B 49 Forslag til folketingsbeslutning om ny retssikkerhedsfond på handicapområdet og opsættende virkning ved klage.

Udvalg: Social- og Ældreudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 22-10-2020
1. behandlet/henvist til udvalg 08-12-2020
Betænkning afgivet 04-02-2021
2. behandlet/forkastet 02-03-2021
Ministerområde:
Social- og Indenrigsministeriet
Resumé:
Med forslaget pålægges regeringen to tiltag på handicapområdet. Første tiltag skal etablere en retssikkerhedsfond, som skal sikre, at udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller handicap bliver kompenseret, hvis de uretmæssigt får afslag på deres ansøgning om hjælp fra kommunen. Fonden skal ligeledes sikre juridisk bistand til de borgere, der har behov for det. Overordnet set skal fonden gerne ligne den ordning, der kendes fra Erstatningsnævnet for voldsofre. Det andet tiltag skal indføre opsættende virkning for klager over kommunernes afgørelser om nedsættelse eller frakendelse af hjælp, der allerede er tildelt borgere med nedsat funktionsevne eller handicap.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 20 (DF, EL, NB, LA, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 60 (S, V og KF), hverken for eller imod stemte 14 (SF og RV).