Spm. nr. S 419

2) Til udenrigsministeren af:

Kamal Qureshi (SF):

Vil Danmark insistere på at gennemføre de i Goldstonerapporten anbefalede undersøgelser af krigsforbrydelser begået af begge parter i Gazakonflikten - og hvilke konsekvenser skal det få for Danmarks og EU's forhold til Israel, hvis ikke de lever op til rapportens anbefalinger?

Skriftlig begrundelse

Goldstonerapporten er blevet godkendt i FN, men her valgte Danmark at stemme blankt i forbindelse med dennes vedtagelse på FN's generalforsamling.

Spm. nr. S 419

2) Til udenrigsministeren af:

Kamal Qureshi (SF):

Vil Danmark insistere på at gennemføre de i Goldstonerapporten anbefalede undersøgelser af krigsforbrydelser begået af begge parter i Gazakonflikten - og hvilke konsekvenser skal det få for Danmarks og EU's forhold til Israel, hvis ikke de lever op til rapportens anbefalinger?

Skriftlig begrundelse

Goldstonerapporten er blevet godkendt i FN, men her valgte Danmark at stemme blankt i forbindelse med dennes vedtagelse på FN's generalforsamling.

Man starter med at stille spørgsmålet, og så svarer ministeren.

Ja tak. For ikke så længe siden havde jeg ministeren i salen for at spørge lidt i forhold til diskussionen om krigen i Gaza og Goldstonerapporten, hvor ministeren kom med nogle meget stærke meninger om, hvad der skulle gøres. Det virker, som om det er blevet ved ordene herinde, så jeg vil meget gerne have lejlighed til at spørge ministeren, hvilke handlinger ministeren har lavet, siden vi havde debatten herinde sidst.

Udenrigsministeren.

Ja, vi havde debatten for 3 uger siden, så hr. Qureshi kender jo udmærket vores indstilling til Goldstonerapporten og ved også, at vi synes, at forbrydelser mod menneskeheden, som Hamas anklages for i Goldstonerapporten, skal undersøges, og at Israel skal undersøges for overtrædelse af krigens love, som Israelangrebet anklages for. Det har jeg også i mine samtaler med Israels udenrigsminister Liebermann sagt ved flere lejligheder og også, siden vi sidst havde drøftelsen her.

Men siden da har Goldstonerapporten også været drøftet i FN. Der kan jeg oplyse til hr. Qureshi, som garanteret ved det, at vi afstod fra at stemme i FN's Generalforsamling den 5. november om resolutionsteksten, som var fremsat af den palæstinensiske autoritet som opfølgning på Goldstonerapporten om Gazakonflikten.

Forinden havde vi rent faktisk arbejdet for, at EU kunne blive enige med palæstinenserne om en resolutionstekst, som alle EU-lande kunne stemme for, og vi havde faktisk også konstruktive og lovende forhandlinger med palæstinenserne, men i sidste ende besluttede palæstinenserne at sætte deres oprindelige resolutionsforslag, altså uden de ændringer, vi havde bedt om, til afstemning. Derfor kunne vi ikke støtte den, fordi teksten var uafbalanceret i beskrivelsen af Gazakrigens oprindelse, idet man helt glemte, at Hamas jo havde sendt raketangreb i hovedet på Israel, hvilket fik Israel til at reagere.

På den baggrund besluttede vi, at vi afstod fra at stemme. Det gjorde flertallet af EU-landene også. Blandt de lande, som afstod fra at stemme, skal jeg her nævne formandslandet Sverige, United Kingdom og Frankrig. Så det var altså en generel indstilling og overvejende indstilling, at rapporten nu var blevet gengivet så tilpas uafbalanceret i resolutionsteksten, at vi ikke kunne støtte den.

Hr. Kamal Qureshi.

Ja tak. Jeg takker for forklaringen omkring selve resolutionsteksten og debatten omkring den. Der kan være grunde til, at man har en vis form for fællesskab i forhold til EU-landene, når man stemmer om en sådan resolution.

Det, jeg er meget interesseret i at arbejde lidt videre med, er det, ministeren sagde, sidste gang vi havde denne diskussion. Jeg citerer ministeren fra debatten sidst:

»Vi anser det for at være af største vigtighed, at seriøse og troværdige undersøgelser af de fremsatte anklager på den baggrund gennemføres af begge parter. Det er også en af hovedanbefalingerne i rapporten, som vi støtter.«

Så siger ministeren videre om denne undersøgelse, at det er meget alvorligt, og at man skal få lavet undersøgelsen.

Grunden til, at jeg citerer ministeren for det, er for at sige, at vi i debatten sidst sådan set var enige om nødvendigheden af og alvoren i for begge parter at få lavet de undersøgelser. Så jeg vil gerne høre, hvad ministeren har gjort af tiltag siden sidst for at presse israelerne til at få lavet de undersøgelser, som israelerne jo har været meget modvillige til at få gjort.

Udenrigsministeren.

Nu er »siden sidst« jo ikke så lang tid siden, og vi mødes jo nok også snart igen. Så det er jo ikke således, at man kan have breaking news, hver gang man møder hr. Qureshi.

Men jeg har jo rent faktisk, ligesom jeg sagde i mit tidligere svar, taget det op over for Israels udenrigsminister og sagt direkte til ham: Lav nu de undersøgelser. Det er jo også, hvad Goldstonerapporten siger: De skal gøre det selv. Det er også det, FN's Generalforsamling siger.

FN's Generalforsamling vedtog jo så den resolution, som vi undlod at stemme til, hvor man opfordrer generalsekretæren til inden for 3 måneder at fremkomme med en rapport om parternes opfølgning på opfordringen til at gennemføre de pågældende undersøgelser. Det må vi jo afvente.

Ligesom generalsekretæren må afvente det, må hr. Qureshi også væbne sig med tålmodighed. Så kan vi mødes igen om 3 måneder for at se, hvad FN's generalsekretær så er kommet frem til, på baggrund af om den palæstinensiske autoritet har undersøgt krigsforbrydelserne begået af den palæstinensiske side - det kaldtes jo endda forbrydelser mod menneskeheden i Goldstonerapporten - og om Israel har foretaget sine undersøgelser.

Men jeg har altså gentagne gange siden sidst sagt det til Israels udenrigsminister: I bør undersøge det her. I er jo et retssamfund. Derfor må man formode, at I gør det.

Hr. Kamal Qureshi.

Man kan sige, at det her jo kan udvikle sig til et langvarigt venskab med vores hyppige møder her.

Det kan godt være, at det for ministeren virker som utålmodighed. Det er jo ikke ligefrem, fordi tingene går fantastisk hurtigt i Mellemøsten i forhold til fredsforhandlingerne. Så jeg håber, at ministeren vil undskylde en vis grad af utålmodighed efter at få bevæget tingene bare en smule hurtigere end med den hastighed, som tingene bevæger sig i, hvis de overhovedet bevæger sig fremad og ikke baglæns.

Jeg synes jo sådan set, at ministeren tager problemstillingen ret alvorligt, og jeg citerer ministeren fra sidst, hvor han jo siger, at »Israel har krav på sin sikkerhed, men at man altså ikke skal smadre en befolkning for sin egen sikkerheds skyld. Det får man såmænd kun mere usikkerhed af på lang sigt.« Det er jeg enig i. Så det er sådan set ikke noget spørgsmål om, at man nu har sagt det til udenrigsministeren.

Jeg vil egentlig også godt høre, hvad man har gjort i forhold til EU-niveauet. Hvilke tiltag vil man gøre, hvis Israel ikke gør det, som man beder om?

Så er det udenrigsministeren.

Jeg synes, det er glimrende, at hr. Qureshi citerer mig fra sidst. Så behøvede vi jo slet ikke at komme igen, hr. Qureshi kunne bare være kommet ned og have læst det op. For jeg mener stadig væk, hvad jeg sagde sidst, og det vil sige, at vi er enige, så vi behøver for så vidt ikke at diskutere det længere.

Men det er et relevant spørgsmål, hvad der så er sket siden sidst; det er utrolig relevant. Der var så FN-diskussionen, hvor man ensidigt gav Israel skylden for krigen, hvad jeg synes er forkert, fordi Israel jo ikke havde reageret over for Gaza, hvis ikke de havde fået raketter i hovedet. Og senere i rapporten bliver disse raketangreb jo også omtalt som noget, der måske er en forbrydelse mod menneskeheden. Derfor burde det jo også have været med inde som årsag til krigen, når det længere henne i rapporten får et så kraftigt mærkat – et kraftigere mærkat, end Israel har fået på sig; det er om krigens love, mens det andet er forbrydelse mod menneskeheden. Det er jo forskellige mærkater.

Så har FN's Generalforsamling altså behandlet den, og de vil vende tilbage om 3 måneder, og det er så der, jeg siger: Jamen så nytter det jo ikke med vores utålmodighed, når de har fået 3 måneder. Men jeg har opfordret til, at man forventer sig mere af Israel som et retssamfund. Vi forventer os ikke så meget af palæstinenserne, slet ikke i Gaza, for de udgør slet ikke noget retssamfund. Men de skal da også undersøges, og det står også i resolutionsteksten: at de også skal undersøges.

Hr. Kamal Qureshi. Det er igen et kort spørgsmål.

Så lad mig da i hvert fald prøve at komme med nogle konkrete og direkte spørgsmål til ministeren, så han ikke føler, at han bare bliver citeret – hvilket jo vel ikke er det værste, kan man sige.

Efter at resolutionen blev vedtaget, siger chefen for FN's Menneskerettighedsråd, Navi Pillay, i forhold til Goldstonerapporten, at hun ønsker upartiske, uafhængige, hurtige og effektive undersøgelser af de påståede krigsforbrydelser – det er vi enige om – og hun fortsætter med at sige:

En kultur af straffrihed fortsætter med at sejre i de besatte områder og i Israel.

Det sagde hun også før afstemningen, og det er vi også enige i. Det, hun så siger, og som jeg gerne vil høre om ministeren er enig i, er, at gør de to parter ikke det – som hun så snakker om, netop iværksætter undersøgelser – bør FN's Sikkerhedsråd sende sagen til Den Internationale Straffedomstol. Hvad er regeringens holdning til den fremgangsmåde, altså at hvis der ikke inden for de 6 måneder sker noget, vil man sende sagen til Straffedomstolen?

Udenrigsministeren.

I resumeet til sidst glemte hr. Qureshi noget meget vigtigt. Man kan ikke sende den til ICC, altså Straffedomstolen. Det er Sikkerhedsrådet, som skal gøre det, sådan som citatet også var. Det har vi jo også snakket om, vil jeg sige til hr. Qureshi. Tror hr. Qureshi, at Sikkerhedsrådet sender den til ICC? Det tror hr. Qureshi jo ikke selv, så det er altså ikke noget særlig godt forslag.

Det vil sige – for at vende tilbage til noget vigtigere, som hr. Qureshi sagde – at tingene ikke går hurtigt i Mellemøsten, hvad angår fredsforhandlingerne. Det er jeg fuldstændig enig, og hr. Qureshi ved jo også godt, at den danske regering gør alt, hvad den kan, for at sætte gang i dem. Både med Syrien, med Palæstina og med Israel er vi jævnligt i kontakt. Det er for at finde forskellige måder til at få det i gang igen. Jeg har så sent som inden for de sidste 10 dage været i kontakt med både palæstinenserne og israelerne og tidligere – det ved hr. Qureshi jo også – haft tæt kontakt med Syrien.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi kommer i gang igen, men der kan jeg bare sige, at Israel desværre – desværre – jo ikke vil opfatte det her som fremmende. De siger jo hele tiden, at hvis vi fremmer den rapport, fremmer det ikke fredsforhandlingerne. Så man skal lige vælge, hvad side man vælger: Vil man have fredsforhandlinger, eller vil man have en rapport? Vi synes, at man skal have begge dele. Vi synes, at man skal have begge dele, fordi forbrydelser ikke skal kunne gå ustraffet hen. Derfor opfordrer vi Israel til at undersøge sagerne, ligesom vi opfordrer palæstinenserne til det.

Israel siger, at de faktisk er i gang med at undersøge en lang række sager – nogle af dem ligger inden for Goldstonerapporten, nogle uden for, men de kører altså selv sager. Nu må vi jo så se, om de undersøgelser, der skal foretages – for der står jo ikke nødvendigvis i Goldstonerapporten, at det skal være internationale undersøgelser, der står i første omgang, at det skal være nationale undersøgelser – kommer i gang. Vi kan kun appellere til det, for vi er enige om, at forbrydelser mod menneskeheden, men også overtrædelse af krigens love, jo ikke skal gå ubemærket hen.

Hermed sluttede spørgsmål 2.

Spørgsmål 3 er også stillet af hr. Kamal Qureshi til udenrigsministeren.