Udenrigsudvalget (URU) Alm. del

Samling: 2020-21

Samrådsspørgsmål Ø

”Den britiske avis The Guardian kunne for nylig afsløre, at byggeriet af den infrastrukturen til afholdelse af VM-slutrunde i herrefodbold i Qatar, har kostet 6.500 migrantarbejdere livet jf. artikel ” Revealed: 6,500 migrant workers have died in Qatar since World Cup awarded” dateret den 23. februar 2021 https://www.theguardian.com/global-development/2021/feb/23/revealed-migrant-worker-deaths-qatar-fifa-world-cup-2022. Afsløringen kom på baggrund af utallige rapporteringer om umenneskelige arbejdsvilkår samt brud på basale menneskerettigheder fra menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch. Siden har flere norske fodboldklubber meldt ud, at de mener, slutrunden helt bør boykottes. Indtil videre har det officielle Danmark, DBU og Amnesty i fællesskab – desværre uden de store resultater – forsøgt at påvirke en bedring af forholdene i Qatar. Vil ministrene redegøre for, hvorvidt den danske regering via DBU og internationale fora vil øge dette pres? Vil ministrene bekræfte, at den danske position ift. afholdelsen af slutrunden og en evt. deltagelse heri er en politisk beslutning – og altså bør besluttes i dialog med Folketinget?
Dato: 16-03-2021
Status: Besvaret
Emne: menneskerettigheder og folkeretten, udenrigspolitik og sikkerhedspolitik
Afholdelse af samrådet: Udenrigsudvalget 03-06-2021 kl. 14:00
Dokumentdato: 16-03-2021
Modtaget: 16-03-2021
Omdelt: 16-03-2021

Samrådsspm. om afholdelse af VM-slutrunde i herrefodbold i Qatar, til udenrigsministeren og kulturministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version