark, og der er heller ingen tvivl om, at vi står i en klimakrise og i en naturkrise. I fremtiden skal vi selvfølgelig fortsat kunne bygge vores veje og huse, og for at kunne gøre det skal der selvfølgelig være råstoffer. Jeg vil derfor også gerne anerkende, at der er udfordringer, når det kommer til råstofindvinding, både nu og selvfølgelig også på lang sigt.

Ifølge beslutningsforslaget, som Venstre har fremsat i dag, skal der udarbejdes en materialestrategi for forsyning af danske råstoffer til byggeri og industri, og det lyder meget genkendeligt. Det gør det selvfølgelig, fordi vi sidste år havde et meget lignende beslutningsforslag, også fra Venstre. Her var strategien blot kaldt en national råstofstrategi. Argumenterne, som jeg brugte over for Venstre sidste år, vil i store træk være de samme, som jeg bruger i år. Det er ikke, fordi der ikke er sket noget, men fordi vi selvfølgelig stadig væk venter på bl.a. en faglig vurdering. Jeg anerkender selvfølgelig også, at der er nogle udfordringer, som vi står over for; det være sig for naboer i forhold til at opleve gener ved grusgrave, for regioner, som allerede nu har udfordringer med at indvinde tilstrækkelige råstoffer til at dække deres behov, eller det faktum, at råstofferne ikke er fornybare ressourcer. Men vi har jo også taget skridt, som jeg nævnte lige før, til at handle på de udfordringer. I strategien for bæredygtigt byggeri har vi aftalt, at vi skal skabe et vidensgrundlag for sikkert og sundt genbrug og for genanvendelse i byggeriet, og at der skal skabes et vidensgrundlag for en mere langsigtet anvendelse af ikkefornybare råstoffer som sand og grus.

I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget fra sidste år blev Socialdemokratiet enige med bl.a. Radikale Venstre, SF og Enhedslisten om, at partierne, når det vidensgrundlag er på plads, så vil tage stilling til, hvilken opfølgning der er hensigtsmæssig, herunder tage stilling til spørgsmålet om en national råstofstrategi. Vi forventer, at det vidensgrundlag er færdigt 2023, og det vil vi selvfølgelig fortsat gerne have på plads, inden vi fastlægger, hvilke initiativer der er nødvendige.

Derfor vil Socialdemokratiet afvise beslutningsforslaget.

Mange tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det gik meget hurtigt lige pludselig, og det er derfor, jeg er sidst i talerrækken – ikke fordi vi har mistet nogle medlemmer siden sidst. Det sker jo indimellem. Jeg blev helt overrasket over, at Dansk Folkeparti kommer så sent på – jeg troede, det var, fordi hr. René Christensen var kommet for sent ligesom mig. Men sådan hopper vi jo op og ned i talerrækken.

Jeg vil gerne sige tak til forslagsstillerne. Der er ikke nogen tvivl om, at det her emne, altså behovet for råstoffer og en råstofstrategi, også er noget, der optager os. Sidste år fremsatte Venstre, så vidt jeg husker, et lignende forslag, som vi stemte ned under henvisning til aftalen om bæredygtigt byggeri, hvor vi netop var blevet stillet noget fagligt forarbejde i udsigt, som jo kunne skabe grundlag for sådan en strategi.

Efter både aftalen om bæredygtigt byggeri, men også behandlingen af det beslutningsforslag sidste år, er der jo truffet en række beslutninger med ret så store konsekvenser for råstofbehovet – en infrastrukturplan, Lynetteholmen, naturnationalparker, som jo har noget at gøre med træ; det er jo også en slags råstof, dog anderledes end sand og grus, men det er også en del af den her problemstilling. Og derfor vil jeg i hvert fald sige, at vi er et lidt andet sted nu, end vi var sidste år. Sidste år mente vi også, at der var et behov, men der mente vi godt, at vi kunne vente, til vi havde vidensgrundlaget på plads i 2023.

Helt så tålmodige er vi ikke længere, og derfor vil vi gerne prøve at arbejde videre med en beretning, som vi forhåbentlig kan få bred tilslutning til i Folketinget, både fra regeringen, men også fra forslagsstillerne, hvor vi skriver mange af de ting ind, som står i bemærkningerne til beslutningsforslaget, og muligvis også nogle andre ting. Altså, vi er selv meget optaget af hele afgiftsstrukturen, fordi for os handler det ikke kun om at skabe sikkerhed for, at der er grus og sand nok, men jo også om at nedbringe behovet for nogle af de her råstoffer og for råstofindvinding ved hjælp af cirkulær økonomi.

Så vi håber på, at vi i udvalgsbehandlingen kan lande en beretning, som går i retning af beslutningsforslagets hensigt, bemærkninger, og som måske også rummer lidt mere, ikke mindst det her om afgiftsstrukturen, som bliver nævnt lidt i bemærkningerne, men hvor vi måske har endnu mere på hjerte. Og så håber vi, at den beretning kan være med til at skubbe på processen, sådan at vi altså ikke kommer til at vente helt til muligvis 2024, før vi har sådan en strategi – også for at vi skaber en øget bevidsthed i fremtiden omkring råstofbehovet, når vi træffer beslutninger. For der er jo desværre den sådan lidt uheldige sammenhæng, at det kan være ordførere på nogle helt andre områder, der træffer nogle beslutninger, og at det så lige pludselig er politikere ude i regionerne eller miljøordførere, der så skal tage stilling til konsekvenserne i forhold til de råstoffer, som man har behov for qua de beslutninger, som altså er truffet i et helt andet regi.

Derfor synes jeg også, at det her område kalder på en lidt større sammenhæng, hvor man også, når man træffer infrastrukturbeslutninger eller træffer beslutninger om naturen – det gælder jo også vores beslutning om naturnationalparker og urørt skov – selvfølgelig gør sig overvejelser i forhold til råstoffer, og at vi kan sætte initiativer i værk, som også kan nedbringe behovet for råstofindvinding ved at sætte mere tempo på den cirkulære økonomi inden for byggeriet.

Så med de ord vil jeg sige, at vi ikke kan støtte det her forslag, men vi vil gerne arbejde meget konstruktivt videre med det sammen med forslagsstillerne og også meget gerne sammen med regeringen, så vi kan lande en beretning, som sætter turbo på den her proces og på den måde reelt gør en forskel i forhold til det, som er de spor, der er lagt ud nu, hvor vi altså først skal tage stilling til det her spørgsmål om nogle år. Der er vi enige med forslagsstillerne i, at det kan vi ikke vente på.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den sidste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Først tak for debat og opbakning fra fleres side til hele eller dele af beslutningsforslaget, som jeg hører det.

I Venstre mener vi, at det er nødvendigt, at vi får langt bedre og større overblik over de ressourcer og de materialer, vi bruger. Politisk indgår vi på tværs af politiske ståsteder aftale på aftale, ofte hvor ressourcer disponeres. I juni 2021 indgik samtlige partier i Folketinget f.eks. aftale om infrastrukturplan 2035, en aftale i størrelsesordenen 170 mia. kr., og der er Femern Bælt-forbindelsen og mange andre store anlægsprojekter. Det siger sig selv, at det er ressourcekrævende, materialekrævende. I april 2021 fik den nationale strategi for bæredygtigt byggeri ligeledes opbakning bredt i Folketinget. Begge aftaler handler om nødvendig, afgørende infrastruktur inden for transport, anlæg og byggeri – nødvendig for Danmarks sammenhængskraft, en fremtidssikring af Danmark, og nødvendig for en bæredygtig udvikling af byggeriet og nødvendige bidrag for at komme i mål med vores fælles ambition om CO2-reduktion.

Men hvor skal ressourcerne så komme fra? Hvad skal der bygges af nu og i fremtiden, når der ikke ligger en samlet materialestrategi for vores ressourcer, både de nye og de bæredygtigt genanvendelige? Hvordan skal vi sikre, at vi har adgang til materialer, råstoffer, både dem fra undergrunden i form af sten og grus, og dem, der vokser op af jorden, træerne i vores skove – træ, som giver mulighed for CO2-lagring i vores bygningskonstruktioner? Det er der brug for. Det er nødvendigt, at vi ser samlet på vores behov for ressourcer til alt det, vi gerne vil, alt det, vi aftaler – anlæg og byggeri – og at vi som en selvfølge ser det i sammenhæng med klima, biodiversitet og bæredygtighed.

Vi skal naturligvis kunne handle materialer på tværs af landegrænser. Samhandel er en fordel for Danmark, men vi kan og skal også selv sørge for at sikre egen produktion og en grad af forsyning tæt på anvendelsessted med mindre transport, mindre CO2-belastning, hvor det er hensigtsmæssigt og giver mening. Priserne på byggematerialer er eksploderet. Det har mange borgere, det offentlige og det private måttet sande med det resultat, at f.eks. byggeri af boliger, som der er brug for, bliver lagt i skuffen, bl.a. almene boliger. Og flere er igen ved at blive bevidste om betydningen af, at vi her i Danmark har et medansvar i forhold til forsyningssikkerhed. I Venstre mener vi også, at det kan være klogt at genbesøge råstofafgiften, så kommunernes incitament til at byde ind øges, og det er muligt, at der er andre afgifter. Det er vi helt åbne for at se på.

I EU arbejdes der med en ressourcestrategi – selvfølgelig, har jeg lyst til at sige. Nødvendigheden heraf er ikke blevet mindre aktuel af krigen i Ukraine, uden at alt skal hægtes op på, at vi igen står med en krig i Europa. Men sikring af ressourcer er nu engang blevet langt mere påtrængende. Vi har brug for, at indvinding tilrettelægges med anvendelsessteder og dermed afstande in mente. Det handler som sagt om en CO2-balance – og hellere i dag end i morgen. Venstre ønsker at inddrage de relevante interessenter, råstofbranchen i byggeriet, skovbrugserhvervet og den træbaserede industri og ikke mindst kommuner og regioner, så planlægning kan ske på et sammenhængende grundlag og med nødvendig koordinering til f.eks. en skovplan.

Kan vi blive enige om at bruge ressourcerne – og det er vi blevet – så bør vi også kunne blive enige om at sikre selv samme, og tid betyder noget. Det var ordene herfra.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg tror, det er rigtig godt, at vi sætter os ned og prøver at lave en fælles beretning. For noget af det, jeg hører, bliver jeg meget glad for at høre, og så er der også noget, hvor jeg bliver lidt bekymret, fordi der både er noget, der handler om, at der skal bygges en masse, og der skal bare være råstoffer nok, men jeg hører også, at klima og biodiversitet er en del af baggrunden for at ønske sig den her strategi. Det er jo derfor, vi selv gerne vil kigge på afgiften, og derfor bliver jeg selvfølgelig også meget glad, når jeg hører en åbning for at kigge på forskellige afgifter. Derfor vil jeg gerne prøve at teste en tanke på Venstres ordfører, nemlig: Kunne man forestille sig, at man også kunne bruge den her afgift, ja, ikke bare til at skabe et incitament til genanvendelse osv., men også til at genoprette noget af den natur, som jo lider skade gennem meget intensiv råstofindvinding?

Værsgo.

Altså, man kan jo forestille sig alle mulige ting, og jeg tror, det er noget, man er nødt til at sætte sig ned og snakke om, så man for alvor får dyrket, hvad det er, man gør sig tanker om. Men det, jeg tror er afgørende vi bliver mere og mere bevidste om, er det her med, at vores ressourcer, vores landarealer, vores havarealer jo ikke er ubegrænsede, og at den måde, vi anvender dem på – om vi bruger dem klogt eller vi bruger dem mindre klogt – har konsekvenser. Et eksempel, som jeg synes er ret positivt, som står i dag i Børsen – og det er bare et lille, sjovt eksempel, men det har betydning – er, at en række virksomheder begynder at se arealer rundt om deres produktionsanlæg som arealer, de kan udlægge til biodiversitet.

Det her med at prøve at se på, hvordan vi kan bruge vores arealer klogt og samtidig sikre, at de materialer til alt det byggeri, som ordføreren nævner, og som jo er noget, vi har aftalt i fællesskab – også med Radikale Venstre – er til stede; og jeg hører sådan set også en vilje til, at vi tager et fælles ansvar for det og for, at der skal tempo på.

Værsgo, spørgeren.

Men det er jo fuldstændig rigtigt, at vi også selv har været med til at træffe mange beslutninger, som skaber et stort pres og en efterspørgsel på råstoffer. Men det er jo så også derfor, vi ser på, hvordan vi, når vi med den ene hånd trækker grus op af jorden eller suger sand op af havet, med den anden hånd kan være med til at genoprette den natur, som lider skade. Derfor vil jeg bare gerne spørge igen: Kunne man forestille sig, at sådan en logik kunne tænkes ind, så der for den natur, som lider skade ved råstofindvinding, er en genopretningsplan i sådan en råstofstrategi, eventuelt gennem tilbageføring af nogle af de midler, vi får ind fra råstofafgiften?

Værsgo.

For ikke at gentage mit svar fra før kan jeg sige, at der jo allerede i dag ligger planlægning for, hvordan man genopretter. Altså, når der f.eks. bliver udlagt et område til grusgrav, ligger der jo også en plan for, hvordan det her område skal genoprettes. Så ja, jeg synes, man skal være villig til i det her at prøve at møde hinanden, så meget man kan, og prøve at få talt løsninger, og se på, hvad der allerede er muligt i dag, så tingene bliver samtænkt. Så jeg kan ikke give et klart svar på det, der helt præcis bliver spurgt om, men jeg synes da, man skal have en villighed til at prøve at se på, hvordan vi kan mødes.

Tak til Venstres ordfører.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.