(Ordfører)
Frank Aaen(EL):
Det er godt, at vi har fået det her lovforslag. Det er noget skidt, at det var nødvendigt at komme med det, for det viser lidt om, hvordan det gang på gang går, når der skal implementeres EU-lovgivning her i Folketinget. Så sker der tit nogle ting, som er uoprettelige. I det her tilfælde er det heldigvis noget, som var og er opretteligt. Da vi i sin tid diskuterede anerkendelsesdirektivet i 2006, rejste Enhedslisten jo lige præcis det spørgsmål i debatten, hvad det, at vi skulle godkende uddannelser i andre lande, havde af konsekvenser for vores muligheder for i Danmark at stille krav til særlige kvalifikationer ved bestemte job. Vi fik at vide fra den her talerstol af undervisningsministeren:
Bestemmelserne i direktivet berører ikke medlemslandenes kompetencer med hensyn til indretning af deres nationale regler om udbud og indhold af uddannelser og heller ikke fastsættelsen af regler for erhvervsudøvelse.
Det var svaret, vi fik fra undervisningsministeren. Det var forkert, det ved vi i dag, og hvis det havde været rigtigt, hvad vi jo havde håbet, så skulle vi slet ikke have behandlet lovforslaget i dag. Men det var altså folk udefra, det var Stilladsarbejdernes Brancheklub, som lige pludselig kunne se, at det ikke var nødvendigt, at udenlandske stilladsarbejdere opfyldte de danske uddannelseskrav for at opsætte stilladser. Tilsvarende overraskende opdagelser gjorde andre faglige organisationer - dem, der organiserer asbestarbejdere, elevatormontører og andre. Så selv om regeringen altså sagde, at det ikke var noget problem at anerkende direktivet fra EU, viste det sig jo, at der kom en livsfarlig EU-harmonisering til skade for arbejdsmiljøet på adskillige områder.
Det er det samme, vi jævnligt ser. I øjeblikket udspiller der sig præcis den samme debat om konfliktretten. Selv om skiftende regeringer har forsikret om, at vi selvfølgelig bevarer den danske model og den konfliktret, vi har, er den i øjeblikket under hårdt angreb på grund af Vaxholmdommen. Jeg så også i går spørgsmålet om, hvorvidt vi kan beskytte grundvandet mod pesticider, eller om EU også skal bestemme, hvilke gifte der må sprøjtes ud på danske marker. Det er jo en problemstilling, vi ser hele tiden, fordi EU vil træffe beslutninger om ting, de absolut ikke skal træffe beslutninger om for os.
Men det var ikke regeringen, der opdagede, at der her var sket en fejl. Næ, det var de faglige organisationer. Det var stilladsarbejderne, det var andre faglige organisationer, og vi må sige, at det altså ikke er på grund af regeringen, at vi står her i dag. Det er, fordi de faglige organisationer tog sagen op og var meget vedholdende og meget aktive for at sikre, at sagen kom på Folketingets dagsordenen, sådan som det altså nu er sket. Det er vi meget glade for, og de fortjener stor tak for deres indsats.
Jeg ved ikke, om ministeren kan svare på det følgende, men jeg kunne da godt tænke mig at få et svar. Jeg håber ikke, det sker, men det, vi kan risikere med det, vi vedtager i dag, er, at vi siger, at vi nu har vedtaget at stille krav til uddannelse og forsikring af arbejdsmiljøet, men at Domstolen så kommer og siger, at det er ulovligt. Vil ministeren bekræfte, at det kan ske, eller vil ministeren udelukke, at det kan ske, at vi bliver underkendt af Domstolen?
Det er jo interessant, for det er ligesom den debat, vi også har om godkendelse af Lissabontraktaten. Vi har en Domstol, der på flere og flere områder tiltager sig rettigheder, som underminerer dansk lovgivning på områder, som vi synes er vigtige for miljøet, arbejdsmiljøet og sundheden. Så kommer Domstolen alligevel og ændrer betingelserne for det, vi må beslutte her i Folketinget, på trods af at regeringen siger det modsatte. Jeg kunne da godt tænke mig at vide, om regeringen i den her sag har undersøgt eller har en holdning til, om det, vi vedtager i dag, også kan tåle at komme for Domstolen og dermed altså også blive gældende dansk lovgivning i fremtiden.
Vi synes, det er mærkeligt, at der er nogle områder, som ikke er taget med. Det gælder visse typer af asfaltarbejde og arbejde med styren, epoxy og isocyanater, altså stoffer, som er utrolig farlige og til stor skade for sundheden, hvis ikke man har den rigtige uddannelse til at håndtere dem. Vi synes, det er mærkeligt, at de ikke er med. Det kunne jeg også godt tænke mig at få en kommentar til fra regeringens side.
Det er nogle udeladelsessynder, vi vil prøve at rode bod på i udvalgsarbejdet, men selvfølgelig kan vi støtte lovforslaget som det fremskridt, det trods alt er.