Beskæftigelsesudvalget (BEU) Alm. del

Samling: 2021-22

Spørgsmål 474

Af Evaluering af aftale om et tryggere dagpengesystem (Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, 2022) fremgår det, at kun få dagpengemodtagere får beregnet en lav dagpengesats. Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvad det vil koste at gennemføre følgende forslag i Danske A-kassers evaluering af dagpengereformen (2021), jf. https://danskeakasser.dk/sites/danskeakasser.dk/files/media/document/Bilag%201%20Forslagsbeskrivelser.pdf: • Forslag 5a om mulighed for fravalg af måneder med indkomst til beregningsgrundlaget for op til 6 måneder, hvor medlemmet f.eks. har fået supplerende dagpenge, • Forslag 5b om at beregningsperioden skal følge optjeningsperioden, og • Forslag 5c om mulighed for at beholde en tidligere beregnet sats, så længe medlemmet skal genindplaceres i en dagpengeperiode? Svaret ønskes opgjort i henholdsvis brutto før skat, tilbageløb og adfærd, netto efter skat og tilbageløb samt efter adfærd. Vil ministeren i forlængelse af ovennævnte give en forklaring af kalkulationerne bag adfærdsantagelserne, herunder hvad der øger og mindsker arbejdsudbuddet?
Dato: 12-09-2022
Status: Ikke besvaret
Emne: sociale ydelser
Dokumentdato: 12-09-2022
Modtaget: 12-09-2022
Omdelt: 12-09-2022

Spm. om Evaluering af aftale om et tryggere dagpengesystem (Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, 2022), til beskæftigelsesministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version