Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 130:

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af trafikstøj.

Af Torben Hansen (S) m.fl.

(Fremsættelse 22.04.2008).

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren.

Miljøministeren (Troels Lund Poulsen):

Jeg vil gerne starte med at sige tak til forslagsstillerne for muligheden for at drøfte spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt beskytter befolkningen mod trafikstøj.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at mange mennesker er generet af trafikstøj. Hver fjerde bolig eller ca. 700.000 boliger er belastet af vejstøj over grænseværdien. Det er for mange, og derfor har regeringen også i sin bæredygtighedsstrategi fra 2002 fastsat som pejlemærke, at trafikstøjen skal begrænses til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger.

Regeringen udarbejdede en vejstøjsstrategi i 2003, og i regeringsgrundlaget for 2007 har vi annonceret en handlingsplan, hvor målsætningen er en moderne støjsvag trafik, som tager hensyn til omgivelserne.

Regeringens vejstøjsstrategi fra 2003 viste, at en række af de ting, vi kan gøre for at reducere støjen, faktisk også giver et samfundsøkonomisk overskud. Sagt på en anden måde er det faktisk på mange måder en god investering for stat og kommuner at anvende f.eks. støjsvag asfalt, at sætte hastigheden ned i tætbefolkede områder, at sætte støjskærme op osv. Og det er en god investering for borgerne f.eks. at bruge støjisolerende vinduer; det fik vi tal for i 2003.

Vejstøjsstrategien gav også et første overblik over omfanget af støjens genevirkninger og skadelige effekter på helbredet, og hvad støj koster i sundhedsudgifter og tabt velfærd. Vi har længe vidst, at støj kan give hovedpine, søvnbesvær og stress, at den påvirker koncentrationsevnen og hæmmer børns indlæring og motivation. Med strategien fik vi også tal for helbredseffekter i forhold til den øgede risiko for f.eks. forhøjet blodtryk og hjertesygdomme.

Støjbelastningen nedsætter også boligernes værdi. En undersøgelse af sammenhængen mellem støj og huspriser viste, at prisen på parcelhuse stiger med 1 pct. i gennemsnit for hver decibel, man får nedbragt støjen. Det gælder selvfølgelig ikke i hvert enkelt tilfælde, men der vil formodentlig være tale om en økonomisk gevinst og i hvert fald altid en gevinst for sundhed og velvære.

Vejstøjsstrategien var den første samlede nationale strategi i Danmark for vejstøj. Strategien gav et rigtig godt udgangspunkt for især kommunernes arbejde med at reducere støj, hvilket jo er helt afgørende, da 90 pct. af de støjbelastede boliger findes langs kommuneveje.

Vi vil så i år gøre en status over initiativerne i vejstøjsstrategien og på det grundlag vurdere, om der er behov for at justere strategien og fremkomme med yderligere tiltag. Vurderingen skal bl.a. baseres på de støjhandlingsplaner for Københavnsområdet og langs statsvejene, der er udarbejdet som følge af EU's støjdirektiv.

Uden at foregribe begivenhederne og evalueringen kan der peges på en række positive tendenser i støjbekæmpelsen. Udviklingen af støjsvag asfalt er gået stærkt siden 2003. Frederiksberg Kommune har f.eks. besluttet at anvende støjsvag asfalt, hver gang de vedligeholder deres større veje, og Københavns Kommune foreslår i deres forslag til Agenda 21-plan fra februar 2008 en tilsvarende praksis.

Jeg vil også gerne nævne de fem demonstrationsforsøg med såkaldte finansielle støjpartnerskaber, hvor de, der får gavn af støjbekæmpelse, hver især også er med til at finansiere en del af den. Forsøgene viste, at de berørte borgere har været meget interesserede i at være med til at betale regningen for at få mere ro, og de har fået mulighed for medbestemmelse om, hvordan støjdæmpningen sker.

Der er nu udarbejdet en guide, der skal tjene som inspirationskilde og gøre det nemmere for kommuner og boligejere fremover at indgå nye partnerskaber. I den forbindelse vil jeg sige, at jeg netop i februar måned besøgte en familie på Frederiksberg, som var en del af det her støjpartnerskab, og som havde mange rosende ord om projektet.

Som jeg tidligere nævnte, befinder langt de fleste støjbelastede boliger sig langs kommuneveje.

Derfor vil der også i evalueringen af vejstøjsstrategien være særlig fokus på kommunernes indsats og viden om, hvordan regeringen bedst muligt kan understøtte kommunernes fortsatte indsats på området.

Derfor vil jeg også sige, at vi jo nu laver en status på vejstøjsstrategien med det udgangspunkt, at vi vil evaluere, hvordan tingene har udviklet sig. Derfor er det også for tidligt at lægge sig fast på mål og midler og dermed også de enkelte elementer i beslutningsforslaget. Det gælder for så vidt også forslaget om en statslig støjpulje. Det skal dog stå helt klart, at indsatsen for at reducere støjen langs de kommunale veje som udgangspunkt er de kommunale vejmyndigheders ansvar, ligesom ansvaret for statsvejene er regeringens. Derfor aftalte regeringen også i 2004 en ekstra pulje på 100 mio. kr. til støjbeskyttelse langs statsvejene.

Jeg er dog rimelig fortrøstningsfuld i lyset af de gode muligheder for støjbekæmpelse, vi har set de senere år. Kvaliteten af asfaltbelægningen er blevet stærkt forbedret; anvendelse af støjreducerende asfalt bliver mere udbredt på statsveje; der er eksempler på, at nogle kommuner nu altid bruger støjdæmpende asfalt, når de skal vedligeholde deres veje; kommunerne har gode forudsætninger for at udarbejde lokale støjhandlingsplaner; og Miljøministeriet har i februar udsendt et solidt inspirationsmateriale til alle landets kommuner, i hvilket det anbefales, at man bruger støjhandlingsplaner til at strukturere arbejdet med støjbekæmpelse.

Derudover er der jo et støjdirektiv, der pålægger 14 kommuner i Københavnsområdet at udarbejde obligatoriske støjhandlingsplaner her i 2008, og yderligere vil der komme obligatoriske krav, som kommer til at gælde for Odense, Århus og Aalborg.

Der er også et stort potentiale ved at udbrede støjsvage dæk og opnå virkninger, der kommer til at slå igennem alle de steder, hvor der kører biler - også de steder, hvor der ikke er andre tekniske muligheder for at bekæmpe støjen.

Der foregår i øjeblikket i EU en opstramning af reglerne om dækstøj, og der presser vi fra dansk side naturligvis på for at få strammet reglerne om dækstøj i hele EU.

Med hensyn til forslaget om indkøb af støjsvage køretøjer vil jeg sige, at offentlige institutioner jo allerede i dag har mulighed for at stille krav om køretøjer, der har en særlig lav støjudsendelse.

Derudover kan jeg også nævne, at der jo er afsat 2,5 mio. kr. til afprøvning og udvikling af støjteknologier under regeringens handlingsplan til fremme af miljøeffektive teknologier.

Jeg vil ikke her i dag tage forskud på konklusionerne fra evalueringen af vejstøjsstrategien, men blot minde om, at det var en central konklusion i strategien, at det for at sikre en god samfundsøkonomi er vigtigt, at indsatsen for at begrænse antallet af støjbelastede boliger sker over en længere årrække. Beregningerne viste, at hvis man skulle nå et meget ambitiøst mål om at reducere antallet af støjbelastede boliger til 50.000 inden for en meget kort årrække, kunne dette kun nås ved hjælp af meget store investeringer, ca. 7 mia. kr., og på en ikke omkostningseffektiv måde.

Derudover vil jeg også gerne minde om, at det heller ikke lykkedes for Socialdemokraterne at nærme sig målet i 1990'erne. Det var jo også baggrunden for regeringens handlingsplan, vejstøjsstrategien, at vi besluttede at lave en indsats mod vejstøj, og den er også blevet planlagt over en længere årrække.

Derfor kan regeringen heller ikke støtte beslutningsforslaget, selv om regeringen er enig i sigtet om, at vi skal reducere trafikstøj, og jo også kan være enig i nogle af de virkemidler, der foreslås. Regeringen har allerede gjort en solid indsats for at reducere vejstøj og gør det fortsat. Evalueringen af vejstøjsstrategien kan bidrage til en opdatering af strategien, og hvilke konkrete mål og virkemidler regeringen vil anvende, herunder den handlingsplan for trafikstøj, som jeg nævnte tidligere, og som også er annonceret i regeringsgrundlaget, og det arbejde skal ledes af transportministeren. Men jeg vil selvfølgelig også bidrage i det arbejde, som vi står foran.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ministeren. Det er hr. Flemming Damgaard Larsen som ordfører.

(Ordfører)

Flemming Damgaard Larsen (V):

Jeg vil gerne indlede med at takke forslagsstillerne for, at vi her i Tinget får lejlighed til at drøfte, hvordan vi kan bekæmpe trafikstøj. Alt for mange mennesker er i deres dagligdag, også hvor de bor, påvirket af unødig trafikstøj. Et meget stort antal boliger, nemlig 700.000, og det er omkring hver fjerde bolig, har trafikstøj over grænseværdien, og af dem er 150.000 boliger stærkt støjbelastede.

I et moderne samfund, hvor vi er i besiddelse af teknologi til at reducere denne kraftigt, er det ikke rimeligt, at så mange mennesker skal være negativt påvirket af trafikstøj. Vi ved, at trafikstøj har indflydelse på helbredet. Støj giver øget risiko for hjertesygdomme og forhøjet blodtryk, ligesom den kan give stress, hovedpine og søvnbesvær. Vi har også viden om, at støj nedsætter koncentrationsevnen, og at støj har negativ indflydelse på børns indlæring m.m. Derfor har trafikstøj stor og kritisabel indvirkning på livskvaliteten.

Det kan vi ikke byde mennesker, og slet ikke, som jeg var inde på for lidt siden, når vi har teknologi m.m., der kan forbedre disse forhold, altså nedsætte trafikstøjen. Derfor var det også befriende, at regeringen i 2003 lavede en vejstøjsstrategi, så der blev sat ekstra fokus på nedbringelse af trafikstøjen.

Vi må ikke glemme, at det er de enkelte vejmyndigheder, der har ansvaret for at gøre noget ved forholdene på deres respektive veje. 90 pct. af de støjplagede boliger findes langs vores kommuneveje og 10 pct. langs statsveje. Derfor må kommunerne sørge for at gøre noget ved den vejstøj, der kommer på deres veje, og staten må gøre en effektiv indsats for at angribe vejstøjen fra dens veje.

Her i 2008 bliver vejstøjsstrategien fra 2003 evalueret, og denne evaluering skal danne basis for regeringens handlingsplan, som det også er anført i regeringsgrundlaget. Den skal sikre moderne, støjsvag trafik, som tager hensyn til omgivelserne. Trafikstøj er mere end vejstøj. Derfor er det også meget rosværdigt, at regeringen vil lave en samlet handlingsplan, der angriber al form for trafikstøj. Det ser vi i Venstre meget frem til.

På den baggrund kan Venstre ikke støtte nærværende beslutningsforslag, men afventer regeringens velgennemarbejdede handlingsplan her i begyndelsen af 2009.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Benny Engelbrecht (S):

Som ordføreren selv er inde på, ligger en stor del af de støjplagede veje i kommunerne, det er altså kommunale veje. Det fører mig naturligvis til det helt logiske spørgsmål, nemlig om ordføreren synes, det er hensigtsmæssigt, at vi finder en løsning, hvor vi også kan løse nogle af de kommunale udfordringer, der netop findes? Det kunne f.eks. ske ved, at man afsatte en pulje penge, så man kunne medfinansiere nogle af de projekter, der ligger i det kommunale regi. Som ordføreren selv er inde på, er det jo ganske mange mennesker, som er støjplagede, og det er en udfordring at løfte det her i de enkelte kommuner, ikke mindst selvfølgelig under hensyntagen til det kommunale anlægsstop.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Flemming Damgaard Larsen (V):

Nu er det sådan, at vi efter kommunalreformen har fået nogle robuste og muskelstærke kommuner, og det er meget vigtigt at slå fast, at kommunerne som udgangspunkt skal leve op til de opgaver, de har. Det skal vi ikke som en eller anden storebror komme og blande os i. Det er udgangspunktet.

Det helt konkrete, altså de forskellige virkemidler, der skal tages i anvendelse, vil vi se på, når regeringen kommer med sin handlingsplan for bekæmpelse af vejstøj. Det kan godt være, at der på nogle områder kan være nogle incitamenter til kommunerne eller på en måde et samarbejde med kommunerne om at nedsætte trafikstøjen. Men vi vil ikke på forhånd sige, at kommunerne slet ikke kan finde ud af det her, for vi har altså 98 store og stærke kommuner, der er klar til at løfte opgaven. Det er vi helt overbevist om.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Benny Engelbrecht.

Benny Engelbrecht (S):

Jeg er glad for, at Venstres ordfører ikke afviser tanken om at lave en statslig medfinansiering, for som ordføreren også selv er inde på, er det jo en udfordring, og størstedelen af de støjplagede boliger i Danmark ligger nemlig langs kommunale veje. Så det er positivt.

Mit spørgsmål skal dog være, hvornår ordføreren har en forventning om at regeringen vil komme med sin strategi på det her område. Det har vi ikke rigtig nogen gisninger om på nuværende tidspunkt.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Flemming Damgaard Larsen (V):

Det mener jeg, at jeg var inde på i min ordførertale. Altså, her i 2008 pågår der en evaluering af vejstrategien, og på baggrund af evalueringen kommer handlingsplanen så i begyndelsen af 2009.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Torben Hansen for en kort bemærkning.

Torben Hansen (S):

Vi kan jo se, at støj er et kæmpestort problem og faktisk også et meget stort sundhedsproblem. Der er årligt mellem 200 og 500 for tidlige dødsfald som følge af stærk støj.

Nu kan jeg forstå på Venstres ordfører, at der kommer en handlingsplan i 2009. Det er lidt ligesom den sag, vi havde før: Der kommer noget på et eller andet tidspunkt. Men Venstres ordfører må jo som politiker have nogle holdninger til, hvad der kan stå i sådan en handlingsplan. Kunne det eksempelvis være, at det skulle være obligatorisk med en støjhandlingsplan i alle kommuner? Kunne det være, at man sagde, at vi skal ned på maks. 50.000 stærkt støjplagede boliger om 5, 7 eller 8 år? Eller kunne det være, at der blev krav om, at der alle steder skal benyttes støjsvag asfalt?

Venstres ordfører må da som politiker have nogle holdninger til, hvad det er for nogle redskaber, man vil komme med i handlingsplanen. Eller vil han dække sig ind under, at der kommer et eller andet næste år?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Flemming Damgaard Larsen (V):

Det er jo lige præcis de spørgsmål, vi skal tage stilling til på baggrund af den evaluering, der pågår af vejstrategien fra 2003. Der er mange elementer i spil, og jeg vil ikke på forhånd afvise nogle. Jeg synes, det ville være fuldstændig tåbeligt at stå her og afvise nogle på forhånd. Det er meget vigtigere at se på, hvad vi har af forskellige virkemidler, hvor effektive, de er, og hvor billigt, vi kan gøre det osv.

Når vi taler om vejstøj, er det jo mange ting. Det er noget med asfalt, det har noget med dæk at gøre, det har noget at gøre med vinden i forhold i bilens udformning, og det har noget at gøre med hastighed osv. osv. Og så må vi se på, om vi skal angribe forholdene ved kilden eller på anden måde. Jeg synes, vi skal have et vel gennemarbejdet oplæg som grundlag for den politiske stillingtagen til alt det dér.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Torben Hansen.

Torben Hansen (S):

Det forholder sig eksempelvis sådan, at det i dag er obligatorisk for en række større kommuner - jeg kan ikke huske, om grænsen går ved 100.000 indbyggere - at lave en støjhandlingsplan, hvor man kan kigge på, om man skal regulere trafikken i kommunen, om man skal lave ekstra beplantning - og alt muligt andet mellem himmel og jord. Kunne Venstre se det som en model, at alle kommuner skulle lave en støjhandlingsplan? Det er meget simpelt. Kunne Venstre se det som en model, at alle kommuner skulle lave en støjhandlingsplan, så vi derved kunne undgå de meget store - overraskende store - negative sundhedseffekter af den her støj, som vi har set?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Flemming Damgaard Larsen (V):

Jeg synes, at jeg svarede meget tydeligt på det foregående spørgsmål. Vi afviser ikke på forhånd noget virkemiddel - alt skal være i spil. Og så må vi se, hvad der er mest effektivt til den billigste penge, så vi får mest muligt støjbekæmpelse for pengene.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Ib Poulsen som ordfører.

(Ordfører)

Ib Poulsen (DF):

Da ordføreren ikke kan være til stede i dag, skal jeg på vegne af Dansk Folkeparti sige følgende:

Dansk Folkeparti er ligeledes bekymret for al den støj, der er rundt omkring, deriblandt dækstøjen fra biler. Det er selvfølgelig noget, som vi tager meget alvorligt, og vi synes også, at der skal ske noget på dette område. På de veje, hvor man kan anvende støjreducerende asfalt, bør man selvfølgelig gøre det. Det er langt hen ad vejen et kommunalt anliggende, men vi skal i hvert fald opfordre kommunerne til at bruge den mest støjreducerende asfalt. Støjvolde og diverse andre tiltag, som kan anvendes til at skærme for støjen, er også noget, kommunerne bør tage højde for, når de laver lokalplaner.

Kommuner og kommunalbestyrelser er nogle af dem, som har den store opgave at få reduceret støjbelastningen i byerne, bl.a. med krav til f.eks. hvilke vinduer, der skal sættes i, så folk ikke bliver belastet af støjen uden for. Når kommunerne indkøber biler til medarbejderne, kan de selvfølgelig også vælge den rigtige dæktype til bilen.

Sådan kan man jo fortsætte, således at myndighederne og staten går foran og viser, at det kan lade sig gøre at bringe støjbelastningen ned.

Vi ville også gerne sætte et mål for, hvor mange støjbelastede boliger, vi har i 2015. Men det er nok forkert at komme med en nøjagtig udmelding på dette område, da det jo er op til kommunerne og de private at gøre en stor indsats på området. Problemet er, at vi hele tiden skal være bedre til at stille krav til bl.a. kommunerne. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som ordfører.

(Ordfører)

Steen Gade (SF):

I SF synes vi, at det er et vigtigt initiativ, og at det er et område, som virkelig trænger sig på. Man kan sige, at det har trængt sig på i et stykke tid. Men jeg kan alligevel ikke dy mig for at sige til miljøministeren, at når nu miljøministeren fremhæver pejlemærket i 2002 og siger, at det var et fremskridt, må vi konstatere, at det var et tilbageskridt, for i den tidligere regerings bæredygtighedsstrategi fra 2001 - altså et år før - var der klare mål om at reducere støjen i 2010. Og det er jo om to år. Vi ville være kommet langt, langt længere, hvis den strategi var blevet ført ud i livet. Ikke for at bruge tid på det, men når nu ministeren er så optaget af historikken, vil jeg bare forklare, at det hænger sådan sammen. Vi kunne være kommet længere.

Det, som det handler om nu, er - med udgangspunkt i det her beslutningsforslag og i den evaluering, der kommer - at få taget nogle fornuftige og stærke beslutninger.

Jeg står også med et forslag, som SF fremsatte i 2003, og som ville have været rart at have haft. Det handler om lovpligtige grænseværdier for støjbelastning af boliger ved etablering og ombygning af trafikanlæg; om grænseværdier ved nybyggede boliger; og om en handlingsplan for støjramte boliger inden for en 10-års-periode. Alt det er jo - ligesom det, Socialdemokratiet foreslår - noget, som vi skal have lavet med nogle klare mål for, hvor mange boliger, der skal reduceres med inden for en bestemt tidsperiode, og med klare virkemidler til, hvordan vi skal nå det.

Ministeren nævner støjsvag asfalt. Ja, lad os gå i gang med at bruge det og gøre det til et lovkrav, at der skal bruges støjsvag asfalt de steder, hvor vi ved, at det betyder noget.

Med hensyn til dækstøj har vi jo i SF for en del år siden arbejdet med en model for afgiftsstyring, så vi kun får dæk på markedet, der er støjsvage. Det har man tidligere afvist, men vi må i hvert fald sikre os - også i EU, som ministeren nævnte - at vi får de mest støjsvage dæk på markedet, og at de bliver brugt. Der er forskellige redskaber. Vi har nu fået en miljøzonelovgivning, og der er vel også ting, der kan bruges på det punkt i forhold til støjsvage dæk.

Hr. Flemming Damgaard Larsen holdt, synes jeg, en interessant og god tale, hvor han sagde, at han ikke ville afvise virkemidler. Og jeg håber, at vi kan få det ud af den her debat, at vi nu faktisk for alvor laver en handlingsplan over en bestemt tidsplan, så vi får taget nødvendige beslutninger. Vi kunne godt en gang imellem være bare lidt foran i forhold til det, som vi bliver presset til, og det, der afgøres på EU-plan. Her er en chance, som jeg håber, at ministeren og det politiske flertal, som afviser det her forslag i dag, vil være med til, når evalueringen kommer. Og som ministeren sagde: Der er sådan set penge i at gøre det her. Og det plejer at være et godt argument, at der er penge i det - også i de områder, hvor ministeren kommer fra.

Det var jo noget af det, der blev vist og synliggjort årene omkring 2003, 2004 og 2005 i de samfundsøkonomiske analyser, og som også er blevet udnyttet i partnerskaberne osv. Alt sammen fornuftige initiativer, men hvis vi virkelig skal tage de beregninger - også dem, der ligger på EU-niveau - alvorligt, så skal vi i virkeligheden lave en massiv indsats på de her områder.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Så er det Hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

(Ordfører)

Per Ørum Jørgensen (KF):

Grundlæggende må jeg sige, at også set fra konservativ side er det her et rigtig godt forslag. Jeg synes, at mange af de virkemidler, man nævner, er fornuftige og interessante tiltag, og jeg vil også sige, at de problemstillinger, man ridser op i beslutningsforslaget, absolut er problemstillinger, som vi også fra konservativ side tager meget alvorligt.

Når vi alligevel ikke kan støtte dette beslutningsforslag, vil jeg gerne anføre to ting, som er helt centrale i den forbindelse. Først må jeg sige, at jeg finder timingen lidt uheldig, idet regeringen - som også Venstres ordfører var inde på, og som ministeren også nævnte - er ved at evaluere planerne i øjeblikket, og at der vil blive udarbejdet en decideret handlingsplan mod trafikstøj. Vi vil naturligvis afvente resultatet af arbejdet, som bliver færdiggjort om kort tid, og derfor mener vi, det er fornuftigt, at man lader eksperterne arbejde videre med tingene og på den baggrund træffer mere konkrete beslutninger om, hvad der skal ske. Det er den ene ting.

En anden årsag til, at vi ikke kan støtte forslaget, er, at man foreslår en støjpulje på 100 mio. kr., hvoraf en del skal gå til kommunal medfinansiering. Jeg vil egentlig godt stille et spørgsmål til forslagsstillerne i den forbindelse: F.eks. har Frederiksberg Kommune jo gjort tiltag på dette felt, og betyder det, at man vil kompensere kommunen med tilbagevirkende kraft? Eller betyder det, at man belønner kommuner, der ikke har gjort tiltag, og straffer de kommuner, der har gjort tiltag? Det synes jeg er relevant at få afklaret i forhold til den procedure, hvor man fra statslig side vil give kommunal medfinansiering, for det jo helt centralt, at 90 pct. af de områder, hvor der er for meget støj, er kommunale veje.

Vores indstilling er, at vi slet ikke vil være afvisende over for at stille nogle krav til kommunerne om at få udarbejdet handlingsplaner og andet. Det synes vi lyder fornuftigt, men jeg synes, vi skal gøre det på en sådan måde, at vi ikke straffer kommuner, der har indtænkt det her i deres handlingsplaner, men tværtimod giver nye incitamenter. Jeg synes, det vil være spændende at se, hvor langt vi kan komme.

Jeg synes også, det er værd at understrege, at for os er det væsentligt med ny teknologi og mere forskning på feltet. Som flere også har været inde på, er der ingen tvivl om, at støjdæmpende dæk på bilerne er ny teknologi, og når vi ser på, hvad fremtiden vil bringe, kan vi jo se, at teknologien i forbindelse med elbiler, brint osv. også giver nye perspektiver og giver et nyt billede af fremtidens trafik, også når det gælder støj. Det skal vi selvfølgelig understøtte, og senest har vi jo bl.a. gjort det i energiaftalen.

Jeg synes egentlig, der er en masse perspektiv, også i dette beslutningsforslag, men af de nævnte årsager kan vi fra konservativ side ikke støtte forslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Så er det hr. Johs. Poulsen som ordfører.

(Ordfører)

Johs. Poulsen (RV):

Også det her beslutningsforslag synes vi fra Det Radikale Venstres side er rosværdigt af den simple grund, at det sætter fokus på et område, som også har brug for fortsat fokus. Vi glæder os dog også over, at man fra regeringens side er på vej med en handlingsplan på trafikstøjområdet.

Støjplage har alle de konsekvenser, som allerede er blevet nævnt af flere forskellige ordførere her, og derfor er vi fuldstændig med på at få stærkere fokus på det.

Det er dog sådan, at man i forslaget til folketingsbeslutning har foreslået, at der oprettes en støjpulje på 100 mio. kr. Vi kan ikke sådan her og nu give tilsagn om, at det lige nøjagtig er sådan et beløb, der skal afsættes, eller at det er præcis den rigtige måde at gøre det på.

Man kan vel sige, at bekæmpelse af støj og ikke mindst trafikstøj ideelt set handler om, at man i sin langsigtede strategi og i tilrettelæggelsen af den fysiske udformning af anlæg og placering af beboelse og meget andet hele tiden tænker støjforholdene ind i det tidlige stadie, hvilket betyder, at man så at sige kan forebygge problemer. Men det er jo ikke mindst i forhold til den fremtidige tilrettelæggelse, at det vil kunne gælde, og vi har naturligvis nogle bagudrettede problemer, som eksisterer i dag, og som der også er god grund til at forholde sig til.

Det mener vi som sagt at der er grund til at gøre, og også derfor er vi positive over for intentionen i forslaget, men som sagt kan vi med hensyn til den økonomiske del ikke her og nu give tilsagn om et beløb i den størrelsesorden og om at gøre det præcis på den her måde. Men det kan der eventuelt tales om, går jeg ud fra, i den videre behandling af forslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører.

(Ordfører)

Per Clausen (EL):

Når man tænker på det omfang, støjproblemerne har - omkring 150.000 danske boliger er stærkt støjbelastede, og vi ved, at trafikstøj kan medføre ganske alvorlige gener og helbredslidelser og også give anledning til sygdomme - er det måske ikke så imponerende, at regeringens argumenter for nu at sige, at vi ikke kan vedtage det her forslag, er, at man kommer med en plan, der vil føre til, at man vil gøre det absolut klogeste og anvende pengene mest muligt fornuftigt.

Jeg synes måske, at en sådan plan godt kunne have været fremlagt tidligere. Jeg mener, at det var hr. Steen Gade, som nævnte, at man - lige efter at man var kommet til regeringsmagten - sådan set havde lagt op til, at man skulle have nogle bindende mål for 2010. Det har man så forladt, og nu står vi så dér, hvor det bedste, man kan sige, er, at der snart kommer en plan. Til det må man sige, at miljøministeren med den mængde af planer, der skal komme, snart må kunne leve op til den der målsætning, han har, om, at hver gang, der kommer én dårlig historie, skal der komme to gode, for de planer må vel efterhånden materialisere sig.

Jeg synes, at det forslag, Socialdemokraterne her har lavet, er et udmærket forslag, som på mange områder er så detaljeret, at jeg måske har svært ved at forestille mig, at den handlingsplan, regeringen skal komme med, ikke kommer til at indeholde ganske mange af de her forslag, hvis den skal have nogen virkning. Det gør selvfølgelig heller ikke noget, jeg skal bare anbefale regeringen, at den ikke undlader at tage noget med, bare fordi det har nået at komme med i et socialdemokratisk forslag, inden regeringen fik gjort sig færdig med sit arbejde.

Som sagt er det på mange måder et udmærket og detaljeret forslag. Det er vigtige emner. Der er jo som sagt rigtig mange mennesker, som er generet af støj fra trafikken, og deres muligheder for at bruge deres boligområder begrænses jo også af støj, for de løsninger, man vælger i dag, er ofte løsninger, der gør, at støjen godt nok ikke trænger ind i lejligheden, men til gengæld er muligheden for at opholde sig udenfor stærkt begrænset. Og i hvert fald på nogle tidspunkter af året er det - selv med det danske klima - jo en belastning, at det ikke eksisterer som en mulighed.

Det er altså vigtigt at skærme støjplagede boliger, men det er også vigtigt at gøre noget præventivt. Det handler ikke bare om at skifte asfalten ud, det handler også om at begrænse trafikmængden, så man undgår at fortsætte den nuværende politik, hvor man hele tiden bygger nye veje eller udvider eksisterende veje, fordi der bliver flere biler. I virkeligheden burde man i hele transportpolitikken, i hele trafikpolitikken, også inddrage støjforurening som et element i forbindelse med at udvikle trafikken fremover, så den også på det område bliver mindre generende for mennesker.

Vi skal så også bare sige, at man jo ikke skal reducere diskussionen om trafikstøj til et spørgsmål om meget tæt bebyggede områder. Hvis man f.eks. bor i nærheden af - inden for nogle kilometer - en motorvej, som går igennem et åbent landskab, opdager man jo lige pludselig, at den ro og fred, man var taget ud på landet for at opsøge, ikke findes mere. Der er altså også en lang række problemer i det åbne landskab, som man bliver nødt til at forholde sig til, når man diskuterer, hvordan man skal bekæmpe trafikstøj.

Alt i alt synes vi, det er et godt forslag, Socialdemokraterne har lavet. De kommer godt rundt om de problemstillinger, der er, og har en række - efter vores opfattelse - meget anvendelige, konkrete forslag.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Anders Samuelsen som ordfører.

(Ordfører)

Anders Samuelsen (NY):

Også fra Ny Alliances side skal der lyde ros til beslutningsforslaget. Det er en væsentlig problemstilling, som berører rigtig, rigtig mange mennesker.

Vi tror i Ny Alliance meget på, at der skal sættes midler af og virkelig fokuseres på forskning i nye teknologier inden for trafikken, som kan få flere til at køre sammen, fælleskørsel, i stedet for at det er så individualiseret, som det er på nuværende tidspunkt.

Et af de elementer, der har været oppe i debatterne tidligere, er det faktum, at vi efterhånden snart ser en meget massiv udbredelse af GPS i biler. Mobiltelefoner har alle. Man kunne kombinere de ting til at få et system op at køre med roadpricing, hvor man bliver belønnet for at køre flere i bilen, altså hvor det er dyrere at køre alene, og hvor man samtidig gør det billigere at erhverve bilen, men netto sikrer, at der kommer færre biler på vejene. Dermed kan vi også få midler fri til at fremme den offentlige transport på en helt anden måde end den, vi kender i dag, så vi ikke kun skal investere i asfalt, asfalt og atter asfalt.

Men det er kun et element i det. Grundlæggende er problemstillingen jo bare rejst af Socialdemokratiet for igen at få yderligere fokus på det. Det synes vi er rigtig, rigtig fint, så der er ros fra Ny Alliances side til forslaget, til selve intentionen i forslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Benny Engelbrecht.

(Ordfører for forslagstillerne)

Benny Engelbrecht (S):

Jeg vil indledningsvis takke ordførerne og ministeren for den gode debat. Jeg har læst den berømte kogebog fra Miljøministeriet, og jeg er sikker på, at der ikke i den står en anbefaling af, at man drukner oppositionens forslag i positiv velvilje, men det kan måske være, at der er en ny version af kogebogen på vej. Hvem ved? Der er i hvert fald ikke nogen tvivl om, at der har været en meget positiv debat om dette forslag. Jeg er også glad for de mange positive tilbagemeldinger.

Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at vi har en udfordring i forhold til støj. Mest konkret blandt ordførerne her har hr. Steen Gade vel været med sin formulering om, at der altså er penge i det her, at der med andre ord er en gulerod, er noget at komme efter. Derfor ser jeg også frem til, at regeringen vil komme med et forslag senere på året. Skulle man finde ud af at lade sig inspirere af nogle af de ganske udmærkede forslag - vi har jo hørt fra flere forskellige sider, at det er udmærkede forslag, vi er kommet med - er vi selvfølgelig også villige til at lægge vores bidrag til det.

Takket være det her forårs faglige aktioner har Slotspladsen her ude foran Christiansborg jo hyppigt været besøgt af demonstrationer, der med taler og musik har kunnet høres vidt omkring - også på den her talerstol og her i salen, selv om murene her på Christiansborg jo typisk er noget tykkere, end de almindeligvis er hjemme i folks stuer. Hermed har vi også fået et eksempel i sådan den mere fredelige kategori på, at der er en del mennesker, der har lidt vanskeligt ved at få ro omkring sig.

Støjproblemer er en meget alvorlig sag - mere alvorlig end sang og musik på Slotspladsen her, mens Tinget holder møde. Mange danskere er netop plaget af et støjniveau i deres privatbolig, som gør tilværelsen meget belastende. Det er ikke nødvendigvis sådan, at man selv lægger mærke til det. Jeg har selv boet i den mest støjplagede del af en forholdsvis lille by - Sønderborg - med bare 30.000 indbyggere, men her har jeg selv oplevet den utrolige fred og ro, det gav, da man flyttede uden for byen. Det er typisk for netop støj, at man først lægger mærke til støjen, når den ikke er der.

Det er også dokumenteret, at omkring 150.000 boliger er ramt af støjforurening på et niveau over 65 dB. Det svarer vel til, at omkring 300.000 mennesker dagligt er berørt af det. Især er det boliger i hovedstadsområdet, der er støjplaget i den størrelsesorden. Støjen har mange negative følger for menneskers sundhed og for boligernes værdi.

For nu at svare på hr. Per Ørum Jørgensens spørgsmål, som blev stillet tidligere, om lige præcis Frederiksberg Kommune og de initiativer, de har taget, er jeg meget sikker på, at Frederiksberg Kommune fortsat har mange store udfordringer på lige præcis støjområdet. Jeg er helt sikker på, at Frederiksberg Kommune på ingen måde vil opfatte det som en straf, hvis man, som vi har foreslået, afsætter en pulje til kommunal støtte, sådan at de kan komme i gang med flere af deres projekter.

Et lydniveau på 65 dB svarer i øvrigt til, at man tager en dagligstue og rykker den ind på en travl banegård i mellemstørrelse. Det opfatter langt de fleste naturligvis som meget generende.

Forslaget, som er fremsat af Socialdemokratiet, ligger i direkte forlængelse af de bestræbelser, den tidligere SR-regering gjorde på trafikstøjområdet. I 1993 blev det vedtaget at bringe antallet af svært støjbelastede boliger ned til 50.000 inden år 2010. Det mål når vi ikke. Da VK-regeringen kom til, droppede den nemlig nærmest omgående de planlagte støjværnsprojekter til 200 mio. kr., og siden er antallet af støjplagede hjem ikke blevet reduceret.

Derfor genfremsætter vi vort beslutningsforslag fra forrige samling. Det kom ikke til behandling på det tidspunkt, skal siges. Forslaget pålægger regeringen at udarbejde og gennemføre en strategi, der kan nedbringe trafikstøjen i de mere end 150.000 boliger, der som nævnt er stærkt belastet af støj.

Vi ønsker flere støjskærme, jordvolde og mere støjsvag asfalt. Bilfri bymidte og hastighedsbegrænsninger samt omflytning af tung trafik til større veje er også instrumenter, der kan tages i brug. Målet er at nedsætte trafikstøjen til højst 55 dB og at reducere antallet af boliger med en trafiklarm på over 65 dB til 50.000 i år 2015. Vi peger på at oprette en støjpulje på 100 mio. kr., som kan formindske trafikstøj fra statsveje gennem bysamfundene, og som kan bruges til støjsikring af kommunale veje i et samarbejde mellem stat og kommune, dog med en kommunal medfinansiering.

Pengene vil komme igen. Som sagt, og som også hr. Steen Gade har sagt det, er det en god forretning, for vi kan se lavere sundhedsudgifter som følge af investeringerne. Trafikstøj medfører en lang række alvorlige gener og helbredslidelser som forhøjet blodtryk og hovedpine, øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, stress og søvnproblemer.

Hvis vi nu skal tale til menneskers pengepung, forringer trafikstøj en boligs værdi helt konkret. Miljøstyrelsen fastslog i november 2006, at boligejerne bliver trykket på prisen, når trafikken buldrer forbi. Priserne på lejligheder og huse falder ganske enkelt, hver gang støjbelastningen stiger med 1 dB. Så vi har både sundhedsmæssige og privatøkonomiske argumenter for at arbejde trafikstøjen ned.

Jeg vil endnu en gang takke især Enhedslisten, SF, De Radikale og Ny Alliance for deres imødekommenhed over for forslaget og deres tilkendegivelser i forhold til at ville støtte det. Jeg hørte ikke mindst de positive kommentarer, som Dansk Folkepartis ordfører kom med til forslaget i sin korte tale. Jeg kan forestille mig, at det mere skyldes taktiske hensyn end politisk uvilje, at man ikke vil støtte det fremsatte forslag.

Som nævnt håber jeg, at regeringen i sin længe ventede støjstrategiplan, som skulle komme til efteråret, vil medinddrage Socialdemokraterne og vores forslag og dermed den samlede opposition i sine tanker. Det ser vi frem til, og vi ser frem til en fortsat god behandling af forslaget.

Formanden:

Da der ikke er nogen, der har bedt om yderligere korte bemærkninger, siger jeg tak til hr. Benny Engelbrecht. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet, er det vedtaget.