Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2012, som skal afskaffe det nuværende krav om obligatoriske elevplaner i folkeskolen.
Forslagsstillerne ønsker, at folkeskolen skal få større metodefrihed til at vælge, hvilken evalueringsform de ønsker anvendt til at evaluere eleverne, og forslaget er begrundet i et ønske om mindre bureaukrati og detailstyring og en mere effektiv udnyttelse af lærerressourcerne.
Jeg vil godt understrege, at regeringen ligesom forslagsstillerne er optaget af, hvordan vi får mindre bureaukrati, og derfor har vi også fokus på netop afbureaukratisering af reglerne i folkeskolen, men samtidig mener regeringen, at der er en række fordele ved elevplaner, som ikke skal smides ud, hvis det er, at de rent faktisk er med til at løfte det, som det var intentionen at løfte med dem.
Det vender jeg tilbage til.
Efter de gældende regler skal der udarbejdes en elevplan for hver elev fra børnehaveklasse til og med 7.
klasse til brug for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
Elevplanen skal indeholde resultater af evalueringen og beslutninger om, hvordan der følges op på evalueringen med afsæt i fremadrettede læringsmål for eleven.
Beskrivelsen skal vedrøre alle fag.
Beslutninger om, hvordan der følges op på resultaterne af de nationale test, skal også fremgå af beskrivelsen.
Det, der er formålet med elevplanerne, er at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og at styrke samarbejdet mellem skole og hjem, som er helt afgørende for, at eleverne får så godt et udnytte af undervisningen som muligt.
Elevplanen har herudover også til formål at styrke evalueringskulturen i folkeskolen gennem skriftlighed i evalueringen i de enkelte fag.
Alle fag skal indgå i elevplanen, for at det sikres, at der bliver fulgt op på fælles mål i fagene, også i de fag, hvor der ikke afholdes test og afgangsprøver.
Det har jo det udgangspunkt, at alle fag er lige vigtige i folkeskolen.
Det er rigtig vigtigt med dansk, engelsk og matematik, det er også rigtig vigtigt med de praktisk-musiske fag, sløjd, håndarbejde, idræt, og det er netop for at give en samlet vurdering af tilbagemeldingen til elever, hvor der måske nok tidligere bl.a.
har været en tendens til, at man har kigget på nogle af de få, men også centrale boglige fag.
Men der er en række andre fag, som jo er lige så vigtige for, at eleverne bliver rigtig dygtige, og det skal også indgå i den fremadrettede evaluering i forhold til at løfte fagligheden bredt set.
Jeg har så kunnet høre på forslagsstillerne, at man især har fremhævet, at det er urimeligt, at der skal laves evaluering af lige præcis færdselsundervisning og seksualundervisning, men jeg kan berolige med, at det så heller ikke er sådan.
Det er nemlig sådan, at der er et krav om løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, og det er noget, der har stået i folkeskoleloven i rigtig mange år, også før elevplaner blev indført.
Den helt generelle evaluering skal omfatte de obligatoriske fag og emner, og det vil sige også det, som man kalder for de timeløse fag som bl.a.
seksualundervisning og færdselslære A.
Og det er altså noget, der fremgår af folkeskolelovens § 13, stk.
2.
Men folkeskolens obligatoriske emner er ikke omfattet af kravet om, at der skal være elevplaner i alle fag.
Kravet omfatter kun de egentlige fag med fastsatte timetal.
Det er bare lige for at præcisere, hvordan det er i forhold til folkeskolelovens paragraffer, nemlig som det har været længe, også før elevplaner, og hvad det er, der er omfattet af elevplaner.
Men det ændrer jo ikke ved, at det kan være, at det er nyttigt, også i elevplanen, at have nogle betragtninger med i forhold til de timeløse fag.
Det kan man vælge at gøre, og det er jo lige præcis det, der er ideen med elevplaner, nemlig at det skal være så godt et redskab som muligt til at understøtte elevens faglige løft, trivsel osv.
og som et godt redskab i dialogen i skole-hjem-samarbejdet.
Det er sådan, at der har været en første evaluering af elevplaner.
Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde tilbage i 2008 en national undersøgelse af erfaringer med elevplaner på det tidspunkt, som viste, at lærere og forældre samlet set var positive over for elevplaner, og at elevplanerne især styrker samarbejdet mellem skole og hjem.
Undersøgelsen viste også, at langt de fleste forældre mener, at elevplanerne bør dække alle fag.
Regeringen er samtidig bekendt med, at nogle skoler finder kravene til elevplanerne unødvendigt bureaukratiske, og det tror jeg vi alle sammen har hørt, når vi har været ude forskellige steder.
Men igen er det meget forskellige tilbagemeldinger.
Jeg må sige, at jeg, når jeg har været rundt på skoler, hører og ser lige så mange fremragende eksempler på, hvordan man har udviklet nogle elevplaner, som virkelig kommer hele vejen rundt i forhold til eleven, og som virkelig både indgår i at understøtte teamsamarbejdet i lærernes skole-hjem-samarbejde og er fremadrettede, i forhold til hvordan man løfter den enkelte elev.
Det var også hele ideen med elevplaner.
Det er nemlig ikke en fuldstændig standardiseret skabelon, det er en ramme, som man kan udmønte lokalt, og jeg synes, det er rigtig spændende at se, hvordan man arbejder med elevplaner rundtomkring.
Men det ændrer ikke ved, at nogle har oplevet, at det har været bureaukratisk, og derfor har regeringen givet mere end 50 kommuner dispensation til forsøg med elevplaner, som indebærer, at skolerne selv kan vurdere, hvad der ud fra en helhedsvurdering af eleven er væsentligt at medtage i elevplanen.
Noget af det, der går igen i de forsøg, som kører nu, er, at man ikke nødvendigvis behøver at evaluere i alle fag, men ud fra en helhedsvurdering måske kan køre det over perioder, og at man kan tage mere individuelle hensyn.
Og vi glæder os til at se resultaterne af den evaluering, så vi på et lidt mere sikkert grundlag kan tage stilling til, hvordan vi understøtter et styrket skole-hjem-samarbejde, og hvordan vi understøtter, at der er den her fremadrettede evaluering, altså hvordan det er, man sammen med eleven kan arbejde videre på det, som den enkelte elev skal løftes og udfordres på, for det er det, der er hele ideen.
Derfor synes vi, det er rigtig godt og vigtigt, at der er sat de forsøg i gang med, hvordan vi får nogle enklere og mere ubureaukratiske elevplaner, som virker endnu bedre efter hensigten.
Regeringen er derfor som sagt enig med forslagsstillerne i ønsket om mindre bureaukrati, vi er også enige i ønsket om mere effektiv udnyttelse af lærerressourcerne, og det er jo derfor, de her forsøg kører.
Og derfor vil det også indgå, når vi kigger på, hvordan vi forbereder en folkeskolereform, som regeringen vil fremlægge her i efteråret, for de værktøjer, der skal være til at styrke fagligheden, skal selvfølgelig være så gode som muligt i forhold til den hverdag, der er derude.
Derfor kan jeg heller ikke støtte det forslag, som ligger fra Liberal Alliance.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi ser på de erfaringer, der er med de forsøg, der er, som netop går på afbureaukratisering, og at vi på baggrund af det tager stilling til, hvordan det kan indgå hensigtsmæssigt i den fremadrettede reform af folkeskolen.