Spm. nr. S 132

1) Til justitsministeren af:

Preben Bang Henriksen (V) :

Mener ministeren fortsat, at det ikke skal være muligt for private, herunder virksomheder, der påtænker samhandel, at få indsigt i konkurskarantæneregisteret?

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren fortsat, at det ikke skal være muligt for private, herunder virksomheder, der påtænker samhandel, at få indsigt i konkurskarantæneregisteret?

Ministeren.

Tak for ordet, og tak til spørgeren for at bringe det her emne på banen. Spørgsmålet om offentlighed var et vigtigt tema, da Folketinget vedtog reglerne om konkurskarantæne tilbage i 2013. Det er også et tema i den evaluering af konkurskarantæneordningen, som Justitsministeriet er i gang med at foretage. Det fremgår således af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet vil udarbejde en redegørelse om konkurskarantæneordningen, når ordningen har været i kraft i 5 år, hvilket den jo har været nu, og sende den til Folketinget. Det indgår i den evaluering, om der er behov for at justere reglerne.

Jeg vil gerne afvente evalueringen, inden jeg tager stilling til, om det skal være muligt for private at få indsigt i konkurskarantæneregisteret. Justitsministeriet er godt i gang med evalueringen, og jeg forventer, at redegørelsen til Folketinget kan være klar inden for et par måneder.

Spørgeren.

Tak for det. Så vil jeg godt spørge om noget mere. En ting er, at vi afventer ministeriets bemærkninger og andre kloge hoveders bemærkninger, men jeg vil gerne spørge ministeren personligt, om ministeren ikke synes, at det er synd for min pizzabager, at han skal hænge en sur smiley op på glasdøren, hvis der ikke er styr på hygiejnen i hans forretning – det er han forpligtet til – hvorimod hensynet til den, der driver groft uansvarlig forretningsførelse, åbenbart er større under den nugældende lovgivning, for der skal ikke advares gennem en smiley eller offentliggørelse i konkursregisteret. Er det ikke højst besynderligt efter ministerens opfattelse? Det er det i hvert fald efter min opfattelse.

Jeg kan da så supplere med at sige, at vi har Ribers Kredit Information, og der skal jo altså ikke ret meget til, før man ryger i et offentligt register – 1.000 kr. i gæld og så tre rykkere, og så er man udstillet for offentligheden der. Er det ikke, som om vi under den nugældende ordning egentlig holder hånden over de folk, som driver groft uansvarlig forretningsførelse til skade for potentielt kommende samhandelspartnere, der ikke bliver advaret på fornøden vis? Tak.

Ministeren.

For at kvalificere sig til at komme i konkurskarantæneregisteret er det jo fuldstændig rigtigt, som det ligger i spørgerens bemærkninger, at man ikke alene skal have deltaget i en konkurs, men den skal have ligget inden for det seneste år, man skal have været en del af ledelsen, og man skal, hvad der er nok så vigtigt, have optrådt groft uansvarligt. Derefter får man så konkurskarantæne, nemlig forbud mod at indgå i ledelsen i en virksomhed. Spørgsmålet er så, om alle skal kunne se det i registeret.

Jeg går virkelig til det med åbent sind. Der kan både findes argumenter for og imod at give offentligheden tilgang. Og det er jo rigtigt, hvis man kigger ud over lovgivningen i det hele taget, at der ikke er en struktur, hvorom man kan sige, at det gør vi altid eller det gør vi aldrig. Så jeg er sådan set indstillet på med åbent sind ... (Første næstformand (Karen Ellemann): Ja tak!). Undskyld.

Tak til ministeren. Så er det spørgeren.

Tak. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at når jeg stiller spørgsmålet her, er det også, fordi Danmark efter min opfattelse er på vej til at udvikle sig til et eldorado for økonomiske svindlere, og det forhold, at man har et register, hvor man i hvert fald kan advare mod dem, der driver groft uansvarlig forretningsførelse, og ikke offentliggør det, gør jo i endnu større omfang, at der bliver plads til de pågældende mennesker til at kunne gå ud og snyde andre kreditorer. Så det burde da være et godt argument for, at vi havde et offentligt register.

Ministeren.

Jeg skal først beklage, at jeg tog så meget taletid. Til gengæld brugte jeg et minut mindre i første runde.

Men for at vende tilbage til det, der blev sagt, vil jeg sige, at det jo er et relevant og legitimt hensyn at sige: Bør vi ikke alle sammen, når vi skal købe ydelser, kunne se, hvad det er for en part, vi handler med? Og det er da rigtigt, at det her register er et af de steder, hvor man vil kunne betjene sig af sådan nogle oplysninger. Så derfor har jeg som sagt et meget, meget åbent sind over for det. Vi er i gang med at lave en evaluering, og evalueringen vil selvfølgelig tilgå Folketinget. Jeg synes, vi skal tage en åben snak med de argumenter, som der er for og imod det, for at konkludere i den her sag.

Spørgeren.

Det lyder godt, at ministeren går til det med åbent sind. Jeg vil så håbe, at sindet peger i retning af større offentlighed på det her område. Og med risiko for at gentage mig selv vil jeg sige, at vi i hvert fald på det privatøkonomiske område oplever, at rigtig mange kuratorindberetninger overhovedet ikke bliver efterforsket af politiet i de her konkursboer, hvor der er foregået svindel. Vi oplever, at SØIK jo kunne fungere meget bedre, og at økonomisk kriminalitet i øvrigt kunne efterforskes meget bedre. Vi har i den grad brug for, at der også advares mod dem, der driver uansvarlig forretningsførelse.

Ministeren.

Der er vi så helt enige, for jeg synes faktisk, når vi nu også skal til at forhandle politiforlig osv., at et af de områder, hvor vi har brug for at se på ressourcefordelingen, er, om vi dels har de rigtige lovgivningsmæssige redskaber, dels de rigtige strukturer og de rigtige ressourcer til at bekæmpe den her økonomiske kriminalitet. For den økonomiske kriminalitet er i sig selv problematisk, men den er jo også med til at skævvride de markedsmæssige og økonomiske strukturer, som vi gerne vil have til at fungere i vores samfund.

Tak til ministeren for besvarelse af spørgsmålet.

Inden næste spørgsmål skal jeg meddele, at de af Morten Dahlin under nr. 8 og nr. 14 opførte spørgsmål til justitsministeren udgår efter ønske fra spørgeren.

Således går vi over til spørgsmål nr. 2 på dagsordenen, som er stillet af hr. Karsten Lauritzen fra Venstre.