Spm. nr. S 371

19) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Christian Rabjerg Madsen (S) (medspørger: Rasmus Prehn (S) ) :

Mener ministeren, at man med den stigende afregningssats frem mod 2021 kan sikre, at Postnord ikke mister penge på at levere pakker afsendt af kinesiske virksomheder, jf. artiklen »Derfor koster det så lidt at få en pakke fra Kina« i Politiken den 1. januar 2018?

Værsgo for oplæsning.

Tak for det, formand. Mener ministeren, at man med den stigende afregningssats frem mod 2021 kan sikre, at Postnord ikke mister penge på at levere pakker afsendt af kinesiske virksomheder, jf. artiklen »Derfor koster det så lidt at få en pakke fra Kina« i Politiken den 1. januar 2018?

Ministeren.

Svaret er nej. Det kan man ikke sikre inden for den angivne tidsramme og i regi af Universal Postal Union, UPU, hvor den nævnte afregningssats anvendes.

I nyere tid er der sket en mærkbar økonomisk udvikling i Asien, herunder i Kina, og virksomhederne her kan tilbyde endog meget billige varer. Danskerne er glade for at handle på nettet. Kina er blevet en massiv storeksportør af varer, der sendes som postforsendelser. Kina har indtil for nylig været placeret i afregningskategorien for udviklingslande. Det er ikke tilfældet længere. Landet er rykket op i en mellemkategori rent afregningsmæssigt og rykker i 2021 højere op. Selv om Kinas økonomi har udviklet sig til at være en af de største i verden, er landet endnu ikke i samme afregningskategori som de industrialiserede lande, og dermed drager Kina stadig fordel af kunstigt lave afregningssatser, om end ikke i samme omfang som tidligere. Det har hidtil været vanskeligt at få tilpasset det internationale afregningssystem til den nye virkelighed med modtagelse af mange flere postforsendelser end tidligere fra bl.a. Kina. Der sker dog fra 2018 og frem til 2021 en stigning i afregningssatserne for forsendelser fra Kina, jævnfør Politikens artikel.

Men der nås ikke et niveau for fuld omkostningsdækning i kraft af de generelle regler i UPU. Et flertal af UPU's 192 medlemslande skal i givet fald stemme for en forhøjelse af afregningssatserne. Det hører med til billedet, at flertallet af disse lande er udviklingslande, som drager fordel af kunstigt lave satser. Man kunne derfor spørge: Hvorfor melder vi os så ikke ud af UPU? Hvis der er et ønske om dette i postforligskredsen, er jeg åben over for at undersøge konsekvensen af en eventuel udmeldelse, men som udgangspunkt forekommer det at være en besværlig proces, da det medfører behov for at indgå bilaterale aftaler med mere end 190 lande verden over.

I artiklen i Politiken omtales også en mistanke om, at værdien af indholdet af en forsendelse ikke altid angives korrekt. Dette ligger uden for mit område. Her vil jeg henvise til skatteministerens svar på spørgsmål nr. S 377.

Spørgeren.

Tak for det, og tak til ministeren for besvarelsen. Som en lille, åben økonomi vil det nok ikke være hensigtsmæssigt at melde sig ud af UPU. Man kan selvfølgelige kigge på konsekvenserne eller mulighederne, men ministeren må ikke læse mit spørgsmål som en opfordring til det. Man kan sige, at der almindeligvis, når vi diskuterer ting i Folketingssalen, jo så er en konkret uenighed, som man ved et politisk flertal ville kunne lave om, eller som ministeren ville kunne lave om af egen drift. Et sådant spørgsmål er det, som vi diskuterer her, nemlig de her afregningssatser, jo ikke. Jeg har fuld forståelse for, at ministeren ikke med et fingerknips kan ændre de her regler, men når vi diskuterer det her, er det jo, fordi ministeren via EU-samarbejdet og også direkte i UPU har en mulighed for at påvirke de ting, vi taler om, og derfor er det en meget relevant diskussion.

Vi modtager i øjeblikket omkring 10 millioner forsendelser fra Kina om året, og man må gå ud fra, at det tal vil blive langt højere, fordi Alibaba, den store kinesiske internetbutik, satser massivt på Europa. Alibaba er i dag større end både eBay og Amazon tilsammen, så det er en betydelig spiller, og det her problem vil vokse. I dag koster det omkring 4,50 kr. for en kinesisk producent nord for Hongkong at sende en forsendelse – en pakke – til Danmark. Det ville koste ca. 20 kr., hvis naboen til modtageren skulle sende den, hvis naboen er en internetbutik. Så der er en kæmpe forskel. Som ministeren siger, vil den her afregningssats stige. Fra den 1. januar stiger afregningssatsen for en kinesisk brevpakke fra godt 4 kr. til godt 6 kr., og i 2021 vil prisen have nået 9,37 kr. Men det er jo stadig væk langt lavere end det, som nabovirksomheden eller den danske internetvirksomhed skal betale. Hvordan ser ministeren på den problemstilling?

Ministeren.

Jeg synes, det er en uhyre relevant problemstilling. Jeg går ligesom mange andre her i Folketinget ind for en fri og åben konkurrence, hvor virksomheder konkurrerer om kundernes gunst på ens vilkår, og det her er ikke ens vilkår. At en kinesisk virksomhed kan sende deres produkter så billigt, til trods for at de sender dem så langt, er ikke ens vilkår. Hvis jeg derfor med et fingerknips kunne ændre på det, så de fra i morgen skulle betale markedsprisen, i stedet for at de får en subsidieret pris, så ville jeg gøre det. Desværre kræver det, at jeg overtaler et flertal ud af 190 lande, og det er ikke lykkedes endnu. Men jeg vil arbejde meget hårdt for at få hævet afregningspriserne for varer fra Kina.

Tak. Så er det spørgeren. Værsgo.

Hvad kan ministeren konkret foretage sig i sagen?

Ministeren.

Jeg kan jo kun appellere til de lande, der er medlem af UPU, herunder jo i første omgang til de lande, som har fælles interesser med Danmark og andre industrialiserede lande, om, at man gør en indsats for det her. Men så er det så, som jeg også sagde i mit første svar, sådan, at flertallet af landene i UPU er kategoriseret som udviklingslande, så dem ville man på en eller anden måde skulle have indrulleret i det for at få en ændring af de her regler. Helt grundlæggende synes jeg, at det er et dårligt princip, som forfægtes her, men det er et princip, som vi har svært ved at komme ud af, fordi det ville kræve, at vi laver aftaler med alle landene.

Så er det medspørgeren, hr. Rasmus Prehn. Værsgo.

Som medspørger er jeg også utrolig glad for, at transportministeren så åbent og ærligt siger, at han også opfatter det her problem som uhyre relevant. Det glæder mig. Det er jo også en sag, der har været oppe tidligere, hvor ministeren har udtalt noget af det samme. Ministeren siger så, at han, hvis det var, at han kunne løse det her problem med et fingerknips, ville gøre det, og så taler han om, hvad han kan gøre fremadrettet. Kan ministeren prøve at kortlægge, hvad der er blevet gjort indtil nu? For problemstillingen her blev jo allerede taget op for, jeg tror, det er et halvt års tid siden, hvor ministeren sagde, at nu går vi i gang med noget. Men helt konkret: Hvad har man gjort for at forhandle det her og sikre en hurtigere implementering af den højere grænse end den, der er nu? Hvad for nogle møder, hvad for nogle initiativer, hvad for nogle forhandlinger har der været?

Ministeren.

Det kan jeg ikke i detaljer redegøre for her. For jeg har jo kun været minister for området i et år, og jeg ved ikke præcis, hvad der er sket forud for min ministertid. Men hvis der stilles et skriftligt spørgsmål, vil jeg kunne redegøre for, hvad der er sket, og hvad der vil ske.

Spørgeren.

Jamen nu er det jo, mens ministeren har været minister, at problemstillingen var oppe sidste gang, og hvor ministeren jo så også har taget et initiativ, og som jeg opfatter det, har det også været en medvirkende årsag til, at man er begyndt at ændre på den her grænse. Så der er blevet sat noget i gang, og det er jo ros til ministeren. Men kan ministeren redegøre for de her forhandlinger? Kunne det ikke lade sig gøre at få ændringen gennemført endnu hurtigere eller til et mere rimeligt niveau, end det er i dag, hvor vi ser, at selv i 2021 vil kineserne kunne sende post langt billigere til det danske marked, end danske virksomheder kan?

Ministeren.

Hvis det kunne lade sig gøre at gennemføre det her hurtigere, altså en hurtigere stigning af de priser, som de kinesiske virksomheder betaler for at få varer til Danmark, og det ikke er blevet gjort, så har jeg en alvorlig høne at plukke med embedsmænd i mit system. For jeg har gjort det klart, at det er meget vigtigt. Så jeg kan ikke i detaljer redegøre for, hvilke møder der er blevet holdt på embedsmandsniveau mellem mit ministerium og UPU. Men hvis der stilles et skriftligt spørgsmål, vil jeg kunne redegøre for det.

Tak til hr. Rasmus Prehn. Så er det sidste runde med ½ minut til hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak for det. Nu bliver jeg måske en lille smule nervøs for, hvor alvorligt ministeren i virkeligheden tager det her problem. For det er jo prisværdigt, at embedsværket yder en indsats, men hvad har ministeren selv foretaget sig for at bistå til, at det her problem bliver løst? Hvilke initiativer har ministeren sat i gang i den periode, hvor ministeren har haft ansvaret for det her problem?

Ministeren.

Jeg har bedt mit embedsmandsapparat om at sætte alle de initiativer i gang, som kan sættes i gang, da jeg bliver opmærksom på det her problem. Jeg tror, det må være omkring et halvt eller trekvart år siden, jeg først hører om det, og fra det tidspunkt har jeg sagt, at det her har en høj prioritet, og at der skal gøres noget ved det. Men jeg kan som sagt ikke redegøre for, hvilke møder der er blevet holdt, og hvilke telefonsamtaler der har fundet sted mellem mit embedsmandsapparat og UPU og de lande, som er medlemmer af UPU.

Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter med samme aktør, dog med hr. Rasmus Prehn som hovedspørger.

Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter med samme aktør, dog med hr. Rasmus Prehn som hovedspørger.