Spm. nr. S 992

8) Til statsministeren af:

Niels Helveg Petersen (RV):

Mener statsministeren, at indsatsen i Irak på en effektiv måde har bidraget til at svække den internationale terrorisme?

Statsministeren.

Jeg vil sige til hr. Niels Helveg Petersen, at årsagen til, at den danske regering gik til Folketinget og fik et flertals opbakning til deltagelse i den internationale militære operation i Irak, var, at Saddam Hussein ikke ville samarbejde med FN og ikke rettede sig efter de resolutioner, som FN's Sikkerhedsråd havde vedtaget. Og efter vores opfattelse må det have en konsekvens.

Hvis man skal bevare respekten for FN, må det også være sådan, at en skruppelløs diktator som Saddam Hussein ikke bare uden konsekvenser kunne tilsidesætte beslutningerne i sikkerhedsrådet. Og derfor syntes vi, at tiden nu var kommet til, at det måtte have en konsekvens, og derfor tilsluttede vi os den internationale koalition.

Hr. Niels Helveg Petersen.

Mit spørgsmål gik såmænd ikke så meget på årsagerne til indsatsen i Irak som på, hvad den har ført til. Jeg spørger, om indsatsen i Irak har ført til at slække den internationale terrorisme.

Men før jeg går videre, vil jeg da gerne gøre opmærksom på, at dele af det flertal, som statsministeren påberåber sig, jo har en helt anden opfattelse. Det gælder f.eks. hr. Søren Espersen og hr. Jens Rohde, som klart har givet udtryk for, at det jo var kampen mod masseødelæggelsesvåben, der førte til, at der var flertal her i Folketinget. Det er såmænd ikke det afgørende.

Det afgørende for mig er diskussionen om den internationale terrorisme. Det var Iran, der vandt krigen i Irak, er det almindeligt at sige i USA. Politisk set er Iran styrket, Hizbollah er styrket, Hamas har været styrket, Det islamiske Broderskab i Egypten er blevet styrket. Man kan sige, at alle Vestens værste uvenner er blevet styrket som følge af krigen i Irak.

Kan statsministeren medgive, at krigen i Irak har medvirket til at styrke ekstreme kræfter i Mellemøsten?

Statsministeren.

Jamen når jeg svarer på - eller giver som svar - hvad der var årsagen til, at vi tilsluttede os den internationale koalition, er det jo, fordi hr. Helveg Petersens spørgsmål kunne lede i retning af, at vi gik med for at bekæmpe terrorisme. Men det har slet ikke været det aspekt, der var inde i billedet for regeringen; det var Saddam Husseins manglende samarbejde med FN's Sikkerhedsråd. Hvordan så krigen i Irak har påvirket kampen mod terror eller udbredelsen af terrornetværk synes jeg er meget vanskeligt at udtale sig om.

Altså, det er jo desværre sådan, at terrorgrupper bruger enhver konflikt som redskab for deres formål. De bruger Israel-Palæstina-konflikten; de bruger Irakkrigen; de bruger krigen i Afghanistan; altså, enhver form for konflikt bliver af ekstremister brugt som rekrutteringsgrundlag. Og derfor er det da klart, at man ikke kan udelukke, at der så også er nogen, der bruger Irakkrigen som begrundelse. Efter min opfattelse ændrer det ikke på, at verdens frie demokratier har en forpligtelse til at stå sammen - og i det her tilfælde fik man altså fjernet en skruppelløs diktator som Saddam Hussein, som jeg går ud fra at hr. Helveg Petersen heller ikke syntes særlig godt om.

Så er det hr. Niels Helveg Petersen.

For at forsøge at komme lidt længere i den her diskussion, vil jeg da bare lige gøre klart, at jeg har den vurdering, at krigen i Irak afgørende har svækket USA, USA's anseelse, har svækket bestræbelserne for at bekæmpe terrorisme.

Men for at komme et stykke videre ind til statsministeren, der helst vil diskutere, hvorfor han startede krigen i Irak eller var med til det, vil jeg spørge på en anden måde. Nu har statsministeren stået og rost præsident Obama og hans tale i går. Er statsministeren enig i, at denne tale betegner et klart brud med præsident Bushs udenrigspolitiske linje? Jeg står her med dagens udgave af International Herald Tribune, hvor de på forsiden skriver et klart brud, et fast brud, med Bush. Er statsministeren enig i den vurdering, som kommer til udtryk i den internationale presse, at Obamas tale i går er raffineret, men et klart brud med den politiske linje, som præsident Bush har lagt?

Så er det statsministeren.

Jamen på visse punkter er den det da, og det skulle da også være mærkeligt andet i et demokrati, hvor et parti har vundet over et andet parti. Så det er da klart nok.

Men jeg synes netop, når det gælder kampen mod terror, at præsident Obama var prisværdigt klar, og efter min opfattelse efterlod han ikke en gnist af tvivl om, at han ville være stålsat og fortsætte kampen mod terror. Bl.a. lægger han jo vægt på at styrke indsatsen i Afghanistan. Så det, han vil gøre, er faktisk at flytte ressourcer væk fra Irak og til Afghanistan, og det kan han bl.a. gøre, fordi situationen i Irak jo faktisk er blevet bedre. Og jeg siger ikke, at den er tilfredsstillende, slet ikke. Men faktisk er der blevet mindre vold, der er blevet mere roligt i Irak, og derfor kan han flytte soldater væk derfra og til Afghanistan. Jeg mener, at det er en fuldstændig rigtig beslutning.

Så er det hr. Niels Helveg Petersen.

Jeg er da sådan set glad for statsministerens indrømmelse af, at præsident Obamas tale er et brud med Bushs linje. Bl.a. indgår jo heller ikke i talen udtrykket krigen mod terrror; det står der ikke. Der står en anden formulering om, at man er i krig med et vidtforgrenet netværk; det har jeg godt set. Men krigen mod terror, som var Bushs retorik, genfindes ikke her.

Så vil jeg spørge statsministeren: Er statsministeren så, når nu vi ser på hele problemkomplekset i Mellemøsten, enig i den betragtning fra den nye præsident, når han siger: Vi vil række hånden ud, hvis I vil åbne den knyttede næve? Er statsministeren enig i det, altså at vi med andre ord er kommet ind i en ny fase, også i Mellemøsten, hvor det nu drejer sig om at skabe forsoning og ikke skabe krig?

Så er det statsministeren.

Jamen det har jo alle dage været min opfattelse, at det er de færreste konflikter i verden, der alene har en militær løsning. Jeg er klart af den opfattelse, at en håndfast militær indsats kan være nødvendig for at skabe fornøden sikkerhed. Men det siger sig selv, at skal man vinde freden, er man nødt til at intensivere bestræbelserne på civil genopbygning, på udvikling af stabile demokratiske institutioner, på sikring af et demokrati, af menneskerettigheder, retsstatsprincipper. Så militære løsninger kan ikke stå alene; de skal knyttes til en stærk civil indsats. Det er ikke nogen ny opfattelse, den har jeg haft hele tiden, og det er den, der ligger til grund for dansk politik, bl.a. i Afghanistan.

Hermed er dette spørgsmål sluttet.

Vi går videre til næste spørgsmål. Det er spørgsmål 5, og det er til økonomi- og erhvervsministeren af fru Line Barfod.