§ 20-spørgsmål S 3493 Om grænsedragningen mellem Ægypten og Israel.

Til: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Dato: 07-09-2005
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 07-09-2005
Endelig besvarelse 19-09-2005
Spørgsmålets ordlyd:
Vil udenrigsministeren bekræfte, at grænsedragningen mellem Ægypten og Israel blev fastlagt i forbindelse med fredsslutningen mellem de to lande, og bekræfte, at Israels øvrige ydre grænser (mod Libanon, mod Syrien, mod Jordan) endnu ikke er draget, og at disse grænsedragninger først vil kunne fastlægges i forbindelse med fredsslutninger eller en international voldgift?
Skriftlig begrundelse:
Det er efter spørgerens opfattelse en misforståelse, at de linjer, der de-facto eksisterede i perioden mellem våbenhvilen af 1948/1949 og Seksdageskrigens start i 1967, er »faste og anerkendte grænser«. Det vil givet være regeringen bekendt, at FN's beslutning af 29. november 1947 om en deling af det britiske mandatområde, Palæstina, i en jødisk og en arabisk stat aftegnede en linjedragning, som ingenlunde var identisk med våbenstilstandslinjerne efter 1948/1949-krigen. Efter Seksdageskrigens ophør aftegnede sig en ny linjedragning, og efter Yom Kippur krigen i 1973 aftegnede der sig igen en ny linjedragning, som atter ændredes i forbindelse med fredsslutningen mellem Israel og Ægypten. I de seneste uger har den israelske tilbagetrækning fra Gaza markeret endnu en ny linjedragning. Det er spørgerens opfattelse, at det alene vil være i forbindelse med en fredsslutning eller en international voldgift, at en egentlig grænsedragning i det tidligere britiske mandatområde, Palæstina, vil kunne etableres.
Dokumentdato: 07-09-2005
Modtaget: 07-09-2005
Omdelt: 07-09-2005

Vil udenrigsministeren bekræfte, at grænsedragningen mellem Ægypten og Israel blev fastlagt i forbindelse med fredsslutningen mellem de to lande, og bekræfte, at Israels øvrige ydre grænser (mod Libanon, mod Syrien, mod Jordan) endnu ikke er draget, og at disse grænsedragninger først vil kunne fastlægges i forbindelse med fredsslutninger eller en international voldgift?

Vil udenrigsministeren bekræfte, at grænsedragningen mellem Ægypten og Israel blev fastlagt i forbindelse med fredsslutningen mellem de to lande, og bekræfte, at Israels øvrige ydre grænser (mod Libanon, mod Syrien, mod Jordan) endnu ikke er draget, og at disse grænsedragninger først vil kunne fastlægges i forbindelse med fredsslutninger eller en international voldgift? (pdf-version)
Html-version