Spm. nr. S 376

20) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Rasmus Prehn (S) (medspørger: Christian Rabjerg Madsen (S) ) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at kinesiske virksomheder i 2021 fortsat kan sende en pakke/et brev med Postnord for cirka det halve af, hvad danske virksomheder kan, jf. artiklen »Derfor koster det så lidt at få en pakke fra Kina« i Politiken den 1. januar 2018?

Rasmus Prehn for oplæsning.

Tak, formand. Mener ministeren, at det er rimeligt, at kinesiske virksomheder i 2021 fortsat kan sende en pakke eller et brev med PostNord for cirka det halve af, hvad danske virksomheder kan, jf. artiklen »Derfor koster det så lidt at få en pakke fra Kina« i Politiken den 1. januar 2018?

Ministeren.

Nej, jeg synes ikke, at det er rimeligt, men det er vigtigt at have for øje, at der i spørgsmålet tales om forskellige regelsæt og dermed forskellige afregningssystemer. Hvor meget en kinesisk virksomhed betaler i porto til den kinesiske postvirksomhed for at få sendt sine varer ud af Kina, har vi ikke indflydelse på her i Danmark. Det, som Danmark kan prøve at opnå indflydelse på, er spørgsmålet om, hvor meget den kinesiske postvirksomhed skal betale til PostNord Danmark for at få sine forsendelser omdelt til modtagere i Danmark. Der er her tale om de såkaldte terminalafgifter, som afregningssatserne for breve kaldes i det internationale postforbund Universal Postal Union, UPU.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at afregningssatserne i UPU aftales for en 4-årig periode ad gangen, så satserne for perioden 2018-2021 ligger fast, og et flertal af de 192 medlemslande skal være enige om ændringer i satserne. For postforsendelser fra danske virksomheder til modtagere i Danmark gælder, at det er Post Danmark, som fastsætter taksterne under hensyn til principperne i postloven om omkostningsægthed, gennemsigtighed og ikkediskrimination.

Spørgeren.

Mange tak til ministeren for det her udførlige svar. Det ligger jo meget i forlængelse af sidste spørgerunde. Jeg skal også indrømme, at hr. Christian Rabjerg Madsen og jeg lige talte om, om det nu var at stramme den at tage to spørgsmål i træk, for vi har jo ligesom været rundt om det. Men vi synes alligevel, at nu her, når vi får svarene, også i sidste runde, giver det faktisk god mening lige at få en længere runde om det her, for det er jo helt principielt og helt afgørende, at der er fair konkurrence – det gav ministeren også udtryk for sin principielle tilslutning til. Hvis det er, man skal have virksomheder, der konkurrerer, må der være ens vilkår at konkurrere på. Her har vi en situation, hvor kinesiske virksomheder kan sende post til Danmark langt billigere, end danske virksomheder kan. Det virker jo helt urimeligt. Ovenikøbet er der også noget, der tyder på, at de systematisk snyder med toldbetalingen – det tog vi op med skatteministeren – så det her er virkelig problematisk.

Ministeren siger så, at han har gjort, hvad han kunne i forhold til at instruere sine embedsmænd om at løse den her problemstilling. Al ære og respekt for det; vi kan jo se, at det allerede har haft en effekt, eftersom der er blevet lavet en aftale, så stor cadeau for det. Men har ministeren ikke selv som en del af sit eget politiske arbejde, når ministeren alligevel har været ude i internationale sammenhænge og forhandlet med kollegaer på det her område, haft den mission at tage emnet op med de lande, som er involveret her? Det kunne jo godt være, at ministeren havde haft en lap med de allerbedste argumenter i inderlommen, og hver gang han havde mødt en udenlandsk minister på området, havde nævnt: Kan vi ikke finde en løsning her, for det er da helt urimeligt – alle må være enige om, at vi skal have fair konkurrence, og så har vi den her situation, skal vi ikke få den løst? Altså, kan ministeren slet ikke redegøre for en aktivitet på det her område, som ministeren selv har gjort? Er det kun embedsmændene, der har ordnet det her?

Ministeren.

Jeg kan oplyse, at jeg ikke er den mest rejsende minister. Jeg opfatter det sådan, at Danmarks transport-, bygnings- og boligproblemer findes i Danmark og ikke ude i den store verden, og derfor koncentrerer jeg mig om at løse problemerne her. Jeg er dog af og til i Bruxelles til møde med andre EU-lande, og der drøfter vi jo ting og sager. I den kreds finder man formentlig ikke mange, der er modstandere af, at Kina skal betale noget mere for at sende varer til EU. Så det ville være at sparke en åben dør ind at tage det op over for de lande, om end man godt kunne sætte det på EU-dagsordenen måske, hvor EU kan forhandle noget mere, og det skal man selvfølgelig tilstræbe, hvis man kan det.

Spørgeren.

Al ære og respekt for ministerens syn på rejseri. Jeg tror heller ikke, at vi synes, at man skal rejse unødigt, men vi ved jo bare, at det er ved de internationale møder, at der er chance for at sætte en dagsorden. Der kunne det godt være at ministeren havde rejst den her problemstilling, og jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om, i hvilket omfang han har gjort det over for EU-kollegaerne. Derudover kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad ministeren har gjort i forhold til udenrigsministeren, som jo er en partifælle, for at rejse den her problemstilling, sådan at man ved møder med Kina og andre rejser den her problemstilling.

Ministeren, værsgo.

Jeg har ikke rejst postproblemstillingen i EU-regi endnu. Den tid kan komme, hvor det er på dagsordenen, og hvor det vil være relevant at rejse den problemstilling. Når jeg har været til EU-ministerrådsmøde, har problemerne handlet om cabotageregler, social dumping, også social dumping på flyområdet, flyregler og den slags ting, hvor jeg har gjort min indflydelse gældende på områder, som jeg også opfatter at hr. Rasmus Prehns parti synes er meget vigtige. Det har jeg så gjort på vegne af Danmark og på vegne af et flertal i Danmark. Nogle gange handler det jo også om, at man skal vælge at tage sine kampe på det rette tidspunkt.

Så er det medspørgeren, hr. Christian Rabjerg Madsen. Værsgo.

Tak for det. Er situationen den, at ministeren intet har foretaget sig personligt for at løse det her problem?

Ministeren.

Jeg tror, at jeg er den første minister på området, som overhovedet har rejst problemet i Transportministeriet. Jeg tror, uden at jeg dog ved præcis, hvad andre har gjort, at det først er med mig som minister, at problemet har været oppe og er blevet vendt, og at man har igangsat de ting, som man mener at kunne igangsætte for at kunne komme det i møde, herunder undersøge sagen til bunds og finde ud af, hvad der skal til for at få tingene ændret, samt undersøge, hvordan man ville kunne opbygge en alliance af lande, der ville kunne gøre noget.

Spørgeren.

Ministeren sagde i et tidligere svar, at de fleste lande i UPU-sammenhæng er udviklingslande, og at det derfor kan være vanskeligt at rykke noget, for der vil altid være flertal for at blive i den billigere kategori. Men internationalt samarbejde er jo kendetegnet ved at være det, som man i spilteorien vil kalde for gentagne spil: Så mødes man i UPU, så mødes man i EU, så mødes man i FN. Derfor kan man jo bruge de forskellige sammenhænge til at lægge et pres på dem, også i UPU-sammenhæng. Derfor vil jeg bare kraftigt opfordre ministeren til at tage et selvstændigt initiativ i den her sag og benytte f.eks. EU-sammenhænge til at løfte den, for det er jo noget, som koster danske arbejdspladser, og som koster PostNord ganske betydelige summer.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg kan forsikre om, at jeg vil rejse problemstillingen alle de steder, hvor jeg tror det vil være til gavn for sagen. Og jeg kan forsikre om, at den her sag ligger mig mindst lige så meget på sinde som de socialdemokratiske spørgere, for når man nu er liberal, er det med fair og lige konkurrence uden statstilskud faktisk noget, man fra naturen af går meget op i – hvorimod vi jo oftere ser, at socialdemokraterne synes, at nogle bestemte skal begunstiges med statstilskud.

Tak til medspørgeren, og så er det sidste runde. Hr. Rasmus Prehn.

Jeg er rigtig glad for, at vi fik stillet de her spørgsmål, for det er et meget, meget vigtigt emne. Men det er alligevel lidt overraskende, når vi ved, hvor vigtigt det er for Liberal Alliance og for ministeren, at der er fair konkurrence, at høre, at det har knebet lidt med det personlige engagement i forhold til det her – altså, det her er noget, der er blevet overladt til embedsmændene. Jeg mangler stadig væk at få svar på et centralt spørgsmål i den her sammenhæng. Hvad har man gjort internt i regeringen? Hvad har ministeren gjort for at tale med udenrigsministeren om, at det også var noget, der skulle tages op i de sammenhænge, hvor udenrigsministeren er ude at tale med sine udenlandske kollegaer?

Ministeren.

Jeg kan forsikre, at der ikke findes nogen minister, der går mere op i den her sag, end jeg gør, og der kan formentlig ikke peges på en eneste tidligere socialdemokratisk minister for posten, som har gjort mere for den her sag, end jeg har.

Hermed er spørgetiden afsluttet, og vi siger tak.

Hermed er spørgetiden afsluttet, og vi siger tak.