Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 71:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minkavl.

Af Rasmus Vestergaard Madsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2018).

Forhandlingen er åbnet. Miljø- og fødevareministeren, værsgo.

Tak for det, formand. I beslutningsforslaget her peges der på, at minkproduktionen sker på bekostning af dyrevelfærden. Til det vil jeg gerne understrege, at dyrevelfærd prioriteres højt af mig, at den prioriteres højt i Danmark, og at det er vigtigt, at vi sørger for at holde vores dyr under dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige forhold. Det mener jeg også er tilfældet, når vi taler om minkproduktionen, hvor vi i Danmark har et omfattende regelsæt, som skal være med til at sikre dyrevelfærden og dyresundheden i minkbesætninger.

Der er ingen tvivl om, at det, ligesom det gælder for andre dyrearter, kræver specifik viden og også en opmærksomhed at holde mink, og derfor er der også taget en række initiativer og fastsat regler med henblik på at sikre minks velfærd. De danske regler om beskyttelse af pelsdyr gennemfører Europarådets anbefalinger vedrørende pelsdyr, så vores regler opfylder således de fælleseuropæiske velfærdsnormer for pelsdyr.

Derudover blev det i 2011 obligatorisk, at minkbesætninger skulle have en sundhedsrådgivningsaftale. Det indebærer, at der fire gange om året kommer en besætningsdyrlæge på rådgivningsbesøg med fokus på minks sundhed og velfærd. Endvidere har der siden 2012 været fastsat konkrete uddannelseskrav til den driftsansvarlige.

Branchen har også selv taget initiativer. Den har bl.a. udarbejdet en branchekode for god farmpraksis på minkfarme. Branchekoden fungerer som en vejledning med hensyn til dyrevelfærd på minkfarme, og den dækker både lovgivningen og yderligere anbefalinger fra Dansk Pelsdyravlerforening.

Der udføres regelmæssigt velfærdskontrol i et antal minkbesætninger hvert år i lighed med dyrevelfærdskontrollen af andre husdyrbesætninger. Der er også blevet gennemført særlige kontrolkampagner med fokus på behandling af syge og tilskadekomne mink. Og på baggrund af resultaterne fra velfærdskontrollen i minkbesætninger vurderer Fødevarestyrelsen, at regelefterlevelsen er blevet markant bedre i de senere år. Det ser med andre ord ud til, at initiativerne, som jeg lige omtalte, har haft en positiv effekt.

I 2009 blev der vedtaget en lov om forbud mod hold af ræve, og baggrunden for det her forbud var, at ræve efter at have været holdt i fangenskab i ca. 70 år – der er altså ikke tale om den samme ræv, vil jeg nævne – stadig ikke havde tilpasset sig de forhold, som de blev opdrættet under, og fortsat var meget frygtsomme. Denne frygtsomhed medførte, at farmræven havde vanskeligt ved at tilpasse sig fangenskab. Derimod har man altså fremavlet mink, som er bedre i stand til at tilpasse sig. Rævehold og minkhold kan derfor ikke sammenlignes umiddelbart, altså fordi mink i langt højere grad er blevet tilpasset til et liv i fangenskab.

Dansk minkavl har et betydeligt omfang. Danmark er jo faktisk en af verdens førende producenter af minkskind, og der produceres årligt ca. 16 millioner skind. 99 pct. af skindene eksporteres, og minkskind er ifølge Landbrug & Fødevarer Danmarks tredjestørste animalske eksportvare. Det er således en ganske stor produktion, som beskæftiger ganske mange mennesker, og som har en ikke uvæsentlig samfundsøkonomisk betydning.

Regeringen lægger vægt på, at minkproduktionen i dag er underlagt detaljerede regler, som tager sigte på at sikre minken dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige forhold. Herudover vil et forbud mod minkavl få betydelige negative samfundsøkonomiske konsekvenser, og på den baggrund mener regeringen ikke, at der er behov for et forbud mod minkavl i Danmark.

På den baggrund afviser regeringen således beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Der er ikke en eneste dyreværnsorganisation i hele Europa, som siger, at man kan lave minkproduktion og samtidig have en ordentlig dyrevelfærd. Kan ministeren måske sætte et par ord på, hvordan ministeren kan mene, at der er god dyrevelfærd, når der ikke er en eneste dyrevelfærdsorganisation, der gør det? Vi kan tage de udtalelser, vores egen Dyrenes Beskyttelse kommer med, når det gælder alle andre produktionsgrene. De siger f.eks.: Vi kan sagtens lave ordentlig dyrevelfærd for grise. De har eksempelvis deres eget mærke til det. Men der er ikke en eneste dyrevelfærdsorganisation i hele Europa, som siger: Mink i bure kan få god dyrevelfærd. Hvordan vil ministeren forklare det?

Værsgo til ministeren.

Selvfølgelig er der divergerende holdninger til det her, og selvfølgelig har de dyreværnsorganisationer en anden indstilling end dem, der er opdrætter mink. Det burde ikke komme som et lyn fra en klar himmel, og det gør det næppe heller.

Det, jeg egentlig fremhæver i min tale og som jeg synes er vigtigt, er, at vi lever op til de vilkår, som er rimelige, til de regler for dyrevelfærd, som er rimelige og som er internationalt fastsat, og at vi har en løbende opmærksomhed på den dyrevelfærd, at vi har en løbende kontrol af den dyrevelfærd – vi har jo set historiske eksempler på, at det har haltet med den – og at vi så får det rettet op og retter vores opmærksomhed og vores kontrol imod den. Jeg nævnte i min tale her før nogle initiativer, og det er vel egentlig dem, som spørgeren spørger til. Dem kan man læse i resuméet af i min tale.

Tak. Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Ja, det, som ministeren nok snakker om, er det her WelFur-system, som man bruger i pelsbranchen. Det er bare vigtigt at få med, at når vi snakker om WelFur-systemet, så snakker man altså om dyrevelfærd med udgangspunkt i de eksisterende systemer. Det vil altså også sige, at man ikke bruger en referenceramme, hvor man ser på, hvordan mink i det virkelige liv ude i naturen ville leve, men på, hvordan man kan sikre bedst mulige forhold inde i et bur. Så siger ministeren, at ræven ikke ville kunne tilpasse sig i et bur, men det kunne minken. Det er en voldsom måde at have dyr på, at de lige skal tilpasses, men jeg vil spørge ministeren helt kort: Man har også et WelFur-system for ræve, som er godkendt, som siger, at man kan lave god dyrevelfærd. Men alligevel stemte ministerens eget parti jo for at forbyde ræveavl tilbage i 2009. Hvordan kan det hænge sammen?

Værsgo, ministeren.

Ja, det svar har spørgeren jo sådan set svaret på i sit spørgsmål, nemlig at ræven ikke tilvænner sig et liv i fangenskab. Og så er det en interessant betragtning, at det er voldsomt, at dyr skal tilpasses et liv i fangenskab. Jeg tror, at der bliver lidt skrig og skrål på landets børneværelser, hvis vi kommer ud med kaninernes befrielsesfront og åbner alle burene og får alle undulater og kaniner og hamstere og marsvin ud igen. Altså, der er dyr, som er bedre egnet til fangenskab end andre, og det skal man tage hensyn til. Og det var derfor, at vi stemte for et forbud mod ræve i fangenskab på den måde, som man havde tidligere. Det er, fordi der er forskel på dyr.

Hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Jeg vil også gerne lige tage lidt fat i det her med dyrevelfærdsorganisationerne i Europa, herunder også i Danmark, som jo mener, at den måde, vi holder mink på, er problematisk, og at det kan være svært at finde en løsning, der er i overensstemmelse med de ønsker, der kan være til dyrevelfærd.

Ministeren siger, at hvis man spørger dem, der holder dyrene, så mener de noget andet, men kan ministeren ikke bekræfte, at dem, der holder dyrene, jo har en stor økonomisk interesse i det synspunkt, de fremlægger, mens dyrevelfærdsorganisationerne har et almennyttigt formål, nemlig at de med udgangspunkt i forskning i og viden om dyrevelfærd og dyrs adfærd arbejder for, at dyrevelfærden bliver bedst mulig?

Værsgo til ministeren.

Selv om det er virkelig fristende, skal jeg ikke stå her og gisne om, hvilke personlige præferencer, baggrunde og forhold der gør, at man melder sig ind i forskellige organisationer. Jeg sætter pris på, at folk gør det; jeg er selv medlem af en række foreninger, herunder Venstre, Danmarks Liberale Parti, og det sætter jeg stor pris på. Men jeg skal ikke gå ind i en debat om, hvorvidt det skyldes forskningsbaserede holdninger til dyrevelfærd, eller om det skyldes andet.

Men der er jo ikke nogen tvivl om, at der selvfølgelig er en økonomisk interesse for dem, der holder mink – det er der i øvrigt for os alle sammen.

Hr. Christian Poll.

Det var sådan set ikke den personlige præference, jeg spurgte til. Det, jeg tænker er relevant, er jo, at når en branche eller sammenslutning af producenter udtaler sig om forholdene i deres egen branche, så har de selvfølgelig en direkte økonomisk interesse i det – det, man kunne kalde inhabilitet i nogle sammenhænge – mens når f.eks. en dyreværnsforening, som jo arbejder ud fra et formål, udtaler sig om et emne, har de ikke en direkte økonomisk interesse i at sige det, de siger, fordi der er tale om en almennyttig forening. Er det ikke korrekt?

Værsgo til ministeren.

Jo, der ville i voldsom grad være tale om inhabilitet, hvis det var minkavlerne selv eller dyreværnsforeningerne, som med den kasket på skulle udfolde reglerne på det her område, men det er jo hverken den ene eller den anden af de her parter, der skal det – det er os, der sidder her, og det er på baggrund af Europarådets rekommandation om pelsdyr, at vi gør det. Så habiliteten i de her to grupper er vel sådan set ikke super relevant, al den stund det er hr. Christian Poll, undertegnede og resten af vores 177 kolleger, som udfolder reglerne om det her. Men vi lytter – vi lytter til dyreværnsorganisationerne, og vi lytter til producenterne.

Tak til ministeren. Vi begynder med ordførerrækken. Hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Med beslutningsforslaget her ønsker Enhedslisten over en 5-årig periode at forbyde minkavl i Danmark. Og lad mig sige med det samme, at det mener vi er at gå for vidt. For det første tror jeg ikke på, at det vil føre til en bedre dyrevelfærd, hvis Danmark lukker produktionen ned. Jeg tror, at en så værdifuld produktion vil dukke op et andet sted i verden, og der tror jeg ikke nødvendigvis, at dyrevelfærden bliver på samme niveau, nærmest uanset hvor det så måtte være, snarere tværtimod, for i Danmark er der – trods politiske ønsker om mere – visse tiltag, der sikrer, at der tages hånd om dyrevelfærden. Der er krav om uddannelse for nye minkavlere, efteruddannelse af alle driftsansvarlige og obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler med fire årlige dyrlægebesøg af en dyrlæge.

Derudover udfører Fødevarestyrelsen selv kontrol med dyrevelfærden i minkbesætninger, og branchen har løbende sin egen kontrol. Det er jeg ikke sikker på at andre lande ville kunne leve op til. Endelig er der selvfølgelig også som omtalt branchens egen WelFur-certificering, som er en europæisk mærkningsordning for dyrevelfærd på minkfarme. Det vidner under alle omstændigheder om, at branchen er opmærksom på, hvad forbrugerne efterspørger, og Copenhagen Fur tager kun imod certificerede skind, sådan som jeg er oplyst.

Derudover mener jeg også, at der nødvendigvis må holdes et øje på de samfundsøkonomiske konsekvenser af at sløjfe minkproduktionen i Danmark. Pelsbranchen yder et væsentligt bidrag til eksporten og beskæftiger, som jeg har kunne læse mig frem til, op mod 6.000 mennesker. Jeg synes, det er voldsomt, hvis de alle sammen skal have en fyreseddel, særlig hvis resultatet er, at produktionen og dermed også arbejdspladserne bare flytter et andet sted hen i verden, hvor dyrevelfærden har det endnu værre.

Når alt det er sagt, er det selvfølgelig også Socialdemokratiets ambition, at dyrevelfærden forbedres i Danmark, og det gælder også, når det kommer til minkavl. Derudover deler vi også Enhedslistens bekymring for udviklingen af MRSA på minkfarme, og vi går derfor også meget gerne i dialog om, hvordan vi konkret kan gøre det, hvis vi skal forbedre dyrevelfærden og styrke MRSA-indsatsen i forhold til minkavl. Vi er jo en kreds af partier omkring vores veterinærforlig. Det er en meget bred kreds, som forslagsstillerne også er en del af, og her kan vi jo passende tage emnet op.

Så med de ord håber jeg, at vi får en god og konstruktiv behandling af forslaget i udvalget, selv om Socialdemokratiet altså ikke kan støtte det konkrete forslag.

Tak. Hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten.

Jeg vil bare gerne høre ordføreren, om Socialdemokratiet mener, at mink kan få god dyrevelfærd i et trådbur.

Værsgo.

Jeg mener i hvert fald, at mink kan få bedre dyrevelfærd, og det mener jeg vi hele tiden skal arbejde for. Det mener jeg også at veterinærforliget er udtryk for. Og jeg mener også, at branchens egen bevidsthed om emnet skubber tingene i den retning. Så jeg mener godt, at vi kan forbedre dyrevelfærden. Hvis ikke vi havde ambitioner om det, ville vi være ilde stedt. Men det har vi.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Det tager jeg som et ja. Om det bliver godt nok, kan man så være i tvivl om. Endnu en gang skal vi så også høre argumentet om, at så rykker produktionen bare til udlandet, og det er nærliggende at tro – i hvert fald i henhold til, hvad der bliver snakket om i pressen – til Kina.

Jeg synes bare, det er vigtigt at nævne for ordføreren, hvis han ikke ved det, at de produktionssystemer, som man i langt overvejende grad bruger til minkproduktion i Kina, sådan set følger danske standarder, det er danske staldsystemer.

Så jeg vil bare høre, om ordføreren har belæg for, at dyrene skulle få dårligere dyrevelfærd af, at produktionen eventuelt skulle rykke ud, når vi samtidig kan se, at markedet er presset, og at den danske produktion kommer til at falde med 30 pct. det næste år.

Værsgo.

Altså, jeg har ikke belæg for at kunne sige, at det hele rykker til Kina. Jeg kan også finde på andre steder, hvor der produceres mink. Men hvis vi antager, at det blev Kina, ville man jo så i spørgerens logik få en sidestilling af dyrevelfærden og dermed ikke nogen forværring, hvad jeg antyder kan blive tilfældet, hvis produktionen rykker andre steder hen.

Men bundlinjen bliver jo for de danske lønmodtagere på Vestegnen og i produktionsleddene et klokkeklart tab af arbejdspladser. Det bliver en fyreseddel. Det bliver lønmodtagere i Danmark, der tjener til deres daglige brød i den her branche, som skal vinke farvel til det her arbejde, uanset om det bliver Kina, Polen, Ungarn eller et andet sted.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karina Due, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Da jeg blev dyrevelfærdsordfører, havde jeg ét syn på minkbranchen. Jeg havde som mange andre set nogle forfærdelige klip på internettet og troede, at det var virkeligheden. Nu tager jeg mit arbejde som dyrevelfærdsordfører meget alvorligt, så naturligvis har jeg undersøgt, hvordan det hele egentlig hænger sammen. Jeg har brugt en del tid på at besøge minkfarme, ikke bare én gang, men flere gange, både på besøg, hvor jeg er inviteret, og på uanmeldte besøg, og jeg har også været med på sidelinjen, når der er blevet certificeret til konceptet WelFur.

Jeg regnede jo med, at jeg skulle ind i nogle stalde, hvor dyrene skreg og måske led. I stedet blev jeg mødt af nogle mink i burene, som enten legede eller lå og hyggede sig med en lur og bare lå og gassede sig. Overalt var der roligt, og dyrene så ud til at have det rigtig godt. Det var jo noget af en øjenåbner. Derfor har jeg undersøgt en masse ting, for jeg synes faktisk, det er ret interessant, det her.

WelFur er en certificering, som kun godkender de minkavlere, der lever op til nogle meget, meget høje krav om dyrevelfærd, faktisk meget højere end dem, vi sætter som regler herhjemme. De kontrollerer en masse aspekter, og ud over de helt åbenlyse parametre som dokumentation, foder, bure osv., kontrollerer de også minkenes mentale tilstand, altså hvor trygge minkene er, hvor legesyge de er, om de er aggressive og sådan noget. Det er det eneste sted, jeg, når jeg har været ude, har oplevet, at man har kontrolleret nogle dyrs mentale sundhed, og det må jeg indrømme at jeg faktisk var lidt betaget af. Hvis man havde det niveau inden for opdræt af alle dyrearter, ville jeg ikke have ret meget at lave som dyrevelfærdsordfører.

Så en gang imellem er det faktisk en rigtig, rigtig god investering at bruge noget tid på at tage ud i Produktionsdanmark og se, hvordan virkeligheden er. Vi skal være meget efter dem, der gør det skidt, men vi skal altså ikke drive en hetz mod dem, der gør det rigtig godt. Jeg tror faktisk, vi kan være stolte af det niveau, minkbranchen har i Danmark.

Så kunne man så igen vende spørgsmålet om og spørge, hvad der ville ske, hvis vi forbød minkavl i Danmark. For det første ville der jo være mange tusinde mennesker, der blev arbejdsløse. Det er den første umiddelbare konsekvens af et forbud. Og så tror jeg faktisk ikke, at folk rundtomkring i verden ville stoppe med at købe pels. Farmene ville flytte til lande, hvor vi ikke ville have nogen mulighed for at have indvirkning på dyrevelfærden, og vi ville heller ikke have nogen mulighed for at holde øje med dem. Der er slet ikke nogen tvivl om, at dyrene ville få det betydelig anderledes, end de har her i Danmark, for vi er trods alt et land, der værner om dyrevelfærden, og det skal vi blive ved med.

Vi kan derfor ikke støtte et forbud mod minkproduktion i Danmark.

Tak. Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører plejer ikke at være bleg for at lytte til de rigtig mange fornuftige dyreværnsorganisationer, som vi har i Danmark. Når der ikke er en eneste dyreværnsorganisation i hele Europa, som siger, at man kan lave god dyrevelfærd for mink i bure, sætter det så ikke nogle tanker i gang hos ordføreren?

Mink er til forskel fra de andre husdyr, vi har, rovdyr. De er solitære dyr; det betyder, at de lever alene. De er også territoriale dyr, hvilket betyder, at de forsøger at opretholde deres territorium. Vi kan altså ikke sammenligne dem med en ko eller en gris eller en kylling.

Men undrer det ikke ordføreren, eller bliver ordføreren ikke lidt forvirret, når ordførerens egen holdning er anderledes end den, som alle – alle – dyreværnsorganisationer, selv dem, som ordføreren plejer at være enig med, har, og de altså ikke stemmer overens?

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, tager jeg faktisk mit arbejde som dyrevelfærdsordfører meget, meget alvorligt. Derfor lytter jeg til alle de dyreværnsorganisationer. Mange gange er det en ideologisk holdning, om man er for eller imod det ene eller det andet. Jeg er ikke på minkfarmernes side, og jeg er heller ikke på dyrevelfærdsorganisationernes side; jeg er på minkenes side. Når jeg tager ud i virkeligheden og ser, at der ikke er noget at sætte en finger på – jo, det er et dyr i bur, og det er en hamster også – så er det jo faktisk gode forhold. Så svaret er nej.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg synes, det klinger utrolig hult, og jeg synes, at det ligefrem er hyklerisk fra ordførerens side at sige, at hun er på minkens side, men erkender, at mink skal leve i bur, når vi ved – og jeg har lige forklaret ordføreren det – hvad der ville være almindelig dyreadfærd for en mink.

Men så vil jeg godt stille et andet spørgsmål. Kopenhagen Fur gav ved sidste valg partistøtte til en række partier. Under folkemødet i sommers var ordførerens partikollega fru Pia Adelsteen bl.a. med til sådan et arrangement hos Kopenhagen Fur. Har Dansk Folkeparti fået partistøtte fra Kopenhagen Fur, og har det eventuelt haft indflydelse på Dansk Folkepartis holdning?

Ordføreren.

Ved du hvad, det aner jeg ikke noget som helst om! Jeg har aldrig nogen sinde fået så meget som fem flade øre fra Kopenhagen Fur. Det kan jeg stå og sige fuldstændig ærligt. Og så kan jeg slet ikke se, at det har noget med det her emne at gøre.

Det må jeg give ordføreren ret i. Jeg tror, vi skal holde os til selve forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Danske mink er i verdensklasse, danske minkavlere producerer verdens bedste minkskind, kvaliteten er i top, og danske minkskind er efterspurgt i store dele af verden. Og i Danmark er vi blandt de bedste, når det kommer til dyrevelfærd. Det er også derfor, Danmark kan stå for godt 17 pct. af den samlede verdensproduktion af skind. Dyrevelfærden er høj, og derfor er skindkvaliteten også i orden og høj. Minkproducenterne har indført branchemæssige retningslinjer for god produktion, som det også er fremgået tidligere i debatten. Det er altså en branche, der tager dyrevelfærden alvorligt og gør noget ved det.

Den danske minkproduktion tjener mange valutakroner hjem til Danmark. Eksporten er i milliardklassen og hjælper godt med til at finansiere vores velfærdssamfund, og vi skal sikre gode erhvervs- og udviklingsmuligheder til hele branchen, som forgrener sig langt ud i det danske samfund og skaber rigtig mange arbejdspladser i Danmark. Det er en fornøjelse at besøge de gode danske minkfarme, ligesom det er en glæde at se den udvikling, der foregår i branchen, ikke alene i produktionen på farmene, men også i den efterfølgende bearbejdning, det kreative design, salget osv.

99 pct. af produktionen eksporteres, så det er altså en central faktor for samfundsøkonomien, som Enhedslisten med det her forslag så vil lukke. Man skulle ikke tro, at Enhedslisten havde overvejet konsekvenserne af deres forslag. Enhedslistens forslag ville medføre, at produktionen flyttede ud af landet, og det ville jo ikke give bedre dyrevelfærd.

Så Venstre afviser forslaget, og jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også afviser det.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Ministeren svarede ikke før på mit spørgsmål, så nu prøver jeg at spørge Venstres ordfører i stedet for. Der ligger et WelFur-program for mink, som er det, man hver gang henviser til skulle give god dyrevelfærd, til trods for at det kun måler dyrevelfærd inden for det eksisterende produktionssystem, altså i mink. Der findes også et WelFur-system, som skulle give god dyrevelfærd for ræve. Det findes i dag i de lande, hvor det stadig er lovligt at avle ræve.

I Danmark har vi sammen, også ordførerens eget parti, stemt for at forbyde ræveavl. Kan ordføreren ikke se, at det virker underligt, at vi siger, at det ene WelFur-system – det, der handler om ræve – af dyreetiske grunde ikke er godt nok, men når det handler om mink, er det godt nok?

Værsgo.

Nej, det kan jeg ikke se nogen problemer i. Vi har lavet en aftale om det, og for så vidt angår svaret på det, kan jeg henvise til de svar, som ministeren allerede har givet tidligere i debatten.

Tak. Så er det den næste ordfører, hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Mange tak for det. De danske minkavlere er bestemt under pres. Der er faldende priser på markedet, og det betyder en mindre omsætning, mindre vækst og færre arbejdspladser. Men den danske minkbranche er bestemt også under pres fra anden side med øget regulering, ønske om forbud osv. Og i den debat kan man faktisk godt glemme lidt, hvor dygtige de danske minkavlere i virkeligheden er. De producerer et af de mest efterspurgte produkter inden for skind i verden, og det gør de jo kun, fordi de passer meget godt på deres dyr.

Gennem årtier er der blevet forsket i dyrevelfærd på de danske minkfarme, og globalt set er den danske branche bredt anerkendt for sine høje dyreetiske og dyrevelfærdsmæssige standarder. Men debatten i Danmark har måske nok været skæmmet af nogle ganske få billeder af syge dyr, som man formentlig ville kunne finde hos selv den mest, hvad skal jeg kalde det, økologiske avler af fritgående dyr i Danmark. Desværre er det alle de billeder, der sidder på nethinden og jo også på nethinden hos Enhedslistens forslagsstillere.

Men virkeligheden er bare en helt anden, som fru Karina Due også tidligere rigtig fint har beskrevet det her fra talerstolen. Hvilken interesse skulle danske minkavlavlere i virkeligheden have i at mishandle dyrene og dermed også ødelægge de dyrebare skind. De billeder, vi har set, er bestemt ikke repræsentative for langt størstedelen af mink i de danske stalde.

Der er brug for, at vi letter presset på et erhverv, som jo faktisk tjener milliarder af kroner til Danmark i eksport, og som skaber vækst og arbejdspladser, i særdeleshed i dele af landet, hvor den slags ikke umiddelbart hænger på træerne. Og derfor støtter Liberal Alliance heller ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. I Alternativet har vi ikke udviklet en samlet dyrevelfærdspolitik, og derfor har vi ikke i vores demokrati endnu forholdt os til minkavl. Så det, vi gør i Alternativet, er, at vi laver medlemsmandat på den her sag, og det vil sige, at jeg ikke i dag kan sige, hvad vores mandat er, men det finder vi ud af på mandag. Vi sender besked ud til vores medlemmer i dag, og så har de en frist til på mandag, og afhængig af hvad vores medlemmer siger, er det sådan, vores stillingtagen bliver til det her forslag.

Noget af det, som vi vil sende ud, vil jeg lige ridse op her. Man kan jo på den ene side sige, at mink blot er et af mange husdyr i landbruget. Der har været minkhold og skindproduktion i mange generationer, og det er generelt accepteret, og det plejer vi. Så det kunne være et argument imod et forbud. Man kan også sige, at den danske minkbranche har gennemført en række forbedringer og derfor er foran en række andre lande med hensyn til dyrevelfærd og andre forhold. Så er der sammenligningen med det her med ræve, som har været oppe i debatten flere gange, og hvor vi jo altså har forbudt det samme med ræve, og man kan både have en holdning for og imod, om mink og ræve ligner hinanden, eller om de er grundlæggende forskellige. Man kan også tage den her diskussion, der handler om, om det er rimeligt at holde dyr alene på grund af tøjproduktion, pelsproduktion, eller bør man gøre det ved mere at have helheden for øje, altså både producere fødevarer og tøj af samme produkt. Det er med reference til, at vi jo går med lædertøj, som også er et skindprodukt. Endelig er der miljøaspekterne, hvor man kan sige, at et minkprodukt holder rigtig længe, ofte i flere generationer, og det kunne tale for det.

På den negative side kan man sige, at mink jo i dag adskiller sig fra alle de andre husdyr, vi holder, ved at være et territorielt rovdyr, og det vil sige, at deres naturlige adfærd ligger meget langt fra små bure, som de holdes i i dag. Græssende flokdyr, som vi holder flest af, kan vi godt finde måder at holde på, som ligger forholdsvis tæt på deres naturlige leveformer, men det er mindre indlysende for mink, at det er muligt at lave noget, der ligner naturlige forhold. Og så kan man sige, at der er den her problemstilling med, om det er i orden at holde dyr alene til en tøjproduktion, og der kan man have nogle markedstilgange. F.eks. er det sådan, at der efterhånden er rigtig mange på markedet, altså modehuse og tøjkoncerner, som går ud og tager en aktiv stilling til mink, og som jo nok vil påvirke markedet i forhold til efterspørgslen, og der kunne man jo godt sige, at man fra dansk hold så skulle reagere på det. Endelig er der den forholdsvise høje miljøbelastning, der er ved at minkhold, som også påvirker Danmark.

De her forskellige fordele og ulemper ved at stemme for eller imod det her forslag er altså noget, vores medlemmer tager direkte stilling til over de næste dage, og jeg vil derfor til andenbehandlingen, tredjebehandlingen vende tilbage med vores endelige stillingtagen.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Jeg respekterer selvfølgelig, at man i Alternativet tager grundige diskussioner, når man skal finde sin holdning til konkrete politiske områder, men jeg vil stadig godt spørge ordføreren – bare lige for at finde ud af, hvor sådan en linje skal være: Mener ordføreren, at mink kan få god dyrevelfærd i et bur? Vi ved, at mink er rovdyr, som er anderledes end alle de andre dyr, vi holder, vi ved, at mink er territoriale dyr, der lever langs flodbredder, langs moser og har store arealer som de territoriale og solitære dyr, de er.

Værsgo.

Min rolle her lige nu i forhold til vores medlemmer i Alternativet er, at jeg skal forholde mig forholdsvis neutralt, men jeg kan jo bekræfte, at der ikke er dyrevelfærdsorganisationer, der peger på løsninger for mink i trådbure. Så ja, jeg vil bekræfte det, som forslagsstilleren fremhæver her, altså at det kan se ud, som om at i hvert fald de organisationer, der arbejder for dyrevelfærd, ikke lige kan se løsninger.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det. Vi er selvfølgelig fra radikal side optaget af både dyrevelfærd og bæredygtighed. Jeg er af det indtryk, at minkavlen herhjemme foregår på et betryggende niveau, reglerne bliver overholdt, minkene er, mener jeg, i betydelig grad tilpasset et liv i fangenskab, og så aflives de på stedet. Jeg har selv set aflivning sidste år på en minkfarm, og det er jo en kæmpe kontrast til den debat, vi havde tidligere i salen i dag om dyretransporter. Disse dyr transporteres ikke, de aflives på stedet.

Desuden er det en ganske bæredygtig produktion. Foderet er affald fra slagte- og fiskeindustrien, og der er jo altså til overflod et meget veldokumenteret WelFur-program, som jo altså både er gennemskueligt, og som også bliver overholdt. Så alt i alt synes jeg, at man, industriens størrelse taget i betragtning, ikke skal forbyde minkavl herhjemme. Jeg synes, at det foregår på betryggende vilkår, og vi støtter ikke forslaget fra radikal side.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Det er fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti.

SF støtter en udfasning af minkavl af sådan helt principielle grunde. Mink er et aktivt rovdyr, hvis natur er, at den færdes alene over store områder til lands og i vandet. At opdrætte dem i små bure uden mulighed for at løbe, springe, svømme og jage og i nærhed af mange andre mink er at gå stik imod deres naturlige behov som territoriale og solitære dyr.

Så længe det er tilladt at have minkavl, arbejder vi i SF for forbedringer, både hvad angår dyrevelfærd, miljøbelastning og begrænsning af MRSA, og vi er ligesom resten af Folketinget med i veterinærforliget. På mange punkter anerkender vi også, at man i den danske minkproduktion har arbejdet for at forbedre forholdene, men det ændrer ikke ved, at det er svært at forestille sig, at der kan skabes en kommerciel produktion, som kan sikre minkene de forhold, som er nødvendige i forhold til deres naturlige behov, sådan som også dyreværnsorganisationerne har udtrykt det.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at et forbud i Danmark ikke så gerne skulle føre til et øget opdræt andre steder. Derfor er det vigtigt, at man i forbindelse med en udfasning pålægger regeringen at arbejde for en europæisk og global reduktion af opdræt af pelsdyr, som ikke er domesticerede, og som dermed har en naturlig adfærd, som ikke kan tilgodeses i bur. Rigtig mange europæiske lande, senest Norge, er allerede i gang med en udfasning af minkopdræt. Andre steder har man skærpet reglerne så meget, at det i praksis vil udfase minkproduktionen. Så udviklingen går den rette vej, nu skal Danmark bare med på vognen.

Hr. Kristen Touborg, som var SF's dyrevelfærdsforkæmper, havde en aktiv rolle i, at det lykkedes at få udfaset rævehold og ville på samme måde have kæmpet for det samme i forhold til minkavl. Dengang vedtog man at udfase rævehold over 15 år, og om det er realistisk at gøre det for mink på 5 år, ved jeg ikke, men det må vi jo drøfte i udvalgsbehandlingen. Men når vi nu kunne opnå bred politisk enighed om af dyrevelfærdsmæssige årsager at stoppe for ræveopdræt, burde vi også kunne gøre det med mink. Så med de ord støtter vi forslaget om en udfasning af minkavl.

Tak for det. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten.

I Norge, Storbritannien, Holland, Østrig, Kroatien, Luxembourg, Belgien, Slovenien, Serbien, Tyrkiet, Makedonien og Bosnien-Hercegovina har man gjort det, som Enhedslisten i dag foreslår. Det er alle lande, hvor man allerede har indført et forbud mod eller er i gang med udfasning af minkavl.

I Tyskland og Schweiz har man indført så skrappe regler for hold af dyr, at der i praksis allerede nu eller på sigt også vil komme et forbud mod minkavl. I Polen, Irland, Litauen og Estland diskuterer man lige nu kraftigt, om minkavl skal forbydes eller udfases. Så det er altså ikke taget ud af det blå, når vi i dag foreslår at forbyde minkavl i Danmark.

I rigtig mange lande i Europa har man allerede taget vigtige skridt i forhold til at forbyde en produktionsform, som hører fortiden til. Forslaget, vi behandler i dag, er altså et forsøg på at få Danmark til at stå sammen med nogle af de mange lande i Europa, som allerede har forbudt eller er i gang med at udfase minkavl. Og historien viser jo lige præcis, som flere ordførere også har nævnt, at vi har kunnet tage det skridt før.

I 2009 indførte Folketinget et forbud mod ræveavl. Mink er præcis ligesom ræve rovdyr, der ikke bør holdes i bure og aldrig vil kunne få ordentlig dyrevelfærd i et bur. Dengang, ligesom det bør være nu, var det også et dyreetisk hensyn, der vejede tungest, da et bredt politisk flertal satte en stopper for ræveavl. For minken og ræven er modsat vores andre husdyr et rovdyr. Mink er ikke domesticerede ligesom køer og grise, som i 1.000 år har været i menneskers varetægt. Mink er vilde dyr med alle deres instinkter intakt.

Mink lever i naturen på meget store territorier, som strækker sig over flere kvadratkilometer, typisk langs floder og ved moser. Og minken er ikke kun et territorialt dyr, men også et solitært dyr. Det betyder, at minken i naturen færdes alene, og at det ligger i dens natur at forsvare store territorier på mange kvadratkilometer. Mink har heller ikke uden grund svømmehud. Det har de, fordi de fra naturens side er lavet til at jage under vand, og de dykker gerne ned til 6 m og kan svømme op til 35 m under vand.

Men i Danmark holder vi disse territoriale dyr, der fra deres naturs side er skabt til at jage i floder og færdes over store områder, i små bure på, ja, hvad der svarer til størrelsen af en avis. Her holdes de uden mulighed for at kunne svømme, uden mulighed for at kunne jage, klatre i træer eller i det hele taget udvise bare et minimum af deres naturlige adfærd.

Ud over at være territoriale er mink som nævnt også solitære. Det vil sige, at de færdes og trives alene. At mink er solitære dyr, gør det også yderst problematisk, at de opdrættes på store farme med mink i titusindvis i bure i lange rækker helt tæt op ad hinanden. De trange og helt unaturlige forhold for minkene både stresser dem og gør, at de også ofte udviser tvangsadfærd. Det kan de gøre, ved at de bider i deres egen pels, bider de andre mink i buret – altså decideret kannibalisme – eller faktisk bider deres egne unger ihjel.

Mink i bure udviser også ofte stereotyp adfærd ved at vandre hvileløst rundt eller ved at være fuldkommen apatiske. Det er altså adfærd, som vi ikke ser i naturen, og det er det, som forskerne kalder mistrivsel. Ifølge dyreadfærdsforskere er territorialadfærd og aggression en naturlig egenskab for et rovdyr som minken. Det er derfor ikke dyrenes temperament, der er noget galt med, men de betingelser, hvorunder de huses af mennesker.

På trods af at der er indført regler om det, man kalder miljøberigede bure, hvor der skal være hylder, halm og rør, finder vi stadig mange bidskader ude på farmene. Samtidig ser vi, at stadig flere mink holdes i såkaldt gruppeindhusning, hvor endnu flere mink er sammen end ved de traditionelle parvise indhusningsmetoder. I stedet for at udvikle sig i retning af bedre dyrevelfærd for mink udvikler produktionen sig på en måde endnu længere væk fra minkens natur som et solitært og territorialt dyr.

Ligemeget hvor meget pelsbranchen taler om bæredygtig produktion med god dyrevelfærd, er og bliver det ikke muligt at indrette en kommerciel produktion, hvor mink kan trives, for det kan simpelt hen ikke lade sig gøre at miljøberige og kontrollere sig ud af det grundlæggende problem, at man ikke kan opdrætte territoriale og solitære rovdyr i små bure. Ud over at det rent dyrevelfærdsmæssigt er helt uacceptabelt at holde rovdyr i små bure, er der også en række alvorlige både sundheds- og miljøgener forbundet med minkavl – gener, som rigtig mange naboer til minkfarme rundtomkring i landet må leve med.

I en tredjedel af de danske minkfarme er der også fundet den multiresistente MRSA-bakterie, og det er altså ikke kun minkene, der bærer rundt på MRSA-bakterien, det er også medarbejderne på minkfarmene. Sundhedsstyrelsen anser nu det at arbejde på en minkfarm eller det at bo i en husstand med en, som arbejder på en minkfarm, for at være en speciel risikosituation i forhold til MRSA. Læg så dertil problemerne med alvorlige lugtgener og fluer og ikke mindst den negative påvirkning, som minkfarmene har på naturen.

Lidelserne hos minkene og den negative indvirkning på både miljø og sundhed virker jo helt tåbeligt, når man tænker over, hvad det egentlig er for et produkt, vi har med at gøre. Der er jo ikke tale om et livsnødvendigt produkt, som vi hver især har brug for. Der er tale om et produkt, som er ren og skær luksus. Der er ingen, der dør af kulde, hvis vi stopper med at producere minkskind, og der er intet til hinder for at erstatte minkskind med andre materialer. Mink kan erstattes med pels, der kommer fra jagt, og mink kan også erstattes med biprodukter fra fødevareproduktionen, eller man kan hoppe med på den nyeste trend og bruge kunstig pels af andre materialer, som efterhånden faktisk har både samme kvalitet og æstetiske værdi som pels fra mink. Der er altså masser af muligheder, der ikke indebærer, at rovdyr skal holdes i små bure.

Armani, Gucci, Hugo Boss, Tommy Hilfiger, Calvin Klein og H&M – en masse modemærker, som jeg ikke kender så meget til – er blandt nogle af de modehuse, der af dyrevelfærdsmæssige årsager har fjernet pels fra mink og andre pelsprodukter fra deres kollektioner. Ligeså var London Fashion Week i 2018 helt pelsfri. Det viser jo, at også dele af modebranchen faktisk bakker op om at stoppe en dyreetisk uforsvarlig produktion.

Danmark er verdens største producent af minkskind, og der er omkring 1.300 minkfarme tilbage i Danmark. De producerer årligt omkring 17 millioner skind. Og ja, selvfølgelig vil et forbud mod minkavl – hvad flere af ordførerne også har adresseret – gøre ondt på nogle af minkavlerne. Vi skal så også huske, at i forhold til en del af de minkavlere, der er der nu, vil det – hvis vi laver en udfasningstid på 5 år – passe med, at de rammer pensionsalderen. Selvfølgelig vil det gøre ondt på nogle minkavlere, men vi kan altså ikke blive ved med at lukke øjnene og sætte økonomien over fuldstændig basal dyrevelfærd for millioner af dyr. Selvfølgelig skal vi i Danmark i 2019 ikke have en produktion af helt unødvendige luksusprodukter, som indebærer, at 17 millioner rovdyr skal holdes i små bure. I Enhedslisten mener vi derfor, at det er på tide, at vi får afskaffet en produktionsform, der mildest talt hører fortiden til, og at minkavl derfor skal udfases over en 5-årig periode.

Jeg vil gerne sige tak til SF for at støtte op om forslaget. Jeg glæder mig meget til at høre, hvad man finder ud af i Alternativet. Derudover er det jo trist, at der ikke kan findes et flertal i Folketinget, som det ser ud lige nu. Vi plejer ellers i Danmark at bryste os af, at vi har høj dyrevelfærd. Men når det lige præcis handler om minkene, er der jo en lang, lang række andre lande – lande, vi normalt sammenligner os med – som er gået forrest. Jeg synes, vi skal følge efter den lange række af lande. Tak for ordet.

Tak. Der er en kommentar fra fru Karina Due, Dansk Folkeparti.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, som hele tiden snakker om, at minken er et rovdyr, om ordføreren ikke er klar over det store avlsarbejde, der igennem hundreder af minkgenerationer har ligget bag den produktionsform, man har i dag. Det er dyr, som er domesticerede; det er dyr, som ikke har de samme drifter eller de samme instinkter, som et rovdyr har. Er ordføreren slet ikke klar over, hvad det er for et avlsarbejde, der har ligget bag? De mink, der bliver produceret i dag, ville aldrig kunne klare sig i naturen.

Værsgo.

Jamen tak for spørgsmålet fra DF's ordfører. Jeg vil bare starte med at slå fast: Mink er ikke domesticerede dyr. Og der er også lavet forskning, hvor man tager mink, der bliver brugt i den helt almindelige minkproduktion, og sætter dem ud i naturen. Og det, der faktisk sker, når man gør det, er, at man finder ud af, at lige præcis alle deres naturlige instinkter er intakte. De jager på præcis samme måde, som vilde mink gør. De svømmer på præcis samme måde, som vilde mink gør. De klatrer i træer på præcis samme måde, som vilde mink gør. Så jeg køber simpelt hen ikke den præmis, som ordføreren sætter op.

Ordføreren for en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg har et ganske kort spørgsmål: Hvornår har hr. Rasmus Vestergaard Madsen sidst været ude at besøge en minkfarm?

Værsgo.

Det var jeg i 2013, da jeg gik på landbrugsskole. Da besøgte jeg minkfarmen på Foulum, som hører under Aarhus Universitet.

Christian Poll, Alternativet.

Jeg ville bare lige høre, om ikke ordføreren kan bekræfte, at det i forhold til dyrevelfærd kan være svært ved selvsyn at få et samlet indtryk af, om dyrevelfærden egentlig er i orden. Altså, f.eks. er der jo mange mennesker, der tror, at når en hund gaber, er den søvnig. Men når en hund gaber, er det jo typisk et udtryk for – når man kender hundes adfærdsmønster – at den vil dæmpe en konflikt. Og det kan være svært at regne den slags ud, så man har jo faktisk brug for saglig viden, hvis man skal vide, om dyrevelfærden er i orden.

Værsgo.

Det er fuldstændig korrekt, at dyrevelfærd ikke er så simpelt at læse sig til eller se sig til. Det er også korrekt, at dyrevelfærd ikke bare kan måles på en ydelse eller en produktivitet, for vi har dyr i det danske land, som er avlet til blot at skulle producere, uden at de nødvendigvis har god dyrevelfærd.

Men jeg vil også lige knytte et par ord til, hvor det lige præcis er, det går galt. Det er jo det her WelFur-system, hvor man siger: Inden for de her produktionsrammer kan man lave god dyrevelfærd. Det er lidt det samme, som når man siger: Jo, det er da rigtig godt, at hos en konventionel svineproducent, som har fikserede søer, får søerne ikke skuldersår. Men det, at soen ikke får skuldersår, betyder jo ikke, at soen har god dyrevelfærd. Altså, det er den ramme, som man arbejder inden for i dag. Det er det bur, man arbejder inden for i dag. Og det kan man ikke sige giver god dyrevelfærd.

Tak.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.